Fremtidens biblioteksbetjening af studerende

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Præsentation af BibTeach2 Uddannelsesbiblioteket i en omstillingstid Middelfart, d november 2006 v. Susanne Nielsen Holstebro Tekniske Gymnasium.
Advertisements

Hvordan bidrager litteratursiden
Hjælp til integrering af IT i undervisningen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
5 IT-didaktiske principper
RefWorks 2.00 Velkommen til Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek - Frederiksberg Campus.
Læring og læringsressourcer i en læringscenteroptik
Web 2.0 Teoretisk viden.
Internet til alvor og sjov
Undervisers hjemmeside som læringsplatform Presenteret af Johnni Olsen, underviser i samfundsvidenskab på socialrådgiveruddannelsen i UCSJ, Nykøbing F.,
Kulturværftet som tredje sted Støjgener på 3. etage, Fakta- afdelingen.
Anvendt medialisering ved Fredda Galea
Idrættens Hus torsdag 26. april 2012 Forbindelse: WWKkMA Password: OkuJ4F Idrætsforeninger og Facebook.
Sprog/billeder på Internettet
Ergoterapeutuddannelsen – informationssøgning  Bibliotekets tilbud  Samarbejde – uddannelse og bibliotek  Informationssøgningsundervisning på ergoterapeutuddannelsen.
Retningslinjer for Fjernlån Fjernlånskonferencen og 29. maj 2009 Leif Andresen Styrelsen for Bibliotek og Medier.
Gov 2.0 Fra portaler til borgernes lommer
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
DDB Hindsgavl den 26. maj 2011 René Birkemark Olesen
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Fjernlånskonference den 26. maj PROFESSIONSHØJSKOLE  Fra 1. januar 2008 er ”professionshøjskole” en fællesbetegnelse for otte af de uddannelses-
Den gode, den onde og den grusomme - om digital selvbetjening SnitkerGroup 6. September 2011 af Usability Specialist Thomas Visby Snitker.
It-hjælp til mindre it- parate virksomheder på biblioteker Aalborg og Vejle 12. og 13. september 2013.
Claus Vesterager Pedersen Statistiske værktøjer til kvalificering af bibliotekernes licensindkøb Temadag: Sikker adgang til e-ressourcerne, 4. marts 2010,
Demokratisk underskud i informationssamfundet?
Vision og realitet V. Tom Nyvang E-Learning Lab Nordjylland.
Inspiration og viden i din hverdag Tradium HTX– studieområdet. 1.g Inspirationsoplæg. Informationssøgning. Gitte Hansen Bibliotekar team VIDEN Randers.
Inspiration og viden i din hverdag ”Kom godt i gang med Studieretningsprojektet!” SRP workshop 2013 Inspirationsoplæg. Informationssøgning. Gitte Hansen.
Online markedsføring og e-handel Voxeværket – Uge21.
Præsentation & dagens gæst fra Randers bibliotek
CBS Bibliotek …flere fremtider, én strategi René Steffensen Statsgruppens temadag 20. november 2006.
1 - sikkert og enkelt netværk for ældre Nyt virtuelt og fysisk netværk for aktive 50+ Lyngby Stadsbibliotek v/ Anne Kathrine.
Kompetencehjulet UC Syds IKT kompetence projet For projektbeskrivelsen, se IT- og TelestyrelsenIT- og Telestyrelsen Direkte link til projektbeskrivelsenprojektbeskrivelsen.
IT-Hjørnet på Gellerup og Hasle Bibliotek
”Fælles udvikling, behov og ønsker” Bibliotekernes visioner Peter Rubeck, CVU Nordjylland.
Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4
Netværksmøde for praktikere. Inden man går i gang med DDB Den typiske process: Planlægning/Design/Produktion/Lancering Vi starter midt i produktiondelen.
Folkebibliotekerne i vidensamfundet Next steps Sandbjerg konferencen 2010 Jens Thorhauge.
Strategi for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek DEF 03/056.
Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Workshop Roskilde 29.august 2013 Jonna Holmgaard Larsen chefkonsulent.
Informationsforsyning, publicering og læring nye arbejdsopgaver for bibliotekerne Jakob Heide Petersen Sekretariatschef Biblioteksstyrelsen/DEFF.
Agenda Lidt om forhold og udfordringer E-ressourcer i undervisningen Danmark set fra luften – slip brugerne løs i samlingen Projekt Profilering.
Danskernes Digitale Bibliotek Hvorfor er det en god idé? Børne- og kulturdirektør Flemming Olsen, næstformand i Børne- og Kulturchefforeningen DB SYD –
Veje til viden Christopher Aaby, Tina Andersen og Tine Furbo Carlsen
Online referenceværktøjer ErfaMøde den 9. Juni 2011 hos Kromann Reumert. Af Kamilla Egefelt.
Evaluering og IT Brøndby Gymnasium
It i de gymnasiale uddannelser Udstyr og anvendelse, 2010.
Fælles opgaveområder mellem Borgerservice og Biblioteker
Tove Bang Overbibliotekar Handelshøjskolens Bibliotek i Århus METROEN Videndeling i et læringsmiljø.
DEF Systemarkitektur - Status og Perspektiver
Strategi for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek.
” Snart – hvis ikke allerede – vil studerende forvente at kunne søge i ’alt’ ét sted fra; det der ikke bliver fundet her, findes ikke” Danmarks Tekniske.
Web didaktik 2.0 Utraditionelle veje - it som omdrejningspunkt for vækst og et redskab til ny udvikling i uddannelserne.
Eksempler på best practice, uddannelse, forskning, samfund
Biblioteket Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Trine Nedergaard Jensen.
Nye veje for bibliotekets brugeruddannelse Fra Bologna til Hammerfest - dansk fra sidelinjen Oslo 6.april06 Tina Pipa Koordinator for Brugeruddannelse.
Kulturudvalgsmøde Ω Strategi for Gribskov biblioteker 2007 Ω Servicemål Ω Fælles fokuspunkter for bibliotekerne Ω Folke/skolesamarbejde Ω Portaler.
Målrettet biblioteks-betjening Integreret borgerservice
Biblioteksstrategi Den 8. maj 2015
Biblioteket Hvem er jeg? Michel Steen-Hansen –Direktør i Danmarks Biblioteksforening –Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted –Fortidsforsker.
Din kreative online praksis! – del 2
digitaliseringsstrategi
KUBIS indlejring i KU Absalon & Udvikling af læringsobjekter i www
Digital læring og undervisning
TEMA: Digitalisering 27. februar 2017.
Informationssøgningskursus Studieområdet del 1
Informationssøgningskursus Studieområdet del 1
Danskernes digitale bibliotek
Danskernes digitale bibliotek
Præsentationens transcript:

Fremtidens biblioteksbetjening af studerende Professionshøjskolernes Biblioteksledernetværk, Odense-konference 2010, 10.marts 2010 forfatter

Fremtidens biblioteksbetjening af studerende Hvad jeg vil tale om: Formål med biblioteket Bibliotekets opgaver: forskning, undervisning, formidling Biblioteksrummet Hvorfor kommer de studerende? Hvad vil de have / hvilke services skal vi tilbyde? Hvad skal vi huske? Eksempler på særlige e-services Eksempler på fysiske services Farer – hvorfor er det svært?

Fremtidens biblioteksbetjening af studerende Formål med biblioteket: Informationsadgang: at understøtte undervisning og forskning ved at give adgang til den information og de informationsbærende materialer, som er nødvendig for undervisning og forskning på højeste niveau Vidensorganisering: at sikre effektiv navigering i informationsressourcer ved bl.a. at udvikle og vejlede i brug af systemer og teknik til lokalisering og levering Bidrage til læringsprocessen: understøtte uddannelsesstedets (universitetets) læringsproces ved at rådgive og undervise studerende, undervisere og forskere, og ved at stille læringsfaciliteter til rådighed i form af fx studiepladser, grupperum, undervisningslokaler, rekreative områder og avancerede it-værktøjer Formidling: at sikre information om og adgang til uddannelsesinstitutionens (universitetets) lærer- og studenterforskning, fx ved forskningsregistrering, opgaveregistrering, publiceringsanalyser, digitalisering og konferenceadministration Som offentligt bibliotek: at stille sine samlinger og sin ekspertise til rådighed for eksterne brugere, herunder såvel regionale som nationale forsknings- og undervisningsinstitutioner, erhvervsliv og borgere og ligeledes at indgå i det samlede nationale og internationale bibliotekssamarbejde

Fremtidens biblioteksbetjening af studerende Bibliotekets opgaver (grænseflader): Forskning: Forskningsregistrering Forskningsanalyse Referenceservice Forskerskoler Konferenceservice Publiceringsservice Ophavsret Liaisonservice Forskningsassistance Forskerservice Digitalisering og arkivering E-science?

Fremtidens biblioteksbetjening af studerende Bibliotekets opgaver (grænseflader): Undervisning E-læring: integration i platforme Digitale objekter LMS Liaisonservice Undervisningsassistance Ophavsret Målrettede tilbud til studerende i samspil med studierne og de studerende Studentersupport Understøttelse udviklingen af de metodiske kompetencer og den faglighed, som skal/bør udvikles hos den studerende Kompendier – herunder digitalisering E-adgang til pensumlitteratur. Integration mellem bibliotek og e-læringsplatform og -samarbejdsværktøjer Digitalisering og arkivering Antiplagiering? Undervisningsbibliotekarer – til støtte i undervisningssammenhænge ude på universitetet, integreret i universitetsundervisningen, som en del af formelle og obligatoriske undervisningsforløb og med særlig fokus på informationshåndtering og –kompetence. Et af de vigtigste elementer i universitetets uddannelser bør være, at de studerende kan bedømme kvaliteten af den information, som de skal bruge og som de finder – der bør derfor være fokus på undervisning i videnskabelig metode og i dette bør biblioteket være et anker og en afgørende den af undervisningsforløb. Vejledningsbibliotekarer – til støtte for vejledning/rådgivning, såvel virtuelt som fysisk: skrankebetjening skal flyttes til differentieret brugerbetjening med chat, mail, sms, undervisning, book-en-bibliotekar, ressourceguiding, e-læring, referencehandling, artikelskrivningsbistand, plagieringskontrol og -vejledning etc. E-læring: basale kundskaber – regneark, ppp, grafiske værktøjer, websider m.v. – biblioteket bør tage denne opgave på sig

Fremtidens biblioteksbetjening af studerende Bibliotekets opgaver (grænseflader): Formidling Publiceringsservice Digitalisering og arkivering Podcast Danskernes Akademi RUCTube Studenterproduktion Facebook, Twitter, Flickr, YouTube, RSS (Aalborg Universitetsbibliotek: http://www.aub.aau.dk/

Fremtidens biblioteksbetjening af studerende Biblioteksrummet Aktuel udvikling fra primært at være et sted for opsøgning af potentiel viden til at være en arbejdsplads for studerende, hvor det i højere grad er overførsel af informationer til viden, der er i fokus. Udviklingen fra potentiel viden til den faktiske viden giver biblioteksrummet nye udfordringer i skabelsen af aktive læringsmiljøer. Der er behov for studieområder Med ro Med livlighed (tryghedsskabende lydniveau) Rummets betydning: bevægemuligheder, café, Koncentration, energi, motivation Beliggenhed: CBS – KKB – andre biblioteker i nærheden Undersøgelse på KB i 2006 (Learning Lab Denmark: Bibliotek i bevægelse): Brugerne er meget delt på behovet for henholdsvis fuldstændig ro eller et lidt højere, tilsyneladende tryghedsskabende, lydniveau. Der er derfor behov for både studieområder med ro og studieområder med mere livlighed. Disse områder vælges ikke af den studerende udelukkende på grundlag af faglighed eller specifik opgave, men ofte af andre hensyn. Hvad vil man foretrække – svært at lave undersøgelser på – situationsbestemt og ofte uvidenhed om mulighederne. Faciliteterne for studerende kan forbedres gennem en ændret indretningspraksis. Men det står samtidig klart at dette kræver både viden og eksperimenter. Det er ikke muligt på forhånd at designe optimale miljøer. Det må ske i iterative processer, som løbende undersøger resultaterne af ændret indretning.

Fremtidens biblioteksbetjening af studerende Bibliotekets indretning: • Stille rum (”arge biblioteksrum”) (helt tys tys rum) • Bibliotekshave – ude og inde – miljø, inkl. luft • Grupperum • Slapperrum (spillerum) • Film- og medierum • Musikrum • Tekøkken med køleskab til madpakken • Muldvarperum til at krybe ned i og store rum til at være fælles i, behov for forskellige stisystemer, som guider i forhold til dagens behov Café eller åbent lounge område, kildevandsautomater Sofarum med eller uden samtalemulighed Gymnastik / foredrag / udstillinger Biblioteket skal bruges som værested for primært universitetets studerende, men også for andre brugergrupper (forskere, undervisere, ”almenheden”). Rummet skal være åbent for alle og kunne imødekomme alles behov og fordringer, både hvad angår fred til studium, mulighed for gruppearbejde og samtale, hygge, udstillingsaktivitet, koncerter og … Der skal være lænestole med ”lyttebøffer” og afspilningsudstyr (lounge), Tekøkken med køleskab til madpakken, Lounge med diverse faciliteter (Playstation, Nintendo-Wee, fjernsynsskærme til information og underholdning), De fysiske faciliteter skal tilsammen danne et læringsrum med fokus på støtte for stuidier, læring, forskning og informationssøgnig, Der bør indføres daglige/ugentlige 5 minutters foredrag/orientering om forskellige videnskabelige emner af universitetets forskere – evt. suppleret af kulturpersonligheders udsagn m.v. (podcastet og dagligt fremført på nyhedsskærm etc.), Pausefaciliteter (bordtennis …)

Fremtidens biblioteksbetjening af studerende Hvorfor kommer de studerende: Søgning af litteratur Læse i materiale, som ikke udlånes Læse og studere i bibliotekets læsearealer All round orientering Mødes med studiegruppe eller andre studerende Afhentning af materiale Undervisning og vejledning – hjælp (trods alt) Hygge Vi gør alt, hvad vi kan for at gøre vores brugere selvhjulpne. Vi gør alt, hvad vi kan for at udvikle self-service(s). Men vi gør også alt, hvad vi kan for at sikre, at vores bibliotek er en gevinst for brugerne – også fysisk. Folkebibliotekernes tanke om biblioteket som ”Det tredje sted”!!!!

Fremtidens biblioteksbetjening af studerende Hvad vil de have / hvilke services skal vi tilbyde? (1) 24/7 adgang (til e-services som minimum, men også til det fysiske bibliotek) Selvbetjening udenfor normale åbningstider er et ”krav” Adgang til e-services, uanset tid og sted (single-sign-on, adgangsstyring, rettighedsstyring) Helst med online hjælp, uanset tid og sted Alle relevante ressourcer skal findes i ét hug og så nemt som muligt (Google-søgning) og der skal være direkte adgang til dem (ophavsret er ikke eksisterende!) Databrønde? Integrated search? Link-resolvers? E-bøger, e-tidsskrifter, podcasts, tv/radio-udsendelser, læringsobjekter, online aviser Backfiles skal anskaffes – det giver ikke mening kun at have bestemte årgange i e-form, alt skal haves i e-form (fysisk materiale kan kasseres) – udlånt materiale er ikke acceptabelt! E-bøger skal opprioriteres. Referenceværker bør så vidt muligt kun anskaffes i e-form. Studerende er ligeglade med bibliotekets struktur/organisering. Bibliotekshjemmesider afspejler ofte den organisation, som biblioteket mener skal til. Sådan ser studerende ikke på det. De ønsker bare ”all-inclusive”. Avanceret søgning bruges ikke – systemer skal være intuitive og kunne imødekomme søgninger, som de er skrevet (tænkt). Eksplorativ Søgning – Brugerstudier/loganalyser.

Fremtidens biblioteksbetjening af studerende Hvad vil de have / hvilke services skal vi tilbyde? (2) Alle medier kan/skal bruges Gerne mobile tjenester – mobil website: Identificere de tjenester, som brugeren gentager mest, når de er ”på biblioteket” og gøre dem til applikationer på mobiltelefoner Trådløst netværk Nærhed Fleksibilitet – regler findes ikke Personificering – ”My …” E- …

Fremtidens biblioteksbetjening af studerende Hvad skal vi huske: Brugerne bruger ikke nødvendigvis digitale medier på den måde, som bibliotekaren tror Overvågning og evaluering er nødvendig (hvordan bruger vores brugere ”systemet” Perspektivet er, at fremtidens studerende primært vil bruge biblioteket via fjernadgang til biblioteksbetjening Vi skal gøre opmærksom på al den gode og dyre information, men der skal udvikles interfaces, som er mere brugervenlige og har ”all inclusive” Vi skal opgive troen på, at vi kan være en ”one-stop-shop” – meget indhold vil sjældent eller måske aldrig blive brugt – andet end som mellemstation Informationskyndighed er i endnu højere grad en tidligere et must, for at vi kan drage den fulde nytte af informationssamfundet. Digital kyndighed er ikke det samme som informationskyndighed Selvom bibliotekaren er informationskyndig, kan han/hun som regel ikke formidle denne kyndighed til brugeren

Fremtidens biblioteksbetjening af studerende Eksempler på særlige e-services for studerende: RUCs Digitale Projektbibliotek - http://www.rub.ruc.dk/rub/selvbetjening/projektbiblioteket.shtml RUCs Digitale Arkiv - http://rudar.ruc.dk/ RUCTube (RUCast) - http://ructube.appinux.com/ http://ec2-79-125-29-157.eu-west-1.compute.amazonaws.com/phpmotion/ ASBCast - http://www.asbcast.dk/ ITunes U – http://deimos3.apple.com/WebObjects/Core.woa/Browse/itunesu.com.1555792676 Refworks - http://rub.ruc.dk/rub/selvbetjening/refworks.shtml EndNote Web - http://www.rub.ruc.dk/rub/selvbetjening/endnoteweb.shtml Indholdsfortegnelser og søgeprofiler - http://www.rub.ruc.dk/rub/selvbetjening/ihft.shtml Spørg biblioteket - http://www.rub.ruc.dk/rub/service/sp_rub.php Reference-services - http://vrl.ruc.dk/rub/vrl_entry.asp Selvstudier - http://www.aub.aau.dk/onlinevejledning Videnspredning og videndeling skal have langt større fokus i fremtiden. Biblioteket skal ikke kun skaffe viden til universitetet, men i langt højere grad formidle viden fra universitetet til omverdenen. Bibliotek og Kommunikationsafdeling vil i langt højere grad end tidligere skulle arbejde sammen – her vil områder som forskningsregistrering, forskningsformidling, konferenceadministration, informationskontor, projektformidling, webadministration, a/v-formidling (herunder ikt-service i forhold til optagelser/podcasting m.v.) have fokus. Biblioteket skal i samarbejde med Kommunikationsafdelingen opbygge elektroniske informationssystemer med særlig bidrag indenfor metadatabehandling, struktur og indholdsopbygning. Synliggørelse af hovedopgaver, ph.d.-opgaver og doktorafhandlinger skal optimeres og alle opgaver/afhandlinger skal forefindes/arkiveres digitalt.

Fremtidens biblioteksbetjening af studerende Eksempler på særlige ”fysiske” services for studerende: Projektbibliotekar - http://reftracker.ruc.dk/reft100.aspx?key=bookbib&cllcid=book IT-Services - http://www.rub.ruc.dk/rub/service/it_service.php Projektbiblioteket - https://rub.ruc.dk/rub/databaser/dde/rap_fr.php Biograf til video, dvd og multimedie til fremvisning og analyse Lyttefaciliteter – til nye cd’ere Studiesamlinger ”Den Runde” Open Conference System - http://pkp.sfu.ca/?q=ocs Open Journal System - http://pkp.sfu.ca/?q=ojs http://ej.lib.cbs.dk/

Fremtidens biblioteksbetjening af studerende Farer (hvorfor er det svært): Selvtilstrækkelighed Manglende opfindsomhed Brugerdefineret service Manglende kompetencer Økonomi Manglende samarbejde Stor spredning i betjeningssteder og –niveau? Kan der praktiseres standardløsninger? Størrelse

TAK FOR ORDET forfatter