Netværksgrupper for 7.–9. kl. i UU Skive •Den politiske målsætning er at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. •De unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse er markant bedre, hvis de trives og fungerer godt i dagligdagen både personligt, social og fagligt. •Netværksgrupperne er med til at eleverne bliver bedre rustet til ungdomslivet efter folkeskolen og dermed til at gennemføre en ungdomsuddannelse. •I øjeblikket (2010) er der netværksgrupper på 7 skoler i Skive Kommune.

Fakta  Flere og flere skoleelever får "ondt i livet"  De fleste klarer sig heldigvis godt, men en stadig voksende gruppe slås med problemer som o lavt selvværd, o ensomhed, o marginalisering, o angst, o depression, o selvmordstanker, o forsømmelser o m.v.

Styrken i netværksgrupperne er  Socialt samvær med andre jævnaldrende  Større netværk  Mere selvværd  Et sted at ”læsse af”  Mulighed for at blive mødt som den de er  Voksne, som har tid til at lytte  Mulighed for at udveksle erfaringer med andre i ”samme båd”  Hjælp til at se frem og ”Se verden med nye briller” At elever som til tider synes at skolelivet eller andet er svært får:

Struktur  Grupperne ledes af en lærer fra skolen og UU vejlederen o Læreren får ca. 40 t. til opgaven  Pigerne er fra kl.  Gruppestørrelse ca. max. 8. ellers deles i 2 grupper  Foregår hver 14. dag dels i undervisningstiden, dels uden for  Der laves en aktivitetsplan  Eleverne ”spottes dels af lærerne og dels af vejlederen (forældre)  Lærer eller vejleder tager kontakt til den unge og tilbyder at være med i gruppen. Herefter kontakt til hjemmet.  Der underskrives et papir vedr. tavshedspligt i gruppen.

Eks. på indhold og aktiviteter:  Gruppesamtale hvor alle kommer til orde. Tage emner op, som optager pigerne eller emner som de voksne giver oplæg til.  Springgymastik i springhal med en instruktør.  Badeland  Motioncenter med oplæg fra instruktør omk. motion, kost og humør. samt gennemgang af div. maskiner. Derefter motion.  Bowling  bytur med besøg på spisested (hygge, men også lidt læring i forhold til adfærd på restaurant)  "skovtur" madpakker og tæpper. Selv tænde bål og derefter riste skumfiduser mv.  Inviteret på kaffe hos en af pigerne privat. De hyggede, så værelser mv. Kom lidt tættere på hinanden  Samtale imens de malede malerier.  Set DVD med Søren Lynge. Om at være en ”kegle”. Det gav dem i den grad stof til eftertanke.  Foredrag med Joan - en pige, som selv har haft mange problemer og om at komme videre.  Ridning med guide  Bage i skolekøkken - Julehygge med at lave konfekt  Biograftur  Lave fin afslutningsmiddag inden sommerferien  - Afslutter hver gang med en runde, hvor alle siger noget positivt de enten glæder sig til eller som er sket siden sidst.

 Jeg har fået nye venner  Jeg har fået mere selvtillid  Jeg er mere glad for at gå i skole  Fra starten var der få venner – til sidst var der mange venner  Jeg har lært at lukke af for kommentarer  Jeg er bedre til at åbne op når jeg sidder i en lille flok  Jeg er blevet bedre til at klare hverdagen  Jeg har fået svar på de fleste spørgsmål som jeg havde mest brug for, og det har hjulpet mig meget gennem hverdagene.  Jeg er blevet mere aktiv i skolen, og jeg har fået det meget bedre i skolen...  Jeg føler mere, at jeg har en grund til at møde op i skole for lige meget hvad, så ved jeg, at jeg kan finde en at snakke med et eller andet sted og der er også gennem gruppen blevet knyttet nogle venskaber Elever fra netværksgrupper har udtalt:

Tværs møder Gruppetovholderne mødes 3 gange årligt og:  Udveksler erfaringer  Har mulighed for supervision med ekstern superviser

”Skulle der virkelig ikke mere til!” - Sådan siger en skoleleder Han er nu i færd med at få en drengegruppe i gang

Læs mere på: > Til lærerne> netværksgrupper Her findes projektbeskrivelse, links og gode ideer.