Lærertræf i Odense 10. april 2013 Fie Høyrup, UCC Tosprogede elever bliver bedre til fagene med en sprog- og genrebaseret undervisning Lærertræf i Odense 10. april 2013 Fie Høyrup, UCC

Hvad vil det sige at læse og skrive på et andetsprog Hvad vil det sige at læse og skrive på et andetsprog? Diskuter med makker

Hvorfor fokus på fagsprog Sproget er redskab i undervisningen Sproget spiller en betydelig rolle for tilegnelsen af skolens fag. Er formuleret som en delmængde af de faglige mål, også hvad angår vurderingskriterier Fagsproget kan være en barriere for de tosprogede elever - især fra mellemtrinnet

Sprogudvikling i skolen - fra hverdagssprog til skolesprog Hverdagssprog ___________________________________________ Skolesprog Fra mundtligt til skriftligt og skriftsprogslignende sprog Fra konkret til abstrakt Fra uformelt til formelt og fagligt præcist Et centralt mål for eleverne er at de bliver i stand til at kommunikere fagligt på stadig højere og mere abstrakte niveauer både skriftligt og mundtligt 4 4

Sprog og fag som mål og vurderingskriterier Slutmål, 9. kl. i samfundsfag: forklare betydningen af forbruger- og producentadfærd for belastningen af miljø og naturgrundlag redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform medbring kopier af slutmål Fie Høyrup - UCC 5 5

Vejledende karakterbeskrivelse, FSA, samfundsfag Ved karakteren 12: Besvarelsen er yderst velargumenteret…. Besvarelsen vidner om sikre færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere anvendeligheden af de forelagte kilder…. Besvarelsen demonstrerer bredt kendskab til og sikker funktionel brug af samfundsfaglige begreber Fie Høyrup - UCC 6

Vejledende karakterbeskrivelse, FSA, fysik/kemi Ved karakteren 12 Eleven kan i beskrivelsen af fænomenet, processen, stoffet eller materialet i det væsentlige korrekt anvende fagets terminologi… Fie Høyrup - UCC 7

Det faglige register Ethvert fagområde har sit særlige faglige register, dvs. den sprogbrug eller de sproglige mønstre, der gør sig gældende, når fagfolk bruger sproget, og som er bestemt af fagets genstandsområde og den funktion, faget har. Dette faglige register kommer til udtryk i bl.a. teksters opbygning, gennem arbejdsformer i klassen, mundtlige og skriftlige formuleringer og det fagspecifikke ordforråd. Jf. fx. Holm & Laursen: Dansk som andetsprog. 2010 Først et blik på de ord og begreber i fagene og så videre til andre områder af det faglige register. Fie Høyrup - UCC 8 8

To slags berettende tekst personlige erfaringer og hændelser Udflugten Først skulle vi vente på bussen, som var forsinket. Vi så nogle edderkopper" Da bussen kom, sagde chaufføren, at vi ikke måtte komme ind i bussen. Så blev vores lærer sur og sagde: "Vi skal ind i bussen nu, for vi har ventet længe", og så kom vi ind i bussen. Så blev vi glade, for vi var trætte af at stå og vente… ".. og nogle myrer" "Og jeg hørte, jeg hørte en fasan" "Og der var et musehul" "Og …hvad hedder de nu?" "kogler" "ja, kogler"   Jf. Johansson og Ring: Lad sproget bære. 2012

Sproglige ressourcer forbindere Først skulle vi vente på bussen, som var forsinket. Da bussen kom, sagde chaufføren, at vi ikke måtte komme ind i bussen. Så blev vores lærer sur og sagde: "Vi skal ind i bussen nu, for vi har ventet længe", og så kom vi ind i bussen. Så blev vi glade, for vi var trætte af at stå og vente Forbindere: Tid: først, da, så, Årsag: for, Tilføjelse: og, Tempus: Præteritum Kronologisk organiseret

Tosprogede læsere og testresultater: Procentvis lavere læsepræstationer Større variation i præstationerne i denne gruppe; dvs. gruppen er skolemæssigt langt mere uhomogen end gruppen med dansk som modersmål Flere tosprogede elever bedre afkodningsfærdigheder end gruppen af danske førstesprogslæsere Procentvis flere tosprogede elever i den lavt præsterende gruppe, når det drejer sig om læseforståelse

Hvad kan være svært i en fagtekst? Faglige og førfaglige ord, nominaliseringer Tekstens opbygning/struktur; f.eks. sammenhæng i en tekst og sproglige mønstre

Det førfaglige ordforråd Undersøgelse ved Jørgen Gimbel 50 ord fra fagtekster (bio, geo, hist) som faglærere ikke ville forklare, men forudsatte kendte. Ordene var inden for de faglige domæner To elevgrupper fra 6. klassetrin med hhv. dansk og tyrkisk som modersmål Eleverne blev bedt om at forklare ordene og sætte dem ind i en sætning, så det fremgik om de forstod betydningen af dem 15

Resultater Ord som kun 0-2 tyrkiske elever beherskede Afgrøde Appetit Bønder Fordampe Fremstille Fugtig Galge Gavn Grænse Landbrug Næring Pløjer Regere Tigge ord som mere end én dansksproget elev opgave at forklare: Afgrøde Appetit Fremstille Fugtig Gavn Landbrug næring

Førfaglige ord i undervisningsmaterialer (Golden, 1984) Totalt antal ord Almene ord Fagord Førfaglige ord Fysik 194.755 111.120 28.800 54.835 Geografi 253.994 159.704 6.210 88.080 Historie 249.312 158.685 7.392 83.235 Baseret på undersøgelse af 40 lærebøger i fysik, geo, historie. Fagordene i geo og hist udgør kun 2,4 – 3 % mens førfaglige ord udgør 34%

Særlige karakteristika ved førfaglige ord De antages for velkendte af de dansksprogede elever Konsekvensen er at undervisere over at de kan være nye for de tosprogede elever Undervisere forklarer dem derfor ikke De bruges derimod til at forklare nye ord med De er ofte ukendte for elever med dansk som andetsprog

Særlige karakteristika ved førfaglige ord Og som en ekstra besværlighed: De er for en stor del fagspecifikke. 55% af dem forekommer kun i et af de undersøgte fag. Det har som konsekvens at de ikke ’genbruges’ fra fag til fag Blandt de øvrige 45% skifter flere af dem betydning alt efter hvilke faglige sammenhænge de indgår i * Karakter, udbrud, angiv, vægt/lægge vægt på

Læsning, genrer og fagsprog Ruth Mulvad Peter Jepsen 2006: Få tjek på…Smådyr. Alinea Sorø, den 9. september 2008 20 20

gruppeopgave Undersøg teksten og find fagsproget: Fagsprog Førfagligt ordforråd; fx processer

Regnormen – måske Danmarks mest nyttige dyr? fagudtryk Førfaglige udtryk Modhager Kokon Sædgemmet Slimrør Befrugte Næring Overflade Spiseligt Muldjord Jordens dybere lag Regnvand Findele Nedbryde Befrugte Udskille Lede ned i Parre sig Trænge ned i Vove sig op

Ordforråd og læseforståelse Læseforskere er enige i at størrelsen på elevernes ordforråd er en afgørende faktor, når det gælder læseforståelse Ifølge Jørgen Frost skal ca. 90% af ordene i en tekst være kendte..

Mange former for formidling Multimodalitet: mange forskellige former for ’tekst’ Fortløbende tekst Grafiske repræsentationer (diagrammer, grafer) Illustrationer Symboler for fx arbejdsbog og opgaver. Tekstbokse Nøgleord markeret i tekst eller i boks Komposition af tekstside: Ofte mange små afsnit, teksttypeskift Vis HPL Ny prisma 7, vandløbet –et økosystem Forklar om tosprogede: Tendens til at de grafiske repræsentationer ikke støttede læsningen. De blev overset eller opfattet som dekoration. Ikke som alternative og supplerende måder at formidle informationer – kræver af afkodning af bruge multimodaltiteten

Peter Jepsen 2006: Få tjek på…Smådyr. Alinea

Multimodal tekster Stiller store krav til læseren: Man skal kunne orientere sig i de komplekse blandingstekter: Læseren skal være i stand til at vælge ’læsesti’ (Kress) eller etablere ’ruteplan for læsningen’ (Arnbak) Læseren skal kende de grafiske repræsentationers grammatik, dvs. sproglige og visuelle grammatik

Observationer af 8.klassers læsemåde af fagtekster Reflekterer ikke over hvad kapitlet handler om, og hvad de ved om emnet fra tidligere Læser ikke nøgleord De færreste ser på billeder De færreste bladrer igennem for at få et overblik over teksten De færreste ser på overskrifter i teksten Spørger ikke til formålet med læsningen Regner med at de skal besvare spørgsmål i forlængelse af læsning Læser hurtigt for at blive hurtigt færdige Mortensen-Buan i Maagerø: At læse i alle fag

Klasserumsaktiviteter arbejde med fagtekster

Områder, der rykker: Ordforråd i relation til det faglige emne Forkundskaber om emnet Viden om genren, der læses/skrives i.

Fra hverdagssprog til mere og mere skriftsprogspræget sprog Don´t start with the text Learn how to watch the text Pauline Gibbons

Høje kognitive forventninger Lave kognitive forventninger Stilladsering Høje kognitive forventninger Lærings- og udviklingszone Frustrationszone (zonen for nærmeste udvikl.) Ængstelseszone Høj støtte Lav støtte Tryghedszone Kedsomhedszone Lave kognitive forventninger

Stilladsering fra hverdagssprog til skriftsprog Mundtligt sprog: Hverdagssprog Hverdagssprog og fagsprog Skriftsprog:   Aktivitet Tekst Elever udfører i grupper eksperiment eller forsøg f.eks. i fysikfaget og taler sammen undervejs. Sproget er tæt knyttet til situationen.  Tekst 1: Se, det får dem til at bevæge sig. De her blev ikke siddende. Elev forklarer læreren, hvad der er sket i forsøget. Sproget er nu løsrevet fra den nære kontekst. Tekst 2: Vi fandt ud af at nålene blev på magneten Elev skriver rapport om forsøget. Her ses generalisering (magneter tiltrækker) og fagtermer Tekst 3: Vores eksperiment viste at magneter tiltrækker nogle metaller Fra fagtekst om emnet. Processen er nu blevet lavet til en nominalisering (magnetisk tiltrækning) Tekst 4: Magnetisk tiltrækning findes kun mellem jernmetaller

klasserumsaktiviteter Opmærksomhed på skolesproget – en klassisk tilgang Før-læsning Opmærksomhed på baggrundsviden Opmærksomhed på ordforrådet Undersøge genren Eleverne bruger sproget aktivt mundtligt og skriftligt Under-læsning Opmærksomhed på teksten som helhed: Genrens formål, struktur, sproglige mønstre, læsesti, hvilken funktion de enkelte afsnit har. Læreren undersøger teksten sammen med eleverne. Efter-læsningsaktiviteter Eleverne bruger sproget aktivt skriftligt og mundtligt

Før læsning Tekstlæsning Efter læsning Forkundskaber, ordforråd og dekonstruktion af teksten Tekstlæsning Efter læsning Aktualisering af emnet; f.eks. gennem billeder på smartboard Elever udarbejder i mindre grupper tankekort om emnet Ordforrådsøvelser i grupper, der har til formål at udvikle emnerelateret ordforråd Sammen med eleverne undersøges teksttypen, dens formål og modtager, struktur og sproglige mønstre.   Højtlæsning v. læreren Rollelæsning Skim teksten og læs efter nøgleord nærlæsning Gruppen undersøger hvad de nu ved om emnet og udbygger tankekortet Der udarbejdes fælles tankekort. Læreren kan fremhæve udvalgte nye ord og f.eks. undersøge tekstens nominaliseringer Elever tegner støttebilleder til teksten eller omsætter teksten til f.eks. et flowdiagram el. cirkeldiagram (velegnet til processer i naturfag)

Før læsning Samtale om emnet Vigtigt at aktivere baggrundsviden Tankekort – styrkediagram –gruppediskussion - eksperiment Den læser, som intet ved om emnet, og som ikke forstår alle ord i teksten, har intet andet valg end at forlade sig på sin viden om ordafkodning.

Fælles tankekort

Før læsning ordforråd introduceres Men hvordan? Fagligt ordforråd: Solsystem Planet Stjerne Halvmåne Fuldmåne Astronaut Førfagligt ordforråd: Ørken Klipper Dal

Før læsnings-aktiviteter Spørgsmål til titel og illustration: 3 spørgsmål til teksten, som den besvarer. Svar deles Før læsnings-aktiviteter

Under læsning Fokuser på det sprog, der konstruerer teksten med henblik på at støtte den dybere forståelse Hjælp eleven med at opdage, hvordan man forstår tekster, og hvad den gode læser gør

Efter læsning Fælles tankekort på baggrund af ny viden Uformel skrivning i faget (hvad ved vi nu) Procesnotater Årsag-følge-kort Skrive selv: Forklaring på et fænomen/informerende tekst om emnet/argument for en sag

Ruth Mulvad 2009

Stilladsering Kæde af fagaktiviteter Task = aktivitet; prepare = forberede; Elaborate = uddybe Ruth Mulvad (in press): Sprog i skole – om at integrere sprog i fagene, i: KvaN 94

Tak for i dag