Advisory board-møde, MDI, den 17. april 2013, Mathilde Hjerrild Carlsen, Holger Højlund Oplevelser fra felten.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Læselyst Et læsetiltag på mellemtrinnet på Randersgades Skole, hvor eleverne læser 20 min. hver dag over en periode på to måneder. Randersgades Skole Randersgade.
Advertisements

PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Byggetilladelse - Pippi Langstrømpe
Skolebladet Interview med Jakob J- Afstemning- Interview med Rose-Elevernes mening om skolen- Landsbyhuset-Vitser-Gåder-Tegning.
IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
V./ Leif Tøfting Kongsgaard, Væksthuset
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Hej. Jeg hedder Ronja, og jeg har fået en gynge i julegave.
Den er bare stor.... Nu kan den vist ikke dreje mere…
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Fagre nye tider! Jamen det er jo dejligt, at tingene udvikler sig så hurtigt, at det nu er muligt, at præsentere sine billeder i noget der nær ligner.
Midtvejsseminar Læringsmiljø på hhx -kvaliteter og udfordringer ’Hvis jeg ikke har pc’en med ville jeg få mere ud af det” – om IT og medier i undervisningen.
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Uskrevne Regler Modul november 2011.
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Det svære liv i en sportstaske
BIOANALYTIKERES KERNEFAGLIGHED OG PROFESSIONSIDENTITET
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
EN HELHEDSORIENTERET UNGEINDSATS? ERFARINGER FRA NULPUNKTSANALYSEN AF ROUTE 25 V/ANNE MØLGAARD, RAMBØLL Alternative title slide.
Læringsstile og lektier
Roskilde Tekniske Skole
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
Med dejlige varme farver
Hvordan får jeg lagt First Class programmet ind på min egen computer ??? De følgende sider er en lille anvisning på, hvordan du selv kan installere programmet.
Præsentationen starter automatisk. Som du synes. Slå højttalerne til.
Vi gennemførte en række interview ifm
Koblingspunkter Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis
Evaluering som en del af elevernes lærings proces
Velkommen til workshoppen ”Fornyelse af aftenskolen”
VOFF konference april 2011 Hvad sker der i klasserummet? De sociale og faglige relationers betydning for fastholdelse 27. April 2011 Susanne.
”Der er ingen sår der ser godt ud”
Hvordan bruger jeg First Class konferencerne ?
Sket er sket … Og står sjældent til at ændre
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
- Et dagbehandlingstilbud til unge hashmisbrugere
Hjælp mig med at finde den !!! En stor belønning til dem, der SER bedst! Præsenterer Klik her for at starte JEG HARMISTET MIN MIS !! Red Bulls.
Skriv titel Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013
”Skodjobs og gode gys!” - Unges forhold til risiko i arbejdslivet Ph.d. Mette Lykke Nielsen
Fortællinger fra kanten
Vokse gennem venskab!.
En ganske from historie….
Hold fast, hold ud eller hold igen
Det handler om at følges med nogen og skabe resultater.
Gør det simpelt Trænings planlægning.
Relationer – børn og voksne
Deltagelse og fastholdelse i et skole- og ungdomskulturelt perspektiv på erhvervsuddannelserne Peder Hjort-Madsen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg.
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Midtvejsseminar den november Disposition  Kort om undersøgelsen  Psykisk sårbare og rygestop  Rygestoprådgiveren  Rygestopkurset som.
Vejlederens kommunikation
Boligsocialt arbejde hos Boligkontoret Danmarks medlemmer Et kig på de største udfordringer Katja Lindblad, udviklingschef
”Et virtuelt spring over bæltet” ITMF projekt november 2003 Ella Myhring Skolebibliotekar, projektleder Højby Biblioteksbutik.
Din Økonomi Dit Valg Dit Mål.
Børn og unge med handicap siger deres mening
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
Mennesker Værdier Resultater Sådan ønsker jeg at være i dialog med mine rådgivere Erik Ravn Schmidt.
Hvis du ønsker at opnå fremragende
Præsentation af resultaterne fra casestudie
Enhed. Klynge/ Netværk Vidnefortælling (anvendes på Område- og BUF-niveau) En fortælling om de ledelsesmæssige faglige overvejelser og nye handlingsperspektiver.
En dag da Leo var på til skole, så han to drenge som lige havde malede med graffiti. Det synes Leo er sejt, De to drenge gå forbi Leo og går mod skolen.
Læreren som læringsleder
Moses del 1. Barnet i Sivkurven
HJÆLP TIL FAMILIER Lavet af: Sofie, Daniel G, Amr, Sophia.
 Cirka 30 Limited care(LC) patienter  Cirka 12 Selfcare(SC) patienter  Cirka 20 Hjemmehæmodialyse(HHD) patienter  Strukturændring 2012  Den enkelte.
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
Det samarbejdende velfærdssamfund Holger Højlund Institut for ledelse, politik og filosofi CBS,
Præsentationens transcript:

Advisory board-møde, MDI, den 17. april 2013, Mathilde Hjerrild Carlsen, Holger Højlund Oplevelser fra felten

Engagement ”Simpelthen bare sådan et gammeldags ønske om at bidrage med noget i samfundet og ligesom gøre det indenfor noget, som har relevans for mig og min familie. Og så er bestyrelser og forældreråd i ens børns institutioner jo et godt sted at starte. Og så at kunne bidrage med et eller andet, simpelthen. Det er simpelt. Og så måske en smule pligtfølelse.” (En forælder)

Forældre-engagement (Classic) ”Jamen, det er jo selvfølgeligt, det tager udgangspunkt i de børn, jeg selv har haft her i institutionen og ligesom ved, at jeg deltager i bestyrelsesarbejdet, så kan jeg bidrage til, at de får en god institution at opholde sig i. Det er én af tingene, men en anden ting er jo selvfølgelig, at jeg med de kompetencer, som jeg via mit arbejde og i øvrigt har, synes at jeg kan bidrage positivt til udvikling af institutionen, og det synes jeg som medborger, at det skylder man samfundet.” (En forælder) ” Jo, men fx skulle vi have lagt nyt gulv i garderoben. Så skrev jeg en mail ud – ”Vi skal have lagt nyt gulv i garderoberne på fredag, hvem kommer og hjælper om torsdagen med at …. Og så kommer der, de der 4-5 stykker fædre og en morfar og hjælper med at skrue noget ned. Og nogen, der ikke havde meldt sig, kommer så lige forbi, og vi beder dem om at tage noget med ned i kælderen. Og det gør de. Der er forskellige forældre, der hjælper i forskellige sammenhænge.” (En leder)

Beslutnings-engagement (New Classic) Jeg er helt enig. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, og jeg synes igen, at det [bestyrelsesarbejdet] skaber det der, hvor man virkelig får en nærhed imellem … eller en tæthed mellem de beslutninger, der bliver truffet, og den institution, man har med at gøre. Fordi det er ikke på et særlig højt, hvad kan man sige … det er ikke på et sådan high level niveau, det foregår. Det foregår helt nede i institutionen.” (En forældre)

Et pres for professionalisering ”Men det der med at de [bestyrelserne] lige skal forhandle vores løn eller forholde sig til et underskud på budgettet, som vi lige skal finde ud af, hvordan gør vi det. Det har de altså ikke særlig nemt ved, det har de ikke. Vi har lige haft møde her i sidste uge, og der er jo to store høringssvar, der skal snakkes om. Hvad skriver vi [leder + bestyrelse] ind til kommunen? Hvad kunne det betyde for vores institution?…….hvordan rykker vi kommunen for at få skred i det?...I denne her måned har kommunen inden for børn og unge to høringer.” (Leder) ”Det kræver voldsomt meget af en bestyrelse i dag i forhold til viden om lovgivning, om økonomi og om … Det kræver også en stor politisk interesse. Det kræver, at man kan argumentere og diskutere med en direktør eller en dagtilbudschef.” (Leder)

Forældre-oplevelser Politiske aktører ”Forælder 1: Vi er nogle ret ihærdige damer! Vi sender remindere etc. Forælder 2: Ja, vi slog næsten sten, saks og papir, om hvem der skulle gå hen til Børne- og ungedirektøren, og spørge om der var mere de havde brug for.” (Forælder) Driftsansvarlige “Det er virkelig blevet vigtigt, at der er styr på økonomien. Det er ikke som før, hvor man bare kunne snakke med kommunen om det. Nu prøver vi virkelig at ramme nul, og så er det fedt at have Birthe [institutionslederen], som har forstand på økonomien – så der ikke pludselig er et underskud, sådan som man har hørt det fra andre institutioner.” (Forælder) ’Almene’ forældre ”Man føler sig ikke uddannet til det, man er jo bare en almen forælder.” (Forælder)

Strategiske udfordringer for lederen Lederens samspil med de politisk aktive forældre: ”Da vi skulle fusioneres, der var vi den institution, der var længst tid om at få en driftsoverenskomst i hus. De [bestyrelsen] var til tusind møder oppe på forvaltningen med det, og så havde vi en sag efterfølgende, hvor de også var oppe på forvaltningen, og de skriver gladelig læserbreve, hvis der er noget.” (Leder) Lederens opgave med at klæde bestyrelserne på: ”Vi er jo bare sygeplejersker og skolelærere. Det er betryggende, at Lisbeth [lederen] sidder der. Når der bliver lagt regnskab frem – hun har styr på det – der er ingen, der ikke forstår det. Ellers ville det være store beslutninger at tage. Jeg har bare læst fire år på et seminarium.” (Forælder) Lederens opgave med at skabe rum for de ’almene’ forældre ”Vi har gjort det, vi har prøvet at hive rigtig mange forældre ind i vores bestyrelse, også dem der ikke er ressourcestærke. Derfor har vi en meget stor bestyrelse, så vi forsøger at få nogen med, som ellers ikke ville sidde i bestyrelsen.” (Leder)

Spørgsmål til debat? 1.Hvad sker der i forhold til bestyrelsesrollen ’classic’ og ’new classic’ - hvor bestyrelser fungerer som en ledelsesmæssig referenceramme i dagligdagen 2.Hvordan ser MDI og kommunerne deres rolle i forhold til de engagerede og professionaliserede bestyrelser 3.Hvem inviterer til de nye typer engagement