Evaluering af medborgercenterprojekter – mål, midler og motiver Oplæg til temadag i Herredsvang 9.9.09 Kristian Delica (kdelica@ruc.dk) Ph.d.studerende, ENSPAC, RUC

Oplæggets struktur Lidt om mig Kort om projektets forhistorie: Evaluering af CCG Delt i 2: 1.del: Indkredsning: Hvad et er medborgercenter? 2.del: Konkrete evalueringsprincipper og om hvorfor projekterne skal evalueres Afrunding og evt. spørgsmål

Hvad er et medborgercenter? Ingen universel formel, men: En ’hybrid’ organisation: Relationer til både stat, marked og civilsamfund Mange forskellige opgaver Mange forskellige medarbejdere Mange forskellige brugere = Både en stor udfordring men også en potentiel platform for social innovation, et andet rum, et andet bud…

Medborgercentrene og ’de andre’1 Kulturhuse Sundhedscentre Beboerhuse Frivillighedscentre Borgerservicecentre Flere? Tese: => Konstruktiv konkurrence eller indædt kamp om de samme ’kunder’? Jf. Dorrits eksempel fra Vollsmose, hvor ungdomsskolen syntes det var underligt, at medborgercenteret nu skulle til at udbyde ’undervisning’ og kurser for borgerne – det var jo deres gebet. Der er også eksempler fra Nørrebro, hvor borgerne er så vant til ’projektmageriet’, at de dårligt kan skelne de forskellige tilbud fra hinanden…

Medborgercentrene og de andre – et forsøg på en umulig typologi 1 Styringsmodel /ledelsesform Relation til civilsamfunds- og frivilligorganisationer Myndigheds-udøvelse? Sagsbehandling? Relation til kommunalt niveau/ forvaltning Kulturhuse Brugerstyret oftest med valgt bestyrelse Skaber platforme for organisationer yder kontorbistand sparring ved udarbejdelse af ansøgninger Nej Oftest støttet kommunalt, oftest direkte under kultur- og fritidsforvaltningerne men fx også i form af lån af lokaler Sundhedscentre Del af den offentlige forvaltning – refererer direkte til forvaltningen Samarbejder med patientforeninger, lokale idrætsforeninger, DGI Umiddelbart ikke – oplysning, rådgivning og behandling 100 % offentlig, dog ikke lovbestemt – kommuner ’kan’ oprette sundhedscentre

Medborgercentrene og de andre – et forsøg på en umulig typologi 2 Frivillighedscentre Foreninger med valgt bestyrelse Er en platform herfor, indgår aktivt i civilsamfundet og er ’ventil’ for spredning af frivilligt arbejde heri Nej SATS-puljemidler de sidste 4 år – og flere steder 50% kommunal støtte og 50% statsstøtte. Borgerservicecentre Servicefunktion i den offentlige sektor Ingen umiddelbar relation Ja, oftest i den lettere ende (pas, kørekort, blanketter osv.). 100% offentligt finansieret Beboerhuse Som kulturhuse, dog oftest uden separate iboende organisationer Økonomisk støtte fra kommunen i et eller andet omfang, og støtte fra boligforeninger Medborgercentre ’Hybridstyring’ eller? - lederne af enkeltinteresser/organisationer indgår i en samlet styregruppe, som fx i Gellerup - Lokale forskelle? Går på tværs af stat, marked, civilsamfund Typisk ikke, men: - fx UUE kan ’sagsbehandle’ (Vollsmose) - Dog mulighed for fuldstændig anonymitet - Biblioteksdelen kan udøve myndighed Vil i praksis i projektperioden modtage støtte flere forskellige steder fra: Efter projektperioden? Hvad så?

Medborgercentre og biblioteker Mere end et bogdepot! Også et indspil i den (altid?) verserende debat om bibliotekets samfundsmæssige funktion… En del biblioteker er i forvejen opsøgende og åbner sig ud ad til i relation til lokalsamfundet Et særligt ’rum’ – udnyttelsen heraf Frivillighedsfaktoren: Inddragelse af medborgere Muligheden for anonymitet

Hvorfor evaluere? Hvad sker der når projekterne skal blive til drift? Strategiske formål: ’Synliggørelse’ af effekter? ’Symbolsk empowerment’, påvirkning nedefra og op Spille aktivt ind i politikarbejdet og øge muligheden for indflydelse på rammerne for eget arbejde (jf. fx frivilligcentrene) Generel styrkelse af bibliotekerne, et nyt koncept for biblioteksdrift?

Om evalueringen – basic 1 Helt generelt om evalueringskoncepter: Top- down eller bottom-up? Her: Et sted midt i mellem, en balanceakt Ser overordnet på, hvad der sker med udviklingen i aktiviteter i bevægelsen fra bibliotek til medborgercenter Mål: At samle erfaringerne fra de enkelte projekter og gå fra et horisontalt til vertikalt perspektiv De enkelte projekter er unikke, om end der vil være fællestræk (udgangspunkt for evaluering)

Om evalueringen – basic 2 Skal være operativ i en travl dagligdag Skal kunne anvendes også efter endt projektperiode Skal ikke kræve særlige forudsætninger Skal kunne rumme lokale karakteristika/særpræg/forhistorier Erfaringerne skal gerne kunne bruges i forhold til en implementering/nyorientering af praksis

Data til brug i evalueringen De enkelte projekters opgørelser Halvårlige tilbagemeldinger Aktiviteter: Hvad sker der? Sættes der nye ting i sving? Lokale succesmål, lokale måder at arbejde frem mod disse på Sparring hermed både før og under projektperioden

Muligheder og begrænsninger i den valgte metode 1 Sensitiv overfor og synliggørelse af lokale forskelle: Hvad prioriteres, hvad ses som mindre vigtigt? At projekterne selv skal melde tilbage åbner i sig selv for refleksion over projektet (processen er vigtig) Mulighed for løbende justering af målsætninger og fremgangsmåder Generelle mønstre på tværs Åbner for mere dybtgående casestudier: Her er noget spændende vi/jeg må se nærmere på…

Muligheder og begrænsninger i den valgte metode 2 Det er netop projekternes ’egne’ tilbagemeldinger – ingen ekstern kontrol med reliabilitet (dog er det ikke evalueringens mål at udpege ’gode’ eller ’dårlige’ projekter) Minus nuancer og detaljer (men dog også åben for mere kvalitative tilbagemeldinger) Ikke et udtømmende billede, men fokus på dele af medborgercentrenes virksomhed

Evalueringen og afhandlingen 1 Evaluering som helikopterperspektiv: Hvad sker der helt generelt og i bredden Afhandlingen skal yde et forskningsmæssigt (empirisk og teoretisk) bidrag: Fokusering, afgrænsning og indkredsning er vigtig Derfor: Hvad sker der i dybden med udvalgte problemstillinger (socialt arbejde i medborgercenterrammen)

Evalueringen og afhandlingen 2 - Mit perspektiv Medborgercentrene indgår i et felt => Kan ikke ses som en enhed ’i sig selv’ [relationel tilgang] Der vil være relationer til andre huse og centre, til den kommunale forvaltning og til mere nationale politikker indenfor visse områder (kultur, social og arbejdsmarkedspolitik fx) Stærk eller svag vertikal og horisontal integration ’Rummet’ kan noget særligt: Muligheder og begrænsninger i udviklingen af en ’kritisk praksis’ eller måske en særlig medborgercenterhabitus? Medborgercentre som platforme for social innovation?

Afrunding – pointer til debat, proces og refleksion 1 Medborgercenterrammen kan noget særligt, er ganske unik i en dansk sammenhæng: Blender forskellige funktioner (rådgivning, folkeoplysning, læring osv.) Potentiale for at understøtte lokale aktiviteter, græsrødder osv. Et regulært alternativ til mainstream organisering i den offentlige sektor???

Afrunding – pointer til debat, proces og refleksion 2 Det er afgørende at de lokale forandringsagenter og stakeholders kommer ’ud over rampen’ set processuelt Forpligtende samarbejde og ikke bare ’gratis’ interessefællesskaber Forandring med respekt for kerneydelsen (det er ikke enten bøger eller CC, men netop bøger og CC) Hvorfor ikke bredere netværk? Fælles løbende diskussion mellem de enkelte projekter (og ikke blot internt i de enkelte projekter) Udvikling af en strategi for forankring… et projekt bliver ikke automatisk til drift!

Referencer og inspirationer Andersen, J., & Frandsen, M. (2007b). Fra bibliotek til lokalsamfundscenter: - evaluering af Community Center Gellerup (nr1/07 udg.). (Research paper; 1/07). RUC: Research Papers fra MOSPUS. Due, Tina Drud, Waldorff, Susanne Boch, Aarestrup, Anne Kristine, Lauersen, Bjarne og Curtis, Tine (2008): Sundhedscentre i Danmark – organisering og samarbejdsrelationer. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København. Evers, Adalbert (2005): Mixed Welfare Systems and Hybrid Organizations: Change in the Governance and Provision of Social Service. International Journal of Public Administration, 28:9. Evers, Adalbert (2008): Hybrid organizations. Background, concepts, challenges. In, Stephen P. Osborne (Ed.): The Third Sector in Europe. Prospects and Challenges. Routledge. Frandsen, Martin, Delica, Kristian & Andersen, John (2008): ”Fra biblioteker til medborgercentre – socialt entreprenørskab og empowermentevaluering i udsatte boligområder”. Center for Socialt Entreprenørskabs Årsrapport. Holm Pedersen, Lene (2009): Med borgeren i centrum. Politisk forankring, forvaltningsmæssige hensyn og fordelingsmæssige konsekvenser af borgerservicecentrene i Danmark. Working Paper, AKF Salamon, Karen Lisa (2009): En etnografisk montage om huses lokale kultur og forankring. Huse i Danmark. Skov Henriksen, Lars (2008a): Udviklingsmål for og selvevaluering af frivilligcentre. Anden delrapport vedrørende evalueringen af puljen til oprettelse af nye og styrkelse af eksisterende frivilligcentre i Danmark. Ålborg Universitet, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation. Skov Henriksen, Lars (2008b): Frivilligcentre – knudepunkter i den lokale velfærdsarkitektur? Tredje delrapport vedrørende evalueringen af puljen til oprettelse af nye og styrkelse af eksisterende frivilligcentre i Danmark. Ålborg Universitet, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation. Skov Henriksen, Lars (2009): Frivilligcentrene i Danmark. Fjerde delrapport vedrørende evalueringen af puljen til oprettelse af nye og styrkelse af eksisterende frivilligcentre i Danmark. Ålborg Universitet, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation