FUSION 2012 ’BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI’ -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
VE-anlæg Solceller (Case og opgave).
Advertisements

Bioenergiressourcerne tænkt anderledes og med kommende nye Teknologier
FASE 2: DEMONSTRATION OG EVALUERING AF SAMSPIL OG FORDELE VED BYGNINGER, DER ER FORBUNDET TIL FJERNVARMENETTET OG PRODUCERER VEDVARENDE ENERGI 1) Fleksible.
Et fremtidsscenarie for gas i vejtransport i Danmark Skive, 31
Intro – små anlæg Klassificering af energibesparelser
Energi Øresund | 12. december | | Kirstine Hansen | Amagerforbrænding Introduktion til samfundsøkonomisk model Lagring af affald Energi Øresund|
Energi Øresund | 28. marts | 2011 | Kenneth Løvholt | Gate 21 Varmepumper Lagring af vedvarende energi Jens Brandt Sørensen.
Fremtidens energiplanlægning
Lagring af vedvarende energi Jens Brandt Sørensen
Hedensted Fjernvarme Generalforsamling 2012 Strategiplan.
Temperatur optimering
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Bygningsreglement med fokus på Lavenergibygninger
Danmarks første CO 2 neutrale skole Projektudkast #4, februar 2009.
Selvforsyning af Munksøgård
Gate 21 – Fælles DNA Gate 21 – Fælles DNA • 31. marts 2014 • Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi.
Vedvarende energi til husstande
Solcelleanlæg – for private
Møde vedr. AKF overtagelse af EFKV. Ferslev d. 04. oktober 2011.
VE-anlæg Introduktion.
NORDHAVN ENERGIPARTNERSKAB
Annette Egetoft Delprojektleder Center for Miljø Københavns Kommune
Målsætninger på klima- og energiområdet
Klima og bæredygtighed
GRØNNE JOB JESPER LUND-LARSEN, 3F
Københavns fjernvarmesystem
Hvilke fælles mål har vi? Hvordan bestemmes de faste afgifter?
Peter Lynggaard Driftsøkonomi Kapitel 11
Høje-Taastrup Going Green Partner- og dialogmøde Fredag 26. juni 2014 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse.
Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
Forgasning af affald og biomasse
Roadmap for Fjernvarme Fjernvarmens Hus den 20. juni 2011
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
Biogas og Fjernvarme v/Henrik Andersen – Dansk Fjernvarme.
Fossilfrit Danmark i Introduktion det intiligente energisystem
Værdi gennem partnerskaber
VE-anlæg Valg af vedvarende energikilder (case).
Generelt om varmepumper
AffaldPlus & Klimaet Oplæg ved AffaldPlus’ bidrag til Klimafestivallen 30. september 2012 ”Mere genbrug - mindre skybrud!” ”Mere genbrug - mindre skybrud!”
Administrere ca lejeboliger og 150 kommunale boliger.
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune
Vedvarende energi og energioptimering – muligheder og udfordringer? Marts 2013.
Opstartsseminar Klimastrategi Hovedstaden Birger Lauersen, Dansk Fjernvarme.
Lidt baggrund 1 Aars Varmeværk ano 2014 Etableret i Forsyner 5300 forbrugere i 4 byer. Affaldskapacitet: ton per år Alternative brændselstyper,
Klimaskærm Introduktion.
Elsam og fremtidens danske energiforsyning Fremtidens energiforsyning 22. februar 2005 Adm. direktør Peter Høstgaard-Jensen Elsam A/S.
Beregningsresultater Hjallerup, September 2013 Anna Bobach, PlanEnergi 2.
Forslag Energi 2020 – Lemvig Kommune % VE i 2020
MULIGHEDER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING I BYGNINGER BYGGERIET PÅ DEN ENERGIPOLITISKE DAGSORDEN ENERGIKONFERENCE I LANDSTINGSSALEN PÅ CHRISTIANSBORG ONSDAG.
ALBERTSLUND KOMMUNE Klima, Energibesparelser & Samarbejder Direktør Niels Carsten Bluhme Miljø- og teknikforvaltningen Front House Workshop 16. juni 2011.
22 år med succes med biogas til kraftvarme Lemvig Kommune Danmark
Morgendagens varmeforsyning – samspil og fleksibilitet i energisystemet. Transform2012, Dag 1 Breakout session på Aalborg Universitet København 21. November.
Individuel eller fælles forsyning? Ole Michael Jensen SBI/Ålborg Universitet Paneldiskussion Danvak Dagen 2011.
Morgendagens varmeforsyning samspil og fleksibilitet i energisystemet TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS.
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Kapitel 5 - 7
Husstandsmøller / solceller
Energi Øresund | 28. marts | 2011 | Kenneth Løvholt | Gate 21 Formål med aktiviteten om lagring af energi: At løse udfordringerne med at integrere den.
AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Grøn Energi set fra en kommunal forsyningsvirksomhed.
Biobrændslers rolle i fremtidens energisystem Kristoffer Böttzauw, Energistyrelsen.
Ole Dall Seniorkonsulent, Cand. Techn. Soc. Syddansk Universitet Center for Energi- og Miljøeffektiv teknologi Miljønetværkernes klimatjek.
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
Handlingsplan for fremtidens biobaserede samfund Lars Aagaard, Claus Søgaard-Richter & Martin Lidegaard.
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011.
Case Leirvík – Bæredygtig varmeforsyning 27. SEPTEMBER 2016 CASE LEIRVÍK 1.
Energibesparelser ved indregulering af varmeforsyningen
KLIMASPIL AARHUS Præsenter programmet:
Brugernes praksis – betyder det noget for indeklimaet?
Figur 1: Den tidsmæssige rækkevidde af regulering med særlig betydning for BF19s “Frozen Policy” scenarie. Lyse områder afspejler tiltag, der er en del.
Præsentationens transcript:

FUSION 2012 ’BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI’ -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012

FUSION 2012 DISPOSITION  Case: Bæredygtig varmeforsyning af Nordhavn  Samspil mellem kollektiv og lokal forsyning  Store decentrale varmeteknologier  Solfangere og solceller

FUSION 2012 NORDHAVN –FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BYDEL  Københavns Kommune har en målsætning om at skabe en bæredygtig bydel med bl.a.  100% Lavenergibyggeri (BR2020)  Laboratorium for grøn energiforsyning

FUSION 2012 Ø-FORSYNING ELLER SYSTEMSYNERGI  Som alternativ til kollektiv fjernvarme undersøges forskellige ø-løsninger – både på områdeniveau og på bygningsniveau  I Varmeplan Hovedstaden 3 undersøges ’både og’ scenarier med bl.a. store varmepumper og geotermi, der f.eks. kunne placeres i Nordhavn. Byens forsyning Forsyning i Nordhavn Byens forsyning Nordhavns forsyning

FUSION 2012 SCENARIER FOR VARMEFORSYNING • Alternative scenarier til kollektiv fjernvarme i Nordhavn: • Stor decentral varmepumpe (havvand) + elpatron til spids/reserve • Individuelle varmepumper pr. bygning (jord/luft-luftvarmepumper??) • Beregninger: samfunds, bruger-selskabsøkonomi, CO 2 • I begge scenarier: Lavtemperaturfjernvarme, varmeforbrug: BR2015/BR2020 Kollektiv fjernvarme Lokal fjernvarme

FUSION 2012 FORBRUGSFORUDSÆTNINGER kWh/m2/år BoligerErhverv - Brugsvand (inkl. tab) -Rumvarme - El 20 * 0,6 0 3 * 1,8 7,5 * 0, * 1,8 Varme og el i alt17, 427,9 Energiramme BR Energiforbrug fordelt på energiramme BR2020  Udgangspunkt i bygningsreglementets lavenergiklasser 2015 og Københavns Kommunes krav til alt nybyggeri.  Få erfaringer med lavenergibyggeri (især etagebyggeri)  Rumvarmeforbruget skal elimineres helt, hvis 2020 standarden skal overholdes.  Brugsvandsbehov vurderes at fylde hele energirammen  Nødvendigt at fratrække VE produktion i BR2020 rammen for at nå i mål. kWh/m2/år Boliger Erhverv - Brugsvand (inkl. tab) - Rumvarme (inkl. adfærdstillæg) - El * 2 ½ 7, * 2½ Varme og el i alt42,560 Energiramme BR Energiforbrug fordelt på energiramme BR2015

FUSION 2012 ENERGISTYRELSENS FORUDSÆTNINGER FOR SAMFUNDSØKONOMI  Energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger  5 % kalkulationsrente  25-årig beregningsperiode, reinvesteringer medtages.  Anlægsaktiver hvis levetid går ud over 25 år medregnes som scrapværdi for den resterende levetid.  Der regnes i faste priser.  CO2 prissættes.  Nettoafgiftsfaktor 1,17 tillægges investeringer (skal opveje for at afgifter ikke medtages i samfundsøkonomi, men i praksis vil påvirke betalingsvilligheden i samfundet)

FUSION 2012 BEREGNING AF SAMFUNDSØKONOMISK FJERNVARMEPRIS  Baseret på produktionsmiks for fjernvarmeproduktionen (fra VPH 2 CO2 neutral scenarium)  Det antages at produktionsmiks til de nye byområder er som gennemsnittet af fjernvarme i øvrigt (dvs. gennemsnitsbetragtning). Biomasse forudsat som værende træpiller.  For affald er anvendt en substitutionspris på 30 kr./GJ varme ekskl. Afgifter  Foruden brændselsudgifter samt miljøomkostninger er inkluderet dækningsbidrag til reinvesteringer i fjernvarmeproduktionssystemet på 23,80 kr./GJ svarende til KE's afskrivninger på AMV1  Der er desuden indregnet variable D&V omkostninger til produktion  Der er ikke medtaget D&V omkostninger for fjernvarmenettet (vurderet som marginale)  Fjernvarmeprisen er opgjort som en nettovarmeproduktionsomkostning, dvs. totale faktiske omkostninger til el- og varmeproduktion minus værdien af den producerede el.

FUSION 2012 RESULTATER • Kollektiv fjernvarme er økonomisk og CO 2 - mæssigt den bedste løsning også til lavenergibyggeri. Det skyldes: • Stordriftsfordele ved fjernvarme baseret på kraftvarmeproduktion • Billigere at tilslutte kunder tæt på fjernvarmenettet end at investere i nye lokale produktionsanlæg. • Forsyningssikkerhed fordyrer individuel løsning. Grundanalyse (BR2015) Følsomhed (BR2020) Grundanalyse (BR2015)

FUSION 2012 RESULTATER (FORTSAT)  El vil mange år frem have en højere CO 2 emission end fjernvarme, fordi når vinden ikke blæser vil en del af elforsyningen være baseret på kulkondensproduktion.  Marginal opgørelsesmetode anvendt, fordi det mest korrekt afspejler sammenhæng mellem el og fjernvarmeproduktionen.  ’Negativ’ CO 2 for fjernvarmen skyldes at el fra biomassebaseret kraftvarme fortrænger ren elproduktion på kul  Energistyrelsen har skiftet fra marginal til gennemsnitlig beregningsmetode – sandsynligvis fordi den gennemsnitlige metode er enklere at beregne.  En gennemsnitlig beregningsmetode er hensigtsmæssig til historiske CO 2 opgørelser, mens den marginale metode er relevant til CO 2 prognoser.

FUSION 2012 FJERNVARME – DECENTRALE PROJEKTER I STOR SKALA SOM ANALYSERES NU • Lavtemperaturfjernvarme (70 C fremløb) • Varmelager ( m3, 200 MW) • Geotermi (75 MW) • Stor eldrevet varmepumpe (ca. 10 MW) (Muligvis til geotermi, køling/varme) • SMART styring af decentrale teknologier i forhold til optimering af Kraftvarme-produktion og vindoverløb – fjernvarmesystemet som lager.

FUSION 2012 VE - SOLENERGI VE varme fra solfangere  Varmeplan Hovedstaden viser at store solvarmeanlæg, bedre kan betale sig end mindre solvarmeanlæg placeret på tage (50% besparelse).  Det skyldes stordriftsfordele – færre vekslere, pumper mv. til store anlæg.  Solvarmeanlæg leverer især om sommeren, hvor fjernvarmesystemer med meget affaldsvarme har varme nok. Derfor vurderes solvarme først relevant for fjernvarmeområder som København på sigt, når affald til forbrænding er reduceret. I ydersæsonerne (forår/efterår) risikerer solvarme at fortrænge biomassekraftvarme. VE el fra Solceller  Ved etablering af solcelleanlæg, er der ikke forskel på etablering af markanlæg i forhold til tagintegrerede anlæg  Ud fra en systembetragtning har solceller en mindre CO 2 -fordel, fordi det fortrænger noget elproduktion baseret på kul. I ydersæsonen risi bedre kan betale sig til tage end solvarme

FUSION 2012 EKSTRA MATERIALE OM FORUDSÆTNINGER

FUSION 2012 FORUDSÆTNINGER FOR SAMFUNDSØKONOMI OG CO2  Anlægsinvesteringer lægges i første år. Driftsomkostninger følger gennemsnitlig udbygningstakt over perioden (ca m2/år).  Fremskrivning af CO2 emissioner for el baseret på marginale CO2 emissionsfaktorer baseret på Varmeplan hovedstaden 2, CO2 neutralt scenarium.  Emission for varme beregnet på basis af samlet lastfordeling for el og varme fratrukket elforsyningens CO2 andel.  Selv om Energistyrelsen i 2011 udskiftede opgørelse af marginale emissionsfaktorer for el med gennemsnitlige faktorer anvendes marginal metode som i Varmeplan Hovedstaden – vurderes fortsat at være mest korrekt.

FUSION 2012 BRUGERØKONOMI (OMKOSTNINGER) OG SELSKABSØKONOMI (CASHFLOW)  Kalkulationsrente på 3%, 25 årig afskrivningsperiode + reinvesteringer og scrapværdi  Inkl. afgifter og tilskud (ENS)  KEs takster 2011 anvendt til vurdering af selskabsøkonomi (cash flow) fremskrevet med stigning i ENS’ brændselspriser.