Oplæg – oktober 2013 V/ Cecilie Fabricius og Allan Skoropa Livslinien UNGE OG SELVMORD Oplæg – oktober 2013 V/ Cecilie Fabricius og Allan Skoropa Livslinien

Programpunkter O Livslinien Myter? Fakta om selvmord og selvmordsforsøg Definitioner og lovgivning Risikofaktorer Risikovurdering og forebyggelse Akutopkald Handlemuligheder

LIVSLINIEN Etableret i 1994 Formål: Forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i Danmark Målgrupper: Alle der er berørt af en selvmordsproblematik; de selvmordstruede, pårørende, efterladte og faggrupper, der kommer i kontakt med ovenstående grupper.

Statistik fra Livslinien 2012 I 2012 besvarede Netrådgivningen 935 henvendelser hvoraf ca. hver 4. skrev til os mere end én gang. 12% af henvendelserne var i aldersgruppen 10-14 år, 33% var i aldersgruppen 15-19år, 28% var i aldersgruppen 20-29 år og 27% var 30 år og opefter I 2012 havde Telefonrådgivningen ca. 14.000 opkald Størstedelen af opkaldene kom fra personer i aldersgruppen 20-59 år. 15 % er 15-19-årige. 322 opkaldere var i færd med at begå selvmord under samtalen – 6 pr. uge. 0 40% har psykisk lidelse og 70% er kvinder.

Myter eller fakta Folk der taler om selvmord gør aldrig alvor af det. Flest unge begår selvmord. Antallet af selvmord stiger hele tiden. De fleste selvmord sker i julen. Antallet af selvmord stiger hele tiden: Myte: Er mere en halveret siden 80’erne. 1985: 1420 – 2010:562. men antallet af selvmordsforsøg er eksploderet de seneste 10-15 år. Vi har ingen entydig svar på det faldne selvmordstal, men; Bygassen blev fjernet, bruger ikke længere nervemedicin med barbiturater, som er dødeligt ved en overdosis, de antidepressiver (SSRI) der benyttes i dag er det svært at begå selvmord med. Man er blevet bedre til at behandle selvmordsforsøg ved forgiftning, større åbenhed omkring psykiske sygdomme – flere kommer i behandling. I 1994 kom der en handleplan til selvmord og selvmordsforsøg, flere penge til forebyggelse, fx forebyggelsescentrene, og mere fokus. Vi ved at der ikke er én grund til selvmord men at selvmord er et multifaktuelt fænomen. De fleste selvmord sker ved højtider: Myte. Sker i april/maj. De uindfriede forventninger. Flest selvmord om mandagen, flest i dagtimerne – og ikke om natten.

Fakta om selvmord og selvmordsforsøg 562 personer døde ved selvmord i 2010 6-18.000 forsøger hvert år selvmord Flest midaldrende og ældre begår selvmord Flest mænd begår selvmord Flest kvinder forsøger selvmord Flest yngre forsøger selvmord Til sammenligning dødede 255 i trafikken – dvs. at der er dobbelt så mange der dør ved selvmord som der dødede i trafikken. FAKTA OM SELVMORD OG SELVMORDSFORSØG 6-18.000 forsøger hvert år selvmord Der er 6000 registreret selvmordsforsøg om året i Danmark. Grunden til at diskrepansen mellem 6 – 18.000 forsøgte selvmord er så stor, er fordi at vi ved, at der er et stort mørketal. Nogen undersøgelser peger på, at op imod 2/3 af selvmordsforsøgene ikke registreres.   FX Mange folk får aldrig fortalt, at de har forsøgt selvmord når de ankommer til hospitalet –personalet glemmer at spørger dem– derfor bliver de ikke registreret som at have forsøgt selvmord. Borger som har forsøgt selvmord men vågner selv op igen – de bliver heller ikke registreret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 2010 sætter rekord med 1075 indlagte efter selvmordsforsøg med piller med pacetamol - en stigning på knap 60 procent i forhold til 2008. Dertil kommer knap 3000 forgiftninger med samme piller, som i de fleste tilfælde også dækker et selvmordsforsøg, men registreres som forgiftning. Flest selvmord begås af mennesker mellem 40 og op. Faktisk begås 80-85% af alle selvmord af denne aldersgruppe. Flest mænd begår selvmord: 2010: 406/kvinder 156. Flest kvinder forsøger selvmord: Den foretrukne metode for mænd er hængning, for kvinder forgiftning. Mænd anvender generelt mere deterministiske metoder, hvor der er større risiko for at ende med selvmord.

Selvmord blandt unge 15-19 år og 20-29 år på landsplan 1990: 18 selvmord heraf 14 mænd 2004: 13 selvmord heraf 11 mænd 2010: 16 selvmord heraf 12 mænd 20-29 år 1990: 108 selvmord heraf 83 mænd 2004: 64 selvmord heraf 44 mænd 2010: 38 selvmord heraf 31 mænd Kilde: Center for selvmordsforskning

Selvmordsforsøg blandt unge kvinder 15-19 år og 20-29 år på landsplan Kilde: Center for selvmordsforskning Selvmordsforsøg registreres kun på Fyn, fordi der er der vores forskningscenter ligger. Derfor er tallene beregnet ud fra antal selvmordsforsøg på Fyn og ganget op til landsplan. Her ser vi en markant stigning i antal selvmordsforsøg fra 1990-2009 blandt unge kvinder. Tallet peakede faktisk for de 15-19årige i 2004 (1258 kvinder) og er derfra faldet til 849, men stadig langt over de 305 i 1990. Tallet for de 20-29årige er stødt stigende.

Fakta 2004 – Unge 15-19 år 1524 kendte selvmordsforsøg – heraf 1250 piger. Stigning i forsøg på 400% fra 1990 til 2004 13 selvmord – heraf 11 blandt drenge Selvskadende adfærd også stigende

Mistrivsel blandt 11-15-årige - SST 2011 5 % føler sig ensomme – ingen signifikant stigning. 30 % føler sig presset af skolearbejde – signifikant stigning. 8,1 % af pigerne og 4,2 % af drengene har alvorlig psykisk mistrivsel. SST = Sundhedsstyrelsen

Særlige opmærksomhedspunkter ved rådgivning af selvmordstruede Definition & Lovgivning Anonymiteten muligheder og dilemmaer Egen holdning til selvmord

WHO definition af selvmord En handling med dødelig udgang, som afdøde med viden eller forventning om et dødeligt udfald selv havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den døde ønskede forandringer. Jeg vil ikke gøre så meget ud af definitionerne, men jeg synes at det er vigtigt at I lige ved hvilke definitioner vi arbejder ud fra. Det er ikke de mest optimale definitioner, men det er de definitioner vi har valgt at arbejde ud fra i DK. Det der kan være godt at lægge mærke til er at formålet er at fremkalde den af de døde ønskede forandringer – ordet forandringer er sigende ift. at man har valgt selvmordet fordi man ønsker nogle forandringer og ikke nødvendigvis ønsker døden. Får sorteret aktiv dødshjælp fra, assisteret selv. Tydeligt, hvis der fx ligger et afskedsbrev.   WHO’s definition af selvmord. En handling med dødelig udgang, som afdøde med viden eller forventning om et dødeligt udfald selv havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den døde ønskede forandringer. Der lægges vægt på, at den døde ikke må have fået hjælp fra andre - for at udelukke mord og/eller aktiv dødshjælp. Der pointeres også, at der skal være en forventning om et dødeligt udfald. Det kan være problematisk idet, det ikke altid er muligt at afklare efterfølgende. I de tilfælde hvor der er skrevet et afskedsbrev er det muligt at bekræfte hensigten. I andre tilfælde kan det være svært at afgøre om der med handlingen har været et dødsønske eller om der var tale om et uheld. Der kan være tilfælde hvor vedkommende har indtaget forskellige medikamenter som har forstærket hinandens virkning, med dødelig udgang uden at det var målet. BUDSKAB: Selv lave alle forberedelserne og udføre handlingen. Man skal have en viden om at man kan dø af det.

WHO definition af selvmordsforsøg En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. POINTE 2: WHO’s definition af selvmordsforsøg udelukker personer med et vanemæssigt misbrug eller anden selvskadende adfærd, således at SELVMORD - eller SELVMORDSFORSØG) ikke kan forveksles med en overdosis, der er indtaget ved et uheld eller anden selvskadende adfærd. NOTE: Selvskadende adfærd - ligestilles med vanemæssigt misbrug. – (afhængigt af endorfiner som giver et ’kick’) POINTE 3: En vigtig pointe i definitionen af selvmordsforsøg er, at der ikke behøver at være et dødsønske men, at forandring som grunden til selvmordsforsøget er nok til at det kan kategoriseres som sådan.

Lovgivningen i Danmark Det er ikke strafbart at forsøge eller begå selvmord! Men det kan være strafbart at undlade at forhindre et selvmord, hvis man kender til planer om dette! I DK fik man i gamle dage bøde, hvis man forsøgte at tage sit liv. I England var det forbudt at tage sit liv i 1800 tallet, og hvis man overlevede blev man hængt. Eks: Vi er som borgere forpligtet til, hvis det ikke er til fare for os selv, at forhindre en i at tage sit liv, hvis vi har kendskab til dette. Ser vi en mand stå på en bro for at hoppe har vi derfor pligt til at springe ud af bilen og tilkalde 112. Eller hvis vi kender til et planlæggelse af selvmord, fx en der fortæller os, at de på mandag, når børnene er i skole vil hænge sig i kælderen. Når det er væsentligt for os at kende til lovgivningen, så er det fordi vi kan opleve at skulle handle på trods af anonymiteten – pga lovgivningen. Det kan være en ung pige som ringer til os og i løbet af samtalen fortæller hendes fornavn, hendes alder og hvilken skole hun går på. Hvis vi så finder ud af at hun faktisk har indtaget for mange piller, så er vi forpligtet til at kontakte enten skolelederen eller politiet, således at de kan undersøge hvorvidt de kan finde frem til pigen. Vi fortæller altid, så vidt det er muligt pigen, at det er det vi vil gøre og vi anbefaler også vores rådgivere at fortælle hvis vores brugere giver oplysninger om sig selv ift anonymitetsprincippet. (Straffelovens § 240 Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Straffelovens § 253 Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynligt livsfare eller at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke. - Nævnes ikke….)

Vigtigste risikofaktorer – alle aldersgrupper Selvmordsforberedelser Meddelelse om selvmordstanker, trusler Psykisk lidelse Tidligere selvmordsforsøg Selvmord i familie eller blandt nære venner Alvorlig fysisk sygdom Håbløshed og hjælpeløshed Risikofaktorer = opmærksomhedspunkter, advarselssignaler, som vi skal lytte til ved vurdering af risiko Forståelsesperspektivet og forklaringsperspektivet Det er ikke en liste i prioriteret rækkefælge, men psykisk lidelse og tidl. Selvmordsforsøg er de to største risikofaktorer. Selvmordsforberedelser: Testamente, afskedsbrev, oprydning, indkøb af piller, reb mm Meddelelse om selvmordstanker, trusler. En meget alvorlig risikofaktor. Kan komme i indpakket version. Fx livet er svært, jeg magter ikke mere, jeg vil væk herfra, hvis jeg får afslag på jobbet, så vil jeg ikke mere. Ved selvmordstrusler/manipulation: Nogen gange ender vedkommende med at tage sit liv (eks med fast bruger på telefonrådgivningen) og derfor skal det tages seriøst. Ingen sunde raske mennesker, som har det godt, truer med selvmord. Læg ansvaret tilbage, så vi ikke tages som gidsler. Psykisk lidelse Psykiatrien ejer ca. halvdelen af alle selvmord. De affektive lidelser er den største gruppe og depression. Co-morbiditet øger ens risiko. Tidligere selvmordsforsøg: Det kan være blevet en håndteringsstrategi. En mulige måde at cope med tingene på. Selvmord i familie eller blandt nære venner: Suicidal transmission. Selvmord kan blive en måde at mestre på. Specielt for unge. Alvorlig fysisk sygdom: Kræft, HIV/AIDS, diabetes. Krisesituation. Risiko høj ved diagnose, men falder med tiden. Håbløshed og hjælpeløshed – knytter sig til affektiv lidelse. Nogen mennesker håndterer alt og møder alle problemer med håbløshed og hjælpeløshed. Kan ikke komme ud af den svære situation ved egen hjælp. Mestringsevne.

Eksempler på udløsende risikofaktorer hos børn og unge under 18 år Kriser og tab Affekthandling Stofmisbrug og alkohol Omsorgssvigt Overgreb (fysiske, psykiske og seksuelle) Skolefaglige problemer Hævn Testning af andres følelser (Lægeforeningen) Selvmord og -forsøg dækker over mange forskellige årsager; f.eks. ensomhed, depression, forældres skilsmisse eller større krav til at være en succes her i livet, får flere til at føle sig forkerte og ikke gode nok. Kriser og tab; kærestesorger, forældres skilsmisse, tab af venner/skolekammerater og netværk Affekthandling – som vi snakkede om før i eksemplet med Signe og Jonas. Signe bliver voldsomt ked af det og har svært ved at håndtere de følelser der følger med det. Stofmisbrug og alkohol – I 2000 var der alkohol involveret i 38% af mændenes selvmordsforsøg. For kvindernes vedkommende indgik der alkohol i 31% af selvmordsforsøgene. Omsorgssvigt – Unge, som er blevet udsat for svigt eller anbringelse uden for hjemmet, har en forhøjet risiko for suicidal adfærd. Og unge, som har været udsat for vold, incest eller seksuelle overgreb eller som på anden måde har været udsat for ydmygende eller krænkende behandling fra barnets nærmeste, har en markant overhyppighed af selvmordsovervejelser og selvmordsforsøg. Der ses også en forøget risiko for selvmordsadfærd blandt børn og unge, som har været indlagt på hospital for vold og blandt børn og unge, som har været indlagt på grund af sociale problemer i hjemmet. Skolefaglige problemer – kan ikke overskue hverdagens krav længere. Vi bliver tudet ørene fulde med vores eget ansvar for læringsprocessen, hvilket jo er helt fint, når det går godt, men når succes udebliver, sidder de unge tilbage med skylden og skammen. Unge i dag lever i en præstationskultur, hvor fejl er uacceptable Hævn – væsentligt at det kun er en lille del – under 5 % kan hævn være den udløsende faktor for deres SF. Det kan være hævn på forældre/kæreste/terapeut eller lign. Testning af andres følelser – det kan være en test af om mine forældre/venner/veninder/kæreste/exkæreste virkelig elsker mig? Hvor kede af det bliver de mon?

Eksempler på udløsende risikofaktorer hos unge mellem 18-24 år Tab af kæreste Omsorgssvigt Krænkende overgreb Negative livshændelser Overbelastning Oplevelse af forladthed/ svigt fra nærtstående Identitet Valg af uddannelse Ansvar for eget liv (usikkerhed)

Vurdering af den specifikke risiko Omstændighederne omkring aktuelle forsøg/tanker/planer Den nærmeste tid op til selvmordsforsøget / tankerne / udløsende faktor Aktuel stressbelastning Tidligere selvmordsadfærd Planer for fremtiden Indre styrke / Mestringsevne Ydre ressourcer i form af eks. netværk Selvmordsforsøg må siges at være et tydeligt tegn på mistrivsel – men når vi snakker om selvmordstanker, så er det klart mere et gråzonefænomen, der både kan være forbigående tanker der hurtigt går over af sig selv og det kan være vedvarende tanker som kan være svære for den unge at skubbe fra sig. Det som er væsentligt for jer at finde ud af i samtalen, det er om selvmordstankerne udvikler sig til egentlige planer for hvordan den unge vil udføre selvmordet. Tallene fra CEFUs undersøgelse viser at 16,5% af de unge har overvejet at tage deres eget liv. Der er væsentligt flere kvinder end mænd der angiver at de har selvmordstanker (ca. 6% flere piger end drenge). Jeg går ud fra at I også møder en del selvmordstruede på telefonen og på chatten? Hvad er jeres erfaring med det? Risikovurdering: Den indsats I skal lave i samtalen/chatten med de unge - vil afhænge af om I vurderer selvmordsrisikoen til at være lav, medium eller høj. Det første skridt i processen er en identifikation af, om der er tale om en potentielt selvmordstruet person. Det kan gøres ved hjælp af deciderede screeningsspørgsmål, hvor man fx spørger, om brugeren tidligere har forsøgt selvmord, aktuelt har selvmordstanker eller har egentlige selvmordsplaner Positive svar på disse spørgsmål udløser en nærmere risikovurdering. Generelt: hvis man har planlagt tid, sted, metode vil man være i højrisiko. Hvis man oveni købet også har et tidl. forsøg og en psykisk lidelse så skal ens ’alarm-klokke’ ringe. Hvorimod hvis man har planer for fremtiden, gode mestrings evner og et godt netværk, så kan det trække i den anden retning. Aktuel stressbelastning: Humørsvingninger, søvnløshed, tristhed, ændret tankegang (fx tunnelsyn), social tilbagetrækning, begyndende misbrug. En persons selvmordsrisiko er et øjebliksbillede og vurderes i niveauer. Selvmordsadfærd er forbundet med ambivalente følelser. Følelsen af, at der ikke findes nogen anden udvej, eksisterer side om side med håbet om, at en løsning alligevel skulle dukke op. Aktuel stress belastning: Kriser og tab (skilsmisse, sygdom, dødsfald m.v.) Krænkende livssituationer (arbejdsløshed, misbrug der opdages, mistet forældremyndighed, tab af selvbestemmelse m.v.)

Forudsætninger for samtalen med selvmordstruede At tage ansvar for samtalen At invitere indenfor At skabe kontakt At turde stille spørgsmål At turde høre svarene At have tid, fred og ro til samtalen Er der nogen der kan give eks. på hvordan man tager ansvar? Vi kan ikke tage ansvar for personens liv, men for samtalen. Vigtigt! Vi skal ikke have styring på indhold, men på samtalens struktur. Udforske, forstå, handle. At turde spørge, at være autentisk med brugeren (fx jeg kan mærke at du bliver vred, hvad handler det om?, jeg fornemmer at du ønsker noget fra mig, som jeg ikke kan give dig, fx meningen med livet, jeg kan være her sammen med dig, men jeg kan ikke fjerne din sorg) At kende henvisningsmuligheder Er der nogen der kan give eks. på hvordan man inviterer indenfor? Jeg er her, og jeg vil gerne lytte til det som er svært for dig lige nu. Er der nogen der kan give eks. på hvordan man skaber kontakt? At turde stille spørgsmål: Hvorfor det er så vigtigt at man er den der hjælper den truede med at sætte ord på tanker, det kan være rigtig vigtigt at sige: jeg sidder og tænker…. Vis næste slide.. At skabe et rum for at få talt om selvmordstankerne

Er personen jeg taler med selvmordstruet? Denne viden kan du kun få ved at spørge åbent og direkte: ”Jeg sidder og bliver i tvivl – har du selvmordstanker?” ”Har du tidligere forsøgt selvmord? Hvor længe siden er det? Spørg til tanker, planer og handlinger: ”Fortæl mig om dine tanker? Hvad har du tænkt dig at gøre? Hvad har du gjort? Hvad har du taget? Hvor meget? Hvor længe siden er det du har taget de piller?” HUSK! Du ved ingenting før du har spurgt – spørg og lad være med at antage. Den eneste måde man kan lave en ordentlig risikovurdering er ved at have så konkrete og detaljerede svar som muligt, og derfor er man nødt til at stille konkrete og detaljerede spørgsmål.

Livsliniens definition af et Akutopkald Akutopkald er: Når opkalder fortæller eller viser tegn på at være i færd med et selvmordsforsøg under samtalen; f.eks. fortæller at pillerne er taget eller at han/hun har skåret sig, eller står et sted, hvor andre selvdestruktive handlinger er mulige. Eller Hvis opkalder fortæller, at nu er beslutningen taget om at begå selvmord inden for de nærmeste døgn og ringer for at sige farvel til nogen, for at få oplysninger om afskedsbrev, selvmordsmetode mv. TID, STED & METODE I de tilfælde så stopper al udredning og samtalen fokuseres på at opkalder skal opgive anonymiteten. Når skadelige handlinger er i gang, så SKAL 112 kontaktes – uanset hvor mange piller, for vi kan ikke være sikre på om de husker rigtigt eller om de også har indtaget noget de ikke fortæller om. Eller: Hvis opkalder har planlagt sit selvmord og er så langt i selvmordsprocessen at vi bliver så bekymret, at vedkommende skal have akut hjælp for ikke at gøre skade på sig selv, så må vi have en læge til at give sin vurdering i forhold til om vedkommende skal indlægges på psykiatrisk skadestue/afdeling. Alt efter om opkalder vil opgive sin anonymitet og tage imod hjælp er der forskellige handlemuligheder: ambulance, politi eller læge

Henvisningsmuligheder Ved akut selvmordsfare – 112 Selvmordsplaget – Henvis til personens eget netværk – trygge voksne i familien, skolelærer, skolepsykolog, psykologisk/psykiatrisk behandling via egen læge, Livslinien og andre relevante rådgivninger.

Livslinien Telefonisk rådgivning alle dage 11-23 70 201 201 www. livslinien.dk www.livslinieniskolen.dk www.forebygselvmord.dk