Telemedicin - hvorledes får vi det implementeret

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
v/ afdelingsledelsen VELKOMMEN!
Advertisements

Brug af internettet i standardiseringen og behandlingen af sår
Best practice i sårbehandlingen
v. Rie Nygaard KvaliCare ApS
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Vejgaard Østre Skole 29. august 2007
Hvad gør man i primær/ praksissektoren og hvad bør man gøre?
Præsentation af Business Case 22. oktober, 2012
Perspektiv på den faglige indsats blandt borgere med Diabetes Type 2 - et bidrag til udvikling af kronikerprogram for diabetes.
Kompressionsbehandling – hvordan får vi mest kvalitet for pengene ?
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Profilskole Fyrtårn C ”Det hele barn” Fyrtårn A ”Fortsat høj faglighed”
Kompressionsarbejdet på Bornholm
Kompression i Sønderborg
5. april 2005 Sus Rødgaard eKvator ApS.
Sår-i-Syd Folkehjem Aabenraa
Informationsmøde vedr. skolestart Træd varsomt – her bliver mennesker til det allervigtigste for et menneske er at kunne klare sig selv – blive.
Region Hovedstaden Temadag for Udviklingsgruppen vedrørende IT og informationsudveksling den 10. juni 2013 Christian Worm – Direktør i Koncern Plan, Udvikling.
Det sammenhængende sundheds- og borgerforløb ”Horsens på forkant med sundhed” Temadag i DSR d. 26.maj 2014 Hjemmesygeplejerske Dorthe Berthold Schultz.
LYMFØDEM Kompressions/Lymfødem klinikken Videncenter For Sårheling
SAMARBEJDE I PALLIATIV MEDICIN
Præsentation Danfoss 5. april 2005
Den Danske Kvalitetsmodel
Merete Hartun Jensen Afdelingssygeplejerske Sårsygeplejerske
Hvad er telemedicin og hvordan fungerer det.
Telemedicin – hvorledes får vi det implementeret? Velkommen.
Ildebefindende i diagnostisk afdeling
Opsamling og afrunding på konferencen “Den gode genoptræning” Landstingssalen, 22. september 2008 NB: Pga manglende tid blev hele oplægget ikke præsenteret.
Store Praksisdag 3 februar 2011 Diabetesteam i Almen praksis Praktiserende læge Michel Kjeldsen og Konsultationssygeplejerske Pia Matthiesen.
Forløbsprogrammer – et værktøj i kronikerbehandlingen
Væksthuset Henrik Hansen Leif Tøfting Kongsgaard
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
Rolf Jelnes ”Sår-i-Syd”
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
Organisering Hvad er ”Sår-i-Syd” En decentral, tværfaglig og tværsektoriel samarbejdsmodel – med en ”postkasse” på sygehuset. Ressourcepersoner, der.
De første erfaringer – og udfordringer?. De første erfaringer – og udfordringer?
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Telemedicin – hvorledes får vi det implementeret?
Hvad kan borgerne på sundhed.dk?
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Temadag om diabetiske fodsår.
Sår-i-Syd Et projekt med 4 vindere og ingen tabere Agerskov Kro den
Sundhedsøkonomi og sårbehandling Hvilke tanker gør man sig i KL? v./ chefkonsulent Tina Jørgensen.
Hvad er ”Sår-i-Syd” ? En decentral, tværfaglig og tværsektoriel samarbejdsmodel – med en ” postkasse” på sygehuset. Ressourcepersoner, som findes.
Den kroniske bensårspatient - hvorledes kan vi gøre det bedre - fagligt og menneskeligt ? ”Sår-i-Syd” og CVU Sønderjylland.
Telemedicin i sårbehandlingen  Def: Levering af sundhedsfaglige ydelser over afstand.
Telemedicinsk vurdering af sår Nationale målsætninger og sundhedsfaglige effektmål i Region Midtjylland Center for Telemedicin, Region Midtjylland.
AG Christiansborg  Flere og flere lever i mange år med én eller flere kroniske sygdomme  Gå fra et system, indrettet til at behandle akutte.
Sårsygeplejerske anno 2005 / 2006
3 g sundhedsaftaler Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvid din didaktiske værktøjskasse.
Sårpleje i Aalborg kommune
Århus Kommune Magistratens 3. Afdeling Sundhedsaftaler Økonomi og Myndighed Sundhedsaftaler mellem Århus Amt og Århus Kommune – inspiration til de fremtidige.
”Sår-i-Syd”s årlige temadag Comwell konferencecenter, Kolding.
Diabetisk fodsår. Hulda Skov.
Telemedicin i sårbehandlingen, forbedring ?
Pakkeforløb for kræftpatienter
”Det Nære Sundhedsvæsen” Jan Trøjborg KKR Syddanmark, Januar 2012.
Sygeplejens virksomhedsfelt
Hvordan kan vi have fokus på indsatser med afsæt i borgerens behov og ønsker mere end systemets muligheder? Bjarne Yde ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien.
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
Vejledning til telemedicinsk ambulant forløb. KOL - TeleCare Nord. Patient udskrives fra sengeafsnit med ilt Ilt seponeres efter ca. 5 uger via telemedicin.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
September 2014 Telemedicinsk sårvurdering – nationalt udrulningsprojekt og syddansk implementering
Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS
Overvejelser når man ser et bensår i hjemmesygeplejen
Præsentationens transcript:

Telemedicin - hvorledes får vi det implementeret Sår-i-Syds temadag 22. oktober 2012 Comwell Kolding Birgit Møller Sårsygeplejerske Aabenraa Kommune

Telemedicin eller hvad er alternativet Ta’ en tur på kirkegården med telemedicin Telemedicinsk kronikerkuffert Følge cancerptt. hjemme via telemedicin Genoptræning via telemedicin Telemedicin følger med 112 Telemedicinsk kuffert til nybagte forældre TELEMEDICINSK SÅRMONITORERING

Oversigt Hvordan vi har organiseret det i Aabenraa Kommune Hvad skal der til/hvad har vi gjort i Aabenraa Uddannelse Hvem gør hvad Hvilke ændringer har vi gjort hen ad vejen Fordele/udfordringer ved telemedicinsk sårmonitorering Spørgsmål til sidst

Aabenraa Kommune 4 udd. sårsygepl. – een i hvert område – 8t/uge 4 udd. diabetessygepl. – een i hvert område 2 ”forebyggere” Telemedicin projekt i 2005 Telemedicin implementeres febr. 2006 Sår-i-Syd etableres Ildsjæle til – og de gode resultater driver os

”Vi vil ikke have sår i Aabenraa Kommune” Visionen er ledestjernen Politisk mandat Ledelsen Flyve højt, tænke nyt og stort, være innovative Ser nødvendigheden af telemedicin At de har viljen til og forståelsen for stor faglig specialviden – kurser/udd - Gir’ os tiden til specialfunktionen Gir’ os ansvar, frihed, tillid, feedback, belønner

Telemedicin giver flødeskum til lagkagen. Løfter det faglige niveau og dermed beh niveau’et. For 7 år siden fik højst 30% stillet en sårdiagnose. Sårbehandling på højt fagligt niveau. Kort vej fra klient til specialist. HURTIG og rigtig sårdiagnose. HURTIG og rigtig behandling, logikken tilsiger hurtigere sårheling, kun de nødvendige ambulante kontroller. Sårsygepl. lægger en behandlingsplan.

Telemedicin øger arbejdsglæden Ejerskab i forhold til visionen Trivsel og holdånd Motivation og arbejdsglæde Trivsel – ikke noget man får, men noget man skaber Vise ansvar Væk med egen lommeteori

Hvad har telemedicin skabt På trods af flere ældre og flere diabetikere har vi med telemedicin vist: - færre sår - færre amputationer - færre daglige forbindsskift - langt mindre tidsforbrug til sår - sparer penge - vi fornemmer også klart at sår heler hurtigere Sår før telemedicin og sår idag

Aabenraa Kommune’s cocktail Sår-i-Syd Hverdagen er sjov, indholdsrig, givende, interessant Vi er udd sårsygepl., ikke kun udnævnt Godt samarbejde tværfagligt og tværsektorielt Ildsjæle i læge- og sygeplejeregi. Aktive aktører i telemedicin TELEMEDICIN

Cocktail Kurser som en naturlig del af det, at kunne varetage sårfunktionen. Bed-side-læring Sparringspartnere Blive videns-brugt. Kvalicare E-learning fra 2007 Erfa-gruppe Ledelsen giver ansvar, frihed, tillid

Sårbehandlingen fungerer godt i Aabenraa Sår-årsanalyse - indsatsplaner - vi sparer penge hvert år Kun sårsygepl. som skriver i telemedicin Får rutinen i at tage gode, brugbare billeder og bruge programmet rigtigt Godt netværk via temadage/kurser Klare, enkle retningslinjer Vi beh. ikke kun et sår, men et menneske med sår.

Klare retningslinjer Hvem skal i telemedicin Hvor ofte skal der skrives, opmåle + foto Borgeren medinddrages Arbejder under de uddelegerede kompetencer Såret bestemmer! Mål for indsatser Primær sygepl.s opgaver Sårsygepl.s opgaver Gør det enkelt og forebyg’ Klare kommunikationsveje

Krav for deltagelse i telemedicin Faglig kompetent er en fordel + startpakke: internet, krypteret computerprogram som lever op til pt-data-sikkerhed doppler trykmåling VAS smerte-score undersøgelse for neuropati via monofilament og tiptherm digitalt foto (god telefon) såropmåle: cm-måler, visitrak eller opmålingsprogram i telemedicin

Hvilke borgere skal med i telemedicin Faglig vurdering af om borgeren opfylder kriterierne. Fokus på de kroniske sår. Indhenter borgerens samtykke. Hvem henviser Diabetiske fodsår Sår der ikke viser tegn til heling Sår der har været til stede i mere end 3 mdr. Charcot deformiteter Recidivsår Sår over 1 år og som er gået totalt i stå Svære hudforandringer Ved opstart af specialistbehandling som TNP, PICO, larver, intermitterende kompression.

Kræver besøg i sår-amb. Alle sår ses som hovedregel første gang Dublexscanning af venerne Strain-gauge ankel- tåtryksmåling ved mistanke om art. insuff. Ganganalyse, statisk og dynamisk med fokus på diabetiske fodsår Lave aflastninger, der er hjørnestenen i beh af diabetiske fodsår. Specielle sår som ikke arter sig efter bogen. Sår som er gået totalt i stå, og muligheder udtømt, flere øjne og flere undersøgelser igangsættes

Guidelines for telemedicinsk sårbehandling Tentativ diagnose. Ankeltryksmåling Undersøges for neuropati ved fodsår Pt. oprettes i telemedicin efter aftale med egen læge. Efterhånden orienteres lægen blot. Beskriver såret, opmåler, starter beh. Venøse eller traumatiske sår meldes tilbage til telemedicin hver 4. uge inkl foto og opmåling. Diabetiske fodsår: Én gang om ugen i starten af behandlingsforløbet. Såfremt der opleves en forværring i sårets tilstand (ikke logget på samtidig)

Guidelines for telemedicinsk sårbehandling Aflyse ambulant besøg Når såret er helet, forebyggende tiltag, kontrolbesøg. Ved sår på underben SKAL der ALTID tages stilling til kompr. Den omliggende hud skal plejes Fokus på smertebeh (vas-scala) Dialog med pt om alkohol, rygning, overvægt, bls, medicin, andre sygdomme, egenomsorg, Sørg for kontinuitet i sårbeh og god dokumentation Vejlede om fornuftigt fodtøj, slidte sko, tøm skoen, undgå tryk, evt. besøg hos skomager, fodterapeut

Sårsygepl. sikrer vidensdeling til kollegaer Undervisning, dialog, bed-side-læring Sårsygepl starter altid komplicerede behandlinger op. Nye telemedicinske sår ser vi typisk indenfor et par dage. (vi 4 sårsygepl. hjælper hinanden under sygdom/ferie). Herefter følges guideline for telemedicinsk sårbeh. Ser stort set alle sår indenfor 2 uger (+/- telemedicin) Sårsygepl. lægger behandlingsplanen

Vidensdeling Sikre at der er procedurer, retningslinjer og pjecer Undervisning af alle faggrupper efter behov Referat/ny viden fra kurser videregives Nyhedsbrev fra sårsygepl. via mail (eks ny produktstr. i depot mm.) 10 min. til info/undervisning på hvert sygeplejemøde Små undervisnings-seancer/case til kaffen Sikre at der er procedurer, retningslinjer og pjecer

Sårsygepl’s mange spændende opgaver Kommissorium for sårgruppen ”Sår-i-Syd” Opgaver for styregruppen i Sår-i-Syd Uddelegerede kompetencer qua Sår-i-Syd Opgaver qua vores funktionsbeskrivelse Opgaver qua vores erfagruppe Opgaver omkring E-learning, sår-årsanalyse, indsatsplaner, samarbejde med kvalitetssygepl. Undervisning

Uddelegeret kompetence: Sårsygeplejersker, der arbejder aktivt i telemedicin har følgende opgaver uddelegeret: Valg af produkt til sårbehandling Behandling med steroidcreme klasse 3 i op til 14 dage Opstart af kompressionsbehandling med bind og strømper sv til klasse 2, hvis der er følbar fodpuls, klasse 1 hvis dette ikke er tilfældet Behandling med ”Røde bade” Sikring af godt patientforløb

Kommunikation med praktiserende læger Ved oprettelse af borger: edifact Lægen orienteres! Egen læge spørger ofte om sårtilsyn af sårsygepl. De fleste praktiserende læger følger med via edifact, ikke så mange logger på telemedicin. Hvis sgh. skriver i telemedicin – edifact – Hvis sårsygepl. skiver i telemedicin – evt. edifact Afsluttes borger i telemedicin: edifact samt besked om kontrol og forebyggende tiltag, samt hvis borgeren videre-henvises til andet sgh.

Telemedicin giver en sjovere hverdag Sygepl. i kommunen bliver så dygtige at vi gør sår-amb. ”arbejdsløs”!! Nye bolde kastes op – tid til mere af det sjove! Tid til nye, andre kunder i butikken. Vi er hurtigere og mere tryg ved at iværksætte nye og flere avancerede sår-teknikker. Effektiv arbejdsgang Fokus på at undgå recidiv sår Fokus på hvor borgeren selv er i forløbet

Udfordringer ved telemedicin Indkøringsproblemer med telefon, tage gode billeder. Lære selve programmet at kende Få rutine med teknikken, doppler mm. Der skal være politisk opbakning Der skal helst være ildsjæle til Hvis ledelsen ikke ser det som et nødvendigt redskab Tilstrækkelig med læger og uddannede sårsygepl. Organiseringen og kommissorium udarbejdes Kompetencerne skal kendes

Vi har for meget TID vi ikke bruger på det vigtige. Udfordringer: Hvis der er net-problemer. Det optimale resultat skabes ved tværfagligt behandler-team. Tid til telemedicin ?: tid har vi nok af, det er blot prioriteringen at tiden som nogle gange fejler. Er telemedicin kun god for de borgere som er gode til at samarbejde og tage hånd om egen situation? Borgeren skal helst KUN følges i et regi

Spørgsmål!