Anne Fonnesbech, november 2010 MEDIER Metoder i sprogfagene Anne Fonnesbech, november 2010

FILM TV VIDEo Medier mangesidet størrelse

Indhold Medier i sprogundervisningen Hvad siger læreplanerne? Faglig terminologi Dramaturgiske strukturer Analyseformer Eksempler Konklusion Litteraturliste

Medier i sprogundervisningen Naturligt sprog i en given sociokulturel kontext Overvejelser: Hvad er fokus for analysen? Sekvenser eller hele filmen / klippet? Undertekster? Hvilket arbejde inden – under – efter? Husk forankring i sprogfaget Husk reference til nye læreplaner

Hvad siger læreplanerne? Generelt: It og medier anvendes med det overordnede formål at fremme elevernes læringsproces og læringsresultat. Integration af it og medier i undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve sproget i varierede autentiske og aktuelle sammenhænge. Således bidrager informations- og kommunikationsteknologi og medieanvendelse til at sikre og nuancere elevernes sproglige og indholdsmæssige udbytte… STX og HF bekendtgørelse + i læreplanerne for engelsk, begyndersprog (lidt anderledes formuleret i tysk)

Hvad siger læreplanerne? Engelsk B (faglige mål + kernestof) gøre rede for indhold og synspunkter i forskellige typer engelsksprogede tekster og mediestof, herunder film – analysere og fortolke litterære tekster, ikke- litterære tekster og mediestof, herunder film, med anvendelse af faglig terminologi – et bredt udvalg af nyere litterære tekster, ikke-litterære tekster og mediestof, herunder film

Hvad siger læreplanerne? Tysk B (faglige mål + kernestof) på tysk redegøre for og reflektere over tysksprogede litterære tekster og andre kunstneriske udtryksformer samt analysere og fortolke disse der skal indgå tysksproget materiale fra såvel trykte som elektroniske medier

Hvad siger læreplanerne? Begyndersprog A (faglige mål + kernestof) forstå hovedindholdet, når der tales XX om kendte såvel som almene emner, formidlet gennem forskellige medier læse og forstå ubearbejdede XX sprogede tekster fra forskellige litterære og ikke- litterære genrer, herunder medietekster der skal indgå XX sproget materiale fra såvel trykte som elektroniske medier Eksempel fra spansk – vejledning AT grundforløb

Sprogfagene og AT Spansksprogede film kan fx omhandle eller illustrere kulturelle fænomener af betydning for forståelsen af det spansksprogede samfund og dets kultur. Analysegenstanden er så ud over filmen den kulturelle kontekst i det pågældende land. I sådanne tilfælde kan de autentiske film benyttes uden, at der indgår tekstmateriale i form af filmmanuskript, dialogliste el. lign., og spansksproget tekstmateriale kan inddrages som sekundærlitteratur. Hvis eleven vælger at henvise til filmen uden tilknyttet manuskript, kan dette foregå vha. transskription. Henvisningerne eller citaterne er altså på spansk. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at der er et grundlag, der gør det muligt for eleven at demonstrere spanskfaglige metoder, da eleven jo skal diskutere valg af materiale, metoder og teorier i de fag, der indgår. Eksempel fra spansk vejledning 2010

Sprogfagene og SRP Billedanalyse kan fx indgå i en opgavebesvarelse, men det spanskfaglige krav er, at analysen ledsages af en tekst. Hvis kildematerialet er film, inddrages der spansksproget tekst – fx drejebogen til filmen - for at sikre, at fagets metoder anvendes. Det er vigtigt, at eleven forstår dette, da man ellers kan komme i den situation, at eleven lægger væsentlige dele af besvarelsen uden for fagets område. Fra spansk vejledning 2010

Metodebegrebet Forløb AT SRP Fokus Metode Terminologi I centrum metode, men ikke glemme det faglige mål / fokus – hvad skal vi bruge dette element / denne analyse til? Vigtigt med relevant faglig terminologi (måske starte der?)

Faglig terminologi Genre * Afsender / modtager Struktur * Billede * Farver + lys Klipning Tid og rum Lyd SE ordliste

Terminologi: filmgenrer Komedie og musical Krimi Fantasy Science-fiction Horror Katastrofefilm Adventure Western Biografi Melodrama Porno Dokumentar Reklamefilm Jvfr- Peter Schepelerns genreinddeling ”Film og genre” NB film noir er en stil, ikke en genre

Terminologi: billedet Beskæring Kameraposition/synsvinkel Billedkomposition Symbolsprog Kamerabevægelser Se ordliste

DRAMATURGI Dramaturgi: fra græsk ”læren om dramaet”. At fængsle publikum vha. Mimesis (virkelighedsefterligning), Identifikation (indlevelsen) og Katharsis (Den psykiske renselseseffekt). DRAMATURGI

Dramaturgiske strukturer Berettermodellen Plot point modellen Bølgemodellen

Berettermodellen Berettermodellen bliver også kaldt Hollywood-modellen, fordi den tager sit udgangspunkt i dramaturgien til en almindelig amerikansk filmfortælling. Vi kan i dansksammenhæng, udover at bruge den som udgangspunkt for diskussion af film, også bruge den til åbning og diskussion af en teksts komposition. Den viser, hvordan spændingen i en fortælling bygges op omkring konflikt og personer.      Selvfølgelig er det ikke alle film, der følger berettermodellen, ej heller alle tekster. ·1 Anslag – En appetitvækker, der anslår filmens tema, stemning og stil. ·2 Præsentation – Vi bliver præsenteret for personerne, deres indbyrdes relationer og miljø samt konfliktstof. ·3 Uddybning – Personernes indbyrdes forhold, intriger og baggrund uddybes. Hvem er god eller ond? ·4 Point of no return – Vendepunkt for hovedpersonen. Herfra er der „ingen vej tilbage“ – kampen tages op og må føres til ende. Hovedpersonens udvikling starter for alvor. ·5 Konfliktoptrapning – Kampen bølger frem og tilbage. Hovedpersonens udvikling støder på forhindringer. ·6 Konfliktløsning – Det afgørende slag slås, og konflikten løses. ·7 Udtoning – Harmonien genoprettes, og de løse ender knyttes. **** Her opbygges dramaet op omkring et mønster af årsags- og følgevirkninger. Anslag. Præsentation. Uddybningen. Point of no return. Konfliktoptrapning. Klimaks. Udtoning.

Anslag = appetitvækker Anslag = appetitvækker. Fanger publikums interesse og sår forventninger til filmen. Konflikt skabes. Præsentation = introducerer hovedpersoner, tid, sted, miljø. Uddybning = Godt og ondt sættes i spil. Hvem synes vi skal ”vinde”.

P. o. n. r (Point of no return) = Den afgørende fase P.o.n.r (Point of no return) = Den afgørende fase. Hovedpersonen tager beslutning, som ændrer alt. Konfliktoptrapning = Kampen bølger frem og tilbage. Hovedpersonens udvikling støder på forhindringer. Konfliktløsning (klimaks): Hovedkonflikten afklares. Udtoning (Kartharsis) = Vi lærer at fordøje det sete.

Eksempel fra The Bloody Olive Mylene og Werner præsenteres Sam ankommer og anklager Werner for bedrageri Werner skyder Sam Juletræet pyntes

Plot-point-modellen En film, der er skåret over plot point-modellen, er i princippet en 3-akter, hvor 1. og 2. akt kulminerer i plot points. 1. akt Ekspositionen: præsenterer personer, deres forhold og konflikter, miljøer og fremdriftsmidler. Ikke i berettermodellens stramme form, men mere som en grød af en række scener, der så koger op til en kulmination i 1. plot point: Alle vigtige komponenter er lagt frem, konflikten er åbenlys, kaos truer, hvis ikke hovedpersonen skrider til handling. 2. akt Konfrontationen: hovedpersonerne handler videre ud fra de konflikter, der blev fremlagt i 1. akt. Konfrontationerne fører frem til 2. plot point, hvor det hele koger over. Her er filmens egentlige højdepunkt, der skal føre over i ... 3. akt Udfaldet: hvor der drages konsekvenser af plot point 2, og hvor de oprindelige konflikter fra 1. akt løses eller afvikles, så en ny orden kan etableres. Man kan sige, at plot point-modellen er det første trin i den dramaturgiske udvikling af fortællingens grundkomposition. Den tager sit udgangspunkt i, at hver scene består af en start, et mellemstykke og en slutning, for på den måde at gøre det muligt for tilskueren at følge den fremadskridende handling. Løsningen på hver akts delkonflikt skal falde på en måde, så den skaber en ny konflikt, der føres videre i næste akts begyndelse, mellemstykke med udvikling og afsluttende løsning eller delløsning. **** Her deles filmen op i 3 akter med indlagte plot-points, hvor handlingen tager en uventet drejning. Eksposition (set-up) – 1. akt. Plot-point. Konfrontation – 2. akt. Udfaldet – 3. akt.

1. akt = Set up: konflikt, intro til personer, miljø mm, fremdriftselementer. Plot-point 1: Første akts vendepunkt. Orden skrider. Karakterer må handle. 2. akt: Konflikten, bygger videre på stof fra akt 1. Afgørende vendepunkt. Plot-point 2: Konfliktens kulmination, filmens andet vendepunkt. 3. akt = Pay-off og udfaldet: Konsekvenser af plot-point 2. Eventuelt ny orden og filmen udtones.

Eksempel fra ”The Bloody Olive” Werner og Mylene, jul, romantik, spor: den knuste glaskugle… Werner skyder Sam

Bølgemodellen Denne model er skabt som modvægt til berettermodellen. Bølgemodellen anvendes således mest inden for fakta- og dokumentar-programmer. Anslag. Præsentation. Point of no return. Uddybende episode. Mellemspil. Klimaks episode. Udtoning

Bruges ofte i forbindelse med faktaprogrammer. Bygger på årsag-virkning sammenhænge.

I think it's mostly playing with your expectations I think it's mostly playing with your expectations. There's a certain way of telling a story in which, when you see something, you already know what's going to happen next. And this film gives you the A but then gives you a different B, and even gives you C and D . http://pov.imv.au.dk/Issue_05/section_3/artc4A.html Fra interview med instruktøren til The Bloody Olive Hvordan han leger med berettermodel etc

ANALYSEFORMER

Analyseformer, oversigt Shot-to-shot * Genre Reception Auteur Tematisk Intertekstualitet Komparativ analyse TV YouTube *

Shot-to-shot analyse * Ret teknisk analyse Analyserer filmens brug af virkemidler Terminologi er vigtig Minutiøs gennemgang og analyse/fortolkning af centrale scener , fx indledningen til en film Bruges som supplement UDFOLDES, vis arbejdsark

Shot-to-shot analyse, eksempel Spor Musik Reallyd Lys Farver Billedkomposition Vis eksempel fra Chanel reklame Kameravinkel Billedkomposition

Genreanalyse Hvilke forventninger har man til værket? Analysere værkets ligheder/forskelle ift genren Bruges som supplement Hvilken genre – hvad er det (konventioner), hvordan udfolder det sig? Evt tidsbilleder (Deleuze) Teilmann, Katja (2004) Genrer på kryds og tværs Hvad er genre? En række film, der – over tid - ligner hinanden i brugen af audiovisuelle virkemidler (se handout)

Receptionsanalyse Samspillet mellem publikum og film Hvordan publikum modtager filmen og hvorfor Fx interviews af publikum, anmeldelser, debat Oplagt til TV / You Tube klip

Auteuranalyse Samspillet mellem filmskaber og film Hvordan filmen indgår i filmskaberens univers Se på budskab, moral, virkemidler, manus, interviews .

Tematisk analyse De emner et givent værk/samling af værker behandler: Konflikter Temaer Ideer Værkets holdning til sit tema: Provokerende, ironisk, nytænkende… Perspektivering til externe forhold: Historiske, psykologiske, samfundsmæssige, kunstneriske FOLDES UD Indgang til en film: fokuser på flg temaer…. + fokuser på enkelte kapitler/scener

Analyse af intertekstualitet Samspillet mellem flere værker Referencer til andre film kan være en fortolkningsnøgle, et budskab Undersøge hvilket formål referencerne tjener Ps: intratekstualitet: når en instruktør henviser til eget værk

Komparativ analyse Samspillet mellem to værker Brug andre analysestrategier, alt efter fokuspunktet, fx: Genre Remakes Tematiske analyser Fx genindspilninger Fx genreanalyse, ny eller gammel horrorfilm – hvor lurer farerne?

Analyse af TV VÆR ISÆR OPMÆRKSOM PÅ FØLGENDE: Genre, format Programflade Afsender Modtager Format: snævrere end genre, skal være umiddelbart genkendelige Programflade: tidspunkter, fx prime time, hvilke seergrupper, brede >< smalle

Analyse af online videoer, fx. YouTube* Genre Afsender Modtager Budskab/motiv Det interaktive element Begrebet vlog (video logs) Inddrage hele trekanten i analysen! Vlogs are visual texts that are user-generated. Analyzing online videos presents a new challenge for researchers: traditionally, analysis of visual media and communication focused on either the production or the reception of the material. Our vlog study uses a dual analytical approach to analyze both production and reception, while conducting content, visual and audience analysis, thus making a contribution to the field of new visual media and communication http://www.acjournal.org/holdings/vol10/01_Spring/articles/molyneaux_etal.php

Alle har adgang til over 100 millioner videoer YouTube: Alle har adgang til over 100 millioner videoer 200.000 nye videoer bliver uploadet dagligt Registrerede bruger kan uploade ubegrænset antal, max 10 min, max 1 GB Brugere opretter ”kanaler” med favoritter, spillelister o.l. 14 faste kategorier, fx Dyr, Komik, Sport BBC , National Geographic og andre medievirksomheder har også kanaler på YouTube Mange undervisningsinstitutioner også Kategorier: Biler og køretøjer Dyr Film og animation Komik Nonprofit og aktivisme Nyheder og politik Personer og blogs Rejser og begivenheder Spil Sport Sådan-gør-du og stil Uddannelse Underholdning Videnskab og teknologi Eksempel fra danmarks turistråd, klip om enlig mor = reklame

VIRTUELT YouTube analyse, model OMVERDEN AFSENDER MODTAGER Kategori / genre VIRTUELT Med Virtuelt menes her postulat,,,menes at alle ender af trekanten kan være ”falsk” Analyse Egen kommentar Kanal Historik Kommentarer Kanaler Historik AFSENDER MODTAGER

Konklusion I sprogfagene: ikke mediet for mediets egen skyld holde fokus vælge den metode, fokus + medie lægger op til vælge den metode eleverne kan håndtere i den aktuelle kontekst og på det aktuelle sprog

Litteraturliste Katz og Poulsen: Fokus – en grundbog i film, tv og video, Gyldendal, 2002 http://www.emu.dk/tema/medier/gymnasiale/organisering/analyses trategier/index.html http://www.youtube.com/watch?v=pMgbMnAmv24 (The Bloody Olive) http://pov.imv.au.dk/Issue_05/POV_5cnt.html (om The Bloody Olive) http://www.slideshare.net/dukicd/you-tube-a-new-tool-for- teaching-information-literacy- 2024583?src=related_normal&rel=50998 (YouTube) http://www.acjournal.org/holdings/vol10/01_Spring/articles/molynea ux_etal.php (om vlogs)