Fra legepraksis til legefilosofiske spørgsmål Netværksdag Leg – krop - teknologi SDU, Odense 2011

Indhold 1. Legeudviklingens aktualitet 2. Legens antropologi 3. Tre legefænomenologier 4. Fra praktisk udvikling til filosofiske spørgsmål: Leg og læring 5. Filosofiske spørgsmål: Legens rum 6. Filosofiske spørgsmål: Leg og produktion

1. Legeudviklingens aktualitet Leg som plus-ord, med politisk bevågenhed: Leg og læring – playwork Børn og unge, pædagogik og udvikling Legens rum – playspace Legepladser og byudvikling Legeteknologi – playware Legetøj, virtuelle legeredskaber, robot-legetøj

Kritiske spørgsmål: Fra leg til ikke-leg? Leg og læring Edutainment: Legens pædagogiske kolonisering? Legens rum Legens udparcellering? Legeteknologi Vareproduktion og markedsføring af leg? Fælles: kritik af funktionalismen – en antikolonial pointe

Legeteoriens nødvendighed Fra udvikling til erkendelse: Hvad er leg? Og hvad er ikke leg? Fra pædagogens, arkitektens og ingeniørens arbejde hen imod en overbygning: Leg i menneskenes liv Filosoffen betræder legepladsen

2. Legens antropologi: klassikere Johan Huizinga, 1938: Kultur er baseret på leg Roger Caillois, 1958 Typologier: Paidia og ludus Kamp, rollespil, chanceleg, beruselse

Legens antropologi: nyere teori Brian Sutton-Smith, 1970’erne: Komparativ legeetnologi Tre legetyper: tilfældighed, behændighed, strategi Den ”mørke leg” Pierre Parlebas, 1980’erne: Klassificerende prakseologi psyko- og sociomotorisk systemdannelse

Brian Sutton-Smith, 1997 Kritik af retorikker, der forstår leg som 1. Fremskridt: evolution, udvikling, vækst 2. Skæbne: lykkespil, kaos, uden kontrol 3. Magt: agon, kamp, ære, rivalitet 4. Identitet: bonding, fællesskab, integration 5. Fiktion: kreativitet, drøm, fantasi, innovation 6. Selv: individ, fornøjelse, subjektiv oplevelse 7. Frivolitet: uden nytte, ikke-arbejde, triviel Skal legefilosofien begynde helt forfra?

3. Tre fænomenologier: Monistisk legefænomenologi 1. Tese: Alt menneskeligt liv er i grunden leg (Huizinga, Berg/Sverige) Alle spiller rollespil – sociologi Sprog er spil, leg med ord – lingvistik Valgkamp i moderne demokrati Endog krig er (var) leg

Dualistisk legefænomenologi 2. Antitese: Forfald, nedgang Den moderne voksne leger ikke længere Legen gik tabt i moderne sport Kulturkritik: ”dengang … men i dag …” (Huizinga) Vi møder leg kun hos: Børn Eksotiske ”naturfolk”

Differentiel legefænomenologi 3. Der er forskellige slags lege Legens differentielle typologi: Leg og spil Kamp, beruselse, chanceleg, rollespil (Caillois) Behændighedsleg, lykkespil, strategileg (Sutton-Smith) Pædagogisk leg og mørk leg (Sutton-Smith) Alene-leg og samspil (Parlebas) Perfektioneringsleg (sport) og iscenesættelse af det uperfekte menneske (karneval) Moderne leg: præstation, disciplin, møde (idrættens trialektik)

Leg og spil I nogle sprog to ord: Leg og spil (dansk) Play og game (engelsk) Paidia og ludus (Caillois) Men på tysk: Spiel, fransk: les jeux Dyr leger – men de spiller ikke – Hvor er forskellen?

4. Fra praktisk udvikling til filosofiske spørgsmål: Læring (1.) Leg og læring Normalt syn: Leg udvikler kompetencer for det fremtidige liv Unge hunde leger – de lærer for livet The rhetorics of progress (Sutton-Smith) Men: Hvorfor (og hvordan) leger ældre?

Elderly in play Alenelege: krydsord, puzzle, sudoku, kabale Sociale lege: rommy, canasta, bridge, doppelkopf, domino, bingo Kropslige lege: boules og bocce i Sydeuropa, petanque, traditionelle lege i Flandern, Nordic walking, dans...

Petanque i Wiedergården Danmark 2010

Legens generationelle diversitet ellers Unge tager afstand fra “barnagtig leg” – de holder fest og party, dyrker computer games og parkour Voksne “har ingen tid” for leg – de søger “underholdning” og “afslapning” Lykkespil (af voksne) udgør et kæmpe marked

Ældres leg – en udfordring At lege for hvad? At mestre, at cope (barn) at holde fest (unge) at dyrke hobby, at underholde sig, at afslappe, at flygte (voksne) at søge stimulation, spænding, afspænding, at holde sig i live (ældre) Leg er ikke tilstrækkeligt defineret som læring-og-udvikling for det senere liv

5. Filosofiske spørgsmål: Legens rum Normalt syn: Mennesket først, og så legen Det legende individ leger legen The rhetorics of self (Sutton-Smith) Men hvis nu legen leger os - ? (Gadamer)

Legen leger den legende Nogle ekstremformer: Hobby som obsession Ilinx leg (trance) som besættelse Dansemanier

Rum som medspiller Legens rum og sted er ikke kun en “omverden” for individet (Lefebvre) Rummet er ikke kun “derude” Rummet er en medspiller Der er behov for en differentiel fænomenologi af legepladser og af legens steder mere generelt

6. Filosofiske spørgsmål: Leg og produktion (3.) Leg, teknologi og legetøj Normalt syn: leg versus arbejde Jørn Møllers formel:  proces/resultat > 1 = leg proces/resultat < 1 = arbejde Arbejde i nødvendighedens rige versus leg i frihedens rige, alvor versus lyst Rationel produktion versus ”irrationel” leg Arbejde under kontrol versus leg som overraskelse Produktivt arbejde versus uproduktiv leg

Men: Skibsbygning som leg

En filosofisk udfordring Er der noget tredje? Leg i produktionen – arbejde som leg? Arbejdets legificering? Produktiv leg? Leg som forbrug, konsumption (genstand for underholdningsindustrien)? Og: Hvad er produktion, og hvad er produktivitet? Hvad er reproduktion? Findes der uproduktivt arbejde?

Lege til verden? Leg som kultur har betydning ikke mindst for økonomien: H. C. Andersen branding Den nordiske skrammellegeplads Lego – legetøjsprodukter over hele verden, Kompan… Rasmus Klump: at bygge skibet Mary som leg Teknologisk leg: GPS-leg, robot-leg Computerspil: Limbo … Kaospiloterne: leg som kreativitets- og iværksætteruddannelse

Lege til verden? International Legepark Gerlev Legende fodbold som fredskultur: Open Fun Football Schools på Balkan og i Transkaukasien Folkelig breddeidræt: Danmark som foregangsland? (IDAN)

Shanghai World Expo 2010

Kultur, filosofi, økonomi – og kritik Danmark bringer legekultur til verden Men: Leg som produkt? Er leg og vores legekultur del af den kapitalistiske produktivisme og dens globalisering? Det filosofiske spørgsmål berører sig med det økonomiske Legefilosofi har en kritisk pointe

Legefilosofiens bredere horisont Legefilosofi er ikke kun for at forstå legen, men for en bredere. Kritisk forståelse af Læring Rum og sted Teknologi, produktion og reproduktion Menneskelig praksis og bevægelse