Erfaringen viser, at dette er begyndelsen på en

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hjerterum og opsøgende funktion
Advertisements

CAND.PSYCH. MORTEN SOPHUS CLAUSEN
Hvad påvirker medarbejdernes psykiske trivsel
Parforhold; kommunikation og seksualitet
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Trivselspolitik på Løsning Skole
Cannabis Henrik Rindom Stofrådgivningen Lænkeambulatorierne.
Psykoedukation for børn, unge og forældre
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
Psykoedukation til unge i OPUS
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
Netværksgrupper for 7.–9. kl. i UU Skive •Den politiske målsætning er at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. •De unges muligheder.
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 1 - Introduktion.
Når kommunale fritidstilbud hjælper børn og unge i udsatte positioner til at klare sig bedre i uddannelsessystemet Jill Mehlbye, AKF Spot på.
LG Insight, 15. januar 2013 Inspirationskonference - Stik de unge kursen.
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Underviser Ronny Højgaard Larsen
Mental sundhed i skolen
Selvopfattelse.. STIGMA
Det fælles mål At borgere med kroniske sygdomme opnår den højeste grad af livskvalitet med størst muligt ansvar for og indflydelse på eget helbred.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Virkelighedsnært Undervisning USA USA Bål Undervisning Fed fredag Klatring Aktivtur Dit eget projekt Kreativ Bål Selvtillid Maddag Teambuilding IT-baseret.
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Hvilke rusmidler appellerer til de unge?
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Et projekt på. Baggrund  Misbrugere der har behov for en tættere personlig, følelsesmæssig og social opfølgning for at kunne indgå i relationer på arbejdsmarkedet.
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Mental sundhed I skolen trivsel, selvværd og robusthed
Cannabis og psykiske lidelser
Perron 3 Slagelse Misbrugscenters Ungeafdeling
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Hvad vej skal vi?. Unge Med Anden Etnisk Baggrund End Dansk UMAEBED.
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Sårbarhed hos børn og unge
Forstærkningssystemer i institutionsarbejdet V/ Sine Møller Psykolog og faglig leder af Kvalitetssikringsteam MultifunC.
Fokus på køn på Roskilde gymnasium Skoleåret 2013/2014.
Virkelighedsnært Undervisning USA USA Bål Undervisning Fed fredag Klatring Aktivtur Dit eget projekt Kreativ Bål Selvtillid Maddag Teambuilding IT-baseret.
Sexualitet ved svær psykisk sygdom
Hvordan griber vi det an? En stor del af de ambulante patienter vil have behov for støtte til at være aktive i hverdagen.
”Vejen frem” - projekt for borgere 18 – 30 år med psykiske lidelser Oplæg til Psykiatriens Samordningsudvalg Den 16. juni 2010.
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Ungebasen.
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
De socialt udsatte, match 4 og 5 Ingen uddannelse Lidt eller ingen arbejdsmarkedserfaring Mangelfuld skolegang Kriminalitet Dårlige boligforhold – eller.
Hvordan man bekæmper mobning
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 3.1 – Åbenhed og lukkethed Anders Dræby Sørensen,
Psykoedukation skizofreni
Patientundervisning 8. Session Bipolar lidelse Forebyggelsesplan ved depression.
Fra måske egnet til egnet Eud-Start Træningsbanen til en erhvervsuddannelse.
Tilknytning til arbejdsmarkedet har en sundhedsfremmende effekt – Hvilke muligheder er der for anvendelsen af virksomhedsrettet aktivering for personer.
Behandling af depression, angst og OCD. Velkomst og præsentation af: Undervisere: Sonja Thuen, sygeplejerske Hilda Jacobsen, socialrådgiver Dorte Linde-Bech,
Psykoedukation skizofreni Session 4 – Hvad er skizofreni Del 2. Undervisere:
"Stigma betyder ’miskrediterende særtræk’. Stigmatisering rammer mange grupper i samfundet, der på en eller anden måde skiller sig ud fra normen eller.
Scandic Silkeborg, 23. marts 2012 Ved direktør Hans Bach Indsatsen for jobklare ledige mellem 25 og 29 år i Beskæftigelsesregion Midtjylland Kvalitativ.
Forandringskompasset. Program 9:00- 9:15Velkommen og formål med dagen 9:15- 10:00Introduktion til kompassets forandringsfaser + mini øvelse 10:00-10:15Pause.
Drives af LOKK (landsorganisationen af kvindekrisecentre) Rådgivning for unge, fagfolk og forældre – alle kan være anonyme Oplæg og undervisning Hotline.
Tema 2: Værktøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
Camilla Jacobi Psykolog Center for Spiseforstyrrelser, Herning
Præsentationens transcript:

Erfaringen viser, at dette er begyndelsen på en negativ udviklingsmæssig spiral, hvor den unge først efter en årrække bliver synlig i det etablerede misbrugsbehandlingssystem, fordi der ikke i tilstrækkelig grad findes systemer, der intervenerer på det tidspunkt, hvor den unge debuterer som marginaliseret ung med problemgivende misbrug.

Arbete med unga missbrukare 1 - Indskrivning og afklaring Arbejde med ambivalens, motivation, samarbejdskontrakt. 2 - Seks måneders behandlingsforløb Arbejde med de konkrete og individuelle mål, samarbejdskontrakten definerer. Dette foregår ved individuelle samtaler, gruppesamtaler, familiesamtaler og ved de aktiviteter, det er muligt at tilrettelægge i samarbejde med den enkelte kommune. 3 - Udslusningsforløbet Udslusningsforløbet bør have en høj behandlingsmæssig prioritet. Erfaringer viser, at netop udslusningen fra projekter eller behandling er en højrisikosituation for tilbagefald i gamle mønstre. Der bør tilstræbes en lang udslusningsperiode fra projektet med løbende pædagogisk støtte.

Målgruppekarakteristika: • Dysfunktionel familiebaggrund • Ofte manglende faderfigur (især drenge) • Ofte ingen troværdig moderfigur (især piger) • Ringe forældrekontrol (ingen ved hvad jeg laver, hvor og sammen med hvem) • Lav vidensmæssig støtte (ingen forberedelse på skolelivet) • Ringe social støtte (ringe støtte i.f.t. problemer f.eks. Socialt som mobning) C Ringe støtte i etablering og vedligeholdelse af relationer • Ringe psykologisk støtte (”ligeglade med mig, ikke elsket”) • Ringe støtte i f.t. negative grundantagelser /lavt selvværd Ringe støtte i udvikling af god affekt-styring og emotionel bearbejdning

• Diffust selvbillede/identitetsproblemer/kronisk tomhedsfølelse. • Misbrug af især alkohol, hash og amfetamin kan betragtes som selvmedicinering i forhold til psykologiske og sociale problemer. • Misbrug opleves som ”en selvvalgt” aktivitet. (Ofte er der tale om en maskeret depressiv tilstand). • I risiko for at havne i kriminel aktivitet. • Søger identitet i skæbnefællesskab med andre marginaliserede unge, hvor gruppen kompenserer for manglende familiestøtte. • Ingen tilknytning til almindelige ungdomsaktiviteter (Skole, uddannelse, fritid, arbejdsmarked).

• Høj forudsigelighed betyder høj grad af tryghed: Sårbare unge finder sammen i skæbnefællesskaber og ofte omkring et stof. • Høj forudsigelighed betyder høj grad af tryghed: Jeg ved, hvad der skal ske (Hash, Playstation, Coca Cola) •Ingen ”almindelige” kompetencemæssige krav (aktiv i skole og fritid) • Oplever at kunne håndtere gruppens kompetencemæssige krav (God til at mixe, en at stole på, en der altid er der til at hjælpe) (Overholdelse af gruppens normer og regler skaber respekt og accept) • Ingen spørger om problemer (kan være sammen med nogen i fred uden at føle mig kritiseret) • Jeg er som dem, jeg er sammen med • Gruppen skaber tilhør (”vi” overfor ”dem”) • Angst for tabet af gruppen og tabet af gruppens kompenserende funktion.