AT GIVE STEMMERNE MENING Professor Marius Romme Dr Sandra Escher Dr Dirk Corstens

At høre stemmer – en fælles indsats.

At høre stemmer- en fælles indsats. Stemmehørere: Tommy Hovmand og Lene Brynning.

At høre stemmer- en fælles indsats. Stemmehørere: Tommy Hovmand og Lene Brynning. Psykiatriske sygeplejersker i Bostøtten: Inger Skovhøj og Jette Petersen

Program for i dag. Stemmehørernetværket i Odense. Film og opsamling. Hvordan det hele begyndte. Pause. En stemmehører fortæller. Interviewet. At leve med stemmer. Stemmehørergrupper. Spørgsmål.

Hvordan det hele begyndte! * Maastricht midt i 80’erne

Hvordan det hele begyndte! * Maastricht midt i 80’erne * Marius og Patsy

Hvordan det hele begyndte! * Maastricht midt i 80’erne * Marius og Patsy * Behov for ny tilgang

Hvordan det hele begyndte! * Maastricht midt i 80’erne * Marius og Patsy * Behov for ny tilgang * At bryde isolation

Den første undersøgelse Forskning – 15000 i en lokal befolkning

Den første undersøgelse Forskning – 15000 i en lokal befolkning 2%-4% hørte stemmer (senere 4%-6%)

Den første undersøgelse Forskning – 15000 i en lokal befolkning 2%-4% hørte stemmer (senere 4%-6%) 2/3 af denne gruppe havde ikke søgt hjælp

Kernekoncepter At høre stemmer er ikke i sig selv tegn på psykiatrisk sygdom – men et tegn på problemer

Kernekoncepter At høre stemmer er ikke i sig selv tegn på psykiatrisk sygdom – men et tegn på problemer At høre stemmer forekommer hos raske mennesker

Kernekoncepter At høre stemmer er ikke i sig selv tegn på psykiatrisk sygdom – men et tegn på problemer At høre stemmer forekommer hos raske mennesker At blive patient skyldes manglende evne til at mestrer stemmerne og de bagvedliggende problemer

Kernekoncepter At høre stemmer er ikke i sig selv tegn på psykiatrisk sygdom – men et tegn på problemer At høre stemmer forekommer hos raske mennesker At blive patient skyldes manglende evne til at mestrer stemmerne og de bagvedliggende problemer Stemmer er budbringere der ofte kommer med modbydelige meddelelser

Raske Patienter Opfatter sig selv som stærkere end stemmer Opfatter sig selv som svagere end stemmerne

Raske Patienter Opfatter sig selv som stærkere end stemmer Opfatter sig selv som svagere end stemmerne Har flere positive stemmer Har flere negative stemmer

Raske Patienter Opfatter sig selv som stærkere end stemmer Opfatter sig selv som svagere end stemmerne Har flere positive stemmer Har flere negative stemmer Er bedre til at sætte grænser for stemmer Er dårlig til at sætte grænser

Raske Patienter Opfatter sig selv som stærkere end stemmer Opfatter sig selv som svagere end stemmerne Har flere positive stemmer Har flere negative stemmer Er bedre til at sætte grænser for stemmer Er dårlig til at sætte grænser Færre kommanderende stemmer Flere kommanderende stemmer

Raske Patienter Opfatter sig selv som stærkere end stemmer Opfatter sig selv som svagere end stemmerne Har flere positive stemmer Har flere negative stemmer Er bedre til at sætte grænser for stemmer Er dårlig til at sætte grænser Færre kommanderende stemmer Flere kommanderende stemmer Lytter selektivt til stemmerne Prøver at undgå stemmerne

Raske Patienter Opfatter sig selv som stærkere end stemmer Opfatter sig selv som svagere end stemmerne Har flere positive stemmer Har flere negative stemmer Er bedre til at sætte grænser for stemmer Er dårlig til at sætte grænser Færre kommanderende stemmer Flere kommanderende stemmer Lytter selektivt til stemmerne Prøver at undgå stemmerne Taler om stemmerne Siger det ikke til nogen

Raske Patienter Opfatter sig selv som stærkere end stemmer Opfatter sig selv som svagere end stemmerne Har flere positive stemmer Har flere negative stemmer Er bedre til at sætte grænser for stemmer Er dårlig til at sætte grænser Færre kommanderende stemmer Flere kommanderende stemmer Lytter selektivt til stemmerne Prøver at undgå stemmerne Taler om stemmerne Siger det ikke til nogen Oplever større støtte fra omgivelserne

At arbejde sammen – en fælles indsats Vigtige fokus områder: Stemmernes identitet

At arbejde sammen – en fælles indsats Vigtige fokus områder: Stemmernes identitet Stemmernes karakteristika Måden de taler på Stemmernes alder Hvad de snakker om

At arbejde sammen – en fælles indsats Vigtige fokus områder: Stemmernes identitet Stemmernes karakteristika Måden de taler på Stemmernes alder Hvad de snakker om Stemmernes begyndelse

At arbejde sammen – en fælles indsats Vigtige fokus områder: Stemmernes identitet Stemmernes karakteristika Måden de taler på Stemmernes alder Hvad de snakker om Stemmernes begyndelse Udløsende faktorer

At arbejde sammen – en fælles indsats Vigtige fokus områder: Stemmernes identitet Stemmernes karakteristika Måden de taler på Stemmernes alder Hvad de snakker om Stemmernes begyndelse Udløsende faktorer Kendetegn for opvæksten

Relationen mellem stemmerne og livshistorien Sociale omstændigheder der relaterer til stemmernes opstart: Uudholdelig livssituation

Relationen mellem stemmerne og livshistorien Sociale omstændigheder der relaterer til stemmernes opstart: Uudholdelig livssituation Tidlige traumer

Relationen mellem stemmerne og livshistorien Sociale omstændigheder der relaterer til stemmernes opstart: Uudholdelig livssituation Tidlige traumer Sene traumer

Relationen mellem stemmerne og livshistorien Sociale omstændigheder der relaterer til stemmernes opstart: Uudholdelig livssituation Tidlige traumer Sene traumer Identitets konflikter

Relationen mellem stemmerne og livshistorien Sociale omstændigheder der relaterer til stemmernes opstart: Uudholdelig livssituation Tidlige traumer Sene traumer Identitets konflikter Emotionel udvikling

Fra offer til sejrherre ”Ved at få ejerskab af oplevelsen og etablere en relation i stedet for at afvise stemmerne, er det muligt at blive sejrherre i stedet for offer og aktivt skabe sit eget liv igen” (Ron Coleman)

Vigtige punkter til recovery: At møde et menneske, der interesserer sig for stemmehøreren som person. At give håb, at vise en udvej og normalisere oplevelsen. At møde mennesker, der accepterer stemmerne som virkelige, og selv at acceptere sine stemmer. At blive aktivt interesseret i stemmehøreroplevelsen.

At anerkende stemmerne som personlige og tage ejerskab over sine egne stemmer. At ændre magtstrukturen mellem sig selv og stemmerne. At træffe valg. At ændre relationen til stemmerne. At genkende og acceptere egne følelser.

Så er der tid til spørgsmål.

Stemmehøring som forsvarsmekanisme Som beskyttelse imod: Overvældende følelser Uacceptable følelser Defensive følelser

Forskelle mellem oplevelser og klinisk psykiatri De undersøgte: Problemer fremfor Sygdom Oplevelsen fremfor Fortolkning Patienter såvel som Ikke patienter Samme oplevelser indenfor forskellige sygdomme Livshistorie i forhold til forskellige sygdomme

Stemmernes metaforiske forbindelse Forbindelsen mellem stemmehøreren og stemmerne kan være en metafor for hvordan personen forholder sig til omgivelserne.

Personens holdning til stemmerne og måden han reagerer på, kan være den samme, som måden han forholder sig til sine problemer og relationer på.