Digitale læremidler It i dansk

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danmark 3.0.
Advertisements

Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Undervisning i ”Relation”
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Skolen år 2016 * Mark Prensky Digitale indfødte * Digitale indvandrere
Digitalisering og medialisering
Faglig læsning Dagsorden
VEJLEDNING OMKRING LÆREMIDLER –
Læringsstile og lektier
Nåede vi målet? podcasts Evaluering - eleverne • 1. Giver det at podcaste boganmeldelser eleverne mere lyst til at læse bøger? – a. Samlet set.
Aalborg Handelsgymnasium på vej imod Det Digitale Handelsgymnasium.
Kortlægning af læremiddelkultur
Undervisningsplanlægning
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Læringscentret og nye vejledningsformer
Midtvejskursus i biologi efteråret 2001 Teknologistøttet undervisning - Pædagogik og værktøjer.
Lærerprofessionen.
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
Den digitale skole 1. september 2011 Jens Jørgen Hansen,
Læremidler i praktikken
Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet
Værktøjskassen Anvendelsesorienteret undervisning
Introduktion til Blackboard og netmedieret kommunika-tion
De store underviser de små ved hjælp af it.
iBøger og didaktisk design
Anslag: ”Søgehistorier”.
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Kollegavejledning - indgange • Fag, medier og Faghæfte 48 • Skolekultur og mediekultur • Skolekultur og vejlederkultur • Skolebiblioteket som rum og funktion.
Skriv titel Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013
Lærerens didaktiske design Elevernes didaktiske design
Udviklingen af professionsfaglige kompetencer Potentialer og barrierer… rene b christiansen (profil) Lektor ved Forskning og Udvikling University College.
It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011
Forskningsperspektiver på læremidler
Læremidler som tekster – tekster i læremidler
Lærermiddelkultur(er)?
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Ressourcer og læremidler i et didaktisk perspektiv Læring og Læringsressourcer,
LÆREMIDLER I EN PRAKSIS. Læremiddelkulturen Skolens mediekultur Skolens læringsmiljø Skolens vejledningskultur.
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
BYOD - Løjtegårdsskolen ”It har meget lille betydning for forandringer på kort sigt. Men på lang er it medvirkende til store forandringer i vores måde.
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Dannelse og kompetencer
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Lærerprofessionen.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Læremiddeltjek Nordborg Dorthe Carlsen
Rikke Christoffersen UC Syddanmark.  at kvalificere den studerendes færdighed i at producere digitalt læremiddel til danskfaget på baggrund af fagdidaktiske.
Årsplan – en kort en lang
Planlægning, proces og evaluering
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
Mediepædagogik og didaktik – i teori og i en pædagogisk praksis 13. marts 2012.
Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Læremiddel.dk – Nationalt videncenter for læremidler.
Web didaktik 2.0 Utraditionelle veje - it som omdrejningspunkt for vækst og et redskab til ny udvikling i uddannelserne.
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
”Tegn på læring: Brug af læremidler, elevens udbytte og motivation”
læse- skrivevanskeligheder
Læremidler til MADKAMP Connie Greffel Frerks UC Syd/ Læreruddannelsen, Esbjerg.
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
Indkøb af digitale læremidler - hvor skulle det ellers ske, hvis ikke på PLC? KARIN DYRENDOM.
Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter 1. Højre klik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis tegne- hjælpelinjer på.
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Hvorfor bruge flere medier i undervisningen?. Hvorfor bruge medier i undervisningen? 1.Bekendtgørelsen kræver det: ”It er en integreret del af tyskundervisningen,
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Hvorfor dansk på GF1?.
Præsentationens transcript:

Digitale læremidler It i dansk De senere år er der udviklet nye digitale læremidler, både som ressource til eksisterende lærebogsmaterialer og som online-læringsuniverser, som fx Ekstra Bladet skole. Hvad kan de nye læremidler og hvordan bruger vi de digitale læremidler i undervisningen? jjha@ucsyd.dk

Læremidler Hvad er læremidler? Hvilke digitale læremidler har i adgang til? Hvilke digitale læremidler bruger I?

Læremiddelbegreb og læremiddeltyper Semantiske læremidler Didaktiske læremidler Funktionelle læremidler Tekster - film, tegneserier, billeder, computerspil, avisartikler Lærebøger, træningsprogrammer, digitale vidensportaler, pædagogiske computerspil Hardware, software, tavler (interaktive og fysiske), computerprogrammer, videndelingssystemer, web 2.0 teknologier Bærer af selvstændigt betydningspotentiale Repræsentere kulturelle og kunstneriske udtryk Repræsentere fagligt stof Bærer af didaktisk intention: Hvad skal læres? Hvordan lære? Hvordan undervise? Hvordan planlægge? Faciliteringsfunktion: gør ting lettere og øger forståelse Kompenserende funktion: gør ting mulige Lære i læremidler Lære i og med læremidler Læremidler som lærer Lære med læremidler

Didaktiske læremidler

Den digitale forskel - eksempler Multimodale tekster Multimedial undervisning Nye læringsrum og læringsmiljøer Aktiviteter – læse digitale tekster, søge, samle, bearbejde (genskabe, medskabe og omskabe), kommunikere, videndele og samarbejde Differentiering Nye kilder til aktuel viden valideret og didaktiseret viden – kan opdateres, hurtig distribueres, mængde ”autentisk” viden – fordrer kildekritik og informationskompetence

Multimodale tekster Nye teksttyper - skrift, tale, lyd, billede, film, animationer – åbner for fIerstrengede og differentierede læreveje ind i et fagligt stof. Fx ABC.dk – digitale fortællinger: tekst, lyd, animationer, video og tegninger skaber historien

Flermedial undervisning nettet til informationssøgning og kommunikation computeren til tekstskabelse, tekstbearbejdning og præsentation digitale læremidler til test, samarbejde, simuleringer, læsestøtte og rollespil

Simulere arbejdsmiljøer og arbejdsfunktioner Netbaseret dilemmaspil: Skab den bedste forside Eleven spiller en rolle: Journalist, Fotograf, Redaktør Elever diskuterer presseetik og journalistiske virkemidler

Nye læringsrum og læringsmiljøer Abc.dk – selv producere tekster og sende den færdige bog til familie og kammerater – autentisk modtager

Aktiviteter – læse, bearbejde og kommunikere Abc.dk: Eleven klikker ind på titlen og bruger syntetisk tale til at 'læse' bogen første gang Anden læsning prøver eleven selv med brug af de strategier, han arbejder med i denne del af sin læseudvikling Efter egen læsning løser eleven de seks opgaver, som følger efter samtlige titler. Skrivesiden lægger op til at eleven skriver om bogen og bruger ord fra bogen til at skrive videre på historien

Nye kilder til aktuel viden Nye måder at formidle og tilgå læringsressourcer på. Fx abc.dk – minibibliotek over tekster, der løbende kan opdateres (700 bøger) og som kan differentieres i forhold til sværhedsgrad.

Læremiddelfaglighed – udfordringer i brug af digitale læremidler Lærerens blik for læremidlers egenart. Lærerens kompetence til at beskrive, vælge, vurdere, håndtere, evaluere og diskutere læremidler Kan bidrage til at udvikle fagforståelse, undervisning, deltagelse i fagteams og kollegialt samarbejde og hele skolens læringsmiljø.

5 læremiddelkompetencer Analytisk kompetence: analysere og vurdere læremidlers pædagogiske muligheder. Planlægningskompetence: omsætte læremidlers pædagogiske muligheder i sin planlægning. Praktisk kompetence: anvende læremidler i undervisningen Evalueringskompetence: evaluere læremidlets potentiale i undervisningen og som grundlag for elevens læring. Udviklingskompetence: kritisk og kreativt drøfte læremidler i et fagligt fællesskab bl.a. med henblik på udvikling af fag, kollegialt samarbejde og skolens udvikling.

1. Analytisk kompetence læremidler skal vælges med omhu læremidler er ikke neutrale genstande Didaktiske læremidler har indlejret et syn på fag, på undervisning og på læring vigtigt at kunne begrunde valg af læremidler i forhold til elever, kollegaer og forældre – ikke bare ”synsninger” At ”læse” digitale læremidler – ”bladretest”, karakterisere, analysere og vurdere

Vurdering af didaktiske læremidler Indhold Viden: Hvad skal eleven lære? Læring: Hvordan skal eleven lære? Didaktiske læremidler Elev Lærer Undervisning: Hvordan planlægge, gennemføre og evaluere?

Vurderingskriterier Karakteristik af læremidlet – læremiddeltype og genre Videnskriterier – syn på faget, syn på viden, strukturering af viden og fortolkning af Fælles Mål Undervisningskriterier – støtte til planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning Læringskriterier – typer af opgaver, øvelser og syn på læring Vurdering – samlet analyse – indre overensstemmelse i læremidlet + læremidlets anvendelighed i undervisningen

Karakteristik af læremidlet Hvad er dit første indtryk af læremidlet? Hvilke læremiddelgenrer (grundbog, læsebog, lærervejledning, arbejdsbog – læringsspil, træningsspil, vidensportal, …)? Indgår læremidlet i et system, en forlagsserie eller er det et enkeltstående læremiddel? Hvem er afsender af læremidlet (læremiddelforfatter, forlag og redaktion)?

Videnskriterier Hvad er læremidlets syn på faget? Hvilke vidensformer præger læremidlet: kvalifikationer – afgrænset faktaviden og færdigheder - træning Kompetencer – viden i anvendelse – forstå faglige helheder Kreativitet – kriterier for brug af kompetencer – selv undersøge og skabe viden Hvilke faglige trinmål og evt. slutmål understøtter læremidlet? Hvordan strukturerer læremidlet det faglige indhold: lineært – modulært? Differentieres viden: lette – svære tekster

Undervisningskriterier Læremidlets støtte til planlægning af undervisningsforløb: legitimering i forhold til Fælles Mål strukturering af undervisning: idekatalog – drejebog (færdige uv-forløb) Læremidlets støtte til organisering af undervisningens rum: klasserum, træningsrum, værksteder, projektforløb Kræver – og evt. hvilke – læremidlet bestemte redskaber og it- ressourcer for at læremidlet kan integreres i undervisningen? Læremidlets styringsprincipper – højstruktureret styring – lavstruktureret styring. Undervisningsdifferentiering: differentierede mål, opgaver, tekstvalg, undervisningsformer, arbejdsformer, tempo og produkttyper? Evalueringsformer: undervisningens mål, elevens læring – hvilke evalueringsredskaber? Hvilke lærerroller: formidler, vejleder, facilitator, playmaker?

Læringskriterier Læremidlets syn på læring, dvs. den måde eleven lærer på: Systematisk vidensopbygning med afgrænsede læringssekvenser Komplekse og autentiske opgaver som udfordrer eleven Eleven indgår i læringsfællesskaber og samarbejder om at løse opgaver Tager læremidlet højde for elevers forskellige forudsætninger, fx at nogen elever vil have dansk som andetsprog, nogen har læsevanskeligheder, særligt begavede osv. – evt. hvordan? Hvilke opgavetyper arbejder læremidlet med? Hvordan kan indhold, fremstillingsformer og æstetik motivere elevers læring? Hvordan kan eleven navigere i læremidlet: lukket – åbent design? Hvilken elevrolle er indlejret i læremidlet: reproducere eller udforske indhold? Hvad karakteriserer evalueringsspørgsmål og –opgaver: tjekker de elevens læring - skaber de bevidsthed hos eleven?

Analyser og vurder et digitalt læremiddel Redaktionen - http://skole.ekstrabladet.dk/Redaktionen.aspx Det digitale skolebibliotek – grims eventyr http://grimm.digibib.dk/wm152729 Elevunivers www.elevunivers.dk Orienter dig i materialet (højst 20 min) Udvælg en del af materialet Lav en karakteristik Udvælg 1-2 analysekriterier: fx syn på faget, differentiering, opgavetyper Skitser hvordan læremidlet kunne indgå i uv-forløb Forbered 5 min præsentation

2. Planlægningskompetence Lærerens kompetence til at redidaktisere og begrunde læremidlet i en didaktisk ramme: mål, indhold, metoder, elevernes faglige og sociale forudsætninger, læreplaner, skolekulturen, de praktiske rammer samt lærerens egen praksisteori Digitale udfordringer: Fordrer mere detaljeret planlægning af undervisningen (fx uv-plan for hver enkelt elev)

Redidaktisering redidaktisering Læremiddel- design Undervisningsdesign

Redidaktiseringsformer Læremiddelstyret redidaktisering Læreren overtager læremidlets formgivning af viden, undervisning og læring Læremidlet bruges som en opskrift på hvordan undervisningen skal formidles Forslag til tekster, opgavetyper, undervisningsformer, hele undervisningsforløb transformeres direkte over i et undervisningsdesign Lærervejledningen fungerer som instruerende redskab

Læremiddelstøttet redidaktisering læreren plukker frit i læremidlets tekstforslag, opgaveforslag og undervisningsforslag og underlægger dem sit eget formål Læremidlet fungerer som idékatalog

3. Praktisk kompetence Lærerens kompetence til at omsætte, styre og udnytte disse ressourcer i undervisningen Læremidlet skal sættes i spil med lærerens egen pædagogiske fantasi, intention med undervisningen, forestillinger om god undervisning og relevant læring, de fysiske rammer og klassens konkrete elever og deres læringsforudsætninger. Fordrer driftssikre og stabile organisatoriske rammebetingelser – it- infrastruktur, login, support

4. Evalueringskompetence Evaluering af læremidlets funktionalitet: Hvordan støtter læremidlet undervisningens gennemførsel? Hvordan støtter læremidlet elevernes læring?

Evalueringskriterier Praktisk funktionalitet: Er læremidlet let at bruge og forstå – for elever og lærere? Pædagogisk funktionalitet: Er læremidlet anvendeligt, fleksibelt og driftssikkert i forhold til lærerens praksis og rutiner, er det brugbart i forhold til klassens konkrete elever, og lever læremidlet reelt op til målene i Fælles Mål? Organisatorisk funktionalitet: Understøttes læremidlet af skolekulturen og skolens organisatoriske kontekst?

5. Udviklingskompetence kritisk og kreativt drøfte læremidler i et fagligt fællesskab bl.a. med henblik på udvikling af fag, kollegialt samarbejde og skolens udvikling. Læremiddelvurdering synliggør altså den eksisterende skolekultur og kan skubbe til udvikling af en ny skoleudvikling

Læs mere Dorthe Carlsen og Jens Jørgen Hansen: At vurdere læremidler i dansk, Dansklærerforeningen 2009 Jens Jørgen Hansen og Dorthe Carlsen: Findes læremiddelgenrer? – et perspektiv på læremidler i dansk, Læremiddeldidaktik nr. 2, 2009, Læremiddel.dk Jens Jørgen Hansen: Læremiddellandskabet, Alinea 2011