Teorier om muskeltonus og psyke, samt måling af muskeltonus v/ Psykomotorikpædagog, cand. psych., ph.d. Jan Ivanouw Københavns Universitet, Sundhedsvidenskabelige fakultet og Center for Ledelse

Generelt om Muskeltonus og psyke

Muskeltonus og psyke En gammel tanke at muskeltonus kan fortælle om den psykologiske tilstand hos et menneske Muskelspænding som udtryk for stresstilstand og behandlinger for spændinger er kendt i alle mulige kulturer Muskelslapheder er derimod ikke alment erkendt, om end de findes i sproget f.eks. som ´en slap fyr’ At lade hænderne falde slapt ned og give op er dog også en alment kendt reaktion

Muskeltonus og psyke Teori og forskning i muskeltonus og psyke: Gode ideer kan blive til teorier Der er mange teorier inden for området Teorier skal afprøves i forskning Der er meget mere beskeden forskning

Muskeltonus og psyke Basisteori Behandlingsundersøgelser Mange undersøgelser af muskelfysiologi Mange undersøgelser af neurofysiologi Få undersøgelser af muskeltonus og psyke Behandlingsundersøgelser Mange undersøgelser, f.eks. Relaxation therapy Dance therapy

Muskeltonus og psyke Skelnen mellem psykologiske aktuelle tilstande og varige psykologiske egenskaber Aktuelt kan man være mere eller mindre stresset, mere eller mindre koncentreret, mere eller mindre optaget af noget Mere varige er f.eks. personlighedsegenskaber som generel robusthed eller sårbarhed På engelsk kaldet ’state’ versus ’trait’

Muskeltonus og psyke Hvis muskeltonus kan afspejle psykologiske forhold, skal der også være forskellige forhold der kan afspejle aktuelle forhold i modsætning til varige egenskaber (state versus trait) På området er der foretaget undersøgelser af state, men ikke meget af trait Empiriske undersøgelser focuserer typisk på hypertoni (spænding), men ignorerer hypotoni

Muskeltest

Muskeltest Forskellige måder at vurdere muskeltonus Fysiologiske målemetoder ElektroMyoGrafi (EMG) Palpationsmetoder (mærke med fingrene) Observation af holdning Observation af bevægelse Observation af reaktion på palpation

Muskeltest Nogle forslag til muskeltest: Mongini et al. (palpation af hoved og nakke) Lillemor Johnsen (palpation) Bunkan (palpation og observation) Sundsvold (palpation og observation) Lisbeth Marcher (palpation, reaktion på palpation)

Valg af muskeltest Krav til muskeltest: Den skal sige noget vigtigt om personen og behandlingsmulighederne (validitet) Den skal kunne undersøge muskeltonus på en pålidelig og præcis måde (reliabilitet)

Muskeltest Hvorfor palpationsteste muskeltonus? 1. Udvikle en følsomhed i hænderne som kan beskrives med præcise ord 2. Muskler med forskellig tonus skal behandles forskelligt 3. Mønstre af tonus kan sige noget om personens egenskaber 4. Mønstre af tonus kan bruges til at lægge behandlingsplan

Lisbeth Marchers muskeltest Oprindelig beskrevet i 1977 Udviklet på baggrund af Lillemor Johnsens test Anvendt af i undervisningen på psykomotorikuddannelsen Anvendt i enkelte forskningsprojekter Litteratur: Ivanouw (2010a)

Lisbeth Marchers muskeltest Skelnen mellem: Hårdhedsgrad, konsistens Muskelsvar ”Liv” og andre reaktioner i musklen

Lisbeth Marchers muskeltest: Hårdhed, konsistens Den umiddelbare hårdhed og muskelkonsistens som mærkes ved palpation Det fysiologiske grundlag tænkes at være fysisk muskelbrug og træningstilstand

Lisbeth Marchers muskeltest: Muskelsvar Ved palpationen ser man væk fra konsistensen når man registrerer muskelsvar Man kan f.eks. godt registrere et hypotont muskelsvar fra en muskel med hård konsistens Muskelsvaret antages i højere grad at afspejle psykologiske forhold end hårdhed og konsistens Muskelsvaret afspejler relativt længerevarende psykologiske tilstande (i modsætning til aktivitet i muskulaturen)

Lisbeth Marchers muskeltest Oversigt over de 9 muskelsvar: Hyperton og Hypoton muskulatur normal - funktionel Hyperton A1 og Hypoton B1 - førfunktionel Hyperton A2 og Hypoton B2 - førfunktionel Hyperton A3 og Hypoton B3 - ufunktionel Hyperton A4 og Hypoton B4 - ufunktionel

Lisbeth Marchers muskeltest: Normalt funktionelt muskelsvar Musklen føles elastisk uden at skubbe imod hånden. Man kan komme helt ind i musklen (den blokerer ikke). Den følges med hånden ud i samme hastighed, når man slipper, uden at skubbe imod.

Lisbeth Marchers muskeltest: Hyperton førfunktionel A1 Testeren kommer et stykke ind. På det sidste stykke er musklen sejere - langsommere at komme ind i. Den skubber hurtigere ud fra dette sidste (nederste) stykke (evt. hele vejen ud, hvis den er nede i nærheden af en A2 muskel). Men testeren kan komme helt ind i musklen. Det sidste stykke kaldes ressourcestykket p.g.a. dets betydning i behandling.

Lisbeth Marchers muskeltest: Hyperton førfunktionel A1

Lisbeth Marchers muskeltest: Hyperton førfunktionel A2 Når testeren er kommet et stykke ind, stopper musklen hende, men hvis hun bliver ved med at holde hånden der uden at presse (eller også gå ud og gå ind igen), kan hun efter et stykke tid komme længere ind (gå tæt ind til stregen - det sted hvor musklen blokerer – men ikke helt ind på). Den skubber som regel ud mod hånden helt fra starten (overfladen). En hypertoni A2, der er længere nede mod A3 har ressourcestykke liggende højere (mere superficielt) og den er sej helt fra starten. Hvis testeren går hårdt på en hypertoni A2, flytter ressourcestykket sig mere op (superficielt). Forudsat at musklen ikke er sprød Hvis testeren så presser og bliver ved, kan hypertonien slippe helt.

Lisbeth Marchers muskeltest: Hyperton førfunktionel A2

Lisbeth Marchers muskeltest: Hyperton ufunktionel A3 Testeren kommer til stregen og ikke længere, musklen lukker. Der sker ikke noget selvom hun bliver der og holder eller går ind igen.

Lisbeth Marchers muskeltest: Hyperton ufunktionel A3

Lisbeth Marchers muskeltest: Hyperton ufunktionel A4 Musklen stopper testerens hånd helt ude (superficielt). Den føles som en knogle eller et bræt.

Lisbeth Marchers muskeltest: Hyperton ufunktionel A4

Lisbeth Marchers muskeltest: Hypoton førfunktionel B1 Testeren kan komme helt ind i musklen. Musklen er sådan at testerens hånd ligesom kommer lidt hurtigere ind på det første (mest superficielle) stykke, og på vej ud igen er musklen langsommere om at komme med på dette (det mest superficielle) stykke. Der er elasticitet i musklen hele vejen, også mest superficielt. Hvis det er en hypotoni, der er ned mod B2, så er den hurtigere at gå ind i og musklen følger langsommere med ud hele vejen.

Lisbeth Marchers muskeltest: Hypoton førfunktionel B1

Lisbeth Marchers muskeltest: Hypoton førfunktionel B2 Der er ikke elasticitet i det første (mest superficielle) stykke. Man kan behandle lige før (superficielt for) det sted hvor elasticiteten forsvinder. Så kan musklen ændre sig og blive elastisk lidt mere superficielt. Så kan det føles som at musklen kommer længere ud, bliver mere fyldig i hånden

Lisbeth Marchers muskeltest: Hypoton førfunktionel B2

Lisbeth Marchers muskeltest: Hypoton ufunktionel B3 Der er mindre elasticitet end B2 Der sker ikke noget umiddelbart når man prøver at behandle, musklen kommer ikke med ud. Det ændres ikke ved gentagne forsøg eller ved at holde grebet

Lisbeth Marchers muskeltest: Hypoton ufunktionel B3

Lisbeth Marchers muskeltest: Hypoton ufunktionel B4 Føles som at røre ved flødeskum (ikke engang så fast som gele) Ingen elasticitet Musklen kommer slet ikke med ud

Lisbeth Marchers muskeltest: Hypoton ufunktionel B4

Lisbeth Marchers muskeltest: “Liv” i musklen – aktivitet Ud over at mærke musklens hårdhed, konsistens og muskelsvar, kan man i nogle tilfælde mærke forskellige slags aktivitet i muskulaturen under palpation Disse reaktionen tænkes at svare til kortvarige psykologiske tilstande Aktiviteten tænkes at svare til fysiologisk EMG-aktivitet

Lisbeth Marchers muskeltest: “Liv” i musklen – aktivitet: “Prikkende liv” En fornemmelse i testerens fingre af prikkende liv en generel fornemmelse hos testeren af: “hov, her er muligheder for at der kan ske noget hvis jeg bliver her” eller af: “uha, lad mig komme væk før der sker noget”. Hvis man bliver (holder grebet), kan der komme en af de følgende reaktioner

Lisbeth Marchers muskeltest: “Liv” i musklen – aktivitet: Pulseren i musklen Musklen går ud og ind, spænder op og spænder af i en rytme, mens man holder på den Rytmen kan være i takt med personens åndedræt, men behøver ikke at være det

Lisbeth Marchers muskeltest: “Liv” i musklen – aktivitet: Ambivalent reaktion (ja/nej-svar) 1. gang man mærker den stopper den, som en A2 2. gang man mærker den, stopper den måske højere oppe og så måske 3. gang stopper den længere nede igen

Lisbeth Marchers muskeltest: “Liv” i musklen – aktivitet: Ambivalent reaktion (ja/nej-svar)

Lisbeth Marchers muskeltest: “Liv” i musklen – aktivitet: Nej-svar Musklen spænder op imod hånden (hyperton nej-reaktion) Det kan ske mens man holder på den eller den kan have ændret sig fra 1. til 2. gang man rører ved den. Hvis det er en hypoton, trækker den sig i stedet mere tilbage Mærkes, når man har hånden inde ved det sted, hvor stoppet i musklen (hyperton) eller elasticiteten forsvinder (hypoton). Nej-svar kan komme mens man holder på musklen, men kan også komme næsten før man har rørt ved musklen. Det føles som om klienten aktivt og bevidst skubber hånden væk, men ofte er reaktionen ikke klienten bevidst.

Lisbeth Marchers muskeltest: “Liv” i musklen – aktivitet: Nej-svar

Lisbeth Marchers muskeltest: “Liv” i musklen – aktivitet: Tendens til nej-svar Som et nej-svar, men det kommer langsommere Der er en glidende overgang mellem dette svar og så det ambivalente ja/nej-svar.

Lisbeth Marchers muskeltest: Situationspræget muskeltonus Situationsspænding Uoverensstemmelse mellem muskelsvar og “liv” i musklen Er musklen hård og blokerer som en A3, men alligevel giver testeren en fornemmelse af prikkende “liv”, og personen desuden giver andre svar (åndedrætsændring, uro, andre muskler begynder at vise tegn på “liv”), som er almindelige ved behandling af A1- eller A2-muskulatur, så betegnes den ikke som en A3, men som en situationsspænding Erfaringsmæssigt forekommer sådanne muskeltonusændringer i forbindelse med aktuelle stress-situationer for personen og muskulaturen vil mærkes som en A2 (eller sjældnere A1), når den stressende situation er overstået

Lisbeth Marchers muskeltest: Situationspræget muskeltonus Situationshypotoni Er musklen blød og ikke kommer med ud, som en B3, men alligevel føles levende og der kommer andre svar fra personen (åndedrætsændring, uro, andre muskler viser tegn på “liv”, musklen føles øm), så betegnes den ikke som en B3, men som en situationshypotoni Ved ophør af den stressbetonede situation vil musklen kunne komme til at føles som en B2 eller sjældnere B1).

Lisbeth Marchers muskeltest: Sprød spænding En A3 hvor man har fornemmelsen af: 1. Den kunne finde på at slippe - forsvinde lige pludselig - en fornemmelse som at holde på en æggeskal: hård, men kan knække. 2. Der føles ikke liv i den.

Teori og forskning vedrørende muskeltonus og psyke

Palpationstest versus EMG Mange undersøgelser sætter helt forenklet lighedstegn mellem EMG og muskeltonus EMG viser aktivitet i muskler, f.eks. når man bevæger sig Pilotstudier viser at EMG svarer til testerens oplevelse af aktivitet i muskulaturen, specielt pulseren, altså aktuelle tilstand (state) Muskelsvar er derimod stabile over tid og afspejler varige egenskaber (trait)

EMG-gradient og koncentration

EMG-gradient og følelsesintensitet

Differentieret EMG i muskelgrupper

Forsøg med EMG og palpation Samtidig registrering af EMG og palpation af henholdsvis førfunktionel (A2) og ufunktionel (A4) muskelgruppe viser: Der er ikke EMG-aktivitet i nogle af musklerne ved start i hvile Efter at have behandlet muskulaturen et stykke tid oplever testeren ”liv” i muskulaturen ved A2-, men ikke ved A4-muskulaturen Samtidig med at testeren oplever ”liv” registreres EMG fra muskulaturen Litteratur: Ivanouw (1992)

Hypoteser om muskeltonus og psyke 1 Psykoanalytisk teori: Hypertoni svarer til fortrængningsmekanismen Wilhelm Reich: Muskelpanser Hypotoni svarer til det fortrængte indhold Lillemor Johnsen

Hypoteser om muskeltonus og psyke 2 Handleteori: Pulseren i muskulaturen svarer til aktuel koncentration om en opgave Situationspræget muskulatur svarer til aktuelle igangværende projekter Hypertoni svarer til længerevarende uafsluttede projekter Hypotoni svarer til vigtige opgivede projekter som ikke er gennemlevet

Hypoteser om muskeltonus og psyke 3 Behandling af muskulaturen: Muskler med førfunktionelle muskelsvar er modtagelige for behandling Muskler med ufunktionelle muskelsvar er ikke modtagelige for behandling Ændringer i personens psykologiske tilstand kan give ændringer i muskeltonusbilledet, herunder ændring af ufunktionelle muskelsvar

Muskeltonus og psykologiske afvigelser Hypoteser om sammenhænge: Hypertoni er udpræget hos overkontrollerende patienter Hypotoni er udpræget hos underkontrollerede, jeg-svage patienter, herunder borderline og psykotiske Empiri fra psykiatriske patienter Jo højere grad af psykopatologi, jo mere afvigende (ufunktionelle) muskelsvar, både hyper- og hypotone Litteratur: En række undersøgelser af Marit Sundsvold

Muskeltonus og psykologiske afvigelser 53 personer med suicidalforsøg: Mange meget hypertone og hypotone muskler Ptt med overvægt at hypotonier havde signifikant flere gennemførte selvmord Ptt med overvægt at hypotonier havde signifikant højere cortisolniveau Almen viden: Cortisol er forbundet med fasen med opgivelse og lammelse efter stress Litteratur: Gyllensten (1997)

Hypoteser om tonusmønstre Der findes en række teorier om hvorledes afvigende muskeltonus i bestemte muskler har sammenhæng med bestemte psykologiske problemer Udviklingshypotesen kæder bestemte muskelgrupper og problemer i bestemte psykologiske udviklingsfaser sammen Funktionshypotesen kæder psykologiske problemer sammen med de muskelgrupper der indgår i de problematiske handlinger

Udviklingshypotesen Særligt formuleret af Lillemor Johnsen Hypoteserne bygger på de psykodynamisk beskrevne udviklingsfaser Der er ikke foretaget empiriske undersøgelser af hypoteserne

Funktionshypotesen Der er en række forskellige udgaver af hypotesen Der er forskning som viser sammenhænge mellem visse muskelgrupper og visse psykologiske problemer

Differentieret EMG-aktivitet Under et forsøg med samtaleterapi foretages løbende registrering af EMG fra biceps og fra inderlårsmuskler Under samtale om emner med underliggende aggressive temaer er der EMG-aktivitet i biceps, men ikke inderlår Under samtale om emner med underliggende sexuelle temaer er der EMG-aktivitet i inderlår, men ikke biceps Litteratur: Malmo (1975)

Behandling efter muskeltest

Behandlingsprincipper 1 Det generelle mønster af muskelsvar i kroppens muskler kan henvise til klientens generelle psykologiske struktur: Grad af eventuel psykopatologi Grad af kontrol og stresstolerance Denne viden kan bruges som baggrund for valg af pædagogiske og behandlingsmæssige interventioner

Behandlingsprincipper 2 Muskelsvarene i de enkelte muskelgrupper kan anvendes ved valg af behandlingsgreb Der kan anvendes forskellige greb ved forskellige grader af hyper- og hypotone muskelsvar Der kan anvendes forskellige greb til henholdsvis at hæmme eller fremme at klienten bringes i kontakt med psykologiske problemstillinger og følelsesmæssige oplevelser

Muskeltest 1

Muskeltest 2

Fremtidsperspektiver 1 Mere forskning er ønskelig Basisforskning om muskeltonus og psyke Forskning i videreudvikling af muskeltest De anvendte registreringskategorier og reliabilitet af resulterende skala Værdien af testen til at forudsige klientens egenskaber og prognose (validitet af testen) Inddragelse af observationsdata sammen med palpation Forskning i forskellige undervisnings- og behandlingsmetoder ud fra teorierne om muskeltonus og psyke

Fremtidsperspektiver 2 Uddannelse i muskeltest Fortsat uddannelse af psykomotorikere i at kunne foretage og anvende muskeltest Løbende videreudvikling af undervisningsmetoder i uddannelsen af muskeltestning Videreudvikling af anvendelse af muskeltest til planlægning af psykomotoriske interventioner Løbende inddragelse af forskningsresultater i undervisningen

Litteratur Bunkan, B. et al. (2003). Palpation of Skeletal Muscles: A Psychometric Evaluation of the Muscular Items of the Comprehensive Body Examination. Journal of Musculoskeletal Pain, 11(1), 21-30. Gyllensten AL, et al. (1997) Psychomotor functioning in suicide attempters. An explorative study using the Resource Oriented Body Examination of Bunkan. Nordic Journal of Psychiatry, 51,193-200. Ivanouw, J. (1992). Kroppen og det ubevidste - nogle aspekter af forholdet mellem muskeltonus og psyke. Psyke og Logos, 99-113 Ivanouw, J. (2010a). Problemstillinger i forbindelse med kropsterapi. København: Eget forlag. Ivanouw, J. (2010b). Betragtninger over muskeltonusforhold under handleforløb. København: Eget forlag Johnsen, L. (1975) Integrert respirationsterapi. Oslo: Universitetsforlaget. Malmo, R.B. (1975) On emotions, needs and our archaic brain. New York: Holt Mongini F (2004) Muscle tenderness in different headache types and its relation to anxiety and depression. Pain, 112, 58–63.

Webside www.muskeltonuspsyke.dk Her ligger ovennævnte litteratur af Ivanouw, forskellige kursusmaterialer og denne PowerPointpræsentation