Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen

Præsentationer af emnet: "Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen"— Præsentationens transcript:

1 Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen
Vold på arbejdspladsen Rammer den enkelte-men skal løses i fællesskab. Identificering Forebyggelse Håndtering Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen Jeg er cand. Pscyh. Fra universitetsklinikken arbejdsmedicinsk klinik i Regionshositalet, Herning Tidligere arbejdet 10 år på psykiatriske afdelinger som sygeplejersker og der blevet truet og overfaldet flere gange. Lavet kandidatafhandling , en PhD om vold og trusler på arbejdspladsen og er nu i gang med et større forskning projekt om vold og trusler på psykiatriske afdelinger, i ældresektoren, på specialskoler og ved kriminalforsorgen. Jeg ser medborgere som er blevet svært medtaget af vold og trusler på arbejde. Udfærdigelse af speciallægeerklæringer til Arbejdsskadestyrelsen Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 1 1

2 Vold og trusler skal løses i fællesskab på arbejdspladsen
Vold og trusler på arbejdspladsen er et arbejdsmiljøproblem Den enkelte kan ikke løse et arbejdsmiljøproblem alene Vold og trusler på arbejdspladsen påvirker arbejdsmiljøet. Vold og trusler på arbejdet finder sted på arbejdspladsen i forbindelse med arbejdets udførelse – derfor er vold og trusler et arbejdsmiljøproblem – ikke et social eller personligt problem Den enkelte medarbejder kan ikke løse et arbejdsmiljøproblem alene. Der bliver nødt til at være en fælles beslutning om, at vold og trusler er et arbejdspladsproblem som der skal gøres noget ved. Man kan heller løse et støjproblem alene – hvis der på et kontor er 25 meninger om, hvornår støj er larm / generende, bliver det umuligt at løse problemet – og det da selv om man kan må sig til en støjgrænse, men ofte vil støjniveauet ligge lavere end det direkte skadelig, men kan alligevel være generende. På samme måde med vold og måske især for trusler – de fleste hændelser er ikke direkte skadelige – og dermed målelige – man kan være generende og KAN være skadelig for trivsel og helbred både på kortere sigt, men også på langt sigt. Man må derfor blive enige om på arbejdspladsen, hvilket konkrete hændelse man på arbejdspladsen vil definere som vold og trusler.

3 Undersøgelser fra NFA med over danske lønmodtagere – repræsentativt udsnit. De har svaret på mange spørgsmål, bla. på spørgsmålet: Har du indenfor det sidste år på dit arbejdet været udsat for vold / trusler. LÆS RESULTATAER Man kan så spørge sig selv at godt nok er niveauet af vold og trusler faldet, men er volden og truslerne ikke bare blev grovere? 3

4 Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen
Risikobrancher Øget risiko for vold i arbejdsfunktioner, der: Opbevaring / administration af eftertragtede værdier. Udøvelse af kontrol / magt Tæt kontakt til vanskelige klienter. Tæt kontakt til andre borgere generelt Som I skal se lidt senere er der stor forskel mellem brancher eller mellem job funktioner. I brancher hvor man opbevarer eftertragtede værdigenstande som dyrt elektronik, smykker eller penge kan der ske røverier. I brancher hvor man har en form for kontrol og magt over andre: det kan være på psykiatriske afdelinger, i fængsler, bosteder, plejehjem og det vil stort set være de samme brancher hvor man også har et tæt – både psykisk og fysisk – kontakt til borgere. Vanskelige klienter kan være klienter i krise, psykisk syge, hjerneskadede, udviklingsforstyrrede eller personlighedsforstyrrede personer. Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 4 4

5 Risikobrancher for vold: Landsgennemsnit 6 %
37 % af specialpædagoger 32 % af SOSU’er 26 % af politi – og fængselspersonale 25 % af portører 19 % af pædagoger 16 % af dagplejere – og omsorgsmedarbejdere 15 % af pædagogmedhjælpere 14 % af skolelærere 13 % af ergo- og fysioterapeuter 11 % af sygeplejersker. Som I kan se: I disse brancher hvor man har et tæt kontakt til borgere, klienter, indsatte og /eller har en form for kontrol og magt over disse, ja her ser vi langt højere hyppigheder af vold LÆS SLIDE Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 5 5

6 Risikobrancher for trusler: Landsgennemsnit: 9 %
48 % af politi – og fængselspersonale 46 % af specialpædagoger 33 % af SOSU’er 30 % af socialrådgivere 21% Fysio- og ergoterapeuter 21% af portører 20 % af brandmænd, reddere, sikkerhedsvagter 20 % sygeplejersker 20 af passagerservicemedarbejdere 19 % af pædagoger Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 6 6

7 8,5 % af brandmænd, reddere, sikkerhedsvagter
Men også andre brancher kan rammes… Andel udsat for fysisk vold indenfor det sidste år 8,5 % af brandmænd, reddere, sikkerhedsvagter 8,3 % af passagerservicemedarbejdere 5,3 % af klinikassistenter 4,3 % af læger 4,1 % kasseassistenter

8 12,7 % af kundeinformationsmedarbejdere 10,7 % af kasseassistenter
Men også andre brancher kan rammes… Andel udsat for trusler vold indenfor det sidste år 12,7 % af kundeinformationsmedarbejdere 10,7 % af kasseassistenter 9,4 % af taxa – buschauffør, lokofører 8,4 % sekretær 6 ,1 % af ledere

9 Men hvad er vold og trusler
Historien om Solveig Historien om Solveig Solveig arbejder på et plejehjem, hvor der er en del demente beboere. Her har hun arbejdet i flere år. De demente beboere forstår ikke rigtig, hvad der foregår, når Solveig og hendes kolleger yder pleje til dem. Beboerne kan blive vrede og skælde ud, når Solveig om morgenen skal vaske dem eller skifte tøj på dem. De kan finde på at kradse Solveig på armen eller slå hende på kroppen. En enkelt gang har hun fået et slag med en stok ned over benet. En sommerdag hvor Solveig sidder i en kortærmet t-shirt og nyder solen, spørger hendes søn på 10 år hende om, hvor alle de blå mærker på hendes arm kommer fra. Solveig svarer, at det er de demente beboere på plejehjemmet, der napper og slår hende. Sådan er det at arbejde på plejehjemmet med demente mennesker, og mange af hendes kolleger har også blå mærker, forklarer Solveig roligt sit barn. Slag og krads bliver ikke registreret Sådan har det altid været på plejehjemmet, hvor Solveig arbejder. Beboerne er syge og de ved ikke, hvad de gør. Medarbejderne er vant til at blive slået og kradset, og ingen tager notits af det. Derfor bliver det heller ikke registreret nogen steder. Nogle måneder senere i forbindelse med en spøgeskemaundersøgelse fra et Universitet bliver Solveig bedt om at svare på, om hun inden for det sidste år har været udsat for vold på sin arbejdsplads. Hun svarer nej på spørgsmålet. Spørgsmålet er så, om Solveig er udsat for vold på sin arbejdsplads. Jeg vil mene: Ja, det er hun. Andre vil måske, ligesom Solveig, sige nej.

10 Identificering Hvad er vold og hvad er trusler?
Er det vold, når en pædagog får et slag i ansigtet af en elev? Er det vold, når en dement borger slår med stokken? Er det vold når en SUSU på truende vis bliver kaldt ”smatso”? Er det vold, når en klient kyler en sten efter pædagogen, men rammer ved siden af. Er det vold, når en borger med vilje smækker døren op i hoved på en sygeplejerske?

11 Definition af vold og trusler
Europa Kommissionen har vedtaget følgende definition af vold: “Tilfælde hvor en person er udskældt/nedrakket, truet eller overfaldet i forbindelse med arbejdets udførelse, hvor misbruget, truslen eller overfaldet indeholder eksplicit eller implicit angreb på den enkeltes sikkerhed, trivsel eller helbred” (Wynne, Clarkin, Cox, Griffiths 1997). Europas kommissionens definition er ganske bred og kan indbefatte både trusler og grove former og lettere former for vold. Det skal en sådan definition også – da alle former for vold – uanset karakteren af denne – kan påvirke helbredet. Ved vold og trusler er det sådan, at det IKKE er selve hændelsen, der nødvendigvis determinerer den efterfølgende reaktionen, men den fare og frygt, der opleves i forbindelse med truslen – og det er jo en individuel vurdering.

12 Fysisk og psykisk vold. Psykisk vold: Fysisk vold: Angreb mod kroppen
Trusler om vold og anden krænkende adfærd Fx: trusler på livet, familie eller venner trusler om hærværk på arbejdsplads eller ejendele. Fysisk vold: Angreb mod kroppen Fx: overfald, kvælningsforsøg, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, niv, bid, krads, spyt, kast med genstande. Arbejdstilsynets eksempler på fysisk og psykisk vold samt Europa Kommissionens definition kan bruges som udgangspunkt for at definere, hvad arbejdspladsen forstår ved vold. Arbejdspladsen kan også diskutere, hvilke former for vold eller trusler, der kan forekomme, fx ved at lave en brainstorm.  Arbejdspladser, som oplever vold, bør have en fælles forståelse af, hvad vold er for dem. Det må ikke være op til den enkelte medarbejder, der fx er blevet skubbet, at spekulere på, om det var en voldelig hændelse, og om der lå en bevidst handling bag. Det er vigtigt med en bred definitionen for at kunne vurdere omfanget af vold på arbejdspladsen. 12

13 Forskellig former for vold/trusler
Instrumentel vold/trusler: Vold bruges beregnet som middel til at opnå noget fx penge. Har et åbent har mål og retning mod at skade arbejdstageren. Opleves som meget belastende. Affektbaserede vold/trusler: Bunder i følelser som aggression, frustration eller nedværdigelse. Opleves ikke så belastende. Den affektbaserede vold kan fortolkes som en uacceptabel kommunikationsform, som udløses af manglen på muligheder for at kunne udtrykke sine behov og følelser på anden måde. Vold bruges beregnet som middel til at opnå noget fx penge. Har et åbent har mål og retning mod at skade arbejdstageren. Opleves som meget belastende. Man kan sige at udøveren ikke bekymre sig om, hvorvidt han påfører det andet menneske en skade. Målet helliger midlet Affekt baseret vold: Bunder i følelser som aggression, frustration eller nedværdigelse. Opleves ikke så belastende. Den affektbaserede vold kan fortolkes som en uacceptabel kommunikationsform, som udløses af manglen på muligheder for at kunne udtrykke sine behov og følelser på anden måde. Typisk indenfor social – og sundhedssektoren 13

14 Fra forskningen: Hvilke typer af vold og trusler forekommer oftest?
DATA: Kriminalforsorgen: 2802 svar. Svarprocent på ca. 60 %. Ældreområdet: 976 svar. Svarprocent på 80 %. Psykiatri: 937 svar. Svarprocent på 85 %. Specialskoler: 759 svar. Svarprocent på 91 %. Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 14 14

15 15

16 16

17

18

19 Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen
Risikopersoner I mange undersøgelser er der fundet forskelle på volds/trusselsrisiko for køn og alder, men: Forskellige jobfunktioner for mænd og kvinder Forskellige jobfunktioner for aldersgrupper Jo mere tid med borgeren, jo større risiko Skæve vagter er en risiko ALLE KAN BLIVE UDSAT FOR VOLD OG TRUSLER = ET FÆLLES PROBLEM. Er kvinder mere udsatte end mænd eller er ældre mere udsatte end yngre. ? I forskellige undersøgelser kan der forekomme forskellige svar. Forskelle i mange undersøgelser på køn og alder, men: Der er angiveligt tale om strukturelle forskelle og forskellige job betingelser. Hvorfor skulle kvinder som køn være mere udsatte eller det modsatte? I mange undersøgelser er yngre ofte udsat for mere vold/trusler end andre faggrupper: Det kan skyldes At man ikke er så erfaren Dårlig instruktion At man som yngre medarbejder ikke finder sig i vold / trusler som en ældre kollega. Jo mere tid med borgeren, jo større risiko Skæve vagter er en risiko – måske fordi der er færre på arbejde om aftenen og natten? ALLE KAN BLIVE UDSAT FOR VOLD OG TRUSLER = ET FÆLLES PROBLEM. Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 19 19

20 Konsekvenser for den enkelte, men også for organisationen
Forebyggelse: Vold og trusler rammer den enkelte, men er et organisatorisk problem Det er den enkelte medarbejder der får et slag, men det kunne ramme alle. Konsekvenser for den enkelte, men også for organisationen Fælles opgave – ledelse og medarbejdere – at forebygge vold og trusler. Den enkelte kan ikke alene forebygge vold, men i fællesskab er det muligt. Der er ikke nogen, som via den person de er, er mere udsat for at blive udsat for vold og trusler end andre. Alle uanset alder, køn og jobfunktion kan blive udsat for vold og trusler Det gør ondt på den enkelte – det er den enkelte der får fx et blår mærke, men den efterfølgende konsekvens kan være at man bliver ligeglad med sit arbejde eller måske overvejer at finde et andet arbejde og dermed kan vold og trusler få konsekvenser for både den enkelte og for hele arbejdspladsen. Derfor: Det er en fælles opgave at forebygge vold og trusler. Den enkelte medarbejder kan ikke løse et arbejdsmiljøproblem alene.

21 Forebyggelse Historien om Hjørdis I
En historien om mangel på forebyggelsestiltag. Arbejder som social pædagog med dysfunktionelle familier. Flere af disse er indirekte truende som bemærkninger om ” at det var for øvrig min bror der skød en mand i Lunde og jeg har hans gevær liggende her” eller ” jeg kan komme til at lukke min kvælerslange ud af buret”. Hjørdis var ganske utryg med dette og gik til sin nærmeste leder med problemet, men denne sagde at måtte man være forberedt på, når man arbejdede med ressourcesvage familier. Hjørdis mødte ingen opbakning og gik og tumlede med problemet for sig selv. Derfor blev der heller ikke ændret noget. Hjørdis blev mere og mere utryg og bange for alene at besøge disse familier. Til sidst opfandt hun sit eget sikkerhedssystem: Inden hun gik ind til disse familier, sendte hun en SMS til hendes mand og når besøget var færdigt sendte hun atter en SMS til ham, at alt var vel og at hun havde det godt. Alligevel gik det ikke – Hjørdis var utryg og til sidst blev hun sygemeldt

22 Niveauer af forebyggelsestiltag
Ændringer i omgivelserne Organisatoriske og administrative ændringer. Faglighed Det kan dreje sig om at udvikle programmer, politikker eller praksis med henblik på at sikre et trygt arbejdsmiljø fx undgå at man arbejder alene om natten, rapportering, screening mm Træne personalet i at opfange og respondere hensigtsmæssigt på konflikter og vold – det vil sige at kunne håndtere potentielt aggressive eller voldelige patienter/beboere/klienter Supervision,

23 Ændringer af omgivelserne
Lys Sikkerhedsudstyr fx alarmer Nummeret kødannelse Fjerne værdier Behagelig, indbydende og rummelige fysiske omgivelser Det kan dreje sig om at oplyse indgange og udgange, bruge sikkerhedsudstyr fx kontantløse busser, butikker eller banker, Hvis man tænker på, at klienter, patienter er i krise og let bliver udadreagerende kan man ændre forhold i omgivelserne som irriterer alle: Det kan dreje sig om at der skal være plads nok, der skal ikke være for varmt eller for koldt bruge nummeret kødannelse med et nummer så alt går retfærdigt til Sikre at adgangveje, parkeringspladser er til at komme til og finde ud af Sikre at omgivelserne er bage

24 Organisatoriske og administrative ændringer.
Sikre godt psykisk arbejdsmiljø. Bruger inddragelse – nedbryde os/dem opfattelser Registreringssystemer og analyse af hændelser Oplæring og introduktion Hensigtsmæssig og realistisk planlægning Opgave eller relationsarbejde Aktive procedurer og politikker Det kan dreje sig om at udvikle programmer, politikker eller praksis med henblik på at sikre et trygt arbejdsmiljø fx undgå at man arbejder alene om natten. Der skal lave registreringssystemer og rapportering og rapportering af trusler og vold, så man kan lære af disse hændelser, der tager udgangspunkt i den praksis der er på arbejdspladsen. Analyse af registreringer: Er der et mønster i registreringerne, som arbejdspladsen kan lære. Bestemte tidspunkter, bestemte procedurer Der skal ikke bookes flere møder eller undersøgelser end der er plads til i dagens program

25 Faglighed og faglighed og atter faglighed
Viden og færdigheder indenfor kommunikation, samtaleteknik og konflikhåndtering Kendskab til borgernes lidelser / problematikker og hvordan dette kan udmønte sig i adfærd Kendskab til advarselssignaler Holdninger til vold og trusler Supervision og læring Der er kommunikation og adfærd, der er konfliktoptrappende og der er kommunikation og adfærd, der er konfliktnedtrappende. ”Ja og finde ud af hvor de er og altså aflæse de små signaler. Hvordan….ser eleven ud? Og når der begynder at blive lidt høj stemmeføring, så går jeg ned i niveau. Altså hele tiden med den her low arousel tilgang…bevæge dig ned ad konflikttrappen (kvindelig lærer). … Jeg måtte virkelig slå knuder på mig selv for at være så hård som vi var i starten så for mig var det i al fald godt for mit psykiske arbejdsmiljø at det var helt ok at gøre sådan (at tage udgangspunkt i elevens behov) og det har jo også haft effekt…vi bliver jo stort set ikke slået mere eller bidt.” (Kvindelig lærer).

26 Forskning i forebyggelse
Der er gennemført mange studier med meget forskellige interventioner fx Martin (1995): Efter to år fandtes færre skader blandt personalet, færre sygedage og en mindskelse af udgifter. Fernandes et al (2000): Tre måneder senere var der sket et fald på fald 50 % i voldelige overfald, men efter 6 måneder var effekten forsvundet. Deans (2004): Et markant fald efterfølgende i antallet af voldelige overfald. Mange studier viser at træning i de-eskaleringsteknikker og kommunikation er virksomme metoder Der er gennemført mange studier med meget forskellige interventioner som fx fysiske frigørelsesgreb, sikkerhedsprocedurer, de-escalationsteknikker, registrering og undervisning i kommunikationsmetoder. Martin: effekten af et træningsprogram på et genoptræningshospital, der havde til formål at forbedre personalets evne til at håndtere aggressive hændelser. Programmet bestod dels i at udvikle en fælles tilgang til aggressive hændelser og dels i at undervise personalet i verbalt og fysisk at kunne håndtere aggressive patienter. Farnandes (2000) evaluerede et 1 dags træningsprogram, der havde til formål at forebygge og håndtere aggressive handlinger. Programmet varede blot 4 timer. Deans: Fokus på at forebygge vold mod personalet. Der er således mange studier der har vist, at forskellige former for træning medfører en reduktion i antallet af voldelige hændelser – over 50 studier. Imidlertid er der meget variation mellem arten og effektivitet af forebyggelsesprogrammerne – nogle studier viser stor effekt, men andre viser en ganske lille effekt. Et review fra 2009 (Wassell) viser, at det er vanskeligt helt præcis at konkludere, hvad der er den bedste måde til at forebygge vold. Der er videnskabeligt set en række svagheder ved studierne: Ofte er deltagerantallet ganske lille, der mangler kontrolgrupper og en skævvridning af rapportering af vold (bias), som følge af den øgede træning (og dermed fokus på vold). Derfor mangler der forskningsmæssigt set stadig et præcist svar på hvilke komponenter af et træningsprogram, der er mest effektive i forhold til at forebygge vold. Der mangler både viden om både den mest effektive træning, men også en mere præcis viden om risikofaktorer for vold på arbejdspladsen. Ser man bort fra de metodiske svagheder er der meget der tyder på, at personaletræning i at håndtere klienter, som kan være potentielt farlige, er en god metode til at forebygge vold på arbejdspladser, hvor man arbejder med mennesker.

27 Håndtering under en voldsepisode
Følge instruktionen for håndtering af voldsepisoder At komme hinanden til undsætning, hvis det er muligt uden at bringe sig selv i fare Anvende de nødvendige tekniske hjælpemidler, fx alarm- og kaldesystemer Signalaflæsning (vurdering af risikoen), herunder at kunne agere hensigtsmæssigt derefter At bevare roen og kommunikere på en konfliktned-trappende måde Håndtering af en voldsepisode handler om hvordan I handler og agere mens episoden står på, fx: SIGNALLÆSNING (Kilde: BAR Undervisning og forskning, Vold i skolen, 2004: Angreb og provokationer kan mødes på tre forskellige måder. Hvad man vælger, afhænger ikke kun af situationen, men i høj grad også af ens evne til signalaflæsning. Man kan Tage kampen op • Konfrontationen kan tages op, hvis man føler sig stærk nok Dialog – at gå konstruktivt ind i konflikten (vores tilføjelse) Flygte Fysisk flugt er ikke altid en mulighed. Psykisk flugt kan bestå i • At man undgår konfrontation og ser den anden vej • At man overfører egen frygt på voldsudøveren og gør denne til syndebuk • At man vender frygten indad, så man selv bliver syndebuk Benægte • At truslen er virkelig og lukke øjnene • Lade som ingenting og smile venligt, selv om man er bange eller såre 27

28 Gør det rigtige… - Håndtering umiddelbart efter en episode
Når der sker en voldsepisode på arbejdspladsen, er det vigtigt, at de voldsramte medarbejdere får hjælp med det samme, fx i form af: Psykisk førstehjælp umiddelbar opsøgende social støtte og omsorg fra ledere og kolleger Opfølgende samtale mere systematisk og struktureret samtale med alle de medarbejdere, der har været involveret i voldsepisoden Efter en voldsepisode har arbejdsgiveren ifølge bekendtgørelsen om ’Arbejdets udførelse’ pligt til at sørge for, at de medarbejdere, der har været udsat for vold eller været vidner til vold, får psykisk førstehjælp. Derudover er det en god idé at gennemføre en opfølgende samtale med de personer, der har været involveret voldsepisoden. Social støtte hjælper Dansk og international forskning tyder på, at symptomerne efter en voldsepisode kan mildnes, hvis den ramte har mulighed for at tale overfaldet igennem med en leder eller en kollega. Ligeledes kan social støtte fra kolleger og ledelse mindske frygten for et nyt overfald. Kilde: Videngrundlag om vold og trusler om vold på arbejdspladsen. Videncenter for Arbejdsmiljø, 2012. Psykisk førstehjælp: De 3 h’er: Hold mund, Hold af og Hold om. Opfølgende samtale: Den opfølgende samtale kan styrke sammenholdet, og det er vigtigt, at deltagerne kender og har tillid til hinanden. Den opfølgende samtale kan være begyndelsen på virksomhedens evaluering af voldsepisoden. Samlet tyder den ovennævnte forskning på, at social støtte – altså muligheden for at drøfte og tale overfaldet igennem med en leder eller en kollega – både formelt og mere uformelt - samt træning i at håndtere aggressive tilfælde har en reducerende effekt i forhold til de symptomer, som ellers kan opstå som følge af vold. Som tidligere beskrevet er en af konsekvenserne af vold på arbejdspladsen frygten for et nyt overfald. Gennem social støtte fra kolleger og ledelser kan man mindske frygten og dermed forebygge de negative konsekvenser af vold på arbejdspladsen. Flere steder er der på arbejdspladserne etableret krisehjælp i form af en bestemt metode – kaldet debriefing se mere om debriefing i Notat: Videngrundlag for vold) 28 28

29 Opfølgning på længere sigt
De voldsramte kan have brug for hjælp og støtte lang tid efter, at voldsepisoden skete. Derfor er det vigtigt, at virksomheden har fokus på det længe efter. Tilbyd eventuelt krisehjælp Kontakt sygemeldte Anmeld til Arbejdstilsynet og Arbejdsskade-styrelsen Anmeld eventuelt til politiet Evaluer forebyggelsen Når medarbejdere udsættes for en voldsrisiko i forbindelse med arbejdet, er de beskyttet af arbejdsmiljølovgivningens regler. Det gælder også medarbejdere, der er vidner til vold i arbejdstiden. Det betyder, at arbejdsgiverens pligter også gælder i forhold til en medarbejder, der i forbindelse med arbejdet har været vidne til vold, fx pligten til at tage hensyn til vidnets eventuelle reaktioner ved planlægningen af arbejdet. (AT-vejledning, D.4.3, s:5) 29

30 HVORFOR HÅNDTERING? Langsigtede konsekvenser ved udsættelse af vold og trusler
3 dobling i risikoen for at miste vitalitet 5 år senere samt en stærkt forøget risiko for atter at blive overfaldet (Høgh et al 2003). Signifikante højere hyppigheder af somatisk stress, lavere vitalitet og et dårligere helbred (Høgh, Sharipova, Borg, 2008). En signifikant øget risiko for at udvikle en depression (kvinder) og stress-relateret lidelse for mænd.(Wieslaw, 2005). En signifikant øget risiko for brug af psykofarmeka (Madsen, Burr, Diderichsen, Pejtersen, Borritz, Bjorner Rugulies, 2011)

31 Organisatoriske konsekvenser
Faldende organisatorisk commitment og stigende utilfredshed med arbejdet (Leather et al, 1997). Faldende engagement i arbejdet Længere pauser Undlade at rette op på fejl Nedsat imødekommenhed over for kolleger og klienter (Barling et al. 2002) Overvejelser om at finde et andet arbejde (Rogers & Kelloway 1997; Wykes & Whittington, 1991)

32 Afslutning Det nytter Historien om Hjørdis II