VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 3 - Behandling

Oversigt over behandlingstilbud i OPUS • Individuel behandling - Medikamentel - Psykoterapeutisk - Social - Kontakt til pårørende • Gruppebehandling - Psykoedukation for pårørende - Psykoedukation for patienter - Social færdighedstræning - Kognitiv terapigruppe - Flerfamiliegruppe - Sund gruppe

Socialpsykiatrisk Unge-Team i Århus • Samtidig med eller efter OPUS. • Støttende samtaler og samvær. • Hjælp til praktiske opgaver og til at klare dagligdagen hjemme. • Støtte til at komme i gang med arbejde, uddannelse, fritidsaktiviteter eller bare det at komme lidt ud af lejligheden. • Støtte til at skabe / fastholde sociale relationer. • Hjælp til at tage kontakt til / at ledsage til offentlige myndigheder. • Sociale aktiviteter i gruppe.

Individuel behandling i OPUS • Hver patient og dennes pårørende er tilknyttet en primær behandler gennem hele forløbet. • Hyppighed af, sted for og indhold af kontakt aftales med hver enkelt patient • Som udgangspunkt har behandleren kontakt med patienten ca. en gang om ugen i 1½ år, derefter ca. hver 14. dag • Enten i OPUS, i patientens hjem eller et helt tredje sted – ex. møde med eksterne samarbejdspartnere • Der tages udgangspunkt i at opfylde patientens mest fundamentale behov først

Faser – et eksempel F u n k t StabiliseringsfaseVedligeholdelsesfase i o n s Ny akut fase n v/ tilbagefald i v Akut fase e a u Tid Psykotiske symptomer Angst og kaos Forsømmelse af basale behov Manglende sygdomsindsigt Positive symptomer begynder at klinge af Negative symptomer bliver tydligere Sekundære psykologiske problemstillinger Eventuelle restsymptomer

F u n k t StabiliseringsfaseVedligeholdelsesfase i o n s Ny akut fase n v/ tilbagefald i v Akut fase e a u Tid Alliance Medicin Overindlæring Medicin Sorg/krise arbejde Tilbagefaldsforebyggelse Ugeskema Realistiske fremtidsmålSamtalehyppighed Praktiske gøremål Psykoedukation Medicin Psykoedukation Social færdighedstræning Andet behandlingsregi Kognitiv adfærdsterapi Fasebehandling

Formål med antipsykotisk medikamentel behandling • At hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser bliver svagere og sjældnere - og måske forsvinder • At reducere negative og depressive symptomer og kognitive forstyrrelser • At dæmpe angst, uro og aggressioner • At medicinen, sammen med andre psykosociale behandlingsformer, åbner op for et positivt samspil med andre mennesker og en social og intellektuel udvikling, der ellers vil gå i stå • At sygdomsforløbet bliver mere godartet, med lettere, færre og korterevarende sygdomsgennembrud og indlæggelser

Hvordan virker antipsykotisk medicin? • Kliniske undersøgelser viser, at mennesker med skizofreni har en øget eller særlig følsomhed overfor aktivering af dopaminsystemet. • Antipsykotisk medicin forhindrer overstimulering i forbindelse med aktivering af dopaminsystemet. • Alle slags antipsykotika skal som udgangspunkt kunne blokere dopamin (D2) receptorer for at virke antipsykotisk.

Valg af præparat • Der er ikke stor forskel mellem de enkelte præparater indenfor samme generationsgruppe. • Bivirkningerne er derimod forskellige og ofte bestemmende for valg af præparat. • Valg af dosis – størrelse varierer meget fra person til person • Man kan ved de fleste præparater vha. en blodprøve undersøge koncentrationen af medicin i blodet, som kan hjælpe lægen med at finde den rette dosis. • Antipsykotika kan gives i tabletform (dagligt), mikstur (dagligt) eller som depotmedicin i form af injektion hver 2. – 4. uge.

Tværsnit af hjernen

Forskelle mellem 1., 2. og 3. generations antipsykotika • 1. generation antipsykotika har en meget snæver receptorprofil, primær som D2 blokker • 2. generation antipsykotika: - Mange har en bred receptorprofil - Større binding til serotoninsystemet end 1. generation antipsykotika • 3. generation antipsykotika: - Bred receptorprofil - Partiel D2 –agonist (Blokkerer de steder, hvor der er behov for det, altså dæmper de psykotiske symptomer, og stimulerer de steder, hvor der er brug for det, altså forbedrer de kognitive funktioner).

Receptorbinding (+) (+) +++ NAVN TRILAFON CISORDINOL LEPONEX ZYPREXA RISPERDAL SEROQUEL ZELDOX SOLIAN Dopamin Serotonin Noradrenalin ACH Histamin

Bivirkninger (+) (+) +(+) + -(+) (+) +(+) (+) + +(+) (+) NAVN TRILAFON CISERDINOL LEPONEX ZYPREXA RISPERDAL SEROQUEL ZELDOX SOLIAN Sedering Autonome EPS Vægtøgning elevation Prolaktin

De hyppigste bivirkninger Trilafon og Cisordinol; Træthed, muskelstivhed og ufrivillige bevægelser Leponex; Træthed, vægtøgning og spytflåd Zyprexa; Træthed, vægtøgning og forstoppelse Risperdal; Svimmelhed, prolaktinstigning og seksuel dysfunktion Seroquel; Træthed, svimmelhed og mundtørhed Zeldox; Træthed, svimmelhed og kramper Solian; Søvnløshed, prolaktinstigning og svimmelhed Abilify; Hovedpine, søvnløshed og angst

F u n k t StabiliseringsfaseVedligeholdelsesfase i o n s Ny akut fase n v/ tilbagefald i v Akut fase e a u Tid Medikamentel fasebehandling Der gives ofte højere dosis. Ca. 60% bliver enten symptomfrie eller oplever klar bedring efter 6 ugers behandling. Ca. 30% oplever nogen bedring Ca. 10% responderer ikke på behandling Ca. 80% har ved placebobehandling moderate til svære symptomer efter 6 uger. Behandlingseffekten hos ikke tidligere behandlede patienter er endnu bedre.

F u n k t StabiliseringsfaseVedligeholdelsesfase i o n s Ny akut fase n v/ tilbagefald i v Akut fase e a u Tid Medikamentel fasebehandling Fortsat behandling med den medicin der blev responderet på i den akutte fase i samme dosis, såfremt der ikke er bivirkninger eller utilfredsstillende behandlingseffekt. For tidlig reduktion øger risiko for tilbagefald. Stabiliseringsfasen varer ofte et års tid. Til trods for vedligeholdelses- behandling vil nogle opleve tilbagefald, men tilbagefaldsrisikoen mindskes fra ca. 80% til ca. 20%.

F u n k t StabiliseringsfaseVedligeholdelsesfase i o n s Ny akut fase n v/ tilbagefald i v Akut fase e a u Tid Medikamentel fasebehandling Ved stabil tilstand uden psykotiske symptomer bør dosis forsøgsvis reduceres langsomt. Det anbefales at reducere dosis med ca. 20% hver 6 måned til ”lavest mulige effektive dosis”. Der kan gå måneder efter en dosisreduktion, før symptomerne viser sig. Fastlæggelse af behandlingens udstrækning: 1. episode: minimum 1 år efter symptomfrihed 2. episode: 1 – 2 år Flere episoder: minimum 5 år. Måske livslang behandling

Behandlingsalliance på trods af medicinmodstand • I Opus fastholder vi kontakten, selvom patienten ikke ønsker at modtage medikamentel behandling eller stopper med at tage medicin. • Vi vil dog fortsat forsøge at motivere patienten til medikamentel behandling ved at formidle viden og tage eventuelle bivirkninger alvorligt.

Udgifter og tilskud til medicin Ved årlige udgifter til tilskudsberettiget medicin, der ser ud til at overstige et vist beløb, ansøger lægen om kronikertilskud. Bevillingen gælder almindeligvis i 5 år. Ved bevilliget kronikertilskud bliver den årlige egenbetaling reduceret. Afhængig af indtægt kan der ansøges om dækning af egenbetaling til medicin ved den kommunale sagsbehandler. Bevillingen gælder almindeligvis i 1 år.

Kognitive behandlingsformer • Psykoedukation • Social færdighedstræning • Kognitiv adfærdsterapi • Kognitiv optræning

Hensyn til kognitive forstyrrelser • Tydelig og konkret • Gentage og sammenfatte, evt. skrive ned • Forklare baggrunden for en strategi • Giv positiv feedback umiddelbart og ofte • Giv tid • Faste rutiner • Huskesedler og kalender

Kognitiv adfærdsterapi Baggrund • Det er vores måde at tænke om en situation, som bestemmer hvordan vi reagerer – følelsesmæssigt og handlemæssigt – ikke situationen i sig selv. • Tanker er hypoteser, ikke endegyldige sandheder. • Igennem livet danner vi nogle grundliggende antagelser om os selv og andre, som gør, at vi ofte automatisk tænker om situationer på en bestemt måde. • Hvis man har dannet sig nogle grundliggende negative antagelser om sig selv og andre, kommer man ofte næsten automatisk til at tænke negativt om forskellige situationer (automatiske negative tanker). • Automatiske tanker opstår uvilkårligt og hurtigt som ”ud af det blå”.

Kognitiv adfærdsterapi Definition • I kognitiv adfærdsterapi arbejder man med at identificere og ændre de automatiske negative tanker til alternative tanker. • Man kommer så til at opfatte situationen mere realistisk og dermed får man en mere behagelig og konstruktiv følelsesmæssig og handlemæssig reaktion.

Kognitiv adfærdsterapi Principper • Åbenhed om model og metode • Fast dagsorden • Respektfuldt samarbejde med patienten • Terapeuten er tydelig, støttende og vejledende • Primært fokus på konkrete her-og-nu problemsituationer • Hjemmearbejde

Kognitiv adfærdsterapi Eksempler på metoder •Identifikation af problemsituationer •Analyse af problemsituationen •Kognitiv omstrukturering •Adfærdsstrategier

Social færdighedstræningsgruppe (SFT) • Målgruppe: Unge som har det svært med sociale færdigheder/at kommunikere med andre • Formål: At udvikle, generalisere og fastholde gruppedeltagernes sociale færdigheder • Inden træningen: Hver deltager vurderes udfra spørgeskemaer og personligt interview. Der formuleres individuelle målsætninger • Rammer: Lukket gruppe, 6-10 gruppemedlemmer, 2 trænere, fast dagsorden hver gang, træning ikke terapi • Varighed: 1½ time med pause, 1 gang ugentligt, 16 gange i OPUS, 6 gange i fysioterapien, sociale arrangementer i forbindelse med ferie og afslutning • Metoder: Der arbejdes systematisk, målrettet og pædagogisk ex. med: Modelindlæring, gradueret indlæring, positiv forstærkning, rollespil, video, overindlæring, generalisering, hjemmearbejde

Kognitiv terapigruppe • Målgruppe: Unge på vej tilbage til et mere almindeligt liv efter en psykotisk episode • Formål: At øge den sociale funktion og lære at håndtere automatisk negativ tænkning og ændre på evt. uhensigtsmæssig adfærd, der kan restere i forløbet efter en psykotisk episode • Inden træningen: Hver deltager vurderes udfra spørgeskemaer og personligt interview. Der formuleres individuelle målsætninger • Rammer: Lukket gruppe, 7-10 gruppemedlemmer, 2 terapeuter • Varighed: 1½ time uden pause, 1 gang ugentligt efter arbejdstid, 8 mdr., sociale arrangementer i forbindelse med ferie og afslutning • Metoder: Kognitiv terapi suppleret med adfærdsterapeutiske metoder

Flerfamiliegrupper • Målgruppe: Nærmeste pårørende med regelmæssig kontakt til patienten. • Formål: At træne kommunikationen indenfor familien, både i dagligdags- og i vanskelige situationer • Inden træningen: Alle patienter og pårørende kommer til individuelle forsamtaler hos gruppelederne • Rammer: ”Slow open” gruppe, 4-6 patienter og deres pårørende, 2 gruppeledere • Varighed: 1½ time hver 14. dag i ca. 1½ år • Metoder: Struktureret problemløsning