Vold - et fælles anliggende Vold og voldsforebyggelse på arbejdspladser Vold - et fælles anliggende Det er arbejdsgiveren, som har hovedansvaret for, at ingen udsættes for vold på arbejdspladsen Vold og trusler om vold er en udfordring for alle på arbejdspladsen

Når mennesker griber til vold Vold og voldsforebyggelse på arbejdspladser Når mennesker griber til vold Mennesker, der har brug for omsorg og støtte er ikke specielt voldelige - men der kan være forhold i deres dagligdag, som udløser vold eller trusler, for eksempel mangelfuld kommunikation. Vold er en uacceptabel måde at kommunikere på.

Fysisk vold kan fx være slag - med hånd eller genstande spark bid Vold og voldsforebyggelse på arbejdspladser Fysisk vold kan fx være slag - med hånd eller genstande spark bid kvælningsforsøg knivstik niv

Psykisk vold kan fx være verbale trusler krænkelser truende adfærd Vold og voldsforebyggelse på arbejdspladser Psykisk vold kan fx være verbale trusler krænkelser truende adfærd mobning

Vold på jobbet - nogle tal Vold og voldsforebyggelse på arbejdspladser Vold på jobbet - nogle tal Hvert femte offentligt ansatte oplever vold på arbejdspladsen. Kilde: Center for Alternativ Samfundsanalyse, Vold på arbejdspladsen, 2006. Hver fjerde af alle voldsramte - rammes af vold på arbejdspladsen. Kilde: Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard: Volden i Danmark 1995 og 2005.

Vold og psykisk arbejdsmiljø hænger sammen Vold og voldsforebyggelse på arbejdspladser Vold og psykisk arbejdsmiljø hænger sammen Forhold, der har betydning for om der opstår vold på arbejdspladsen, kan være tidspres, højt arbejdstempo, overarbejde krav om hurtige eller komplekse beslutninger at arbejdet kræver forudsætninger, man ikke har arbejdsopgaver uden nødvendige ressourcer utryghed i form af fx omstrukturering Kilde: Vold på arbejdet, særligt FTF-arbejdspladser. CASA, 2005

Vold og voldsforebyggelse på arbejdspladser Voldspolitik Arbejdspladsen bør udarbejde og vedtage en politik, der beskriver, hvordan man definerer og arbejder med at forebygge og håndtere vold. Fx kan en voldspolitik indeholde udsagn som ’vi er åbne om vold og trusler’ ’vi forebygger vold og trusler’ ’vi registrerer vold og trusler’ Mange steder inddrages brugere og patienter når voldspolitikken udarbejdes.

Derfor voldspolitik Målsætninger for voldspolitikken kan fx være at Vold og voldsforebyggelse på arbejdspladser Derfor voldspolitik Målsætninger for voldspolitikken kan fx være at ’sikre fælles forståelse af og kendskab til strategier til at imødegå vold og trusler’ ’sikre, at medarbejderne får krisehjælp og mulighed for at bearbejde voldelige episoder’ og ’inddrage brugerne i arbejdet med at forebygge vold’

Kriseplan Kriseplanen følger op på den vold der opstår Vold og voldsforebyggelse på arbejdspladser Kriseplan Kriseplanen følger op på den vold der opstår og indeholder derfor fx retningslinjer for, hvordan arbejdspladsen bedst muligt støtter den kollega, det er gået ud over retningslinjer for, hvad der skal ske efter voldsepisoder, fx registrering og anmeldelse af volden, psykologbistand m.v. retningslinjer for, hvordan arbejdspladsen lærer af episoden

Vold og voldsforebyggelse på arbejdspladser Registrering af vold Når arbejdspladsen registrerer alle tilfælde af vold bliver der skabt synlighed og åbenhed om volden. Det giver gode muligheder for at forebygge. Ved konsekvent registrering af vold, får arbejdspladsen et klart billede af voldens karakter og omfang. Om volden fx er relateret til bestemte tidspunkter, arbejdsfunktioner, personer eller andet.

Skema til registrering Vold og voldsforebyggelse på arbejdspladser Skema til registrering Arbejdspladsen bruger et registreringsskema til at skabe overblik over volden. Skemaet udfyldes blandt andet med beskrivelse af hvad der skete, de involverede personers reaktioner, hvordan episoden blev håndteret og den planlagte opfølgning.

Vold og voldsforebyggelse på arbejdspladser Tekniske forhold Nogle arbejdspladser har mere konkrete hjælpemidler til at forebygge vold - fx overfaldsalarmer sikrede døre overvågningskameraer kaldeanlæg flugtveje

Vold og voldsforebyggelse på arbejdspladser Fysiske rammer Brugerne, patienterne, klienterne kan føle sig presset eller usikre. De fysiske rammer kan virke forebyggende, hvis der er god plads lys og luft ordentlig vedligeholdelse orden behagelige farver

Holdninger og kommunikation Vold og voldsforebyggelse på arbejdspladser Holdninger og kommunikation Medarbejdernes holdning til brugerne og patienterne har stor betydning for omfanget af vold. Ved at respektere og inddrage brugerne kan risikoen for vold minimeres. God kommunikation handler fx om at give plads, lytte, være tydelig og åben .

Vold og voldsforebyggelse på arbejdspladser Vold kan forebygges Arbejdspladsen kan forebygge vold i langt de fleste tilfælde, fx ved at ledelse og medarbejdere kender arbejdsområdet og brugernes særlige behov lytter og kommunikerer åbent skaber rammer for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Vold og voldsforebyggelse på arbejdspladser Vold skal håndteres Voldsepisoder skal håndteres på en måde, der sikrer at den enkelte medarbejder og arbejdspladsen som helhed kan fungere. Efter voldsepisoder er det fx vigtigt, at tale om, hvad der er sket finde ud af, hvad der udløste volden få den nødvendige hjælp formulere en handleplan for det videre forløb