Lyst til forandring ”Vi er jo alle sammen kommet ind fra gaden. Så lærer vi, hvordan vi har det sammen herinde. Og hvis man vil være en del af det, så er du nødt til at lave noget om. Og på et tidspunkt kommer du også til at mærke, at det egentlig er dejligt at lave sig om og forandre sig. Det er dejligt at opleve, at man ikke behøver være den store, den stærke eller grove, at opleve at det er okay at være sig selv, fordi man arbejder på at få det bedre. Og jo bedre man får det, jo bedre bliver man til at leve.” (Lone)

En etnografisk undersøgelse 15 interviews 11 væresteder i hele landet (10% af LVS) Væresteder for aktive og tidligere stofafhængige samt psykiatriske væresteder Deltagelse og observation på værestedet Udvælgelse af informanter

Fokus 1 Hvordan oplever værestedsbrugerne, at deltagelsen i et værested giver lyst til forandring? Hvordan forstår brugerne selv forandring i deres liv, og hvilken betydning tillægges det?

Fokus 2 Forståelse af lysten til forandring ud fra: Væren i værestedet Samværsformers betydning Brugernes handlemuligheder Betydningen af ny selvforståelse

Forandringsparadokset Fravær af krav om forandring skaber lyst til forandring Hypotesen: Lysten til forandring er betinget af, at tilbud og muligheder i værestedet gives på ’brugernes egne præmisser’

At finde vejen ind Vi går i felten > at entrere på et værested – hvad åbner sig for den uindviede? Sammenligneligheden til vores informanter

Det personlige møde ”Det var sådan, at jeg for første gang følte, at der var nogen, der tog mig alvorligt. Som havde tid til at sidde og lytte på, hvad det er, man siger. Det gjorde, at jeg følte mig velkommen. Jeg følte mig faktisk hjemme.” (Torben)

Ægte værdsættelse ”Her er en kærlig ånd. Og jeg føler, det er meget meget vigtigt at have det. At man også kan mærke, at krammene er ægte. At det ikke er sådan at ’det er vi nok nødt til’... Man får jo mod til det, når man kan mærke, der er kærlighed. Så har man mod til at komme...” (Charlotte)

Når facaden kan ryge ”du skal ikke overleve her.. der er ikke nogen hakkeorden herinde. Der er ingen, der er stærkere og bla bla.. du kan smide din facade, for du har ikke noget at bruge den til her i værestedet.” (Thomas)

Jeg er mere end mine problemer ”Du er bruger af det her værested. Du er ikke alkoholiker eller narkoman.. næ du er bruger. Du bliver ikke sat i bås med det samme, som du gør mange andre steder.” (Jan). Afstigmatisering > selvforståelse knyttet til identitet som klient. Værestedet blev tillagt betydning gennem en udtalt modstilling til myndighedssystemet.

Åben og udefineret tid Man er først og fremmest sammen > Roden til udsathed bliver ikke genstand for samværet i værestedet. Værestedet er tilgængeligt > problemer kan behandles på brugerens egen tilskyndelse, når de opstår – også udenfor åbningstid pga. stærke relationer. ”Altså hvis ikke KRIS havde været her, så tror jeg, at jeg havde været på Zions mark. Jeg kan godt komme til at lave noget forkert, men det er så vigtigt for mig, at hjælpen så er at finde her i værestedet.” (Lone)

Værestedet samler hverdagen Primær dagligstue – regelmæssighed Hverdagen håndteres fra dag til dag Relationer krydser gennem værestedet > afsæt for at springe ud i nye udfordringer ”Fordi på bænken der snakker man om det samme som aktiv. Du sidder bare der og hænger. Altså efter jeg har fået et andet liv, hvis jeg vil have nogle udfordringer, så er jeg nødt til at hoppe ud i det, og finde ud af, hvad det gør ved mig. Værestedet er jo regelmæssigt ikke, og det er vigtigt, når man springer ud i nye ting.” (Lone)

Fællesskabets forandringspotentiale Jeg kendes med hele min bagage Jeg kan ikke gå i hundene i ubemærkethed Større gennemsigtighed og ærlighed Effekt: > Hjælpen bliver nemmere at opsøge > Råd og løsninger viser sig ikke kun i ord men også i handling

”Bare det at komme her og se, at andre mennesker kan gøre det ”Bare det at komme her og se, at andre mennesker kan gøre det. Det har stor betydning. Det giver håb. Hvis ham der, som var den mest væltede narkoman i Istedgade, han i dag er pædagog.. så kan jeg sgu også gøre det. Det betyder så meget, at man kan se, at andres livskvalitet er forbedret i den grad.. altså i kraft af det, de får overskud til at gøre med deres liv. Det er jo inspirerende i den grad.” (Thomas)

Ikke krav men forventninger Ikke ’skal’ men ’kan’ Frivilligt tilhørsforhold Muligheder på brugernes præmisser: > Når brugerne selvstændigt erkender deres udsathed og selvstændigt foretager valg om at ændre på deres livssituation ”Når du skal ud af et misbrug, så drejer det sig meget om at føle sig hjemme, og det er det, du føler her. Det er ligesom om, der bliver lagt en dæmper på én ubevidst.” (Henning)

Anerkendelsens DNA ”Jeg føler mig anerkendt, når de siger: ’Hold kæft, det er dejligt, du kommer Vibeke, for du sætter humør i os alle sammen, og du er med på at lave noget’. Det er de meget glade for. De fortæller mig faktisk, hvor glade de er for det.” (Vibeke) Anerkendelsen refererer til personlige ressourcer og egenskaber > man ikke blot gør men ER noget særligt!

Gennem daglig anerkendelse vokser både tilliden til værestedet og troen på sig selv (’Jeg kan honorere positive forventninger’) > Det skaber mod på og lyst til engagement >> Kimen til forandret adfærd og selvforståelse

”Trygheden betyder rigtig meget ”Trygheden betyder rigtig meget. Altså det, at jeg kan mærke, at folk er glade for, at jeg kommer. Det betyder også, at folk hernede ved, hvor de har mig. De kan stole på mig, og det er stort for mig, at jeg kan vise dem det. Trygheden her gør, at jeg tør lytte til min samvittighed, og handle på det, som jeg ved, kan bevare relationerne og fællesskabet her. Jeg kan vise respekt, fordi jeg ved, at de tror på mig.” (Jan)

Fristedet Stort råderum – stor inddragelse Aktiv deltagelse gennem synlige handlemuligheder og deltagelsesbaner > skaber vi-identitet, ejerskab og ansvarlighed i værestedet

”Altså hvis du kommer heroppe, så er du en del af det ”Altså hvis du kommer heroppe, så er du en del af det. Så er du også en del af ansvaret. Det vil altså sige, at hvis folk begynder at kaste rundt med tingene, så skal du ligesom være en del af løsningen i stedet for at være en del af problemet.” (Thomas)

”Jeg været her som frivillig medarbejder og samtidig som bruger også ”Jeg været her som frivillig medarbejder og samtidig som bruger også. Og det har været rigtig godt for mig, fordi det ligesom har givet mig mere selvtillid. Det havde jeg nok ikke så meget af i forvejen. Der er nogen, der turde give mig et ansvar. Jeg har trods alt fået nøgler til det hele. Og det er jo lidt en sejr at få vist den tillid. Altså fordi jeg normalt har været vant til bare at få nederlag.” (Susanne)

Brugerengagement og ansvarlighed > konkret og situeret > forandrer adfærd og selvforståelse gennem de små sejre > konkret mulighed for overskridelse af social udsathed

Når muligheder gøres tilgængelige: ”Hun spottede, at jeg forstår, hvad der rører sig i brugerne. Jeg er egentlig skidegod til at lytte og give gode råd til andre brugere. Jeg har bare ikke været så skidegod til at fortælle mig selv, at jeg er god til det. Det opdagede Helle jo hurtigt og fandt så på, at jeg kunne komme i praktik i værestedet. Og min interesse for at arbejde med misbrugere har jo egentlig været der i mange år.” (Karsten)

Udgangspunkt: Effekt: På forhånd værende ressourcer, interesse og nysgerrighed Realistiske forventninger Effekt: Udvider rådigheden over egne livsbetingelser Ny læring Vækst i selvværd og livsmod

Forandring i zig-zag Overgang til nye deltagelsespositioner er en skrøbelig forandringsproces! Derfor er lysten til forandring betinget af: > At holde tilhørsforholdet konstant selvom deltagelsen forandrer sig >> Løbende at kunne redefinere forventninger til brugeren

”Jeg har haft on-off perioder ”Jeg har haft on-off perioder. Der er perioder, hvor jeg simpelthen har måttet sige, jamen det [at være frivillig] har jeg ikke været i stand til. Fordi jeg måske er røget lidt tilbage igen. I de perioder har de formået at få mig væk fra et tilbagefald. Og det er fordi, de er blevet ved med at holde fast i, hvad jeg betyder for stedet. Altså de bliver ved. Selvom jeg alligevel for eksempel ikke har været her i en måned eller to, så bliver jeg stadigvæk set på som frivillig. Det er ikke sådan noget med, at så... fordi du ikke lige har kunnet overskue det i en måned, at så er du ikke frivillig mere. Man ryger ikke ud i kulden igen, fordi at man ikke lige har overskud til det, man havde sagt ja til. Så kommer man bare igen, når overskuddet til det vender tilbage.” (Susanne)

At have basen i orden Tid, tilgængelighed og vedkommende deltagelse At være langsom i det korte møde Sikre de langsomme erfaringskundskaber > eksempler: at lytte, stole på andre, tage imod ros, tro man har værdi, opbygge realistisk sans for muligheder og forbedret livssituation

”Jeg kommer, fordi jeg holder af det. Det er mit liv ”Jeg kommer, fordi jeg holder af det. Det er mit liv. Jeg er stadig en gammel misbruger. Jeg skal sgu ikke ud på det store arbejdsmarked og arbejde 8-9 timer, det kan jeg ikke holde til. Mit liv skal gå stille og rolig. Det eneste jeg skal sørge for, er at passe på mig selv, simpelthen. Og det gør jeg ved at komme og involvere mig i fællesskabet og være en del af det. Og hoppe med ud i nogle nye aktiviteter, nogle nye udfordringer. Lære mig selv at kende på den måde.” (Britt)

At leve i forandringen At se andre mennesker, der lykkes At give ’det’ videre til andre ”Det ville være forkert bare at skippe stedet, fordi du nu selv er kommet videre og er blevet hjulpet. Hvorfor skulle man det? Det kan jo være, at jeg har noget, de andre kan bruge.” (Henning)

”Jeg føler, at jeg lever midt i min drøm ”Jeg føler, at jeg lever midt i min drøm. Og stedet her er en stor del af den drøm. Venskaberne, fortrolighederne, men i høj grad også muligheden for at give noget videre. Det er enormt vigtigt for al positiv udvikling, at se andre folk, der lykkes. Man får altid øje på noget, man lærer noget af. Jeg synes, jeg lever i forandringen her. Og det har noget med rummelighed at gøre. Det er så afgørende, at du kan rumme mennesker med andre problematikker end dine – ting du måske før har negligeret, men som er pissevigtigt at tage ind. For det gør dig til et stærkere menneske – både psykisk og socialt.” (Danny)

Udfordringen: At blive endnu bedre og sikre den bedste hjælpekunst for brugeren!