Dialogisk læsning Hvorfor og hvordan.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Gammelheds-Philosophy
Advertisements

KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Hej. Jeg hedder Ronja, og jeg har fået en gynge i julegave.
At bruge disse to ord rigtigt
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Verber/Sagnir Hvordan bøjes de?.
Gode råd i forbindelse med mundtlig eksamen
Værktøjer/tips og tricks - til implementering af ændringer i egen organisation Hvorfor benchmarking/evaluering Er der nogen, der ved, hvorfor vi laver.
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Børns udvikling – et fokus på børn og sprog
Læringshistorier Og pædagogisk praksis.
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
Det svære liv i en sportstaske
Børnemiljøvurdering 2013 Trinitatis Menigheds Børnehus
Læringsstile og lektier
Afrejsebriefing 2013 Mødet med det fremmede
Roskilde Tekniske Skole
Dialogisk læsning.
Adoptivbarnets møde med daginstitutionen. Institutionsstart.
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Klik for næste billede eller vent 30 sek. Rando i skole!
Er mit barn klar til skolestart ?
Arbejdspladsudvikling
De sidste undervisningstimer
Hvordan får jeg lagt First Class programmet ind på min egen computer ??? De følgende sider er en lille anvisning på, hvordan du selv kan installere programmet.
Sofies dejlige dag.
I NABOSKABET.DK Børn og Unge. Naboskab i forskellige højder  Integration og sammenhængskraft i boligområdet handler ikke kun.
Børn og sorg - og sprældøde døde
Sprogpakken Forældresamarbejde.
Børnehaveklassen Velkommen til Hunderupskolen.
At skabe den livsnære samtale David Viftrup. Kristne venner Relation til præst Kristne aktiviteterBibelenÆgtefælle BørnForældre Resarch by John Finney,
Sprogpakken Forældresamarbejde.
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
Sprogtilegnelse d Ida Marie Holm.
Dialogisk læsning – Eksempler på spørgsmål
Hvordan kan man støtte sit barn i at blive skoleparat
Eksamen Fokus på mundtlig eksamen, men siger lidt om skriftlig også…Dagen før, eksamensdagen, roller skr. Eksamen.
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
mine observationer Filmanalyse af OK Gloser til filmen
Amy følte sig ikke rask, da hun gik i skole
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Gymnasietid Lektielæsning Læringsstile. Lektielæsning Hvad er god lektielæsning? ◦ Man når at lave det, man har planlagt (realistisk planlægning) ◦ Man.
Projektlederens rolle(r)
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Videreudvikling af ide 2&2
Problemer eller udfordringer.
Krudtuglerne Krudtuglerne Krudtuglerne består af førskolebørn, dvs. de børn som skal i skole næste år. Personalet består af 1 pædagog og 1 medhjælper,
Den anerkendende interviewform
Dialogisk læsning Fokuseret indsats.
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
Sprogets legeplads Sprogudvikling Højtlæsning og billedbøger
At tale om sexualitet.
Skoleparathed Sunds skole.
Lærings- og praksisfortælling
Anne Mette Rosendahl Rasmussen
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
HJÆLP TIL FAMILIER Lavet af: Sofie, Daniel G, Amr, Sophia.
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
SCA-øvelse: IND Instruktion: Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset).
Børns sprogtilegnelse Hvordan arbejder vi med børns sprog i Vejen Kommune?
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
-GIV SPROGET VOKSEVÆRK Gyldendals 5. maj KORT OM MARY FONDEN OG BAGGRUNDEN FOR LÆSELEG.
Præsentationens transcript:

Dialogisk læsning Hvorfor og hvordan

Forskningsmæssige konklusioner Dialogisk læsning er: særlig effektiv med hensyn til at øge det ekspressive og det receptive ordforråd og de narrative kompetencer. en effektiv generel interventionsform over for alle børn uanset socioøkonomisk status, selv om man kan være nødt til at øge graden af intervention overfor børn fra ressourcesvage familier.

Forskningsmæssige konklusioner Dialogisk læsning er effektiv over for børn med sproglige forsinkelser, hvis hyppigheden af interventionen øges og tilpasses børnene. udviklingsmæssigt passende med børn fra 2 til 6 år. Selv om mest forskning indenfor dialogisk læsning har handlet om de 4 - 6-årige børn, har undersøgelser vist positive resultater for både 2- og 3-årige børn. Dialogisk læsning er altså ikke for kompliceret for selv små børn og kan anvendes fra en meget tidlig alder.

Forskningsmæssige konklusioner Dialogisk læsning er kan anvendes af både pædagoger og forældre. Og effekten er endda ofte størst, når det er forældrene, der læser. virker bedst, hvis den både anvendes i daginstitutionen og i hjemmet, specielt når det gælder socialt udsatte børn. Det er vigtigt, at dialogisk læsning er et led i en koordineret indsats i børnehaven, da det er umuligt at sikre, at alle børn vil få læst dialogisk derhjemme.

Forskningsmæssige konklusioner Dialogisk læsning Med hensyn til instruktion i dialogisk læsning har litteraturen vist, at det er nemt for forældre og pædagoger at lære at læse dialogisk.

Sproglig handleplan Når dialogen skal målrettes det enkelte barns sproglige forudsætninger, kan skemaet fra sprogvurderingerne være en hjælp til at få overblik over udfordringerne.

Dialogisk læsning Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved at udfordre og engagere. Resultatet er bedre sprogfærdigheder og et større ordforråd

Følg børnenes spor

Principperne Læs bogen op - klart, tydeligt og levende - det skal være en fornøjelse for både dig og børnene Læs bogen færdig, men vær åben for spørgsmål undervejs Når der opstår spørgsmål, skal de besvares Brug børnenes nysgerrighed til at komme tilbage på bogens spor igen: ’Hvad tror I, der sker i bogen nu?’ Vent på barnets svar  

Skab en forventning Vis bogens forside og bagside Stil spørgsmål: ”Hvad tror I bogen handler om?” ”Hvem er mon med i bogen?” Fortæl, hvem der har skrevet og tegnet bogen Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål

Børn bemærker andet end voksne Stil åbnende spørgsmål Lyt til børnenes svar Stil spørgsmål som: ”Gad vide hvorfor…?” Vend tilbage til bogen ved at bruge børnenes nysgerrighed: ”Hvad tror I, der sker i bogen nu?”

Udvid og forklar Udvid viden og ordforråd ved at gentage med andre ord Brug gerne tilføjelser Undgå at rette direkte Lad børnene vise, de er interesserede, før de får mere at vide

Brug kendt viden Relater til noget, børnene kender Brug hverdagen

Leg med sproget Leg med lyd Leg med rim Leg med motiver Leg med bogens univers

Dialogisk læsning er et fælles anliggende

Planlægning SPØRGSMÅLSTYPE DEN VOKSNE MULIGE SVAR FRA BARNET EVALUERING AT GÅ VIDERE MED MÅDER AT UDVIDE DIALOGEN Hv-   Hvilken slags sko bruger Axel? Det ligner løbesko! Barnet kender ordet løbesko. Brug dette svar til at differentiere ’sko’ og ordforrådet omkring sko. Ja, det ligner løbesko, der er snøret med snørebånd. Hvad er det Axels far gør med snørebåndet? Han binder en knude! Barnet kender ordet knude. Brug svaret til at definere ’knude’ og sig: Ja, han binder snørebåndene, først sløjfen, så knuden! Hvad er det, der ligger på gulvet ved siden af Axels far? Det er en taske og blyanter! Udvid ordforrådet med ordet ’mappe’ og sig: Ja, der ligger jo en mappe og to blyanter på gulvet. Hvad tror du, faren bruger mappen til? Min moster har en mappe. Hun arbejder på et kontor. Her udviser barnet i hvert fald en delvis forståelse for ordet. Gå videre: Ja, der er nogle mennesker, der bruger en mappe til at have de ting i, de skal bruge på arbejde. At runde af ved at vende tilbage til bogen Se, der er også en postkasse. Hvad skal Axel bruge til at åbne den? En nøgle! Udvid svarmuligheden. Ja, der ligger en nøgle på gulvet ved siden af Axel. Åbne spørgsmål Hvad tror du, Axel vil med nøglen? Gemme den et sted. Udvid med detaljer. Brug det etablerede ordforråd. Ja, jeg tror, du har ret. Han vil finde et godt sted til nøglen. Tror du, han vil gemme den i sin lomme?

Planlægning (fortsat) SPØRGSMÅLSTYPE DEN VOKSNE MULIGE SVAR FRA BARNET EVALUERING AT GÅ VIDERE MED MÅDER AT UDVIDE DIALOGEN Åbne spørgsmål Hvor er postkassen henne? Nedenunder. Udvid med detaljer. Brug nye ord. Ja, han går ned ad trappen til stueetagen. At genkalde sig handlingen Kan du huske, hvad der skete med Axel og hans ven på vej til postkassen? De havde det sjovt! Brug tilføjelser og flere spørgsmål for at få barnet til at fortælle mere. Hvad skete der først? Kan du huske, hvad de fandt i den låste postkasse? Hvad gjorde de med brevene? Hvad skete der så? At gå videre ud fra bogen Axel er stor nok til at hente posten for sin far. Hvad gør du, når du hjælper mor og far? Henter posten Opmuntr barnet til at fortælle mere om processen med at hente post. F. eks. Hvor er postkassen henne? Skal man have overtøj på, hvis det er udenfor? Hvor henter du posten? Går du nedenunder ligesom Axel? Er der andre ting, du hjælper med? Kender du nogen, der bor i et højhus? Min onkel gør Få barnet til at tale om fordelene ved at bo i en beboelse med mange naboer. Fortæl mere om det højhus. Er der en legeplads?

Planlægning (fortsat) SPØRGSMÅLSTYPE DEN VOKSNE MULIGE SVAR FRA BARNET EVALUERING AT GÅ VIDERE MED MÅDER AT UDVIDE DIALOGEN At gå videre ud fra bogen Axel og hans ven har det sjovt. Hvad laver du sammen med dine venner, når I har det sjovt? Vi griner, og vi leger på legepladsen. Få barnet til at fortælle mere om, hvad de foretager sig. Udvid samtalen til også at handle om familien. Hvad kan du godt lide at lege på legepladsen? Hvornår har du det sjovt sammen med mor og far? Åbne spørgsmål og genfor-tællende spørgsmål Nu har vi læst bogen, fortæl hvad der skete til sidst. De fik et brev. Få barnet til at komme med flere detaljer. Supplér detaljerne. Ja, de hentede brevet. Hvad gjorde de med det? Åbne spørgsmål som kan skabe forbindelser Hvad følte Axel i begyndelsen? Han var lidt spændt Få barnet til at relatere til egne erfaringer Kan du huske, hvornår du sidst var spændt på noget?