Hedehusene Stationen Lavet af Dina, Melissa og Marcus Hedehusene første station lignede fuldstændig Taastrup station, og er fra 1847. En ny og altså den anden station bygges i 1873 og ligger nord for banen. I 1888/89 er Hedehusene station den 25 største i landet. Det skyldes transport af sten fra Hakkemosen Teglværk. Det viser også, at industrien, voksede frem i 1890erne, 40 år efter anlæggelsen af stationen. Hedehusene tredje station bygges i 1917 og står der stadig, men bruges ikke i dag som stationsbygning. Bygningen bruges i dag som et kulturhus.

Nymølle Skærvefabrik Lavet af Melissa, Dina og Marcus Skærvefabrikken er anlagt i 1894 og er områdets næst ældste tunge industri. Nogle gange snuppede nogle af byens børn, et par klumper ler af vognene, mens de kørte forbi, men andre brugte vogne, som legeredskaber. Enhver dreng over 10 år fandt dengang sit naturlige legested på Hedehusenes skærve- og teglværk. Dette kunne inspektør Fabricius og den gamle direktør Hartmman af gode grunde ikke lide. Det var en farlig, men spændende legeplads. Nymølle Skærvefabrik havde, ligesom Madsens grusgrav, en smalspors tipvognsbane ned til stationen. (Nu tænker du sikkert hvad er en skærvefabrik? Og det skal vi forklare dig) . Et teglværk producere sten, altså de graver sten op og sælger så sten. Senere blev fabrikken omdannet til Nymølle Stenindustri , og senere blev det til Spæncom. I dag skal det være boligområde

Hedehusenes Mejeri Det er andelsmejeriet Hedelykke, der er oprettet i 1888, da en gruppe bønder ved et møde på Hedehusene Jernbanekro beslutterde at anlægge egnens første andelsmejeri her. De afleverede mælk allerede klokken 5-6 om morgenen. Mejeriet var meget populært. Arbejderne fik ca. 3 øre i timen. Mejeriet var stort og producerer 3 mio. kg. Mælk om året og 1/8 mio. Kg smør.

En af de 3 største virksomheder i Hedehusene. Kaffesurrogatfabrikken En af de 3 største virksomheder i Hedehusene. Deres konkurrenter var Rich´s. De dystede om det bedste slogan. Kaffesurrogatfabrikken lagde ud med at sige. Det er Danmark, der dur, og så svarede Rich´s tilbage med det samme. Det er Danmark, der dur, men det er Rich´s, man bru´r. Kaffesurrogatfabrikken lukkede i 1970, da danskerne ikke længere brugte tilsætning i kaffen. Kaffesurrogat er ikke rigtig kaffe, det er lavet af kornsorten byg.

Madsens grusgrav P. Madsen købte i 1892 den nu nedlagte Hedehuskro. Til Hedehuskroen hørte Hedehusgården med 170 td. land. På de 30 td. land blev der gravet grus, mens resten af jorden blev dyrket af en forpagter. Madsens grusgrav er den ældste af de tunge industrier. Grusgraven beskæftigede ca. 40 mand og afsendte 6000 jernbanevognladninger om året. Madsens grusgrav er omdannet til Hedeland.

De første huse på heden Tværvej 1 Reichelsvej 1 Grannsvej 12A

Hedegårdene Christian 4 byggede Kongevejen. Vejinspektøren skulle sørge for, at der ikke kom ubudne gæster ind på Kongevejen. I 1641 bliver Kongens Hedehus bygget, det bliver bygget, der hvor Tværvej 1 ligger nu. Der er fundet rester af huset. I 1660 bliver Kongens Hedehus lavet om til en kro. I 1682 bliver der bygget endnu en kro, hvor Reichelsvej 1 ligger nu som hed Mellemste Hedeshus. I1702 bliver der lavet en til kro til, som følges op af de to andre kroer. Den blev kaldt Nordre Hedehus. Nordre Hedehus blev byggede på Grannsvej 12. 30 år efter bliver de tre kroer godkendt til at drive kro. De tre huse blev kaldt Hedegårdene.

Hedehus Kroen Hedehus kroen er bygget i 1881. I gamle dage lå der en kro, men nu ligger der en tatto salon og en festtøjsbutik.

Baldersbrønde skole Den gamle skole i Baldersbrønde blev bygget i 1857, og den ligger på Baldersbrønde nr. 2. Men der kom en diskussion med Hedehusene. Dem fra Hedehusene ville have en stor skole mellem Baldersbrønde og Hedehusene, mens dem fra Baldersbrønde ville udvide den gamle skole i Baldersbrønde. Der blev bygget en ny skole i Balderbrønde. Den fungerede fra 1901 til 1915. I 1916 lukkes skolen på Roskildevej og omdannes til nødhjælpsboliger. Børnene skulle nu gå på Hedehusene skole.

Vesterkøb skole I Taastrup havde de to store skoler, mens Hedehusene kun havde en forskole. På Vesterkøb 15 blev en nyskole bygget fra 1907 med 1. og 2. klasse. Forskolen fungerede som forskole til 1954. I dag er den pensionisternes hus. En forskole omfattede børn fra de første to eller tre årgange.

Hedehusene skole Hedehusene skole blev bygget i 1916, og den lå langt uden for byen mellem Hedehusene og Baldersbrønde. Der stank af råddenskab, men stanken forsvandt, idet der i 1916 blevegravet ud til en kloak. De snakkede om en ny skole. Den ene part ville have en skole ved Vesterkøb og en i Baldersbrønde. Den anden ville have en skole mellem de to byer., og det blev resultatet.

Biografen. 1924 fik Hedehusene en biograf på hovedgaden 486. I 1965 lukkede biografen. I dag ligger der en lukket butik, men rummet med biograf salen er der stadig.

Afholdshotellet Afholdshotellet blev bygget i 1909. Hotellet har haft otte værelser og en teatersal, før lå afholdshotellet på hovedgaden 419. Hver uge blev der også holdt en teaterforestilling. Afholdshotellet blev nedrevet til fordel for et nyt byggeri, med supermarked i stueplanen og lejligheder på 1 sal.

Hovedgaden nr. 498 På Hovedgaden nr. 498 boede Sofus Olsen. Han var urmager, guldsmed, cykelhandler og musikhandler. Ovenpå boede hans søster. Hun var telefondame. I dag ligger der en guldsmed og en urmager.

Hovedgaden nr. 496 På hovedgaden 496 lå der i 1897 en Brugs. Omkring Brugsen var der stor aktivitet. Brugsen havde stor drift , i starten især fra de omkringliggende bønder. Brugsen lukkede i 1990.

De tre gårde Kallerupgård Hulkærgård Møllehøj De tre gårde ligger ved Kallerupvej, Kallerupgård, Møllehøj og Hulkærgård, der dengang lå i Kallerup. Kallerup var oprindeligt opkaldt efter ’grundlæggeren’ Kalli Torp. Gårdene lå tæt ved hinanden, og havde hver sin mark, der lå ud fra gårdene. To af gårdene (Hulkærgård og Kallerupgård) blev bygget færdig, og registreret i 1688. To år senere kom Møllehøj, som blev registreret til en del af Kallerupgård. I 1692 bliver gårdene overtaget af Skjoldnesholm, for siden at blive overgået til den Nissenske stiftelse, som først meget sent sælger gårdene. Gårdene bliver i 1800 udskiftet til en stjerneformet udskiftning. Hulkærgård Møllehøj

Baldersbrønde - Historien om navnet Navnet Baldersbrønde består af tre led, mandsnavnet ’Balli’, ’Torp’, der betyder ’en udflytterbebyggelse’ og ’brønd’ . Navnet betyder derfor ’Brøndene ved Ballis udflytterbebyggelse’. Det har således ikke noget med guden Balder at gøre, som mange blandt andet Saxo, fejlagtigt har troet.

Baldersbrønde - Husene I Baldersbrønde ligger der stadig mange gamle huse. De første beboere i Baldersbrønde levede for 5.500 år siden. 1682 er der 12 gårde og 4 huse.

Baldersbrønde - Brønden Baldersbrønde har fået navnet fra, sagnet om Hedekongen Balder. Balder sloges med Hother, den norske konge, om Nanna. Hother havde omringet Balders lejr. Da de var ved at dø af tørst, trådte en hest frem og stampede i jorden og frem kom en kilde. Det er så derfor ,brønden hedder baldersbrønd. I gamle dage, brugte man brønden til at hente vand. Alle havde en spand og gik så ned og fyldte den op. Den er lavet af kampsten, som man senere satte op omkring brønden. Og der er et skilt, hvor der står ’BALDERSBRØND’.

Baldersbrønde - Gadekæret Baldersbrønde gadekær er i dag drænet. Der hvor der før var vand, nu ses en grøn græsplane. I gamle dage var det hele engen, som var fyldt med vand. De har rejst bystævnet igen.

Baldersbrønde - Bomhuset Bomhuset er et gammelt hus, hvor man i gamle dage betalte vejpenge for at komme forbi og rundt til resten af verden. Der har ligget mange bomhuse i resten af verden. Pengene fra bomhuset gik til kongen, som var den eneste, der ikke skulle betale for at komme igennem. Det er egentlig bare en anden form for at kræve skat ind.

L.A. Ring

Laurits Andersen Ring Født d.15 august 1854. Død 10 september 1933. Kunstmaler. Opvoksede på et husmandssted og efter konfirmationen kom han i lære som håndværksmaler i Præstø. Boede i en periode i Baldersbrønde ved Hedehusene i den gamle skolebygning, der senere blev beboet af en anden kendt maler, Ludvig Find.

LA Ring Ring var en tidlig dansk symbolistisk maler, der malede realistiske scener af husmænd og deres boliger. Hans mest kendte maleri hedder ”Kalkemanden.” L.A. Ring var kendt for at være ærlig og kompromisløs i sine værker.

Bosted I en periode boede L.A. Ring på en gammel skole i Baldersbrønde. Sådan ser den gamle skole ud i dag.

Her ser du nogle af L.A. Rings værker.