Kan man gøre andre mennesker lykkelige?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Hvad er det, socialarbejdere gør?
At forholde sig professionelt Anne Skov
At have øje for alle tanker om børn og palliation 15. november 2013
Hvis inklusion er lig retten til deltagelse som forudsætning for udvikling og læring er inklusion principielt grænseløs.
Sundhedsfremme på arbejdspladsen i et etisk perspektiv
Konklusion på Workshop om sindslidende
Kompetenceudvikling gennem SPIDO-konceptet
Anerkendende refleksion
E g e s k o l e n E g e s k o l e n ForsideHvem er vi/IFagSkoleåretPrøverAndre aktiviteterSkole/hjemForventningerVelkommen.
John.M.Nielsen Metode & Co.
Social kreativitet 10 billeder Dømmekraft Midtens fylde Balancegang
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
E – styret ( 68 ) ESTJ ( 26 ) ESTP ( 7 ) ENTP( 13 ) ENTJ ( 5 )
Ved sous- chef Said Akrim
Lærerprofessionen.
NDU Jan Jaap Rothuizen Pædagogik og etik NDU Jan Jaap Rothuizen.
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål
Socialpædagogisk praksis i demensomsorg - SPiDO
Sundhedsprofilkonference, RN, 1/3 2011
Forældremøde X årgang.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Opfølgningsdag for rygestoprådgivere
Hvad er en social organisation – og hvorfor?
Mogens K. Skadborg exam.art.phil., MEVO Overlæge
Sociologi – Individ og samfund
Etik, patenter og gener.
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
Den nødvendige opdragelse i en børnefamilie
Forbrugsgenetik - Etiske aspekter Mickey Gjerris Lektor, Ph.d. Medlem af Det Etiske Råd.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Empowerment og sundhed
Betydningen af Pædagogisk engagement og relationsprofessionerne
Etisk dilemma – to definitioner
Metoder til involvering af børn og unge ved anbringelser
John MarquardtSamarbejde og motivation Projekt: Sæt viden i bevægelse Samarbejde og motivation John Marquardt Klinisk psykolog Den 23. maj 2011 Regionsgården.
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Dolken Tove Ditlevsen, 1963.
Lærerprofessionen.
Uddrag af politiske principprogrammer
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Medarbejderkonference hos Blå Kors den
Nye sygeplejeetiske retningslinjer 2014 – hvad er nyt?
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Etiske problemstillinger i forbindelse med patientinddragelse
Det autentiske menneske Autentisk lederskab © Udviklings & Kompetencegivende Coachingforløb.
Socialpædagogisk praksis i demensomsorg Kompetenceudvikling som forebygger anvendelse af magt og øger livskvalitet, selvbestemmelse og arbejdsglæde.
Pædagogik & kompetenceudvikling i SPIDO-forløbene Knud Erik Jensen, konsulent og underviser på SPIDO
Den lærende organisation
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Professor, dr. jur. Mette Hartlev
Hvad er etik? Hvad er værdi? Er de gode sammen?
Lederdyder.
Hvis du ønsker at opnå fremragende
Ane Søndergaard Thomsen1 Hvorfor etik ? Den etiske fordring skal ses på baggrund af erkendelsen af, at i menneskers samvær med hinanden er den ene altid.
Vædderen Af Cecil bødker.
Etikken halter bagefter Accelereret hastighed -antallet af teknologiske nyskabelser per tidsenhed vokser Ukendte konsekvenser Ingen erfaring at læne sig.
Dialogmøde om socialt netværk og handicap Silkeborg 4. november 2009 Velkommen Servicestyrelsen byder velkommen til dialogmøde om socialt netværk og handicap.
| Next EUD Etik, respekt og værdier Next EUD præsentation 23. Februar 2014 Af Susanne Strandbygaard 1.
DEN GODE LEDER FTF REGION NORDJYLLAND Aalborg den 2. november 2009
Hjemmeboende borgere hvor der ophober sig genstande og affald
Intro: elever/STUDERENDE CENTER Nord-Vest
Socialisering Kapitel 5.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Det gode liv og den etiske fordring
At motivere til forandring
Personlig stof- og alkoholpolitik
og frivillige/ufrivillige
Præsentationens transcript:

Kan man gøre andre mennesker lykkelige? om professionel omsorg og udvikling

Lykke - aspekter af det gode liv 1) Ydre goder: Magt, rigdom og sundhed 2) Indre goder: Erkendelse og indsigt 3) Nydelse og lyst 4) Sociale goder: Velfærd, muligheder og rettigheder

To forudsætninger for det gode liv (i) Vi lever vores liv i overensstemmelse med vores holdninger til, hvad der giver livet værdi. (ii) Vi har frihed til at sætte spørgsmåls-tegn ved vores værdier, så vi kan vurdere og ændre dem, hvis vi ønsker det.

Socialetik Hvad er forskellen på en social-arbejder (pædagoger, omsorgs-arbejdere m.fl.) og en læge?

Omsorg At tage vare på andre mennesker som værdifulde og uerstattelige, og hvis behov vi søger at komme i møde. Omsorgspligt og -hensyn: ”At tage vare på andre mennesker som værdifulde og uerstattelige...” Udspringer af de etiske værdier om værdighed og at gøre det gode og principperne barmhjertighed og solidaritet.

Behovet for omsorg ”...og hvis behov vi søger at komme i møde.” Et basalt, personligt, socialt og umiddelbart behov, som bør afhjælpes. Mindre vægt på at forbedre den enkeltes situation på sigt, udvikle evner, realisere potentiale. Socialt arbejde er omsorgsarbejde: hjælp og støtte, etablere relationer, kompensere (for mangler).

Udvikling Gradvis ændring af egenskaber ved en genstand, et fænomen eller individ over tid. Menneskelig udvikling: Involverer foruden gunstige natur-lige forhold et valg. Vi har mulighed for at handle og for ikke at handle. Vi har desuden mulighed for at handle på forskel-lige måder – der kan være mere eller mindre gode.

Mindre vægt på basale og umiddelbare behov. Behovet for udvikling Den enkelte bør have mulighed for at realisere sit potentiale, udvikle sig til et ypperligt eksemplar af sin art. Støtte den enkelte i at udvikle sine evner, forbedre sin situation på sigt. Mindre vægt på basale og umiddelbare behov. Socialt arbejde er udviklingsarbejde: behandling, prøvning, tilegnelse af kompetencer.

Normalisering Hvilket menneskesyn ligger til grund for en udviklingsorienteret tilgang til socialt arbejde? Rationalitet Adfærd kan korrigeres Fri vilje Myndiggørelse

Skadesreduktion Hvilket menneskesyn ligger til grund for en omsorgsbaseret tilgang til socialt arbejde? Produkt af samfund, arv m.m. Forbedre livskvalitet nu og her Determineret Reducere skader og gener

Omsorg for omsorgens egen skyld Særlige hensyn til udsatte borgere i forhold til f.eks. misbrug, sundhed og sociale kompetencer, der er selvbegrundende. Overbeskyttende forældre, der forkrøbler deres barn. Ældre, der mister praktiske evner i ældreplejen. Sociale tilbud, der fastholder borgere på lavt funktionsniveau.

Udvikling for udviklingens egen skyld Et ufravigeligt krav om udvikling af mennesker, arbejde, viden, kunst osv. En norm for hvordan vi indretter samfundet og lever vores liv – en ny ”religion”?

Dilemmaer i moderne socialarbejde Socialarbejdets dobbelte karakter, omsorg og udvikling, at balancere skadesreduktion og normalisering, kan i en række situationer aktualisere etiske problemer og dilemmaer.

Dilemma En vanskelig situation, hvor vi har to eller flere valgmuligheder. Uanset hvad vi vælger, er resultatet ikke det, vi helst vil have. Der er gode grunde til at vælge både valgmulighed A og B. Men vi kan ikke vælge både A og B, og vi må træffe et valg. Vælger vi A, ude-lukker det B, vælger vi B, udelukker det A.

Etisk dilemma Etik og moral spiller ind, når vi skal vælge den bedste handling. Der er gode etiske og moralske grunde til at vælge både valgmulighed A og B, men et valg skal træffes. I det etiske dilemma skal vi prioritere og vælge mellem værdier, der er i konflikt med hinanden.

Medicin Borgers sundhed Professionel pligt (udvikling) Borgers selvbestemmelse Professionel pligt (omsorg) ”-----------” Dilemma: ”Borger vil ikke tage sin medicin” Borgers selvbestemmelse Professionel pligt (omsorg) Borgers sundhed Professionel pligt (udvikling) Ikke medicin

Omsorg og udvikling: Balancegangen Socialt arbejde som både omsorgs- og udviklingsarbejde. Normalisering og myndiggørelse Skadesreduktion og livskvalitet nu En kombination af de to perspektiver og tilgange afhængig af situationen.

Midtens hverken-eller Midte og håndtering Midtens hverken-eller Hverken A eller ikke-A; enten A eller B; både A og B. Hverken A eller B: Negativ definition af midten, C som afstandtagen fra det ensidige (perspektiv, tilgang) Midtens fylde Midtens C som kreativt alternativ. Midten som fylde i stedet for tomhed: Et punkt kendetegnet ved ligevægt og balance.

Flow og balance En mental tilstand, hvor vi oplever os selv fuldt ud opslugt af det, vi beskæftiger os med. Flow er ekstase, fordi vi er ved siden af os selv. Vi glemmer os selv og ”bliver ét” med den aktivitet, vi udfører. En oplevelse af, at alt falder på plads, hvor tid og sted ophører, og vores aktivitet giver mening og nydelse, mens vi gør det. Mihály Csíkszentmihályi: ”Flow: The Psychology of Optimal Experience”, 1990