Kapitel 3 Problemstillinger Håndtering af store datamængder Overbliksprocessen SPLøK-modellens faser Analyseprocessen Beslutningsprocessen Kreative arbejdsprocesser Beslutning under usikkerhed

Problemstillinger bekymringer problemer beslutninger muligheder Du skal opfatte ordet problemstillinger i bred forstand. Det kan være: bekymringer problemer beslutninger muligheder målkonflikter overvejelser begivenheder symptomer udfordringer overraskende resultater

Håndtering af store datamængder Hvad handler casen om? Hvilke data er til rådighed? Hvordan er data organiseret? Hvilke problemstillinger springer i øjnene ved 1. øjekast? Hvilke problemstillinger synes at være interessante? Overbliksprocessen Udpeg televante og interessante problemstillinger. Gennemfør detaljerede analyser. Find alternative løsninger af problemet. Risikovurder alternativerne. Vælg alternativ under givne forudsætninger. Analyseprocessen

Overbliksprocessen På det generelle plan har overbliksprocessen fire formål: Den fører dig hurtigt ind i casen. Den giver dig mulighed for hurtigt at vurdere sværhedsgraden og hvor lang tid, der skal bruges på løsning af casen. Den hjælper dig til at beslutte, om du har behov for ekstra hjælp. Dvs. læse teori, genopfriske nogle analyseværktøjer eller at læse supplerende stof, før du går i gang med at tackle den detaljerede analyse. Den sparer tid ved at sætte fokus og retning på dine løbende detaljerede analyser og løsningsforslag.

Overbliksprocessen I overbliksprocessen skal du orientere dig om casens indhold og omfang. Det kan du gøre ved at følge disse fem trin: Trin 1: Læs menupunkter Trin 2: Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvornår? Hvordan? Trin 3: Skimme det resterende materiale Trin 4: Udarbejde skitse til virksomhedsbeskrivelse og SWOT-analyse Trin 5: Strategi for det videre arbejde

Overbliksprocessen Trin 1: Læs menupunkter

Trin 2: Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvornår? Hvordan? Overbliksprocessen Trin 2: Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvornår? Hvordan? Husk at vurdere: hvad problemstillingen betyder for virksomhedens overlevelse om problemstillingen er et velegnet grundlag for yderligere analyser og debat.

Overbliksprocessen Trin 3: Skimme det resterende materiale Trin 4: Udarbejd skitse til virksomhedsbeskrivelse og SWOT-analyse Trin 5: Strategi for det videre arbejde Bemærk, at du på dette tidspunkt ikke har printet noget ud! Gruppen bør konkludere: Hvad I er enige om? Hvilke problemstillinger synes at være interessante? Hvilke teorier skal anvendes? Hvad vil I vide mere om? Hvordan finder I flere informationer? Sammenfatning af overbliksprocessen Mindmap

Analyseprocessen Analysemodeller Gem alle notater Analysemodeller Output-modeller, som specificerer resultater, du skal nå frem til. Disse modeller er ofte opdelt i faser, hvor resultatet af foregående fase får indflydelse på resultaterne i de efterfølgende faser. Procesmodeller, som specificerer, hvordan du arbejder i faserne i output-modellerne.

Analyseprocessen SPLøK

Analyseprocessen Forklaring: SPLøK- modellen: Symptom Problem Løsning Et symptom er det, man får øje på. F.eks. kommer en mand til lægen. Han kan ikke støtte på det ene ben og har ondt i benet. Det er symptomer på problemet: Han har brækket benet. Problem Et problem er det, man kan gøre noget ved. Manden kan ikke stå, og han har ondt. Han har brækket benet. Et problem kan vise flere symptomer. Et symptom kan stamme fra flere problemer. Det er i denne fase, du skal anvende din ekspertise: Viden om teorier og erfaringer med lignende problemer. Løsning Gips! En handling, der får problemet til at forsvinde. Bemærk: Havde lægen kun set symptomet ”ondt i benet”, havde han måske givet en smertestillende indsprøjtning. Det havde ikke løst problemet. Det havde løst symptomet! Symptombehandling er ingen løsning – problemet er der stadig og vil give nye symptomer. Konsekvens Ordet konsekvens betyder noget, der følger af noget andet. Hvad sker der, når man løser problemet? Man er nødt til at overveje, om man skaber nye problemer, når man bruger løsningen. Man kan kalde det bivirkninger af medicinen. Måske er bivirkningerne så store, at man vælger ikke at bruge løsningen.

Analyseprocessen Arbejdsmetoder Nogle problemer har flere symptomer. Nogle symptomer hører til flere problemer ad gangen. Nogle problemer kan have flere mulige løsninger. Nogle løsninger løser flere problemer på én gang. Nogle løsninger har flere konsekvenser. Nogle konsekvenser kan stamme fra forskellige løsninger.

Analyseprocessen Skemamodellen Opdel et A4-ark i fire kolonner (Se f.eks. Figur 3.4) Find symptomer. Skriv dem i første kolonne. Find problemer. Skriv dem i næste kolonne. Forbind symptomer og problemer med pile. Udarbejd løsninger (se side 68). Skriv dem i næste kolonne. Forbind problemer og løsninger med pile. Find konsekvenser af de forskellige løsninger. Skriv dem i sidste kolonne. Forbind løsninger og konsekvenser med pile.

Analyseprocessen SPLøK-modellens faser Husk, at problemer skal opfattes bredt som bekymringer, beslutninger, muligheder, begivenheder, udfordringer, målkonflikter eller overraskende resultater. De kan være akutte og påtrængende, og de kan være strategiske, taktiske og/eller operationelle.

Analyseprocessen SPLøK-modellen indeholder en række overgange, og bag hver overgang gemmer sig en analyse: Fra symptom til problem Fra problem til løsning Fra løsning til konsekvens

Beslutningsprocessen Observation: Du konstaterer, at der er et problem. Idéformulering: Du får ideer til, hvordan problemet kan løses. Alternativer: Du formulerer alternative måder at løse problemet på. Vurdering og valg: Du vurderer (beregner) konsekvenserne af at vælge det ene alternativ frem for det andet. På baggrund af de opstillede beslutningskriterier og vurderingerne vælges det bedste alternativ. Udfør: Du gennemfører (implementerer) din beslutning.

Beslutningsprocessen Observation – Se Idéformulering – Tænk Alternativer – Tænk Vurdering og valg – Planlæg Implementering – Udfør Feedback

Kreative arbejdsprocesser Reflekter … Reflekter …

Kreative arbejdsprocesser Se efter fakta (kendsgerninger), begivenheder, antagelser med videre. Tænk Tænk på basis af det sete. I den kreative fase handler det om at bruge kendte teorier og redskaber til formulering af ideer til løsning af de sete problemstillinger. Planlæg Planlæg betyder at "regne" på alternativerne for at kunne vælge de bedste løsningsforslag til aktionsplanen. Udfør Udarbejdelse og gennemførelse af den valgte aktionsplan. Reflekter Tænk nærmere over jeres beslutning. Hvis den er god, så er det o.k., ellers må I starte forfra for at finde en bedre løsning på problemet.

Beslutning under usikkerhed Hvilke informationer har jeg reelt brug for? Hvorfor er det afgørende nødvendigt at få dem? Hvor kan jeg finde dem? Hvem har dem? Må jeg kontakte dem? Hvor megen tid vil det tage at få dem? Hvis jeg får dem, hvilken forskel vil der så være på mine beslutninger med eller uden disse informationer?

Beslutning under usikkerhed Forskellige antagelser skal behandles på forskellige måder. Kontekst-antagelser Hvis du f.eks. i casen kan se, at du har rollen som indkøber for en stor virksomhed, vil det være hensigtsmæssigt at antage, at indkøbsafdelingen er rimelig stor og ikke et en-mandsforetagende, og at det er mest sandsynligt, at du refererer til indkøbschefen. Generelt må det dog antages, at du ikke behøver at skrive dette i besvarelsen, fordi det må anses for at være det mest sandsynlige for enhver. Normal virksomheds- opfattelse Der er tale om en hel række antagelser, som må betragtes som normale virksomhedsopfattelser, hvorfor emnet måske ikke er behandlet i casen. F.eks. er det normalt, at virksomhedernes finansielle situation er o.k., hvis dette emne ikke er behandlet i casen eller bygger på den forudsætning, at virksomhedens finansielle situation er blevet behandlet i den undervisning, der er gået forud for casearbejdet. Beslutningskriterie- antagelser Hvis du f.eks. står over for at skulle beslutte at anskaffe ny hardware, kan det være nødvendigt at gøre opmærksom på, at investeringen skal tilbagebetales, inden der er gået tre år. Dette kan have betydning for, om du vil outsource eller købe computerne. Hvis-Så-antagelser ”Hvis jeg gør dit, så vil det medføre dat”. Denne type antagelser bruges ofte i forbindelse med valg af den bedste begrundelse for en handling eller i forbindelse med udarbejdelse af aktionsplaner. Hvis-Så-antagelser gør det nødvendigt at diskutere for og imod: ”Hvis det virker, så er det fint, hvis det ikke virker, så er der noget, der må gøres”. Den ”perfekte person”- antagelse Sandsynligvis er denne den mest farlige og mindst nyttige antagelse. F.eks. ”Jeg vil fyre direktøren og ansætte den perfekte person til at løse problemet med succes”. Løsningsforslagene vil som regel ikke være mulige at gennemføre. Dette er den mest farlige form for antagelser, fordi den giver dig mulighed for at antage, at problemet ikke eksisterer. F.eks. får du en opgave, der går ud på, at du skal analysere et problem i både teori og praksis. Hvis du så antager, at praksis svarer til teorien, så har du fjernet problemer vedrørende praksis, og du vil kun løse den halve opgave.