Kick off-seminar Billedkommunikationsprojektet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Advertisements

IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
At forholde sig professionelt Anne Skov
[indsæt selv arbejdspladsnavn og dato]
Resultater og opfølgningsmuligheder for LUP 2009 – kommunikation og patientinddragelse Specialkonsulent Trine Østerbye Web- og kommunikationsmedarbejder.
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Hvordan får vi arbejdet med kvalitet og afbureaukratisering forankret på vores arbejdsplads, så både ledere og medarbejdere er involveret og bidrager i.
FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. FORSIDE KORT TIL HANDLING - PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN.
FORSTÅ DIN NABO! VI ER FORSKELLIGE.
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Vejgaard Østre Skole 29. august 2007
Læringsstile og lektier
Workshop almene boligdage
E-Læring Gruppe #3. Definition af E-læring Udgangspunktet med E-læring er, at læringsprocessen bliver individuel og der bliver taget højde for den enkeltes.
Arbejdspladsudvikling
Præsentation af Patientens bog
©Jenny Bohr – Til underviserne Denne kursusgang er planlagt som den første. Den skal bruges til introduktion og præsentation. Det er meningen.
Måske er I bedste venner i et år,
Henriette Lungholt Uge Kreative metoder.
Sprog/billeder på Internettet
Hvad siger virksomhederne (nogle af dem)? En survey udført af projekt Talentvejen.nu ved konsulent fra HVR og Finn Lundorff + flere fra skolerne. 24 virksomheder/15.
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Mindre grimt, tak.
Annette Kamp og Pernille Bottrup Nyborg Strand januar 2011
Ideer fra den kreative platform
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
Det handler om at følges med nogen og skabe resultater.
OUH-to-go (workflow-to-go®)
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
Et projekt i Beskæftigelsesafdelingen (BA) på Københavns Fængsler
Velkommen til Projekt Frivillig Infomøde og workshop d. 23. maj 2013 Maj 2013 | Projekt Frivillig | Foreninger i Aarhus Kommune.
Mission - Vision – Strategi Udkast for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Centerledelsen - Herning 6. marts 2007.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Målet for os i dag ”At lære jer en simpel model, der sætter jer i stand til, at opbygge en argumentation, der giver jeg gennemslagskraft”
Vis mig værdien v. arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune Jette Lorenzen
Vejlederens kommunikation
Lægedage Sammenhængende patientforløb – hvad skal der til? Oplevelser fra en kommunal hverdag og en hjemmesygeplejerskes beretninger Kommunalt perspektiv.
Robin Cheesman Hvad er fleksibel uddannelse? Overblik over undervisningsformer Fleksibel Uddannelse på Bornholm Bornholms Akademi 20. januar 2003.
Anne Mette Rosendahl Rasmussen
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Hvad er kvalitet i ældreplejen - og for hvem? Tine Rostgaard Socialforskningsinstituttet ’Kvalitet på ældreområdet’ 8 februar 2006 Ålborg.
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Apotek-Højskole projektet, 2. Del 2000 Angina pectoris patienten og sygehusapoteket Information om lægemidler på kardiologiske afdelinger Resultater fra.
Kommunikation med kommunerne
Dette er starten på et lille slideshow, der kan præsenteres på minutter. Slideshowet bygger alene på de materialer, der er udleveret i ’Pårørende-kittet’
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
SCA-øvelse: IND Instruktion: Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset).
At du kan forklare og anvende sundhedsfaglig dokumentation, formidle observationer samt anvende fagsprog i skrift og tale.
Synlig læring i praksis Workshop på konference Lise Mayland, Impact Uddannelse.
Kompetenceudvikling Kjeld Bo spurgte i efteråret 2012 Claus om der blandt medarbejderne var interesse for noget dansk undervisning. Hvorfor kom spørgsmålet,
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Scandic Silkeborg, 23. marts 2012 Ved direktør Hans Bach Indsatsen for jobklare ledige mellem 25 og 29 år i Beskæftigelsesregion Midtjylland Kvalitativ.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
Modul 2.1 – Go’dag til Cura og Fælles Sprog III
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Hvordan får vi arbejdet med kvalitet og afbureaukratisering forankret på vores arbejdsplads, så både ledere og medarbejdere er involveret og bidrager i.
Vidensbaseret praksis i botilbud
De pårørende i beslutningsrummet
1. kontaktmøde Velkommen til Workshop om afkodning af jobopslag og telefonisk kontakt Hils på hinanden  Husk at bestille drikkevarer Præsentér dig.
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Fra visitator til borgerkonsulent
Tag snakken – bryd vanerne
Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Præsentationens transcript:

Kick off-seminar Billedkommunikationsprojektet Lone Anne-Mette Tine Mette Bettina Lene Jytte Kirsten

To indfaldsvinkler: Billeder som kommunikation Billedet som hjælp til udveksling af information om en almen situation eller handling (med konkrete borgere og personale) Billeder som dokumentation Billedet som vidnesbyrd på udført handling – dokumenterer at handlingen faktisk er blevet udført

Samarbejdsflader Visitation Hjælpemiddel- terapeuter Distrikts- ledelse Læge Plejepersonale Terapeut Private aktører Borger Sygehus Aktivitets- center Pårørende

Primære samarbejdsflader Søge råd Tilpasning Konkret kendskab Primære samarbejdsflader Rådgivning Instruktion Undervisning Generel viden Pleje-personale Pleje Omsorg Information Berøring Terapeuter Borger Undersøgelse Målsætning Træning

Hvor kan billeder eller video styrke kommunikationen? Billeder af konkrete tvivls-spørgsmål Billeder af træning video Video af mundtlig vejledning af borger Billeder af tilpasset forflytnïng Video af forflytning Pleje-personale Terapeuter Fælles Forståelse? Større kvalitet på kortere tid?

Forflytningsvejledninger af borgeren Men også: Forflytningsvejledninger af borgeren – der laves allerede tilpassede forflytningsvejledninger til den enkelte borger. Kunne man bruge billeder og videoer til at synliggøre og tydeliggøre borgerens behov? Plejepersonalets individuelle tilgang – og deres individuelle problemer (vi mødte plejere med dårlig ryg, med slidgigt og dårlig arm) Kunne man bruge billeder og videoer til at målrette forflytningsvejledninger til den enkelte plejer? - vejledninger tilpasset den enkelte plejer, som vedkommende kunne have med sig – evt i elektronisk form?

Kunne rummet bruges mere effektivt i kommuni-kationen? Gruppemødelokalerne – her møder plejerne ind hver morgen og er der i 15 minutter. Det eneste sted og tidspunkt de dagligt mødes Kunne rummet bruges mere effektivt i kommuni-kationen? Og kunne man tænke billedmateriale – video ind? Bliver der opstillet en pc i rummet – kan den tænkes ind? Kan billeder hænge på væggen med forklaring – eller hurtig opdatering af nye tiltag/vilkår. Hvad kan meddeles her? En terapeut siger: Vi skriver i mappen på kontoret, når vi har skrevet i borgermappen ellers læser de det ikke.

Skriftlige vejledninger  billedstøttet materiale: En fra plejepersonalet udtrykker: ”Det er så vigtigt at det der står, er så præcist som muligt, ellers bliver det ikke læst. Det er så vigtigt at det er kort og konkret, ellers bliver det ikke læst”. De udtrykker at ”Nogle gange er terapeuternes vejledninger faktisk for komplekse – vi har brug for enkelhed” Nogle terapeuter har tidligere brugt billeder, der var taget af lige nøjagtig det, der var vigtigt. En sikkerhedsaftale skal ikke fylde for meget – ikke fordi der er retningslinier om at den ikke må – men hvis noget fylder for meget, står plejepersonalet af – de har ikke tid til at læse den. Kunne billeder bidrage til korte og præcise vejledninger?

Information (skrift eller billeder) ligger i borgermappen. Kan være en barriere i anvendelsen af informationen: En terapeut siger: Plejepersonalet vil gerne have vejledninger/billeder op at hænge, lige der hvor de arbejder. Barrierer: borgeren ønsker det måske ikke af forskellige grunde - for grimt? - for intimt? - signalerer arbejdsplads? Kunne man arbejde æstetisk med billederne? og tænke ind at de skulle se pæne ud? Fx et foto i ramme hængt op i køkkenet af den mad der skulle smøres. Eller billeder i en bladremappe på væggen på strategiske steder, så information i billeder var lettilgængelig, der hvor man arbejdede? Eller at forflytningsvejledning med billeder var manipuleret i farverne og hængt op på badeværelse eller ved seng?

Kommunikation mellem dag-, aften- og nattevagt En terapeut siger: kommunikationen mellem dag-, aften- og nattevagt er et kapitel for sig – aftenvagterne har deres eget gruppemøde og mødes ikke med dagvagterne og sjældent med terapeuterne. - nattevagterne kører deres eget løb – kontakter meget sjældent terapeuterne. En terapeut siger, ”Nogle gange faxer jeg nogle informationer til dem, men jeg får aldrig noget igen” Hvordan kunne kommunikationen mellem de tre grupper (eller til terapeuterne) bedres? Kunne billeder – video være en mulighed her?

Tydeliggørelse af plejepersonalets arbejdsgange I interviewet med plejepersonalet bliver det tydeligt at de ikke har overblik over hvordan arbejdsgangen fra visitation til konkrete dagsplaner/plejeplaner og borgermappe foregår. Hvordan bliver dagsplaner lavet? Hvor kommer informationerne fra? Dagsplaner/plejeplaner/borgermappen Det der kommer fra visitationen? – det der kommer fra terapeuten? – det plejepersonalet selv skriver ind? Kunne man ved hjælp af billeder gøre arbejdsgangen tydeligere for plejepersonalet?

Kunne man anvende billeder og videoer her? Undervisning Terapeuterne underviser plejepersonalet fire timer om året - timerne tilrettelægges forskelligt fra sted til sted Nogle steder skelnes der mellem undervisning og instruktion - andre steder ikke Flere former – nogle arrangerer undervisning som workshops Kunne man anvende billeder og videoer her?

Kunne billeder og video understøtte kommunikationen her? Møder hos borgeren Når terapeuten, sammen med plejeren, kommer på besøg hos borgeren opdages det ofte at det omtalte problem ikke er det reelle problem – men et helt andet. Når et problem skal præsenteres af plejeren til terapeuten, kan det tage længere tid end plejeren har på stedet. Det kan være svært for plejeren at beskrive hvad problemet . Det kan være svært for terapeuten at forklare hvad løsningen af problemet kan være Kunne billeder og video understøtte kommunikationen her?

Gruppemøder/hjemmehjælpermøder Her foregår megen udveksling/kommunikation Terapeuterne ønsker at give information om borger videre til kontaktperson, men det kan ikke altid lade sig gøre. Megen information går tabt i overførsel fra led til led. Kunne billed- eller videokommunikation sikre en mere præcis og fuldstændig information gennem de forskellige led?

Gruppemøder/hjemmehjælpermøder - Ved opfølgning af besøg hos borgeren, er det ikke sikkert at pågældende plejer eller kontaktpersonen er til stede - Når tvivlsspørgsmål rejses på møderne, er der ofte uenighed blandt plejepersonalet om hvad problemet præcist er. - De problemer der tages op på møderne, er måske ikke nyligt oplevede af plejerne Kunne billeder og video være en mulighed for at fastholde fokus over tid på bestemte temaer?