Literacy-pædagogik i børnehave og indskoling Gentofte Kommune Temadag: Tidlig sprog- og skriftsprogstilegnelse Torsdag den 27. september 2012 Stig Broström Aarhus Universitet Institut for Uddannelse og Pædagogik – DPU Forskningsenheden Barndom, Læring & Didaktik

Dannelsesidealet - demokrati Starte med det visionære og perspektivrige inden man konkretiserer, inden læreplansarbejdet begynder Dannelsesidealet er primat – Wolfgang Klafki, 2001 Den demokratiske dimension udgør en central del af dannelsesidealet og udtrykt i formålet

Dannelsesidealet - demokrati Folkeskolen skal… bidrage til at eleverne får ”tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle” ”forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati” Barnet som deltager FN konvention om barnets rettigheder Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar, forståelse for demokrati … udvikle selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber

Et aktivt sprogsyn - deltagelse En socio-lingvistisk sprogforståelse bygger på en kontekstuel, kropslig, emotionel gestikulær og mimetisk interaktion mellem barnet og andre mennesker – og trangen til at høre til Tomasello, 2006; Goldin-Meadow, 2003, 2009 Hertil kommer verbal- og skriftsproget Tomasello, 1986, 2003; Tomasello, Carpenter, & Liszkowski, 2007 Børn lærer mundtligt og skriftligt sprog samt kommunikative kompetencer gennem deltagelse i fællesskabet, - ved at indgå social virksomhed, i interaktion, i samtale, i tekstudveksling…

Sproget er overalt i hverdagssamtaler, dialoger i litteraturen: oplæsningen – læsning sammen med børn i fortællingen i legen i tegningen i faglige samtaler Hvor bliver vandet af? Er græsset også grønt om natten? Hvordan begyndte verden?

Hverdagssamtalen - dialogen En samtale er en sproglig interaktion mellem to eller flere deltagere med samme mentale fokus - fælles opmærksomhed, afgrænse, fokusere Ninio & Snow, 1996 Man forhandler ordenes betydning og fortolker hvad den anden mener Wells, 2007 Her udvikles gensidig forståelse, egen forståelse skærpes, man afprøver andres Lindell, 1998 Man producere mening (viden) Vygotsky, 1978; Bruner, 1999; Dyste, 2001

Hverdagssamtalen - dialogen Sprog i hverdagssamtaler er det mest centrale medierende redskab mhp sprogudvikling Vygotsky, 1978; Wertsch, 1995, Gjems, 2011, Dyste, 2001 Intersubjektivitet, en gensidig symmetrisk anerkendende væremåde Den flerstemmige dialog; dynamisk og mangfoldighed af stemmer – stemmer i konflikt Baktin, 1991; Budwig m.fl. 2000; Wertsch, 1985 Gennem ordrige dialoger udvikles en dybere forståelse af ethvert fænomen Bakhtin, 1991

Sproget i hverdagssamtalen De professionelle anerkender børnenes sproglige formåen men udfordrer den Retter ikke børnene sprogligt, men gentager børnenes udsagn sprogligt korrekt, fx Pias far Tilstræber dialog, mange replikskift, fx cirkus Skaf tid: Sørg for at gå ad alle bivejene, og sløse med tiden Brenifiler, 2004, s. 17 Dialog, ikke ”pædagogisk” udspørgen, men tale om noget meningsfuldt – fastholde børns undren

Sproget i læsning med børn Kommunikationen i hverdagslivet er ofte ikke nuanceret nok (kommandosprog, Kjertmann) Derfor skabe sproglige mættede situationer, fx fortælle vittigheder, gåder Hvad er det for en pind der driller? Hvorfor skulle den lille sky i skole? - læsning, udvælge bøger med særlig kvalitet Efter Halfdan Rasmussen, Jens Sigsgaard hvem så? - Strid: Mormors gebis; Mustafas kiosk - Sebastian Klein: Mig, en haj og onkel Kaj - Marianne Iben Hansen og Hanne Bartholin: Axel elsker biler

Sproget i læsning med børn Tre oplæsninger på en uge - samtale Børns ekspressive ordforråd øges; evne til samtale om litteratur Whitehurst et al. 1988 Fonologisk opmærksomhed, at kunne skifte fokus fra hvad et ord betyder til hvordan det lyder Whitehurst, Epstein et al. 1994 Dansk: Mette Nygaard Jensen; Lotte Salling; Broström, de Lopez & Løntoft

Sproget i læsning med børn Opfølgende kreative- æstetiske aktiviteter Forskning viser, at rolleleg, voksnes fællesleg med børn og genfortælling og egen historiefortælling har indflydelse på børns kommunikative færdigheder og evne til at producere komplekse sætninger Tilsvarende effekt har æstetisk-narrativ virksomhed som at tegne og male fx rammeleg Broström, 1995; æstetisk leg Gunilla Lindqvist 1995;, scripted play / play world Andersen, 2005 og Baumer, Ferholt & Lecusay, 2005

Æstetisk virksomhed Mennesket lærer ifølge Bruner gennem: Intellektuel virksomhed og æstetisk virksomhed Æstetiske virksomheder og læreprocesser er narrativ konstruktioner af virkeligheden leg, drama, male- og tegne, teater, sang, fiktionslitteratur, historiefortælling og meget andet

Narrativ virksomhed At lege, tegne og fortælle osv. er at konstruere, at fremdrage noget, og overse andet – og skabe et plot Vi husker og forstår først noget, når vi har fortalt det – gengivet det narrativt Narrative ytringer skaber mening dvs. læring og identitetsskabelse Tre narrative mønstre: Begyndelse, midte, afslutning Balance, uro, ny balance Fortællingens elementer (personer, handling, mål, scene osv.) Bruner, 1999; Broström, Jensen de Lopez & Løntoft, 2012

Sproget i litteraturen Efter læsningen, litteratursamtale: Var der noget i historien, som du godt kunne lide? Var der noget, som du ikke kunne lide? Var der noget, som du undrede dig over? Var der noget i historien som du kunne genkende fra andre historier? Chambers, 1994

Litteratursamtale og tegning om “Den frygtelige fisk” LIDE at den døde, for den slugte mennesker den ville sikkert sluge flere mennesker at menneskerne kom ud og så ikke mere at drengene dræbte fisken at moren og de tre søskende kom ud IKKE LIDE at katten blev slugt at fisken skulle skamme sig at menneskerne blev spist, men de blev ikke tygget på jeg synes det var rigtigt synd for katten

Var der noget du undrede dig over? det var mærkeligt, at de glemte at fisken var derude at moderen og døtrene glemte at fisken var der den var lige så hurtig som en racerbil jeg undrede mig over, at fisken var så stor at der var en der stikkede op af vandet (fiskens halefinne) at drengene ikke angreb bagfra man kan jo ikke trække vejret inde i sådan en stor fisk

Sproget i fortællingen Med de yngste børn: Fortælling med visuel støtte

Sproget i fortællingen Fortælleterninger Det var engang en gammel dame Hun kørte i en raket Den fløj så hurtigt, at hun begyndte at græde Sprogterninger fra Gonge

Sproget i fortællingen Malou beder om at få fjernsynskassen ned fra hylden. Hun vil gerne lege TV-Avisen. Malou sidder i kassen, de andre børn sætter sig foran og kigger forventningsfuldt. Malou er lidt genert, men så starter hun: "God aften, det er TV-avisen. Det bliver regn og storm", hun griner lidt. "I dag er det mandag, så er det legetøjsdag, jeg har min kanin med og nu vil vi gerne fortælle en historie". Pludselig siger hun: "Nej der er en vigtig meddelelse: I skal huske at sige til jeres forældre, at I ikke skal have madpakke med i morgen, for vi skal til fødselsdag". Hun har nu helt glemt, at hun sidder i kassen.

Mundtligt og skriftligt sprog i fortællingen Der var engang en ulv Som boede langt væk fra sin mor Så kom faren Og så gik de hjem til moren Så er den bare slut Freja 4 år Narrative mønstre Begyndelse – midte - afslutning Balance – uro – ny balance Fortællingens elementer (personer, handlinger, mål, scene, midler) Broström red. 1999 Sagofärden

Mundtligt og skriftligt sprog i fortællingen Drengen gik op på skihoppet Det var højt oppe i luften Han var lidt bange men hans far vinkede Så susede han ned ad bakken hvor hans far stod Og næste morgen fløj de hjem med flyveren Oskar 5 år

Skriftsprog i legen Rolleleg og rammeleg med funktionelle skrive- og læsematerialer (menukort, regninger, skilte, bødeblokke, receptblokke m.v.) James Christie Leg i købmandsforretning og posthus (åben-lukket skilt; tegner penge) En gruppe børn laver skattekort

Skriftsprog i leg Alberte 3 år bestiller pizza i leg August 2,5 år har i legen skrevet til sin morfar

Skriftsprog i tegningen Børn laver tegneserier Børnehuset Danmark-Amerika, Lyngby-Tårbæk Kommune

Skriftsproget er der hele tiden Børn laver mad – og skriver bordkort Børnehuset Rosenlyst, Lyngby-Tårbæk Kommune

Fasthold visionen ”Hvis den rejsende, der bestiger et bjerg på vej mod en stjerne, i alt for høj grad lader sig opsluge af opstigningens problemer, risikerer han at glemme, hvilken stjerne han går efter. Hvis han efterhånden kun går for at gå, kommer han ingen vegne”. Antoine de Saint-Exupéry

Anders Skriver Jensen. Stig Broström, Kristine Jensen Stig Broström Anders Skriver Jensen Stig Broström, Kristine Jensen Stig Broström de Lopez og Jette Løntoft