NYE TENDENSER I IDRÆTSPOLITIKKEN ODENSEVEJEN

Historien   1976: Tips- og lottoloven indføres. En del af overskuddet fra danskernes spil går til almennyttige formål. De fleste ungdomsorganisationer får firedoblet deres tilskud, mens andre får statstilskud for første gang.  1969: Fritidsloven vedtages. Omfatter både aftenskoler og foreninger.  De fleste kommuner indfører lokale tilskudsordninger, der reelt sætter fritidsloven ud af kraft.  1990: Folkeoplysningsloven vedtages. Loven regulerer blandt andet aktivitets- og lokaletilskud. Kommunerne skal yde tilskud til aktiviteter til børn og unge under 25 år, mens de kan yde tilskud til unge over 25 år. Samtidig skal kommunerne anvise egnede lokaler eller yde lokaletilskud.  2000: Folkeoplysningsloven ændres, så kommunerne kun skal betale 65 procent foreningernes lokaleudgifter – mod tidligere 75 procent.  2002: Folkeoplysningsloven ændres – blandt andet nedlægges start- og udviklingspuljen.   2007 Kommunalreform - storkommuner  Elitekommuner (TDK)  Enhedsorganisationens kollaps (DIF/DGI)  Breddeidrætskommissionen (KUM)  Breddeidrætskommuner (KUM)  Idrætskommuner (DIF)  Ny folkeoplysningslov 2011

Idrætspolitik  Lokale ordninger baseret på folkeoplysningsloven eller fritidsloven  Tilskudsordninger og fordelingspolitik  Af og til en hal i oplandet eller en ny fodboldbane med lokal finansiering  Ingen penge – ingen strategiske overvejelser i politiske udvalg og forvaltning - tilfældigheder

Tilskudsmuligheder Puljer indenfor kultur og fritid, landdistrikter, Servicelovens §18, pensionistforeninger, venskabsbyer og internationale strategi Tilskudsmuligheder Faaborg-Midtfyn kommune ønsker at støtte kultur og foreningsliv, hvorfor der findes en række puljer der dækker områderne: Kultur og fritid, Frivilligt socialt arbejde, Pensionistklubber, Landdistrikter Venskabsbysamarbejde og andet internationalt samarbejdet Nærmere oplysninger om de enkelte puljer kan findes ved at klikke på overskrifterne. Her findes regelsæt, ansøgningsskemaer m.v. Tilskud til "Andre kulturelle opgaver" Folkeoplysningsudvalgets pulje til særlige formål Tilskud til frivilligt socialt arbejde efter Servicelovens §18 Tilskud til pensionistklubber efter Servicelovens §79 Landdistriktspuljen Pulje til venskabsbysamarbejdet og international strategi

Hvad er så det nye VI ER BEGYNDT AT TÆNKE OS OM VI ER BEGYNDT AT SÆTTE RETNING VI ER BEGYNDT AT HAVE MÅLRETTEDE MIDLER DER IKKE KAN SØGES

Kært barn har mange navne  Sektorplan  Temaplan  Fritidspolitik  Kultur og Fritidspolitik  Fritidsstrategi  Idrætspolitik  Fritids- og idrætspolitik

Katalysatorer til et paradigmeskift  Kommunalreform  Djøficering i den kommunale forvaltning af idrætten - også  Politikker  Elitekommuner, idrætskommuner, breddeidrætskommuner  Organisationerne som entreprenører

Idrætspolitik i Holbæk - so ein ding muss ich auch haben  En kommune af Holbæk størrelse skal selvfølgelig have en idrætspolitik. På vælgermødet tirsdag i Knabstruphallen var alle enige om at en idrætspolitik var påtvunget i den nye byrådsperiode. Samtlige partier var indforstået. En sådan idrætspolitik skal understøtte det lokale foreningsliv, så idrætslivet kan trække på kommunens forvaltning som skal varetage sin rolle som rådgivere, sparringspartner og måske igangsætter. På mødet foreslog jeg foreningslivet at læne sig op af den succes som badelandet Lalandia har haft i mange år. Nemlig nogle fælles familieoplevelser. Far mor og børn kunne spille badminton en lørdag formiddag. Eller hvorfor træner forældrene ikke sammen med micro-håndboldspillerne. En gang fodboldtræning hvor lille Peter rundbarberer sin far vil blive husket længe – af Peter. Gymnastikken har for i øvrigt været forgangsmand på dette område. Når undersøgelser samtidigt viser at mange nybagte forældre stopper med at dyrke idræt ville det være en god kombination. Breddeidrætsudvalget har i foråret udsendt en rapport om breddeidrættens tilstand. En idrætspolitik i Holbæk kunne passende tage udgangspunkt i denne rapport.  Bjarne Kongsted Nr. 2 på Venstres liste

Hvad rummer politikkerne  Faciliteter  Eliteidræt  Event  Særlige grupper: integration, fede børn, inaktive etc.  Samarbejder på tværs  Selvorganiseret motion  Sundhed  Virksomheder  Projektøkonomi  Byrum og parker  Skoler, institutioner og fritidsordninger  Etc.

Hvorfor en politik  En politik er forvaltningens og idrættens mulighed for målrettet at påvirke politikerne til strategisk velovervejede beslutninger på området  En politik er et værktøj til legitimt at vælge til og fra

Virker det  Ja – nej  I kan selv svare. Har jeres politikker, strategier og sektorplaner rykket. Eller har de blot favnet det I ellers gjorde.  Er politikkerne blevet et strategisk værktøj i budgetlægningen eller blot et alibi  Jeg tror det virker – det gør det i Odense, men det kræver en aktiv indsats fra forvaltningen. Indsatser skal indarbejdes i de kommunale styringsværktøjer: kontrakter og budgetforslag

Odense Modellen  Politik  Visioner  Indsatsområder  Ønsker  Handlinger  Forankring og ejerskab- processen er vigtigt

Foreningspakken 1– det rykker Fra politik/strategi til handling  Finanskrise – nye muligheder!  Fokus på kvalitetsudvikling  Fokus på lederudvikling  Fokus på nye samarbejder

De 9 bobler for konkret handling Udvikling af forening ”Krisepakke” – hjælp til selvhjælp Organisa-tions- udvikling i foreningen FIA – Region Syddk Administrative lettelser Ungleder Uddannelse Inspirationskurser Lokalt samarbejde Etablering Netværks- grupper Trænerud- dannelse på tværs af idrætter

Det nye  Vi roder direkte i kernen af foreningsarbejde. Vi arbejder i foreningen på forenings præmisser, men med vores værktøjer - vi laver individuel problemløsning i stedet for puljer  Fritidsafdelingens frontpersonale er den første foreningsudvikler  Faresignaler  Vi stiller krav til involvering  Vi bidrager til løsninger  Vi trækker på viden og kompetencer fra eksterne ressourcepersoner

Effekter  Ca. 25 foreninger i direkte bestyrelsesrådgivning  Foreninger med underskud på flere på vej mod overskud efter 2-3 år og fornyet fokus på egne kvaliteter.  Raison d’etre som et vigtigt fokus for foreningen og for kommunen  Hvad der ikke kan leve må dø  Ca. 125 foreningsledere igennem lederakademi på 1 år  Ca. 50 på regnskabskursus  100 til fondraising  Ca. 25 på kommunikationskursus  Ca. 150 til inspirationsmøder  Ca. 100 på Conventus introduktion

Hvad siger foreningerne?  De er glade  De er motiverede  De er kommet videre  Vigtigt at dem foreningerne møder ikke kun er forvaltningsfolk, men eksperter, der er rundet af foreningsidrætten og derfor er neutrale katalysatorer.

Tipsmidlerne på halen  Hvor er de organisationer, der er sat i verden for at varetage idrættens interesser - en direkte udfordring af organisationerne  Hvad bidrager de med?

Hvor er de?  DIF er ikke lokalt repræsenteret – konceptpakker og specialforbund.  DGI prøver men – konceptpakker og topstyrede indsatsområder – men dog af og til fokus på andet end DIF/DGI dilemmaet – DGI HUSE, Conventus, Streetsport, Idrætspas  Firmaidrætten – usynlige og sporadisk repræsenteret i landet med begrænset power decentralt  Kommunerne har kendskabet og den direkte kontakt til den lokale idræt – bør det rykke balancen i forhold til tipsmidlerne?

Lokale paraplyorganisationer  Gamle mænd  Ingen visioner  Ingen nytænkning  Ingen initiativ  Pengene har det bedst i foreningernes lommer – det er det nemmeste  Kan vi bidrage til at få mere kompetente samarbejdspartnere  Er kommunernes nye fokus en trussel mod den organiserede, frivillige foreningsidræt – løber vi stærkere end de kan følge med og gør det noget?

Foreningspakke 2?  Selvorganiseret idræt  Byrum  Idræt i skoler og institutioner  Fritidsspilfordeler  3. holdet  Ny tilskudsmodel

Når det regner på præsten så…  Idrætten som bølgebryder for det øvrige foreningsliv.  Alle vores indsatser er ikke kun dedikeret idrætten men rammer bredt hele vores ressortområde.

Hvem bruger politikken?  Det gør forvaltningen - ja  Det gør politikerne – mest i skåltaler  Det gør organisationerne - nej  Det gør foreningerne - nej  Det gør borgerne - nej  Det gør pressen – Ingen ud over forvaltningen holder kommunen op på idrætspolitikken. Det er et dilemma.