De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer

Advertisements

Læringens fundamentale processer
Portfolioeksamen Studieområde 2
AT opgave 2014 Mad og Mennesker
”Den røde tråd” - overgange i naturfagsundervisningen
Fysik/Kemi i samspil og udvikling Vejle Peter Norrild
Handler om naturvidenskab
Progression i samfundsfag
Hvad er videnskab? - videnskabsteori i relation til projektarbejde
Metode i AT Religion.
Undervisningsplanlægning
Prøveformer og evaluering af kompetencer i biologi
3/1 – 15/1: Synopsis og AT-eksamen
Udvikling af informationskompetencer hos folkeskoleelever i 9. klasse
Retorik og eksamen - den mundtlige eksamen i samfundsfag
Faglig læsning 2.
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Naturvidenskabeligt Grundforløb
Hvad er et produkt i faget teknologi - og hvorfor?
En dansk personlig kommentar til forslag til læreplan i naturfag og til fysikk 1 og 2 Albert Chr. Paulsen, IMFUFA, Roskilde Universitet.
Velkommen! Til projektseminar på ferskvandscentret marts 2008 ___________________ Udviklingsprojekt Invention og Innovativ Naturvidenskab i teknologiundervisningen.
Karl Henrik Flyums model
Faglige mål for AT – forskellige metoder til komplekse problemer
Præsentation til opstartsmøde for projektledere 12. oktober 2010.
Inquiry Based Science Education - IBSE
Problemstilling Hvordan tilrettelægges et læringsforløb der understøtter lærens kompetenceudvikling ved implementering af ipads i undervisningen Lærerne.
Fra sanseindtryk til fagudtryk
Inquiry Based Science Education
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
Fagdidaktisk kursus i biologi
Skriftlighed i biologi
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Fra vejledning til biologi c
Innovation og fagligt samspil i biologi
Biologi i AT.
Ny Fælles Naturfagsprøve
Celle.
Sæt jer ikke for godt til rette! I vil blive flyttet rundt på…
Naturfagsprøve Forældremøde 16. marts 2011.
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
Statusrapporter fra de faglige fora Indtryk fra en læsning
Den undersøgende dimension
FYSIK (STX) Carsten Claussen Februar 2008.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG Eksperimenter.
Videnskabsteori & metode
Innovationsskole Et udviklingsprojekt på Lyngby Tekniske Gymnasium.
Pernille Ulla Andersen, VIA University College,
Celle. Arvemateriale Ukøn formering alkohol Det vil sige det handler om Dagligdags sprog Begyndende fagsprogfagsprog.
Projektet i praksis: udviklingsdimensionen 10 lærere frikøbes (a 50 timer) 5 workshops Litteratur-studier Individuelle afprøvninger I praksis Video-clips.
Relations kompetencer
Studieområdet på hhx Præsentation af EVA’s følgeprojekt vedr. studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse på stx Konference om Studieretningsprojektet.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Madkamp og madkundskab Kursus Madkamp – DM i madkundskab september 2014 Kirsten Marie Pedersen UC Lillebælt/ Læreruddannelsen på Fyn.
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
FAGDIDAKTIK i teknologihistorie og idehistorie Workshop om problemorienteret arbejde i idehistorie.
Samarbejde mellem matematik og samfundsfag. Disposition Indledning Hvorfor skal vi bruge 2 i samfundsfag? Hvordan kan matematikken bruges? Eksempel. Oplæg.
Det 3. læringsrum O Det 3. læringsrum: Hvordan kan virkeligheden indgå i Fysioterapeutuddannelsen? O Hvad vil vi gerne undersøge? Hvilket læringspotentiale.
SRP Høje-Taastrup Gymnasium 2017
Historie som fag i grundskolen – læreplaner og praksis
Den naturvidenskabelige metode
Fagdidaktisk kursus i biologi
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Skriftlighed i nv Skriftlighed i nv Aalborghus Gymnasium.
Naturfag.
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Talentudvikling SOSU elever.
Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb Bjørn René Hansen, Erik Engel og Rasmus Schou Christensen Styrelsen.
AT-EKSAMEN 2019 SSM 28. januar kl
Simulering af binomialforsøg
Præsentationens transcript:

De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG Eksperimenter Naturligt nok. Vores naturvidenskabelige viden er (som følge af den naturvidenskabelige metode) baseret på eksperimenter og undersøgelser. Den samlede forståelse af resultaterne af eksperimenterne og undersøgelserne er formuleret som teorier og gerne formidlet som en slags modeller som vi bruger i den teoretiske del af undervisningen.

Biologi identitet ”Biologi er et eksperimentelt fag, hvor feltundersøgelser og laboratoriearbejde er en væsentlig baggrund for forståelse af biologiske sammenhænge.” htx bi B ”Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet som i naturen” stx bi B

Konklusion Forståelsen af og viden om naturvidenskab og naturvidenskabelige metoder går via eksperimenter - som bør udgøre mindst 20% af undervisningstiden

Hvad er det egentlig vi regner med at eleverne lærer ved at lave praktisk arbejde ? Det er f.eks. blevet formuleret i de naturvidenskabelige fags læreplaner.

Socrative – interaktiv quiz Gå ind på m.socrative.com Skriv 27255 i ”Room number” Vent…

Men………..??? Er det rigtigt at det øger læringen? Hjælper det eleverne i forståelse af naturvidenskab? Lever virkelighedens eksperimentelle arbejde op til de idealer der står i læreplaner? Findes der undersøgelser/dokumentation, der kan underbygge dette?

Derek Hodson, canadisk uddannelsesforsker: ”Et kritisk blik på praktisk arbejde i naturfagene” (genoptryk af artikel fra 1990. Mona 2008, 3) se fagdidaktisk pensum - review-artikel om sammenhængen mellem praktisk arbejde og læring Satte sig for at danne sig et overblik over elevernes udbytte af praktisk arbejde i naturfagsundervisningen, da det stod som en meget væsentlig del af læreplaner i naturfag i mange lande.

1) stimulere interesse 2) laboratoriefærdigheder Læreres begrundelser for eksperimenter sammenfatter Hodson i 5 kategorier 1) stimulere interesse 2) laboratoriefærdigheder 3) videnskabelig viden 4) naturvidenskabelige metoder 5) Naturvidenskabelige holdninger 1) at motivere ved at stimulere interesse og inspiration 2) at undervise i laboratoriefærdigheder 3) at fremme læring af videnskabelig viden 4) at give indsigt i naturvidenskabelige metoder og udvikle ekspertise i at anvende dem 5) at udvikle særlige ”naturvidenskabelige holdninger” som f.eks. fordomsfrihed, objektivitet og accept af at man ikke skal drage forhastede konklusioner

Om praktisk arbejde som motiverende Eksperimenter er at udforske lærerens problemstillinger efter lærerens opskrift… Man kan sagtens følge en kogebogsvejledning uden at begribe hvad forsøget går ud på… Meget praktisk arbejde er kedeligt

Men det kan være motiverende F.eks når eleverne selv deltager i formulering af projekt og planlægning af eksperimenter og selv designer den undersøgelsesprocedure der skal følges

Om praktisk arbejde som tilegnelse af færdigheder Tilegnelse af laboratoriefærdigheder har meget begrænset værdi Man skal være mere kritisk i udvælgelsen af hvilke færdigheder, der skal undervises i. Færdighederne skal umiddelbart kunne bruges i meningsfulde læringsaktiviteter

Om praktisk arbejde til at fremme læring af videnskabelig viden Det der foregår i laboratoriet bidrager kun i ringe grad til elevernes læring af naturvidenskab eller til deres læring om naturvidenskab De bliver heller ikke engageret i at udøve naturvidenskab i nogen meningsfuld forstand.

Hodsons konklusion: Meget svært at eftervise at eksperimentelt arbejde styrker elevernes læring om naturvidenskab og om naturvidenskabelig metode, Nogle lærere anvender med held eksperimentelt arbejde og når i forhold til nogle elever nogle af deres mål!!

Ergo: Vi skal ikke tro at bare fordi vi laver eksperimenter lærer eleverne noget….. Kan vi gøre det praktiske arbejde mere effektivt?

Robin Millar , professor, udannelsesforsker , fysiker, University of York Har opstillet en model, der er blevet brugt til at vurdere en læringsaktivitets effektivitet (se f.eks. Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod, red ”Metoder i naturfag – en antologi”, København 2009)

Millars vigtigste pointer Man kan ikke tale generelt om praktisk arbejdes effektivitet, men må vurdere hvert eksperiment for sig Lærerens opgave er at bestemme læringsmålene så præcist som muligt og gøre sig umage med at designe/organisere det praktiske arbejde, så eleverne når målene.

Millars vigtigste pointer (2) Grundlæggende effektivitet (1): Gør eleverne som det var tænkt i det praktiske arbejde – både med de involverede naturvidenskabelige tankegange, teorier og genstande

Millars vigtigste pointer (3) Effektivitet 2, vanskelig at måle! Urimeligt at forlange langtidsholdbar læring af naturvidenskabelige teorier efter et enkelt kort eksperiment, læring er et resultat af en række undervisningsaktiviteter, der rummer mange typer af praktisk arbejde, læring foregår ikke lineært; Praktisk arbejde skal bidrage til forståelse af tankegange og teorier og til almendannelse, så vi må forsøge at udforme praktisk arbejde, der understøtter dette

Analyse af praktisk arbejde Millar’s skabelon (2009) Læringsmål Udformning Præsentation

Grupper til eksperimentelt arbejde http://www.superteachertools.com/instantclassroom/groups2/fagdidaktik4012/ God arbejdslyst !