Skriv til nettet - så din viden bliver brugt Fredag d. 18. november kl. 9.00-14.00

Program Skriv til nettet – så din viden bliver brugt kl. 9.00-14.00 Besøgendes adfærd på nettet Find det rigtige indhold Skriv enkelt og mundret Skriv skimbart Frokost kl. 11.30-12.00

Øvelse Forestil dig, at du skal lave en rapport om unge kriminelle. Du har i den forbindelse brug for at vide hvor mange 15 til 18-årige, der blev dømt for kriminalitet i Danmark i 2009. Find tallene.

Opfølgning Fandt I tallene? Hvad gjorde I? Hvor mange websteder var I inde på?

Hvorfor kommer besøgende ind på jeres websider? "Et legeme som ikke er påvirket af en kraft, eller af kræfter, der ophæver hinandens virkning, vil enten være i hvile eller foretage en jævn retlinet bevægelse." (Newton 1643-1727)

Besøgende kommer med specifikke behov bil Birgit, 60, Korsør Hvad er VISOS telefonnummer? Jeg skal skrive en opgave om velfærdsteknologi. Har I noget om emnet? Anna, 27 Århus Finde en publikation Få hjælp til at gøre noget Hvad siger loven om magtanvendelse på sociale institutioner? Lars, 58, Svendborg Peter, 33, Odense Hvordan får jeg refunderet rejseudgifter i RejsUd?

Besøgende på nettet er utålmodige Hvor lang tid varer besøg på www.servicestyrelsen.dk typisk?

Besøgende på nettet er utålmodige 2 Hvor mange sider ser besøgende typisk, når de besøger www.servicestyrelsen.dk

Besøgende skimmer indhold på nettet Ikke det typiske netmenneske Video: Se en skimlæser i aktion

Hvilke områder på sider bliver set mest? Placer dine vigtigste informationer øverst på siden. Her er der størst sandsynlighed for, at de bliver set

Besøgende er kræsne – information er ingen mangelvare. Hver fjerde modtager åbnede nyhedsbrevet herunder. Under halvdelen af dem fulgte link i nyhedsbrevet

Hvorfor er vi så utålmodige

Passer vores signalement på jeres netadfærd? Passer vores signalement af den typiske netbruger med jeres adfærd? Hvilke overvejelser gør I jer om webmediet og besøgendes adfærd, når I skriver til nettet?

Opsamling – brugeradfærd på nettet Du har ofte kun få sekunder til at fange dine besøgendes interesse Dine sider skal være lette at skimme Placer dine vigtigste informationer øverst på siden Sæt dig i dine besøgendes sted. Giv dem information, der rammer deres behov.

Find det rigtige indhold – Ram dine besøgendes behov Tekster kan være nok så velskrevne. Rammer indholdet ikke et behov hos modtagerne, vil ingen læse dem.

Afsenderorienteret kommunikation Jeg vil ikke læse om HR-afdelingen. Jeg vil have deres hjælp.

Modtagerorienteret information Besøgende vil have information: der hjælper dem videre med en opgave der gør dem bedre til deres arbejde der giver dem noget personligt 15 mest søgte ord på Forum rejsud mtid mødelokaler løn lønoversigt captia visitkort mødeforplejning servicedesk udbud morgenmad forplejning logo videokonference rejs+ud ”Brugbarhed og anvendelighed betyder meget. Det kan være i forhold til arbejdet eller til min personlige udvikling, forståelse og måde at reagere på. Det skal ramme mig. Ellers kan jeg ikke holde koncentrationen.” Forstander på social institution om gode faglige tekster

Kommunikation er samtaler Mere om mere kommunikation bliver skriftlig. Case: Anders er 16 år. Han stammer. Nu overvejer han: ”hvor kan jeg få hjælp?” 1991: Han ringer til kommunen og får svar på sit spørgsmål 2011: Han åbner Google og finder forhåbentlig svar et sted på nettet

Mundtlig versus skriftlig kommunikation Mundtlig kommunikation: mulighed for at stille spørgsmål mulighed for at dreje samtalen i forskellige retninger mulighed for at parterne kan tilpasse sig hinanden Skriftlig kommunikation som regel ikke mulighed for direkte interaktion med afsender ….langt større risiko for at kommunikationen mislykkes.

Tre vigtige spørgsmål at overveje om modtagerne Hvad ved modtagerne om emnet på forhånd? Skyder vi forkert oplever de, at vi skriver henover hovedet på dem eller ned til dem. Hvad vil modtagerne gerne have at vide om emnet? Skyder vi forkert oplever de indholdet som irrelevant/uinteressant Hvilket sproglig stil passer til modtagerne? Skyder vi forkert risikerer vi, at sproget kommer til at skygge for budskabet

Øvelse: Find det rigtige indhold I skal sætte jer i en fiktiv besøgendes sted. Hun hedder Maria og er udviklingskonsulent i Familieafdelingen i Svendborg Kommune. Maria har netop lavet denne søgning i Google? Overvej i hvilke situationer det er sandsynligt, at Maria googler ”Vold i nære relationer”? Hvad har hun brug for i disse situationer? Maria, 34, Svendborg

Øvelse: Find det rigtige indhold 2 Tekst 1 i øvelseshæftet stammer fra www.servicestyrelsen.dk. Den kommer frem som søgeresultat nummer fire, når man googler ”Vold i nære relationer”. Læs teksten igennem og overvej om informationerne er nyttige for Maria: Er der information, der kan udelades? Er der information, der bør uddybes? Er der information, der mangler? Maria, 34, Svendborg

Skriv godt på nettet – fire grundregler Brug ikke flere ord end nødvendigt Skriv enkelt og forståeligt Sørg for at indhold let kan skimmes Udnyt webmediets muligheder

Socialrådgivere og institutionsmedarbejdere om gode faglige tekster ”Korte, præcise og målrettede” ”Struktureret med relevante overskrifter, så man kan pille et afsnit ud og kun læse det.” ”Jeg kan godt lide afsnit. Hvis en tekst er ud i en smøre. Kan jeg godt blive lidt træt og orker ikke at læse det.” ”Artiklen skal være interessant skrevet, flyde godt og fange min opmærksomhed.” ”Komplekse begreber kan forvirre. De bør forklares.”

Skriv kort ”I didn’t have time to write a short letter, so I wrote a long one instead.” Mark Twain 1835-1910

Pas på fyld og sproglig tomgang For lang tekst - fyldord ”Du er velkommen til at henvende dig vedrørende hvad du måtte ønske at spørge om i forbindelse med din egen graviditet og fødsel, ud over det du kan se her på siderne, til chefjordemoderen.” 190 anslag

Samme indhold mere end 50 % kortere ”Ring til chefjordemoderen hvis du har spørgsmål om graviditet eller fødsel.” 78 anslag

Skær overflødige informationer væk Vil du klage? Som borger kan man let komme i tvivl om, hvortil en klage skal indgives. Det er endvidere ikke usædvanligt at en klage skal opdeles i flere klagepunkter, der skal behandles af forskellige myndigheder. Man kan klage over forhold i sundhedsvæsenet via Patientkontoret. 279 anslag

Samme tekst mere end 50 % kortere Vil du klage? Hos os kan du få hjælp til at klage over undersøgelser eller behandlinger i hele sundhedsvæsenet. 110 anslag

Øvelse - skriv kortere I skal skrive tekst 2 om, så den bliver kortere. Er der noget, der kan skrives kortere? Er der dele af teksten, der kan undlades? Tag udgangspunkt i at målgruppen er pædagoger og sagsbehandlere.

Løsningsforslag Børn med ordblinde forældre har større risiko for at få læse- og staveproblemer. Men med en koordineret og tidlig indsats fra daginstitutioner og forældre kan risikoen nedbringes væsentligt. Børn i alderen 3-6 år kan eksempelvis skærpe deres sproglige opmærksomhed ved at rime og lege med sprogets lyde i børnehaven. Undersøgelser viser, at det gavner børnene, når de senere skal lære at læse. Vi anbefaler, at børnehaven samarbejder med kommunens talepædagoger om at tilrettelægge sådanne forløb. Forløbene kræver for det første grundig viden om sprog. For det andet pædagogisk fantasi og en vis portion stædighed, fordi børn i risikogruppen ofte ikke er umiddelbart interesserede i at lege med sproget. (Nu 696 anslag. 37 % kortere end originalen)

Skriv enkelt og mundret Om tekster er lette at forstå afhænger af: Ordvalget Sætningskonstruktionerne Informationstætheden

Skriv enkelt: tag temperaturen på dine tekster med lix-tæller Lix-tal beregnes ved at tælle antal ord pr. sætning antal ord med syv eller flere bogstaver pr. sætning Tekst til unge stammere Lix 51: Svær. Fx saglige sager, bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser. Online lix-tæller: www.elkan.dk/lixtal_lixberegner.asp

Øvelse Prøv at måle lix-tallet på nogle af jeres egne nettekster. Hvor højt er lix-tallet? Passer lix-tallet til jeres målgrupper? www.elkan.dk/lixtal_lixberegner.asp

Skriv enkelt – undgå papirord Fremsende = Sende Indkommet = Kommet Omhandler = Handler om Frembringe = Give Foreligger nu = Findes nu Udarbejder = Laver/skriver Vedrørende = Om Anmode = Bede om Såvel som = Både og Samt = Og

Eksempler på papirord i aktion ”Her afkrydses den relevante kategori i henhold til aktivets natur” ”En arbejdsgruppe vedrørende traumatiserede flygtninge” ”Retningslinjerne omhandler kontorets mission og vision”

Pas på svære ord og fagjargon

Undersøgelse: Forstår folk ordene 2010

Informationstæthed: giv læserne pauser ”Mellerup Skolehjem er et specialpædagogisk og behandlingsmæssigt døgntilbud til børn og unge mellem syv og atten år med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.”

Samme indhold med korte sætninger Mellerup Skolehjem er et specialpædagogisk og behandlingsmæssigt døgntilbud. Eleverne er 7-18 år. De har betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Undgå som tommelfingerregel mere end 20 ord pr. sætning.

Højst 20 ord pr. sætning – undgå mange indskud ”Hos yngre mennesker, mænd og kvinder under 50 år, der får foretaget røntgenundersøgelser af den nederste del af maven/bækkenet vil æggestokken eller testiklerne, hvis det er muligt, blive beskyttet af et blyholdigt materiale, som hindrer røntgenstrålernes passage.” Lix 61 Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster

Samme indhold – kortere sætninger og lavere lix Når personer under 50 år skal have taget røntgenbilleder af den nederste del af maven, beskytter vi deres kønsdele. Formålet er at undgå skader på æggestok og testikler. Lix 43 Middel svær, f.eks. dagblade og tidsskrifter

Undgå forvægt i dine sætninger Forvægt – budskabet står sidst i sætningen ”At dyrke motion, spise fornuftigt og holde hjernen i gang, når man nærmer sig pensionsalderen, er vigtigt.” Bagvægt – budskabet står først i sætningen ”Det er vigtigt at dyrke motion, spise fornuftigt og holde hjernen i gang, når man nærmer sig pensionsalderen.” Forvægt: En eller flere ledsætninger kommer først Bagvægt: Hovedsætningen kommer først

Hvordan finder jeg hoved- og bisætninger? Ikke-prøven Find de personbøjede udsagnsord. Kan du kun sætte ”ikke” ind foran udsagnsordet, står det i en bisætning. Kan du kun sætte ”ikke” ind efter udsagnsordet, står det i en hovedsætning. ADHD er en kronisk tilstand, som i svære tilfælde kræver en kombinationsbehandling i form af centralstimulerende medicin samt kognitiv og adfærdsrelateret træning. (Bagvægt) ”Eftersom det er et stykke tid siden, at vi startede, og blodsukkeret derfor er ved at blive lavere, så nærmer vi os nu frokostpausen”. (Tung forvægt)

Opsamling: Skriv kort og enkelt Vej hvert ord på en guldvægt – slet, slet, slet Undgå stivede og støvede ord Pas på fagjargon Hold dine sætninger under 20 ord og pas på indskud Undgå forvægt

Øvelse: skriv enkelt og mundret I skal skrive øvelsestekst 3-7 om, så de bliver enklere og mere mundrette. Overvej om sproget i øvelsesteksterne nogle steder minder om jeres egne tekster.

Løsningsforslag Det var hovedsageligt konsulenter fra det eksterne konsulentfirma, der stod for undervisningen. Herudover underviste en repræsentant fra Ombudsmanden i lovgivning og sagsbehandling en halv dag, og et privat firma underviste en halv dag i rollespil som undervisningsform.

Løsningsforslag Du skal tage hele den ordinerede dosis, hvis du inden for 12 timer kommer i tanke om, at du har glemt at tage pillerne til tiden.

Løsningsforslag Lederne af de 31 behandlingstilbud er blevet interviewet om, hvordan deres tilbud er bygget op. Alle interviewdeltagere blev stillet de samme spørgsmål.

Løsningsforslag Du eller din læge skal kontakte Neurologisk Klinik, hvis du skal opereres. Vi kan fortælle om der skal tages specielle hensyn.

Løsningsforslag Kontaktpersonerne får i dag sparring, supervision og uddannelse. Det ruster dem til at hjælpe de unge og deres familier, der ofte har meget forskellige problemer.

Nettekster skal være lette at skimme Inddel teksten i korte afsnit med sigende overskrifter Brug punktlister ved opremsninger Skriv sigende linktekster Start gerne med et kort resumé af tekstens vigtigste budskab Citater fra interviewundersøgelse om artikler på Vidensportalen ”Teksten skal være struktureret med relevante overskrifter, så man kan pille et afsnit ud og kun læse det” ”Jeg kan godt lide afsnit. Hvis en tekst er ud i en smøre. Kan jeg godt blive lidt træt og orker ikke at læse det.”

Del tekster op i korte afsnit med sigende overskrifter Kilde: Janice Redish ”Letting Go of the Words”

En mur af ord – tung og umulig at skimme

Mangler overskrifter - svær at skimme og tung Lungeskole for KOL-patienter På hospitalet har vi en lungeskole. Her underviser fysio- og ergoterapeuter, ernæringsekspert, rygestoprådgiver samt ilt- og lungesygeplejerske og læge på et otte uger langt kursus. Patienten lærer om deres sygdom, medicin, hverdagen, vejrtrækningen, rygestop og hvad der er sund kost for lungesyge. For at kunne få en bedre dagligdag er det vigtigt, at KOL-patienten lærer at bruge sine kræfter på den rigtige måde. Overanstrengelse kan resultere i åndenød og åndenød i panik og kvælningsanfald, hvis man ikke kender til åndedrætsøvelser. KOL-patienter oplever typisk, at de ikke kan komme af med luften. Så begynder de at trække vejret overfladisk og i stød i et forsøg på at komme af med luften, der hober sig op. Men det bliver bare værre, og sætter patienten sig så ned, i den tro at ro vil hjælpe, bliver det bare endnu værre. Dette kalder vi "Angståndenødscirklen". Lungeskolen på hospitalet er for de svært lungesygde, der har under 50% af deres lungekapacitet. Patienter med 50% lungekapacitet eller derover tager primærsektoren sig af.

Korte afsnit med klare overskrifter gør teksten let at skimme Lungeskole for patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Patienter med KOL får en bedre hverdag, hvis de lærer at leve med deres sygdom. Hvem kan deltage i undervisningen? Lungeskolen er for patienter, der har under 50 % af deres lungekapacitet tilbage. Hvorfor er undervisningen vigtig? Patienter med KOL skal lære at trække vejret rigtigt. Ellers risikerer de at få åndenød og kvælningsanfald. Hvad lærer deltagerne? Deltagerne lærer om deres sygdom, medicin og vejrtrækning. De får også råd om rygestop og sund kost for lungesyge Hvor lang tid varer undervisningen? Kurset varer 8 uger

Undersøgelse: Vi læser mere hvis tekster er delt op i korte afsnit ”Articles presented with short paragraphs (1-2 sentences) received, on average, more than double the eye fixations from our group of test subjects than articles with longer paragraphs. Shorter paragraphs simply encouraged reading; longer paragraphs discouraged it.” Kilde: Poynter.org

Punktlister + sigende overskrifter og linktekster gør tekster lette at skimme Sundhedsprofessionelle Denne del af hjemmesiden henvender sig til sundhedsprofessionelle på organdonationsområdet. Du vil her kunne finde information med relevans for arbejdet med organdonation, bl.a. love og forskrifter på området, diagnosticering af hjernedød og information omkring hvem der kan blive organdonor. Er du privatperson og ønsker at vide mere om organdonation- og transplantation eller ønsker at vide hvordan, du kan melde dig til donorregistreret mv, så klik på linket.

Nu med klare overskrifter, linktekster og punktlister Information til fagfolk om organdonation Siderne herunder er tænkt til fagfolk, der arbejder med organdonation. Du kan blandt andet læse om: Hvad siger loven om organdonation? Hvordan diagnosticeres hjernedød? Hvem kan blive donor? Information til borgere om organdonation På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde information til borgere om: Organdonation Organtransplantation Tilmelding til donorregistret Gå til sundhedsstyrelsens information til borgere om organdonation

Gode linktekster – giver mening i sig selv For at afkode linkteksten skal besøgende læse lineært. Ikke skimbar.

Uklare og klare linktekster

Skriv sigende linktekster Uklare links i massevis

Undgå ”i menuen ude til venstre” – Link direkte fra brødteksten

Øvelse: skriv skimbart I skal skrive øvelsestekst 8 om, så den bliver lettere at skimme. Overvej også om, der er information i teksten, der ikke er strengt nødvendig nødvendig for målgruppen (unge der stammer).

Øvelsestekst: Svær at skimme Hvad kan du gøre? Som teenager og ung, der stammer, kan du få hjælp til at arbejde med din stammen. Du kan søge hjælp i din kommune, som både kan henvise til kommunens tilbud eller til regionale taleinstitutter / kommunikationscentre. Det er primært logopæder (talepædagoger), der tilbyder stammebehandling, men enkelte steder er der endvidere mulighed for at komme til at tale med en psykolog, hvis der opleves et behov for det. I behandlingen arbejdes der med stammeteknikker, stammeproblematikker og forskellige strategier, der kan gøre det lettere at tackle stammen i hverdagen. Man arbejder endvidere med kommunikation og med de følelser og tanker, den enkelte har omkring sin stammen. Det overordnede formål  med behandlingen er, at du bliver i stand til at kommunikere på trods af stammen, og at stammen ikke skal begrænse dine udfoldelsesmuligheder. Du kan læse meget mere om stammen i pjecen "Kan man gøre noget ved stammen? - nyttig viden til teenagere og unge mennesker, der stammer". Pjecen er skrevet af Tine Egebjerg og udgivet af Dansk Videnscenter for Stammen.   DOWNLOAD: "Kan man gøre noget ved stammen? - nyttig viden til teenagere og unge mennesker, der stammer".

Løsningsforslag: Let at skimme Hjælp til unge med stammen Hvor kan jeg få hjælp til at arbejde med mine stammeproblemer? Du kan søge om hjælp hos kommunen, der kan henvise dig til en talepædagog. Nogle steder kan du også komme til at tale med en psykolog, hvis du har brug for det. Hvad består behandlingen af? I behandlingen lærer du teknikker, der gør det lettere at tackle din stammen i hverdagen. Der arbejdes også med de følelser og tanker, du måske har om problemet. Hvad får jeg ud af behandlingen? Målet er, at du bliver i stand til at kommunikere på trods af stammen. Stammen behøver ikke at begrænse dine muligheder for at udfolde dig. Pjece med nyttig viden til unge, der stammer Vi har skrevet en pjece med nyttig viden til unge, der stammer. I pjecen kan du læse om andre unge med stammeproblemer, og hvad du kan gøre ved problemet. Hent pjecen: "Kan man gøre noget ved stammen?”

Indled gerne med et kort resumé af indholdet 50 % af de besøgende bruger 0-10 sekunder på www.servicestyrelsen.dk ”Det er vigtigt at man hurtigt får en ide om, hvad det handler om i form af et kort sammendrag”. ”Teksten må ikke være for omfattende Jeg kan ikke nå at fordybe mig i en stor rapport. Der må gerne være highlights og henvisninger til yderligere information”

Tekst uden resumé Rygestoprådgiver Den koordinerende rygestoprådgiver tilbyder en uforpligtende snak om tobak til alle patienter, pårørende og ansatte. Den samtale kunne omhandle: Rygestop og helbredsfordele Operation og rygning Graviditet og rygning Børn og passiv rygning Alle tilbydes individuel rådgivning, kuliltemåling, gratis selvhjælpsmateriale og øre akupunktur. Kontakt for aftale Koordinerende rygestoprådgiver, sygeplejerske, tidligere storryger Karen Stounbjerg, tlf.. 79 29 49 91

Samme tekst nu med et kort resume først Rygestoprådgiver Få gratis hjælp til at kvitte tobakken. Tal med vores rådgivere i Horsens eller Brædstrup Den koordinerende rygestoprådgiver tilbyder en uforpligtende snak om tobak til alle patienter, pårørende og ansatte. Den samtale kunne omhandle: Rygestop og helbredsfordele Operation og rygning Graviditet og rygning Børn og passiv rygning Alle tilbydes individuel rådgivning, kuliltemåling, gratis selvhjælpsmateriale og øre akupunktur. Kontakt for aftale Koordinerende rygestoprådgiver, sygeplejerske, tidligere storryger Karen Stounbjerg, tlf.. 79 29 49 91

Øvelse I skal skrive et resume af øvelsestekst 9, der gengiver de vigtigste budskaber og vækker besøgendes interesse. Bonusopgave: Skriv også gerne en sigende overskrift til teksten. Overskriften skal så vidt muligt indeholde et udsagnsord.

Opsamling: Jakob & Jakobs 8 anbefalinger til gode nettekster Find og fokuser på indhold der er nyttigt og relevant for din målgruppe Vej dine ord på en guldvægt. Drop fyldord. Skriv enkelt og mundret Undgå stive og støvede ord Del tekster op i korte afsnit med sigende overskrifter Brug punktlister ved opremsninger Skriv linktekster, der giver mening i sig selv Indled gerne med et kort resumè

Videre med gode nettekster Bøger: Helena Englund: ”Skriv til nettet” Janice Redish: ”Letting Go of the Words” Steve Krug: ”Don’t make me think” Websteder: www.netsprog.dk www.useit.com www.gerrymcgovern.com

Tak for i dag…og god weekend Jakob Christiansen Journalist chr@servicestyrelsen.dk Jakob Mejlholm Webkonsulent jme@servicestyrelsen.dk