UCC Genvej til Viden 3. Oktober 2012 Tekla Canger, Læreruddannelsen Zahle Sharmila Holmstrøm, Videreuddannelse UCC Lone Brøndsted, Pædagoguddannelsen Frøbel Lisbet Rask, Læreruddannelsen Zahle Lakshmi Sigurdsson, Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

Projektfokus Hvordan kan UCC’s grunduddannelser fremme praksisformer, der inkluderer og fastholder unge med minoritetsidentitet. Fokus: at undersøge institutionelle inklusions- og eksklusionsmekanismer at kortlægge uddannelsesinstitutionernes produktion og reproduktion af kategorier og kategoriseringer at udpege praksisformer, der kan fremme inkluderende praksis.

Metode Observation af undervisning Fokusgruppe-nterview med frafaldne studerende med etnisk minoritetsbaggrund Fokusgruppe-interview med studerende fra læreruddannelserne Zahle og BK og pædagoguddannelsen Frøbel Interview med undervisere fra lærer- og pædagoguddannelser

Teoretisk inspiration Gretty Mirdal: lykkelig selvforglemmelse Jacob Boye: uddannelseskulturer Jan Frederiksen: kulturel selvforståelse Thomas Gitz-Johansen: minorisering Stuart Hall: repræsentationens byrde

Analysekategorier Tålmodighed Strategisk deltagelse Anerkendelse af ressourcer Internalisering af uddannelseskultur

Den tålmodige minoritetsstuderende ”Lærerne, der siger, at det er fordi du er tosproget […] at opgaven ikke er gået særlig godt […]det er noget jeg faktisk har lært at leve med – jeg ved, at det er noget jeg kommer til at opleve igen i fremtiden – det har jeg oplevet før, det oplever jeg nu og det vil jeg også opleve i fremtiden, så det er jeg indstillet på – […] jeg kan godt forestille mig, at når jeg kommer ud på en arbejdsplads så vil jeg sikkert bliver udsat for noget lignende igen – nåja – det er fordi du er tosproget at det ikke er gået så godt. […]” (Zahle p12)

Tålmodighed Tålmodighed som en mere aktiv end passiv strategi. Tålmodigheden optræder som reaktion på omgivelsernes tendens til overkategorisering - etnicitet/ tosprogethed som forklaring på underpræstation (i undervisningen, med andre studerende og i praktikken)

I praktikken ”Jeg stod med hendes barn, og så er det lige uheldigt den dag hun står og råber af mig. Så går jeg selvfølgelig […] hen til lederen, […] hvor jeg sagde at jeg tror at denne her mor havde haft en lang arbejdsdag og jeg kunne se på hende at hun var søvnig, og hun var træt og irriteret, […] så stod jeg og fumlede med det barn, og så kunne hun så ikke forstå hvorfor hendes barn ikke var færdigt til levering. […] Så kom [institutionslederen] ind, og så siger han ”jamen jeg tror at grunden er, at hun ikke kunne lide at du stod med hendes barn mens du havde tørklæde på, så hun har kigget på dig med et helt andet blik end du tror. Så han undskyldte det hele tiden og satte det ind på den der vinkel ”du er muslim, og det er derfor alle de her ting sker for dig” (Frøbel p4)

I samarbejdet mellem studerende ”jeg er i studiegruppe med tre drenge, og den ene han spørger hele tiden ”nå men hvordan er det nu i din kultur? Gør I også sådan – holder I også jul” og ”hvornår er det? Og holder I også nytår og undskyld jeg spørger, det er fordi jeg er uvidende og ved ikke.. ” han spørger tit, og så forklarer jeg ham det så, ik (Zahle p11).

Internalisering af uddannelseskultur I KLM der sagde vi ikke noget - jeg sagde aldrig noget til KLM og da vi så kom ud og fik 10 og 12 til eksamen så var dem fra klassen sådan lidt.. ”nå, fik I det” I sagde aldrig noget i timerne og sådan noget” jamen vores fokus ligger bare og vores strategi er bare.. generelt siger jeg ikke så meget BK

Dialogisk selvfølgelighed Altså, jeg er en type der skal have lidt tid til at åbne mig op, så det tog lige en hel måned tror jeg der gik (ja) som faktisk er for lidt for at åbne mig op, men øh.. så det var jo at jeg var sådan ikke særlig aktiv, altså ikke særlig aktiv – altså inaktiv på den måde at jeg var der, men jeg kunne ikke sige så meget fordi jeg ikke er en type der kan bryde ind i en samtale (Zahle)

Strategisk afslapning ”De gange du for eksempel gerne vil have en afslappet dag, hvor du ikke har så meget lyst til at sige din mening, det er de gange hvor du også skal sige din mening.”

Lykkelig selvforglemmelse Gretty Mirdal: selvforglemmelse er noget, man (som etnisk minoritet) tillader sig. De studerende tillader sig at slappe af – dvs. de slapper af fra noget: hvordan man ideelt ’gør’ den gode studerende uddannelsens/lærernes bedømmelse af dig som studerende. De studerende er bevidste om, at det handler om deltagelse og sprog – det er her, at du skal være vågen og det er dette du kan vælge at slappe af fra.

Perspektiver Skabe mulighed for at minoriteter kan indtage forskellige positioner i og uden for undervisningen Kompleksitet - to yderpoler: Den farveblinde (jeg behandler alle lige uden at tænke på etnicitet, tosprogethed mv.) Den overkategoriserende (her fokuserer vi særligt på etnicitet/ tosprogethed/ mangfoldighed)

Diskussion Brud på etablerede uddannelsesmæssige logikker Opgør med en dialogisk undervisning? Klare grænser mellem profession/ fag/ undervisning og privatliv/ privatperson Retten til at være stille og lytte = forskellige former for deltagelse Klar formidling af faglige pointer – gode oplæg til forberedelse, klare opgaver