Unge ordblinde skriver løs med it – resultater af et forskningsprojekt Holger Juul Center for Læseforskning, Københavns Universitet Gylling Efterskole – 14. april 2010

Om at undersøge effekter Kvalitativ analyse Fx EVA’s ”virkningsevaluering” af læsevejledning Kvantitativ analyse

Ordforslagsprogrammer. Virker de for unge ordblinde? Kvalitativ analyse: Hvad har ordblinde brug for hjælp til? Og hvad kan programmerne hjælpe med? Hvad skal der til for at enderne kan mødes? Er der gode grunde til at vente en effekt? Kan der være uønskede bivirkninger?

Ordforslagsprogrammer. Virker de for unge ordblinde? Hvad har ordblinde brug for hjælp til? At repræsentere ords lydlige struktur. At huske ordspecifikke stavemåder At skrive de ord de vil, uden at skulle ”sno sig”

Ordforslagsprogrammer. Virker de for unge ordblinde? Hvad kan ordforslagsprogrammer hjælpe med? Foreslå ord ud fra delvist skrevne ord jokertegn i stedet for bogstaver personlige indstillinger, fx fokus på a/ar-forvekslinger Foreslå næste ord ud fra det allerede skrevne Korrekturfasen: højtlæsefunktion

Ordforslagsprogrammer. Virker de for unge ordblinde? Hvad skal der til for at enderne mødes? Ikke noget: Alle stave- og skriveproblemer afhjælpes? Eller i hvert fald en vis umiddelbar effekt?

Ordforslagsprogrammer. Virker de for unge ordblinde? Hvad skal der til for at enderne mødes? En hel del: Skrive i hvert fald ordbegyndelser nogenlunde rigtigt Forudsætninger for at vælge mellem foreslåede ord Fortrolighed med programfunktioner Bruge jokertegn Optimere personlige indstillinger Tålmodighed Bruge tid på at vælge mellem ordforslag Bruge tid på at bruge højtlæsefunktion

Ordforslagsprogrammer. Virker de for unge ordblinde? Mulige bivirkninger Anvendelsen er for tidkrævende? Man glemmer hvad det var man ville skrive. Man vænner man sig af med at skrive selv? Til sidst kan man kun skrive med it-hjælp. Man vælger helt forkerte ord? Fx hængende > hentehår

Ordforslagsprogrammer. Virker de for unge ordblinde? Konklusion Der er grundlag for en kvantitativ undersøgelse. Der er brug for en kvantitativ undersøgelse.

Unge ordblinde skriver løs med it Hvilket udbytte har eleverne af programmet CD-Ord? Umiddelbart udbytte ved skoleårets start? Udbytte efter et 12-ugers undervisnings-forløb?

Unge ordblinde skriver løs med it Fokus: Stavefærdighed Skrivefærdighed Faglig selvopfattelse (spørgeskema)

Tre slags sammenligninger Resultater uden vs. med brug af CD-Ord 2. Resultater før vs. efter undervisningsforløbet 3. Resultater fra undervisningsforløbselever (eksperimentgruppen) vs. elever der fik sædvanlig undervisning (kontrolgruppen)

Eksperimentgruppen og kontrolgruppen Deltagere fra 11 efterskoler: 6 var eksperimentgruppe, og 5 kontrolgruppe Næste slide: Sammenligning af stavning uden CD-Ord ved projektstart. Baseret på samtlige 521 deltagere ved projektstart Indsætningsdiktat med 54 (53) opgaver. Afviklet via internettet Max. løsetid: en halv time.

Eksperimentgruppen og kontrolgruppen 521 reduceres til 384 der fuldfører både stavning og skrivning under begge betingelser både før og efter uv-forløb Kun førtest for 41, Delvise datasæt fra 97, 6 scorer meget højt i stavning uden it (+68% rigtige), 6 scorer meget lavt højst 1 ord stavet lydbevarende. Kort sagt man skulle score inden for det følsomme område af testen ved førtesten og gennemføre hele programmet.

Eksperimentgruppen og kontrolgruppen (efter afgrænsning) Antal Drenge Eksperiment-gruppe 201 57 % Kontrol- gruppe 171 67 %

Multiple-choice-prøver ved projektstart

Multiple-choice-prøver ved projektstart Hvad lyder som et ord: Det generelle gennemsnit for elever i 9. klasse i 1994 (N = 326) lå langt højere, nemlig på 21,5 rigtige med lignende prøve, CfL data. Rigtigt stavet: samme niveau som i us. Af voksne der deltager i ordblinde-uv (samme prøve, Anna Gellert)

Resultater Disposition 1. Faglig selvforståelse (spørgeskema) 2. Skrivefærdighed 3. Stavefærdighed

Hvordan jeg lærer? Faglig selvforståelse (max = 100) Kun deltagere der svarede alle tre gange. Ca. 40 faldet fra i begge grupper ml Eftertest 1 og Eftertest 2. Forskel især: Jeg er god til test. Jeg er dygtig.

Skriveprøverne Hvordan kan man vurdere skrivefærdighed? Problem med fri opgave ude fra billede: Nogle skrev en historie Nogle skrev et debatindlæg Nogle skrev et digt Vurderingskriterier? Sammenlignelighed på tværs af betingelser?

Den valgte opgave: Beskriv forskellene

Den valgte opgave: Beskriv forskellene

Den valgte opgave: Beskriv forskellene Skrivetid: Et kvarter Afvikling via internettet Alle skal formidle det samme Behov for cirka samme svære ord Parallelle opgaver til betingelsen med/uden CD-Ord.

Den valgte opgave: Beskriv forskellene

Den valgte opgave: Beskriv forskellene

Skriveprøverne Mål baseret på gennemlæsning Vurdering af tekstens kvalitet på 7-skala forståelighed struktur semantisk præcision sproglig korrekthed Antal forskelle beskrevet (af 12 mulige) Bedømmerenighed: rho: 0,92 ud fra 36 tilfældigt udvalgte tekster.

Eksempel på elev med fremgang: Iskiosk (uden CD-Ord) Der er en by på det ene og det er der ikke på det ande. Der er et runt vin du på det ene og det er der ikke på det ande. Der er en dreng der spier en fafele is og det er der ikke på det ande (F1 a 78) Vurdering 2 Point 3

Eksempel på elev med fremgang: Zoo (med CD-Ord) På det ene billede er der en gorilla og det er derikke i det andet. På det ene billede er der en mand der er skaldede og det er der er der ikke på det andet. På de ene billede er der en skildpadde og det er der ikke på det andet. På det ene billede er der et barn der sover og det er der ikke på det andet. (F1 b 78) Vurdering 3 Point 4

Elev der udtrykker sig godt – men ikke bruger ordforslagsprogrammet fra hippie til sallepane på under et minut fra narger til en skude gald i de jogt se der er e lorte fulg hov der er joen skilpade vad er det der lamer så sluk for dn møjynge vor blev den isbeer af nu er der en stor fisk der er en abe og nuer der en kokdile nej der er en hyrpr aktier lille deng føst ligeflyve maskine og nu går går han på hodet (F2 b 441) Vurdering 2 Point 11

Resultater af skriveprøven med vs. uden CD-Ord før vs. efter undervisningsforløb eksperimentgruppe vs. kontrolgruppe

Tekstkvalitet bedømt på en 7-skala Før Efter

Antal forskelle beskrevet (max: 24 point) Før Efter

Skriveprøverne ”Mekaniske” mål Skrivetid Tekstmængde (fx antal ord) Andelen af ord der blev genkendt af en stavekontrol

Skrivetid (i sekunder) Før Efter

Antal ord i teksten Før Efter

Antal ord skrevet per skriveminut Før Efter

Pct. ord der blev genkendt af en stavekontrol Før Efter

Resultater af staveprøven med vs. uden CD-Ord før vs. efter undervisningsforløb eksperimentgruppe vs. kontrolgruppe

Staveprøve. Antal rigtige Før Efter

CD-Ord-anvendelse Ord-forslag Oplæs-nings-funktion Kender joker-tegn Eksperiment-gruppe 82 % 54 % 23 % Kontrol- gruppe 80 % 48 % 12 %

Staveprøve. Sekunder per svar Før Efter

Staveprøve. Rigtige per minut Før Efter

Staveprøve. Antal rigtige Før Efter

Konklusion CD-Ord gav fremgang i mængden af konventionelt stavede ord Og forøget skrivetid Der er ikke tale om noget mirakelmiddel Svage effekter af undervisningsforløbet Testning via internettet var vellykket

Spørgsmål og eftertanker Forbedre indhold/afvikling af undervisning? Sikre at eleverne faktisk bruger hvad de har lært? Skrivetiderne i skriveopgaven tyder ikke på udbredt brug af højtlæsningsfunktionen. Heller ikke efter undervisningsforløbet! Hvorfor blev andelen af korrekte stavemåder i skriveopgaven ikke markant større? Større effekter må kunne opnås …

Tak for nu – spørgsmål fra jer? ☺

Fremgang i stavning afhængigt af elevens startniveau?

Lydbevarende som kriterium i staveprøven Lydbevarende, fx: springgymnastik spring gymnastik sprenggymnasdig Ikke lydbevarende, fx: spangymastyk prangymatisk spaniernes

Staveprøve. Antal lydbevarende Før Efter