AT 2010: Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvinder Histories teori og metoder

Krav til opgaven Der arbejdes med et videnskabeligt eller teknologisk gennembrud i tidsrummet 1851-1914. I undersøger dets fremkomst og belyser, i hvilken forstand der var tale om et gennembrud. Du skal diskutere, hvilke forudsætninger [og]/eller konsekvenser dette gennembrud havde [og]/eller fortsat har inden for kultur, samfund eller erkendelse. Både ved forudsætninger og konsekvenser forventes en klar, relevant og begrundet sammenhæng

Særlige forhold ved historie Historie kan kun samarbejde som humanistisk fag. Der lægges ingen bånd på den viden og de metoder, faget kan anvende i arbejdet med en sag.

Værd at overveje Du skal kunne forklare, hvad det i grunden er for en sag, du har valgt at behandle. Du skal kunne forklare hvorfor den er relevant og interessant. Du skal belyse sagen med teorier og metoder fra to fag fra hvert sit hovedområde. Du skal gøre som du plejer i fagene, men være mere præcis i ordvalg og begreber.

En videnskabelig matrice Teorier – Forklarer et gennembrud Metoder – Undersøger om teorien holder stik Empiri/Data – Er det materiale, som metoderne bruger Generelle, som bruges i historie - Strukturalisme, - Materialistisk Diskursanalyse Hypotetisk-deduktiv Hermeneutisk Historie-Specifikke (+ samf) Diakron Funktionel Forskellige fremstillinger Kildekritisk Kvalitativ metode Kvantitativ metode Komparativ metode Statistikker Billeder Tekster Mønter

Historisk metode Indført i Danmark af Kristian Erslev (1852-1930) i Grundsætninger for historisk Kildekritik (1892) Har til formål gennem en kategorisering af kilder at bestemme deres udsagnskraft og danner grundlaget for det videre arbejde. Brug her den værktøjskasse e.l. som du har fået af din lærer. Se litteraturlisten for videreudviklingen af Erslevs arbejde.

Diakrone teorier - teknologi Her leder man efter forskellige årsager til et gennembrud som man tester via den hypotetisk-deduktive metode. Man kan her bl.a. skelne mellem udløsende og bagvedliggende faktorer. Mht. teknologiske kan man fokusere på følgende : Opfinderen: Var det en unik enkeltpræstation eller bidrog andre fagfolk også (Eddison) Markedet: hvilken rolle spillede kapital. Kom en opfindelse p.g.a. en efterspørgsel (Internet) eller skabte opfindelsen efterspørgsel (telefon) Videnskab: Fra 1850 spillede forskning og uddannelse en rolle (kemi / elektricitet). Var det gennemprøvede resultater eller nye resultater som bidrog Politisk: Spillede magthaverne nogen rolle mht. at fremme eller sænke udbredelsen af teknologien. YouTube - Inventing the Internet

Diakrone teorier – Videnskab Her leder man efter forskellige årsager til et gennembrud som man tester via den hypotetisk-deduktive metode. Man kan her bl.a. skelne mellem udløsende og bagvedliggende faktorer. Mht. videnskab kan man fokusere på følgende : Det unikke geni: Var det en enkeltpræstation eller var der andre som også bidrog (Darwin). I sammenhæng hermed hvad var nyt og hvad var kendte synspunkter. Det videnskabelige miljø: hvordan blev dette gennembrud modtaget af samtidens videnskabsmænd, herunder hvorfor blev teorien afvist/godtaget? Videnskabelighed: Hvordan levede dette gennembrud op til de fem kendetegn ved videnskab, som I hørte om ved foredraget om videnskabsteori. Kom herunder ind brugen af metoder og teorier.

Funktionelle teorier Her leder man efter konsekvenserne af et teknologisk gennembrud. Her kan man skelne mellem Kort- og langsigtede konsekvenser Midlertidige eller permanente konsekvenser Gennem komparativ metode, kan mans studere konsekvenserne for forskellige samfundsgrupper, lande, etc.

Hvad skal der til?

Historie i AT Marianne Dideriksen m.fl. (red.): AT-Håndbogen, Systime 2009 Peter Føge og Bonnie Hegner: Primus 1+2, Systime 2005 Mogens Hansen (red.): Almen Studieforberedelse. Videnskabernes temaer og historie, Gyldendal 2005 (afsnit 7: teknologi og samfund) Kjeld B.Jessen (red.): Indsigt og udsyn. Grundbog til almen studieforberedelse, Systime 2005 Henning Sørensen: Almen studieforberedelse. En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang, Frydenlund 2007 Lars Tonnesen m.fl.(Red.): Begrebsapparatet – til AT, Systime 2009 Bjarne Troelsen: Videnskab og Virkelighed. Videnskabsteori for gymnasiet, L&R uddannelse 2008

Litteraturliste til historisk metode Bernard Eric Jensen: Historie – livsverden og fag. Gyldendal 2003 Marianne Jørgensen & Louise Philips: Diskursanalyse som teori og metode, Roskilde Universitetsforlag 1999 Bent Egaa Kristensen: Historisk Metode, Hans Reitzels forlag 2007 (med hjemmeside) Sebastian Olden-Jørgensen: Til kilderne! Introduktion til historisk kildekritik, Gads forlag 1994 Dorthe Gert Simonsen: Tegnets tid. Fortid, historie og historicitet efter den sproglige vending, MTF 2003

Godt materiale Ole Høiris & Thomas Ledet (red.): Modernitetens verden. Tiden, videnskab, historien og kunst. Aarhus Universitetsforlag 2009 Hans Siggaard Jensen m.fl. (Red.): Tankens Magt. Vestens idéhistorie bd.2. L&R 2006 Peter C. Kjærgaard (red.): Dansk naturvidenskabs historie. Bind 3: Lys over landet 1850-1920, Aarhus Universitetsforlag 2006 Peder Meyhoff og Peter Mouritsen: Teknologihistorie, Systime 2005 (med hjemmeside) Søren Mørch: Store forandringer – 61 fortællinger om, hvordan verden blev moderne. Politikens forlag 2009 Søren Mørch: Vældige ting – 63 fortællinger om verden, som den er. Politikens forlag 2009 Kjeld Nielsen m.fl.: Skruen uden ende. Den vestlige teknologis historie, Nyt teknisk forlag 20053 (1990) & det tilhørende kildehæfte på nettet Forskellige Danmarkshistorier har ofte relevante passager.  Tidsskrifter: Den Jyske historiker & Slagmark har haft flere relevante temanumre. Desuden er Historisk Tidsskrift et vigtigt sted at kigge.. Søg desuden på www.bibliotek.dk. (der også dækker tidsskriftsartikler) + se www.emu.dk - hvor specielt AT-siden og histories hjemmeside nok er værd at besøge.