”det rokkende turbobrev” Ved Thomas Illum Hansen, ph. d ”det rokkende turbobrev” Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., videncenterleder Dansk er et tekstfag er et tekstfag, et tekstfag, tekstfag, tekst, fag, tekst, tekst, tekst, tekst, tekst…
Hvad er en tekst? En tekst er en funktionel-intentionel helhed af flere tegnhandlinger, der ytres som én teksthandling. Det betyder, at en tekst er en komposition af flere tegn og semantiske sammenhænge situeret og samlet af en hensigt og en funktion en ytring om et emne/genstandsområde medieret og afgrænset som distributionsenhed
[…] alle suges op i det rokkende turbobrev som drøner og blipper dag ud dag ind natvis med en dødhøi fin hvinen et aluminium af superlyd som sætter strøm til tandsølvet smiiiiiiiiiiiiiil blip blip her ---> dertil kommer at brevene køkkenskriveren skriver trækker ham ud på så tynd is at det er tyndheden som bærer ham til han lægger pennen og tipper ud i en elastik og skydes af og kommer glidende ind fra venstre d-dær og sætter sig og skriver og når han med pennen har vippet alle ord væk fra papiret og hænger i eeeeen )))) finger yderst i arket hyppigst dog to angst for at isen skal holde eller <--- knække så han bliver træt eller falder og når intet opspring er muligt er det f ra venstre her han kommer kurende ind og her hen over arket typisk nok kurrende på en pennespids og med smil ivrigt skrivrende på is for at holde vand åbent gardér så denne stund for vejle dog ikke helt henry et kryds no more se hunde trækker ind langs disse kæbeben mooren kan gå for ih hvor lugter der stærkt og konstant i en brandkusses taftfoer og uh salige stund med skift fra håndkløvet puddel til center for varden […] Per Højholt Turbo 1968/2005: 187-188
[…] alle suges op i det rokkende turbobrev som drøner og blipper dag ud dag ind natvis med en dødhøi fin hvinen et aluminium af superlyd som sætter strøm til tandsølvet smiiiiiiiiiiiiiil blip blip her ---> dertil kommer at brevene køkkenskriveren skriver trækker ham ud på så tynd is at det er tyndheden som bærer ham til han lægger pennen og tipper ud i en elastik og skydes af og kommer glidende ind fra venstre d-dær og sætter sig og skriver og når han med pennen har vippet alle ord væk fra papiret og hænger i eeeeen )))) finger yderst i arket hyppigst dog to angst for at isen skal holde eller <--- knække så han bliver træt eller falder og når intet opspring er muligt er det f ra venstre her han kommer kurende ind og her hen over arket typisk nok kurrende på en pennespids og med smil ivrigt skrivrende på is for at holde vand åbent gardér så denne stund for vejle dog ikke helt henry et kryds no more se hunde trækker ind langs disse kæbeben mooren kan gå for ih hvor lugter der stærkt og konstant i en brandkusses taftfoer og uh salige stund med skift fra håndkløvet puddel til center for varden […] Konnektorer → konneksionsforbindelse? ? ? ?
Intentionel projektion Temporal (kausal) konneksion => Begrebsskemaer => Intentionel projektion Han gik med den forkerte hjem fra folkedans. Så blev de skilt. Billedskemaer => Funktionel enhed Temporal (kausal) konneksion => Tekstsammenhæng Sætningens intentionelle projektion etableres hovedsaligt i kraft af de åbne ordklassers semantik – dvs. substantiver, verber og adjektivers begrebslige indhold – der syntetiseres inden for sætningen som en nominal-verbal udvikling af et sagforhold. Sætningens funktionelle enhed etableres hovedsaligt i kraft af de lukkede grammatiske elementers semantik – dvs. præpositioner, pronominer, adverbier, partikler, tempusformer, bøjningsendelser, participantstrukturer og syntaktiske distributionsprincippers skematiske indhold – der strukturerer det fremsatte forhold.
• En bil kører forbi • En forbikørende bil Projektion af sagforhold Substantiver, verber og adjektivers begrebslige indhold Personer, handlinger, processer, objekter og egenskaber + perspektiv, relationer, gestaltfigurer og omstændigheder Præpositioner, adverbier, partikler, tempusformer, bøjningsendelser… Gestaltning af sagforhold Et stort, søgrønt Hav. Et Hav, der lyser som lutter Smaragd og Malachit. Et Hav, i hvis irrede Ærts Solglimt funkler som Guldkorn. Et Hav til begge Sider af en stor Damper, der stævner frem i Foraarssol. (Johannes Jørgensen 1897: 97) • En bil kører forbi • En forbikørende bil
Talehandlinger og genrer Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler sine egne relativt stabile typer af sådanne ytringer, som vi hermed vil kalde talegenrer. Bachtin 2009
Talehandlinger og genrer Fremsætning Fremsat, forudsat og underforstået Afsenderintention Konstativ, regulativ, ekspressiv, deklaration Skematisering Billed- og begrebsskemaer Positionering Formidling, debat, styring, forhandling og oplevelse Repræsentationsformer Kropslig, genstandsmæssig, billedlig, diagrammatisk, verbalsproglig og symbolsk Henvisning Deiktisk, historisk, generisk og kvasi
Fra tale- til teksthandling Særlig vigtigt er det at rette opmærksomheden mod en meget væsentlig forskel mellem de primære (simple) og sekundære (sammensatte) talegenrer (...) Under krystalliseringsprocessen indoptager og bearbejder de sekundære genrer forskellige primære (simple) genrer, som har formet sig under det umiddelbare verbale samvær. Disse primære genrer transformeres og ændrer karakter, når de indgår i korpusset af sammensatte genrer (Bachtin 2009).
Hvorfor har Halliday og Hasan været udsat for massiv kritik? Tekstlingvistik "What we are investigating in this book are the resources that English has for creating texture. If a passage of English containing more than one sentence is perceived as a text, there will be certain linguistic features present in that passage which can be identified as contributing to its total unity and giving it texture.“ (Halliday & Hasan 1976: 2) ”Cohesive ties between sentences stand out more clearly because they are the ONLY source of texture…” (Halliday og Hassan 1976: s. 9) Cohesion is the grammatical and lexical links within a text or sentence that hold a text together and gives it meaning. It is related to the broader concept of coherence. Wikipedia 2013 Hvorfor har Halliday og Hasan været udsat for massiv kritik?
Den kognitive vending John var på vej til skolen Han var ængstelig for matematiktimen Han håbede, han havde klassen under kontrol i dag Undervisning var ikke en normal del af en pedels job. Frit efter Garrod & Sanford 1990 Kognitiv pointe Schema theory maintains that processing a text is an interactive process between the text and the prior background knowledge or memory schemata of the listener or reader.“ (Carrell 1982: 482)
Social funktion Kognitiv komposition Tekststyper Genrer Genrer Fremstillings-former Fremstillings-former Fremstillings-former Konnektions-mønstre Konnektions-mønstre Kognitiv komposition Talehandlinger/ tegnhandlinger
Mundtlighed Skriftlighed Kommunikationssituation Hensigt Funktion Emne Form Mundtlighed Dialog Interaktion Flygtig Simultan En-til-en Skriftlighed Monolog Komposition Varig Asynkron En-til-mange Tale-handlinger Praktiske tekster Sagsprosa Skøn-litteratur Kommunikationsrelation Nær Fjern Kontekstbundet Kontekstafhængig Kontekstuafhængig Efter Togeby 2013
Litterære tekster Samfundsmæssig kontekst: fx den kulturelle offentlighed Kommunikationskontekst og institution: fx bibliotekssystemet Kommunikationssituation: fx læsekreds på et bibliotek Teksten: fx roman af C. Hesselholdt
Praktiske tekster Samfundsmæssig kontekst: fx uddannelsessystemet Kommunikationskontekst og institution: fx en folkeskole Kommunikationssituation: fx danskundervisning Teksten: fx læremiddel om litterær analyse
Kommunikationskontekst Vigtige genrer i konteksten Markedets tekster handelsbrev, aftale, kontrakt, annonce, nyhedsbrev, manual Uddannelsestekster bekendtgørelse, lærebog, øvehæfte, eksamensopgave, katekismus, opgavebesvarelse (dansk stil, fysikrapport) Juridiske, administrative tekster lov, bekendtgørelse, regulativ, cirkulære, stævning, dom, partsindlæg Journalistiske tekster nyhedsartikel, baggrund, feature, mening, portræt, service, leder, kronik, interview, læserbrev, nekrolog, radioavisen Politiske tekster partsindlæg, debatter, partiprogrammer, valgannoncer, manifester Religiøse tekster bøn, prædiken, dåbsritual, salme, myter, lignelser Efter Togeby 2013
Kommunikations-kompetence Hermeneutisk kompetence Afsender/modtager Hermeneutisk kompetence Værk/publikum Hensigt Funktion Emne Form Talehandlinger Praktiske tekster Fagtekster Æstetiske tekster Eksempler: Antagelse, påstand, evaluering, undskyldning, løfte, ordre, aftale, regel, forbud, påbud… Eksempler: Kontrakt, leder, lærebog, valg-video, annonce, nyhedsbrev, modeblog, bekendtgørelse, prædiken… Eksempler: Artikel, review, monografi, rapport, essay, afhandling, foredrag, naturfilm, faglig hjemmeside… Eksempler: Roman, digt, novelle, film, billedbog, musikvideo, tv-serie, computerspil, radiomontage… Illum Hansen 2013
Social efficiency […] beskytter os i det mindste fra en generel skoling af mentale evner. Det henleder opmærksomheden på den kendsgerning, at evner må relateres til en bestemt handling, og på den kendsgerning, at de ting, der er mest behov for, er ting, der involverer et individs relationer til andre. (Dewey 1916/2005: 137).
Hermeneutisk kompetence Kommunikationskompetence Æstetiske tekster Skolen konstruerer fortolkningsfællesskaber Legitimeringsproblematik Kommunikationskompetence Praktiske tekster Skolen rekonstruerer kommunikationsfællesskaber Autenticitetsproblematik Illum Hansen 2013
Folkeskolens formål og fagformålet for dansk Kommunikations- kompetence Hermeneutisk kompetence Teknologi Fagsprog Repræsentation Scenarie Fortælling Æstetik Kontekstualisering Praktiske tekster Æstetiske tekster Fagtekster
Kommunikativ kontekstualisering Samfundsmæssig kontekst: fx den kulturelle offentlighed Kommunikationskontekst og institution: fx bibliotekssystemet Kommunikationssituation: fx læsekreds på et bibliotek Teksten: fx roman af C. Hesselholdt
Hermeneutisk kontekstualisering Illum Hansen 2011
Læs mere i Mål og midler
Litteratur Bachtin, M. M. 2009: “Talegenrer” i Johansen, J. D. og M. Lund Klujeff (red.) 2009: Genre, Århus: Århus Universitetsforlag. Borchmann, Simon Uffe: Funktionel tekstteori og fiktivt fortællende tekster med refleksiv funktion, Roskilde Universitetsforlag 2005. Brown, C. & Yule, C. (1983): Discourse Analysis. London: Cambridge University Press. Bundsgaard, Jeppe: Bidrag til danskfagets it-didaktik, Forlaget Ark 2009. Carrell, P. (1982) Cohesion is Not Coherence. TESOL Quarterly,16, 4, 479-488. Garrod, Simon C.: “Incremental Pragmatic Interpretation Versus Occasional Inferencing During Fluent Reading”, i Gert Rickheit & Hans Strohner (red.): Inferences in Text Processing, Advances in Psychology Volume 29, 1985, Pages 161–181. Garrod,S. and Sanford,A.J. (1990) Referential Processes in Reading: Focussing on Roles and Individuals. In G.B.Flores d'Arcais, K.Rayner and D.Balota (eds) Comprehension Processes in Reading, Hillsdale,N.J., LEA, 465-484. Givòn, T. (1989): Mind, Code and Context: Essays in Pragmatics (Neuropsychology and Neurolinguistics Series), Lawrence Erlbaum Associates Givón, T. (2005): Context as Other Minds. The Pragmatics of Sociality, Cognition and Communication, Amsterdam: John Benjamins Halliday, M.A.K; and Ruqayia Hasan (1976): Cohesion in English. London: Longman. Hasan, N. (1984) Coherence and Cohesive Harmony. In J. Flood (ed.) Understanding Reading Comprehension. International Reading Association, l8l-219.
Litteratur (fortsat) Hasan, N. (1985a) The Texture of a Text. In M.A.K. Halliday and R. Hasan (eds) Languoge, context, and text: Aspects of languoge in o social-semiotic perspecfive. Australia: Deakin University Press, 70-96. Lakoff, George: Women Fire and Dangerous Things (1987) Langacker, Ronald: Foundations of Cognitive Grammar (1987-1991) Mandler, Jean M.: The foundations of mind. Origins of conceptual thought, Oxford: Oxford University Press 2004. Nuttall, c. (1982) Teaching Reading Skills in a Foreign Longuage. (Practical Language Teaching 9), London: Heinemann Educational Books. Rosch, E. & B.B. Lloyd: (red.): Cognition and Categorization, Hillsdale, N.J.: Lawrence Erlbaum Associates 1978. Rumelhart, David E.: “Schemata: The building blocks of cognition”, R. Spiro, B. Bruce & W. Brewer (red.): Theoretical issues in reading comprehension, Hillsdale NJ: Lawrence Erlbaum Associates 1980. Rumelhart, o.e. (1977) Toward an interactive model of reading. In S. Dormic (ed.) Attention ond Performance 12. Hillsdale, NJ: Lawrence Erlbaum Associates, 573-@3. Rumelhart, o.e. (1984) Understanding Understanding. In J. Flood (ed.) Understanding Reading Comprehensron. lnternational Reading Association, I -20. Talmy, Leonard: Toward a Cognitive Semantics, vols. I-II. Cambridge 2000. Togeby, Ole: Bland blot genrerne! Om sprog, tekstarter og samfund, Samfundslitteratur 2013.
Fraklip og ekstramateriale
Churchill-anekdote Lady Astor: "If you were my husband, I'd poison your tea!" Churchill: "Madam, if you were my wife, I'd drink it!"
Funktionel-intentionel enhed Funktionel-intentionel helhed Sproglige handlinger Talehandlinger Teksthandlinger Ingarden Funktionel-intentionel enhed Funktionel-intentionel helhed Bachtin Primære talegenrer Sekundære talegenrer
Teksthandlinger og genrer Tekstur Konneksion: konnektorer, rækkefølge og semantisk sammenkædning Repræsentationsformer Billedlig, diagrammatisk, verbalsproglig og symbolsk Skematisk konstruktion Billed- og begrebsskemaer Teksttyper og genrer Hensigt, funktion, emne og form Fremstillingsformer Narrativ, instruerende, beskrivende, forklarende, argumenterende og evaluerende Henvisning Deiktisk, historisk, generisk og kvasi
Forventninger til tekster Det forventes, at en tekst 1) er et ærligt udtryk for afsenderens hensigt, 2) har en legitim funktion i situationen, institutionen og kommunikationsfællesskabet, 3) er et sandt udsagn om et emne og 4) har en underholdnings- og oplevelsesmæssig kvalitet for modtageren i kraft af sin form. Efter Togeby 2013
Ole Togebys teksttypologi Situation/ perspektiv Hensigt Funktion Emne Form Genre Talehandling Praktiske tekster Sagprosa Skønlitteratur Krav om gyldighed Ærlighed Legitimitet Sandhed Skønhed Primær forankring Afsender Samfund Verden Modtager Efter Togeby 2013
Hvad med polyfone romaner ”Det skal ikke ske? Hvad vil du da gøre for at forhindre det? Vil du forbyde det? Hvad ret har du til det? Hvad kan du på din side love dem for at tiltage dig den ret? Give dem hele din skæbne, hele din fremtid, hvis du får din embedseksamen og opnår en stilling? Det samme har vi hørt før, da var det kun luftslotte – men nu? […] Forstår De, min kære herre, forstår De, hvad det vil sige, at man ikke mere ved – hvor man skal gå hen?” faldt det ham pludseligt ind fra gårsdagens samtale med Marmeládov […] (Dostojevskij 1974/1866: 54f.)
Sæt skrivespor Materialets fokus og mål I slutmål efter 9. klasse spiller genrekendskab og det at kunne anvende og forholde sig til sprog, retstavning og tegnsætning i egne såvel som andres tekster en vigtig rolle i danskundervisningen. I Sæt skrivespor er samspillet mellem sprog, genre og sprogrigtighed omdrejningspunktet. I ti kapitler gennemgås forskellige genrer, som eleverne skal læse og arbejde med. De ti kapitler Portræt, Dagbog, Kommentar, Nyhedsartikel, Interview, Novelle, Erindring, Essay, Reportage og Feature består af forskellige tekster med tilhørende opgaver. I hvert enkelt genrekapitel er der spot på de typiske genre- og sprogtræk. Hvert genrekapitel afsluttes med en skriveopgave, Sæt skrivespor, hvor eleverne med afsæt i en skriveproces, Følg sporet, skal arbejde med respons og til sidst offentliggøre deres tekster. Efter de ti genrekapitel er der et selvstændigt grammatikkapitel, Spot på grammatik. Her behandles de sproglige områder, som mange elever har større eller mindre problemer med i forbindelse med det daglige skrivearbejde i klassen, til afgangsprøver og i deres videre skoleforløb. Spot på grammatik rummer både traditionelle grammatikopgaver, interaktive grammatikopgaver og mere fysisk orienterede grammatikopgaver – eleverne skal ud på gulvet og lave grammatik.
Kompetence-inflation Læsekompetence Visuel kompetence? Analysekompetence? Planlægningskompetence? Afkodningskompetence? Stavekompetence?
Kompetencebegrebet Hvad er forskellen på kompetencer og kulturteknikker? Hvad er forskellen på kompetencer og færdigheder? Hvad er forskellen på kompetencer og generelle åndsevner?
Syn på genre Fire metaforer Genrer og teksttyper Tekstlingvistik: teknik og arkitektur Litteraturhistorisk: fodstier på savannen Genrer og teksttyper - Beaugrande and Dresler, Borchmann, Engberg, Halliday, Swales, Wille - Fairclough, Goffmann, van Leeuwen, Habermas - Derrida, Genette, Wentzel og Dines Johansen - Bateson, Grice, Harder og Kock, Jakobson og Recanati Sociologisk diskursteori: en nøgle i en lås Receptionsteori: forventningsrammer Togeby 2013