Positiv interpellation og overskridende læring blandt udsatte unge Af Line Lerche Mørck Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet Indhold Overskridende læring og positiv interpellation af udsatte unge Kulturcoach, Omid og Sayid som eksempel kl. 20.15: Pause i D174 (kaffe, the og kage) III. Urolighederne februar 2008, dialogmøder, åbent brev => ”Unge på Nørrebro afblæser ballade” – eksempler på, hvordan man her og nu og som langsigtet strategi kan imødegå bål og ballade: Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

I. Overskridende læring som kollektiv og individuel bevægelse Læring og overskridelse af marginalisering; bane nye veje gennem ansvarsfulde grænse-positioner Fra ’os’ vs. ’dem’, ‘talt ned til’ / mistillid til dialog, gryende tillid og gensidigt, ligeværdigt samarbejde Fællesskabsdannelse: Såvel de professionelles og de unges deltagelse ændres - i retning af mere ansvarsfuld deltagelse. Ny psykolog faglighed: Pejlemærker i indsatsen Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet Overskridende læring udgør en kompleks, zigzag-agtig grundlæggende social proces, der foregår i og på tværs af handlesammenhænge og fællesskaber, - delvis overskridelse. Interpellation i grænsefællesskaber, hvor andre tager del i ansvaret for at personens og fællesskabets potentielle ressourcer kan få substans (Mørck 2006, 2010, Nissen 2004) Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

Positiv interpellation i grænse-fællesskaber Grænsefællesskaber opbygges omkring engagement i noget fælles Meget forskellige parter, etablerede samfund, fx ’vilde’ gadeplansarbejdere og marginaliserede unge arbejder sammen om noget ’fælles tredje’ Positiv interpellation: De unge inviteres ind i fællesskabet som nogen, der kan bidrage samfundsmæssigt produktivt; som har noget særligt og værdifuldt at bidrage med til fællesskabet (Mørck 2006, 2010) Nissen (2004): Man giver ikke normalt forbryderen nøglen til pengeskabet, men du – dig stoler jeg på – men du har så at leve op til ansvaret De inddrages som nogen, som har noget særligt og værdifuldt at bidrage med (fx street wise medarbejdere, sport, nuancering af de unges handlegrunde under urolighederne) Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

Interpellation i grænsefællesskaber Oprindelig: Ideologier interpellerer individer som subjekter (Althusser, 1983) Dobbelt proces, hvor ideologien tilråber/prajer subjektet og subjektet lader sig interpellere ved at respondere med genkendelse. Mørck (2006 + Elholm, Jensen, Mørck, 2012) understreger (udover det diskursive aspekt) subjekters adgang til, ændret deltagelse og ændrede positioner i grænsefællesskaber sammen med andre. Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet II: KulturCoach Røddernes gadefællesskab KulturCoach - fællesskaber omkring hiphop, køkkenværkstedet og idrætspædagogiske værksted Foreningslivet; Flow Dance Akademi, Nørrebro United, Perlerækken Indvandrerfamiliens fællesskab Ressourcecenter Ydre Nørrebro Eksemplificer med februar urolighederne Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet KulturCoach Sayyid i kokke-fællesskabet, interpelleret som Familien og venner har lagt mærke at jeg laver mad (Jensen & Elholm, 2011) Vi kommer ind i køkkenet en morgen – God morgen – bryder tavsheden Jeg har det som om jeg er med i et tv-show Dagens aktiviteter Overtager køkkenet når Omid ikke er tilstede Respektproduktion og anerkendelse Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

Sayyid om fællesskabet i KulturCoach ”Hvad skal man sige – det er mere en lille familie, hvor vi har sådan mere tilfælles end hvor jeg ellers har gået… (…) Og så hygger vi og jamen det er meget sjovere end at gå på en hvilken som helst anden skole eller arbejde. (… )… der er mere sammenhold og sådan noget. Vi kan danse og synge og råbe og skrige, ligeså meget, vi har lyst til, og der er ikke nogle, der kigger ondt på én eller dårligt på én eller mærkeligt på én.” (Sayyid, 18 år) (Elholm & Jensen, 2011, s. 46). Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet Bruge humor til at indbyde til, at de unge kan indtage engagerede positioner Vi kommer ind i køkkenet en morgen. Omid er ikke til stede, og de fleste af drengene sidder tilbagelænet ved bordene. Sayyid er som den eneste i gang i køkkenet. Der er stille i køkkenet, mens han laver morgenmad til alle. ”Godmorgen”, Sayyid bryder tavsheden og hilser højt ud i lokalet. Et par af drengene svarer ham ”Godmorgen”. Han taler til ’publikum’ fra sin plads bag køkkendisken. ”Jeg har det som om jeg er med i et tv-show”, siger han og begynder at parodiere en tv-kok, mens han slår ud med armene og vifter nonchalant med kniven til ære for ”seerne”. De andre drenge griner, og det er som om den sløve stemning letter og dagens aktiviteter begynder. (Elholm & Jensen, 2011, 54). Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

‘Anderledes’ voksnes betydning ”(...) jeg tror nok, det var Omid, der fik det hele i gang ved at stå sådan og lade som om, han var en af gutterne, og så begyndte folk så at få tillid til – eller stole på ham og så begyndte de så også at stole mere på hinanden, (...) de begyndte at snakke mere sammen med hinanden og lave sjov med Omid, og han lavede sjov med dem og de fjollede rundt og alt det der.” (Darek 16 år) (Elholm & Jensen, 2011, s. 51-52). Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

Respekt-produktion (Mørck, Elholm & Jensen, 2010, s. 52) overskridelse af fordomme at skabe ændringer i forståelsen af sig selv, ens egne fællesskaber og andre betydningsfulde personer i ens liv at blive bedre til, at håndtere de mange konflikter, der opstår i hverdagen i mødet med andre mennesker at kunne markere, at ’her går grænsen’ på en måde, uden at ekskludere; dvs. samtidig signalere en vis respekt og invitere til fællesskab at blive mere tolerant, om at blive en slags venner med ’de andre’, og få en vis respekt for dem Respekt-produktion er en fælles tilblivelsesproces, hvorigennem både fællesskaber, medarbejdere og de unge bevæges og kommer til syne på nye måder (Elholm & Jensen, 2011). Respekt-produktion viser sig i måderne, vi gensidigt handler på, hvordan vi kommunikerer medarbejdere imellem og med de unge. Alt efter hvor vi kommer fra, og hvilke positioner vi deltager fra, har vi forskellige forståelser, bidrag og opmærksomheder omkring, hvad som er vigtigt, når man skal producere gensidig respekt. De forskellige opmærksomheder kan også blive synlige som særlige områder, man er særlig optaget af i kraft af sine erfaringer og sin særlige position i sammenhængen, eller ”blinde vinkler” i form af aspekter af respekt-produktion, man måske er tilbøjelig til at overse. Forskelligheden i positioner og deltagere (unge som voksne) kan give muligheder for sammen gøre nye erfaringer og udvikle sin viden om respekt-produktion, herunder få forståelse for forskellige parters perspektiver på, hvad der er respekt eller ikke-respekt set fra deres position. (Mørck 2011) Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet Respekt-produktion og venne-voksne (Mørck, Elholm & Jensen, 2010, s. 52) som ung, at få erfaringer med, at man kan stole på hinanden på tværs af forskelligheder organisatorisk at tænke i sammensætning af fællesskaber på en kvalitativ og indholdsmæssig måde med respekt for, at alle deltagere skal kunne befinde sig godt og bevæges i en udvidende retning (frem for at tænke sammensætningen kvantitativt numerisk) , som når man fx diskuterer kvoter for andelen af ’minoritetsbørn’ i klasserne. Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

III. Negativ interpellation dømmer unge udenfor rækkevidde Politikerne taler fra er en "os"-position, som "samfundet" stående over for de uopdragne, de anderledes, de fremmede Pia Kjærsgaard: "Unge indvandrere brænder vuggestuer af i det land, som har taget vel imod deres forældre og bedsteforældre. Helt ærligt - synes I selv I hører til her?". Anders Fogh Rasmussen: "Nu må man stoppe den sang om, at det er samfundets skyld. Det er de unge og deres forældres ansvar. (...) der er nul tolerance overfor optøjerne". (Stenum, 2008: 1-4) af de unge og en tilskrivning af alverdens trusler til denne andethed. Udenfor rækkevidde En af de sammenhænge, hvor vi har hørt politikere dømme udenfor rækkevidde var oven på urolighederne i februar 2008. Det var en måned, hvor unge over hele landet satte ild til biler, containere og offentlige institutioner. Politiet talte mere end 800 brande. Politiet og et større antal politikere fortalte i medierne, at uromagerne var ”2. generations-indvandrere”. Tonen i medierne var barsk. Helle Stenum (2008) analyserede mediedebatten: Pia Kjærsgaard skrev fx "Unge indvandrere brænder vuggestuer af i det land, som har taget vel imod deres forældre og bedsteforældre. Helt ærligt - synes I selv I hører til her?". Søren Pind foreslog, at udstyre de unge ned til 12 år med GPS-armbånd. Daværende justitsminister, Lene Espersen, udtalte, at hun ønskede at gøre forældrene økonomisk ansvarlige og introducere en minimum-straf på et halvt års fængselsstraf, samt anvende flere udvisninger af indvandrere uden dansk statsborgerskab. Daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen konkluderede, at man ikke skal skyde skylden for urolighederne på samfundet: "Nu må man stoppe den sang om, at det er samfundets skyld. Det er de unge og deres forældres ansvar. (...) der er nul tolerance overfor optøjerne". Ud af de 133 som var arresteret under urolighederne, havde 97 dansk statsborgerskab. 33 af de i alt 133 blev fængslet. (Stenum, 2008: 1-4). Den position politikerne taler fra er en "os"-position, som "samfundet" stående over for de uopdragne, de anderledes, de fremmede - en etnificering af de unge og en tilskrivning af alverdens trusler til denne andethed. Det er ikke "os" eller "vores" der er problemet. Det er "de andre". Etnificering ifølge Stenum handler først og fremmest om at vedligeholde grænser mellem grupper af mennesker. (Stenum, 2008: 1-4). Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

”Unge på Nørrebro afblæser ballade” ”En gruppe unge på Nørrebro siger, at urolighederne stopper nu. Årsagen til tumulterne er, at politiet efter deres opfattelse opfører sig brutalt og krænkende” (Politiken.dk, d. 18.02.2008) De unge er dem, der handler De er handle-kraftige; de siger fra med bål og ballade, fordi politiet opfører sig brutalt og krænkende Men de udviser også ansvar og magt; de stopper urolighederne, efter at de har fået deres budskab uredigeret igennem på forsiden af Politiken og på et personlig møde med Hanne Bech hansen (Politi-direktøren). De unge interpelleres i Politikens forside-historien om ’de unges brev’, som subjekter, der handler begrundet. Unge som man kan holde møderne, som man kan føre dialog med, som man kan lave aftaler med, som begge parter holder. Unge som er del af et fællesskab på Nørrebro, som lytter til og samarbejder med gadeplansarbejdere, og gennem gadeplansarbejderne, nu også med selveste politidirektøren. Gadeplansarbejderne hjælper med at understøtte denne interpellation: De griber ind og reagerer da de ser urolighederne. De indkalder til møde med de unge søndag aften. De hjælper med at der udpeges en talsmand for de unge, der kan formidle de unges budskab i medier og til Hanne Bech. De appellerer til at de unge holder deres aftale, om at stoppe urolighederne, samt at de unge bruger medierne da der dagen efter er en ny episode, hvor en politibetjent behandler en ung nedværdigende. De minder om og formidler videre at aftalen allerede har hjulpet: Denne unge havde aldrig prøvet at blive behandlet så venligt, som han oplevede denne gang, da han kom på stationen. Den 1 år lange visitationszone på Indre Nørrebro ophæves, således at der igen skal være en begrundet mistanke for at stoppe og visitere de unge. Og det skal foregå efter reglementet (fx ingen blottelse og lysning med lommelygte i skridtet, på åben gade). Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

Positiv, overskridende interpellation af de unge Som kritiske; de siger fra med bål og ballade, og begrunder det i brevet; fordi politiet opfører sig brutalt og krænkende Men også handle-kraftige, der holder aftaler: de udviser ansvar og magt; de stopper urolighederne, efter at de har fået deres budskab uredigeret igennem på forsiden af Politiken og aftale på et personlig møde med Hanne Bech Hansen (Politi-direktøren) (Mørck 2010, 2011) Interpellation i fællesskaber (Nissen 2004) Tillidsprincippet Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

Interpellation i et Nørrebro-fællesskab Appellerer til et ’vi’ på Nørrebro; ’vores interesse’ Fællesskabsdannelse med gadeplansarbejderne: Til udefrakommende unge: Hvad laver I her? Smut! Til egne unge; hvorfor smadrer I jeres eget bibliotek? Hvordan føles det, når din bil brænder og du ikke har forsikring? Dialogmøder med de unge Organisering; der udpeges en unge-talsmand, der formidles kontakt til ’de rette kanaler’; Olav Hergel / Politiken og Politidirektøren. Til etablerede samfund: ”Vi må bruge vores fritid, sådan kan det gå, når I skærer ned på gadeplansarbejdet” Fastholdelse af ansvar gennem medansvar; hvis I starter igen, skal I ikke regne med vores (gadeplanarbejdernes) hjælp Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

Nørrebro-urolighederne, februar 2008 Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet Grænsefællesskab Overlapper to eller flere fællesskaber og skaber dermed nye forbindelser og samarbejdsmuligheder mellem de involverede fællesskaber. Kollektive måder at skabe forbindelser, som adskiller sig fra de mere udbredte individualiserede former, hvor det er op til den enkelte unge at mægle på tværs af modsætningsfyldte fællesskaber og sammenhænge. (se Mørck 2006: 258-259) Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet ”Røddernes gadefællesskab Det vilde gadeplansarbejderpraksisfælleskab Det ”etablerede system” Indvandrerfamiliens fællesskab Det vilde socialarbejderpraksisfælleskab Eksemplificer med februar urolighederne Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet Referencer Elholm, Jensen & Mørck (2012). Praksisudvikling og respektproduktion – gennem positiv interpellation og solidarisk kritik. Den positive psykologis metoder - med kritisk diskussion. Dansk psykologisk Forlag. Mørck, L. L. (2011a). Studying empowerment in a socially and ethnically diverse social work community in Copenhagen, Denmark. (pp. 115-137). 'Special Issue - Building Bridges' Ethos, edited by Kontopodis and Newnham. P. Mørck, L. L. (2006). Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering. Roskilde Universitets Forlag. Mørck, L. L. (2010a). Gadeplansarbejdets grænseposition – muligheder og dilemmaer. (pp. 25-29). Vera. Marts, nr. 50. Temanummer ”Udenfor”. Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet Referencer Mørck, L. L. (2010b). Expansive Learning as production of community. In W. R. Penuel & K. O'Connor (Eds.), Learning Research as a Human Science (pp. 176-191). National Society for the Study of Education Yearbook, 109 (1). Nissen, M. (2004). ”Communities og interpellerende fællesskaber”. Berliner, P (red.). Community Psykologi. København: Frydenlund Grafisk, 95-122. Stenum, H. (2008). Drengene med svovlstikkerne: Etnificering og sociale konflikter i Danmark. Kritisk Debat. Downloaded d. 3.11.11 http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=473 Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet