Voldspolitik, kriseberedskab og tvang

Præsentationer af emnet: "Voldspolitik, kriseberedskab og tvang"— Præsentationens transcript:

1 Voldspolitik, kriseberedskab og tvang
Formål, indhold, anmeldelse og hvorfor

2 Tal med din makker Hvorfor har man voldspolitik og kriseberedskab
Hvad går det ud på? Hvad kender I til det? Og hvorfor skal man vide noget om det? Og hvor står der noget om det? 3 min

3 Mest udsatte faggrupper - Udsat for vold eller trusler en eller flere gange inden for de seneste 12 måneder Landsgennemsnit: Trusler 9 %. Vold 6 % Trusler % Vold % Politi og fængselspersonale 48,3 26,4 Specialpædagoger 46,5 37,7 SoSu’er 33,4 32,4 Socialrådgivere 30,1 3,6 Fysio- og ergoterapeuter 21,8 13,6 Sygeplejersker 20,5 11,4 Læger 18,1 4,3

4 Beskyttelse mod vold og chikane
EU 2007 aftales: -Arbejdsgiverne har pligt til at beskytte arbejdstagerne mod vold og chikane på arbejdspladsen -Der skal udarbejdes en voldspolitik og kriseberedskabsplan

5 Lov om arbejdsmiljø Formål: At skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø
At skabe grundlaget for at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmålene Både arbejdstager, arbejdsleder og arbejdsgiver har ansvaret for arbejdsmiljøet

6 Hvordan opfatter i vold? Hvem udøver vold?
Tal med din makker Hvad er vold ? Hvordan opfatter i vold? Hvem udøver vold?

7 Fælles forståelse af vold
arbejdsmiljo/Vold/Viden-om-vold-og-trusler/Hvad-er-vold?tab=0

8 Definitioner på vold Fysisk vold er angreb mod kroppen, f.eks. overfald, kvælningsforsøg, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, niv, bid, krads eller spyt.  Psykisk vold er trusler om vold og anden krænkende adfærd, f.eks. trusler på livet, trusler om hærværk mod arbejdspladsen, trusler, der vedrører medarbejdernes familie eller venner eller trusler, der vedrører medarbejdernes ejendele. Trusler kan udtrykkes uden ord, fx med knyttede næver, bevægelse af en finger henover halsen eller i form af tegninger. Psykisk vold og trusler om vold kan også udøves via sms, og hjemmesider.

9 Formålet med en Voldspolitik
At forebygge voldsepisoder At skabe et fælles grundlag at forholde sig til vold på At sikre, at de der rammes af vold, får den hjælp de har behov for

10 Voldspolitik på arbejdspladsen
Et udtryk for arbejdspladsens holdning til vold Arbejdspladsen anerkender, at der er risiko for vold og trusler Et udtryk for hvad arbejdspladsen anser som vold, hvordan det kan påvirke den voldsramte og hvordan arbejdsplads og arbejdstager forholder sig til vold

11 Tre trin i en voldspolitik
En afgrænsning af, hvad der regnes som vold og trusler (hvad er forbudt – og hvad er tilladt på arbejdspladsen). En målsætning for at forebygge vold En handlingsplan med retningslinjer og konkrete initiativer.

12 Eksempel på del af voldspolitik
Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og et fælles ansvar Vi er åbne om vold og trusler Vi forebygger vold og trusler Vi registrerer vold og trusler Vi passer på hinanden Kilde:

13 Eksempel fra psyk afd Odense
Undgå vold Over for den potentielt voldelige patient er det første mål at sikre, at patienten ikke udøver vold mod personer. Indlær følgende punkter og hav dem i tankerne, før du kontakter den potentielt voldelige patient: Lær at identificere patienter og situationer, hvor der er risiko for vold. Beskyt dig selv og tænk også på andres sikkerhed. Liv før ejendom. Udsæt dig aldrig for risiko, for at forhindre hærværk. Undgå at være alene med patienten. Sørg for at kunne få hjælp. Sørg for at kunne komme væk.

14 Hold afstand til patienten
Hold afstand til patienten. Fjern løse genstande, der kan bruges som våben. Accepter aldrig vold. Er det vold, patienten vil udvise, er det en opgave for politiet. Gå væk fra patienten, hvis truslen om vold bliver overhængende. Find en undskyldning herfor. Drøft situationen med det øvrige personale og vagthavende læge. Undlad ikke at tilkalde politiet, hvis der er fare for vold. Bevar din selvkontrol. Funger som model for andre. Vær rolig, forsigtig og signalér ikke frygt eller aggression.

15 Samtaleteknik. Få den aggressive patient til at tale. Lad patienten tale ud. Undgå at blive involveret i diskussioner. Lyt empatisk, vis dit engagement og vis respekt. Undgå kritik. Undgå følsomme emner. Gå ikke for tæt på personligheden. Vis forståelse, men accepter aldrig vold og lad patienten vide dette. Vis ikke aggressivitet. Støt patientens selvværdsfølelse og oplevelse af at mestre situationen uden brug af aggressivitet. Undgå overomsorgsfuldhed, især hvis der er paranoide træk. Brug "afledningshandlinger", distraher. Lad patienten underkaste voldsomme følelser logisk tænkning. Gentag og forsikr, at du vil hjælpe patienten. (Uddrag af instruks fra Psykiatrisk Afdeling, Odense Universitetshospital)

16 Kriseberedskabsplan - retningslinjer
Skal sikre at alle ved hvad de skal gøre, når der opstår krise At sikre, at der bliver taget hånd om den medarbejder, der er blevet udsat for vold eller trusler. At der bliver fulgt op på episoden At episoden bliver indberettet og anmeldt de rigtige steder Kriseberedskabsplanen skal være kendt af alle – også elever på afdelingen

17 Indhold i beredskabsplanen
Kollegial psykisk førstehjælp Orientering til arbejdsmiljørepræsentant og leder Orientering på arbejdspladsen Arbejdsmiljøgruppens opgaver Opfølgning Evaluering af handleplan Kilde:

18 Kollegial psykisk førstehjælp
Psykisk førstehjælp til tilskadekomne og øvrige involverede På afdelingen laves en liste over, hvem hver især ønsker hjælp fra, hvis krisen indtræffer Ledsagelse til skadestuen Ledsagelse til hjemmet Orientering til pårørende efter behov Sikre at skadelidte ikke er alene på arbejdspladsen eller i hjemmet

19 Arbejdsmiljørepræsentanten
Nærmeste leder og arbejdsmiljørepræsentanten skal orienteres hurtigst muligt Leder søger for at indkalde afløser Leder tager i samråd med arbejdsmiljørepræsentanten/tillidsrepr æsentanten stilling til om lægelig eller professionel krisehjælp skal tilbydes

20 Med skadelidtes accept – orienteres om pågældendes tilstand
Arbejdspladsen Leder orienterer medarbejderne om hændelsen – og hvad der er iværksat, for at undgå usikkerhed og rygtedannelse Med skadelidtes accept – orienteres om pågældendes tilstand Nogle steder afholdes ”debriefing”

21 Arbejdsmiljøgruppen Gennemgår hændelsen med henblik på at undgå gentagelser og forebygge fremadrettet Udfyldning af registreringsskema med skadelidte Afklaring med skadelidte om han/hun skal henvises til arbejdsmedicinsk afdeling mv. Anmeldelse til arbejdstilsynet, arbejdsskade- styrelsen, forvaltning, politi mv.

22 Opfølgning Hold jævnligt kontakt med skadelidte – særligt ved sygemelding Støt tilbagevenden til arbejdet (aflastning i arbejdssituationer, gradvis tilbagevenden) Giv mulighed for møde mellem skadelidte og andre implicerede i episoden Opfølgningsmøde 3 måneder efter hændelsen og afklar behov for yderligere hjælp.

23 Evaluering Arbejdsmiljøgruppen evaluerer handleplanen løbende
Handleplanen for voldsforebyggelse er på dagsordenen i medarbejderudvalget mindst 1 gang årligt. Punkterne: Fagligt arbejde, uddannelse, beredskab for voldsforebyggelse, registrering, effekt af indsats – evalueres og justeres løbende.

24 I praktikken – før skaden
Sæt dig ind i, hvordan praktikstedet håndterer episoder med vold og trusler om vold Få en grundig introduktion til arbejdspladsen, og spørg ind til brugerens/patientens særlige behov

25 I praktikken – hvis skaden sker
Fortæl straks dine kolleger om episoden Giv udtryk for dine tanker og følelser Kontakt din praktikvejleder – aktivering af arbejdsstedets kriseplan Registrer voldsepisoden Leder indberetter episoden til forsikringsselskabet/arbejdsskadestyrelsen (og politiet – hvis nødvendigt) Tal med dine venner og familie om episoden

26 Anmeldelse til arbejdstilsynet
Voldsepisoden skal anmeldes til arbejdstilsynet, hvis medarbejderen er uarbejdsdygtig ud over dagen for episoden Frist for anmeldelse til arbejdstilsynet – 9 dage

27 Anmeldelse til forsikringsselskabet
Arbejdsgiveren er forpligtet til at tegne en arbejdsskadeforsikring for alle ansatte. Arbejdsgiveren skal anmelde alle arbejdsulykker (voldsepisoder) til forsikringsselskabet, med henblik på dækning af eventuelle udgifter til behandling, genoptræning mv.

28 Anmeldelse til politi og FOA
Det er valgfrit for skadelidte at anmelde episoden til politiet. Brud på straffelovens § 119 – vold Brud på straffelovens § 266 – trusler Skadelidte eller tillidsrepræsentanten kan anmelde voldsepisoden til FOA – mhp. hjælp til at føre arbejdsskade- og erstatningssager.

29 https://voldsomudtryksform.dk/film/

30 Tvang i Psykiatrien Indlæggelse og behandling på Psykiatrisk afdeling finder sted på baggrund af informeret samtykke. Psykiatri loven sikrer patienternes rettigheder. Lægen iværksætter behandling med tvang. Tvang kan aldrig erstatte omsorg, behandling og pleje.

31 https://www. psykiatri-regionh
behandling/Behandling/Tvang/Undervisningsmateriale/Sider/De-syv- film-i-dansk-version.aspx

32 Hvis du vil vide mere… www.voldsomudtryksform.dk www.foa.dk

33 Test - hvad ved du om vold:
opgaver Test - hvad ved du om vold: r/Psykosocialt-arbejdsmiljo/Vold/Viden- om-vold-og-trusler/Test-din-viden-om- vold Link: arbejdsmiljo/Vold/Viden-om-vold-og-trusler/Hvad-er-vold?tab=0