Forebyggelseskonference Hvordan sikrer vi borgeren et reelt frit valg Forebyggelseskonference Hvordan sikrer vi borgeren et reelt frit valg? Fællessalen, Christiansborg 1. november 2012 Torben Jørgensen, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Formand for Dansk Selskab for Folkesundhed

Sundhedsråd 600 gram frugt/grønt Fisk flere gange om ugen Kartofler, ris, pas, fuldkorn Spar på sukkeret Spar på fedtet – især det mættede Spis varieret Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv Genstandsgrænser (14/21  14/7) Undgå rygning Reducer saltet

Hvordan står det til?

Hvad nu hvis bogerne fulgte sundhedsrådene? De ville ryge mindre, drikke mindre, spise mindre sukker, fedt og salt og køre mindre i bil – men hvad betyder det?  mindre salg  mindre produktion  mindre indtjening Det er dele af industrien ikke interesseret i Bevare markedsandele Det er der ikke noget mystisk i!!

Har vi glemt industrien? Borgeren Myndig-hederne Industrien I et komplekst moderne, samfund er der et samspil mellem personlige valg, sundhedsmyndighedernes ønske om at spare på sundhedsudgifterne samt industriens interesse i at tjene penge

Det handler om at sætte ”default” rigtig og ”nudge” pc-verdenen Defaults anvendes til at forenkle brugerens valgmuligheder og dermed til at sikre, at et edb-system kan fungere uden alt for stor indsats fra brugeren. Sundhedsadfærd Forenkle brugerens valgmuligheder, så flertallet vil vælge den vare, som de egentlig ville have valgt (sundt eller usundt), hvis de havde haft tiden til nærmere overvejelse. Resultat Man puffer blidt folk i den retning man (myndigheder eller industri) ønsker (”nudging”)

Hvordan fremmer industrien deres salg? Public relations og reklamer Lobbyisme  påvirke lovgivning Sår tvivl om videnskabelige resultater Fører retssager Taler om ”nanny state” og ”big government” Men det er ikke fordi industrien er uansvarlig, den er meget ansvarlig …. over for sine aktionærer

Oplysning til borgeren Borgeren skal ændre vaner Industrien Reklamer Sundhedsmyndigheder Husk at leve sundt Borgeren skal ændre vaner Hver gang myndighederne bruger 1 kr. på oplysning, så bruger industrien 7-10 kr. på reklamer

”I believe that nicotine is not addictive” Direktørerne for de 7 største tobakskompagnier i USA sværger under ed i senatet (15. april 1994): ”I believe that nicotine is not addictive” 30 år tidligere 1963, Addison Yeaman, direktør i Brown and Williamson (én af de 6 største tobakskompagnier i USA) skriver i internt notat: ”Moreover, nicotine is addictive. We are then in the business of selling nicotine, an addictive drug…” www.tobaccodocuments.org

”Tvivl er vores produkt” Så tvivl, så ved folk ikke hvad de skal tro Eksempler: Fødevareindustrien betaler forskere der ‘beviser’ at mættet fedt og sukker ikke giver hjertesygdom Saltindustrien sår konstant tvivl om bivirkninger af salt Tobaksindustrien bestiller oversigtsartikler som viser at passiv rygning ikke er skadeligt

Sagsanlæg Sodavands industrien lægger sag an mod New York City som vil maximere bægerstørrelsen (The US soda war) Tobaksindustrien lagde sag an mod den australske regering da de vil lave ens cigaretpakker I London lagde junk-food industrien sag an mod et distrikt som ville fjerne forretningerne fra skoleområder Ofte taber de – men tiden går

Er sundhed et reelt frit valg? Er det borgeren som har bestemt – ud fra en velovervejet beslutning - at nu vil de leve usundt, så de kan få kroniske sygdomme? Eller er det små og langsomme ændringer i samfundsstrukturen støttet af industriers legitime(?) interesser i at øge omsætningen, som har fået os til at spise flere kalorier (sukker og fedt), fjernet bevægelsen i hverdagen og bibeholdt et højt forbrug af alkohol og tobak?

Strukturel strategi Myndighedernes eneste mulighed for modspil Den strukturelle strategi griber direkte ind i dagligdagen, så den guider flertallet i den retning sundhedsmyndighederne (og mange borgere?) finder rigtigst  færre sygdomme Internationalt niveau (WHO, EU, WTO) Rekommandationer, bestemmelser, støtteordninger Fx: hvad skal produceres? Nationalt niveau Økonomi (afgifter og subsidier) Påbud/forbud (fx rygeloven) Reguleringer (fx saltreduktion i fødevarer) Lokalt/regional niveau Lokale politikker (fx mad-bevægelse i skoler, kantinemad) Reguleringer (byrummet) Potentiale til at halvere fx hjertekarsygdom Jørgensen T, EJPC 2012; Mozaffarian D, Circulation 2012

Populationsbaseret strategi En lille ændring i sygdomsrisikoen i hele befolkningen kan føre til en større reduktion i sygdomsbyrde end en stor ændring blandt de, som allerede er i høj-risiko Højrisikostrategi Klinisk behandling God Dårlig Sundhedsadfærd

Prisregulering af fødevarer Dokumenteret effekt Målet? at fremme køb af sunde varer Vel ikke flere indtægter til staten?? Der bør være en overordnet plan Skat på sukker, fedt, salt og junk food Subsidier på frugt, grønt, fisk, nødder Lad økonomien balancere Informer om rationalet Mest acceptabelt for befolkningen? Mytton BMJ 2012

Individets frihed? I dag har vi ikke en reel frihed Vi lever i et komplekst samfund med mange spillere på banen, som vil påvirke os Svært at gennemskue (fx skjult fedt, sukker og salt) For simpelt at spørge om Staten eller industrien skal bestemme Det handler om en balance? For at sikre et reelt frit valg for borgeren, må sundhedsmyndigheder sikre en sund ”default” og på den måde balancere industriens erhvervede rettigheder. Industrien ikke ansvarlig for folkesundheden Men hvorfor slå folk ihjel før tiden? Længere liv  mere køb

Konklusion Skal usunde vaner bekæmpes med pisk eller gulerod og er det samfundets eller individets opgave at kæmpe kampen? Myndighederne skal sætte nogle rimelige sunde rammer Fælles ansvar for politikere, myndigheder og folkesundhedspersoner Industriens indflydelse skal balanceres Det meste af befolkningen vil flytte sig lidt i den rigtige retning fald i forekomsten af kroniske sygdomme Det skal fortsat være muligt at vælge usundt, men det skal ikke være default

Tak for opmærksomheden