Uskrevne Regler Modul 1. 9-10. november 2011

Uskrevne regler Ikke skrevet ned Alle i landet kender dem Uskrevne regler er forskellige fra land til land Eks på uskreven regel: I Kina vil det være en dårlig ide at give et ur i gave. Det vil betyde uheld og død for den, som modtager det. I Danmark er et ur en flot gave. Derfor vigtigt for jer at kende de uskrevne regler i Danmark. Har i oplevet noget lignende?

Besøg ”Engang besluttede jeg, at jeg ville lære danskerne at kende. Jeg gik rundt fra hus til hus og præsenterede mig. Men det blev jeg hurtigt træt af, for folk så på mig med tomme øjne og inviterede mig ikke ind. Sådan havde det ikke været i mit hjemland. Jeg ville være blevet inviteret ind og havde fået noget mad og drikke. Senere lærte jeg, at man ikke bare besøger danskerne. Man skal være inviteret først. Så gør de til gengæld meget for, at man har det godt.” Danskerne bruger mest at aftale besøg. Man kigger kun forbi, hvis man har fået at vide, at det skal man gøre Hvordan er det i jeres hjemland? Har i erfaring med at besøge danskere? Når man er inviteret kommer man til den aftalte tid- hverken for sent eller for tidligt. Er man f.eks inviteret til middag kl 18 eller 19 spiser man med det samme, og maden bliver kold, hvis man kommer for sent Hvis man er inviteret til middag hos en familie, er det meget naturligt at have en gave med. F.eks en blomst, chokolade eller en flaske vin

S.U. (= svar udbedes) ”Jeg var blevet gode venner med en udenlandsk mand, og jeg inviterede ham med til min fødselsdag. Han svarede aldrig på min invitation. En uge før festen mødte jeg ham i en butik. Jeg spurgte ham, om han kom til festen og han sagde ja. Men han kom aldrig til festen. Vi ventede længe på ham. Men han meldte ikke afbud. Da jeg senere mødte ham, spurgte jeg, hvorfor han ikke kom. Han svarede, at han havde glemt det. Jeg var meget skuffet. Jeg har ikke lyst til at invitere ham igen” Hvis man inviteres til en store fest f.eks. en fødselsdag eller bryllup får man en skriftlig invitation hvor der står S.U., hvilket betyder Svar udbedes. Det vil sige at værterne gerne vil vide om man kommer til festen inden en bestemt dato så de kan planlægge maden og bordplanen. Derfor er det vigtigt man ringer før denne dato og siger om man kommer Brug eksempel ovenfor: hvorfor tror i manden ikke dukkede op? Kan i forstå kvinden ikke vil invitere ham igen? Tror i manden ville sige ”nej tak” fordi han syntes det var uhøfligt? I Danmark er det ok at sige nej tak, hvis man ikke kan komme, men meget uhøfligt at sige ja tak og så ikke komme til festen.

”Tak” Danskerne siger ”tak” i mange situationer. Når man går hjem fra en fest, siger man ”tak for i aften” Kan i komme med nogle eksempler på, hvornår danskerne siger tak?

Når man hilser ”Jeg arbejder på en skole. For et år siden skulle vi ansætte en ny lærer. En udenlandsk kvinde kom til samtale. Hun havde fine eksamenspapirer, og vi tænkte på at ansætte hende. Med da vi rejste os efter samtalen, ville hun ikke give mig hånden. Det var imod hendes religion. Hun fik ikke jobbet. Vi kan ikke have en lærer på vores skole, som ikke vil hilse på forældre og børn på en normal dansk måde” Hilse: give hånd, familie eller gode venner: knus Kender ikke kindkys. Hvordan hilser i? Hvad synes i om den danske måde at hilse på? Kold/varm? Til selskab hilsen man først på værterne og så går man rundt i stuen og hilser på de andre gæster. Hvis der ikke er alt for mange: give håndog præsentere sig. Mange: smile, nikke og sige goddag Eksempel: Synes i det var uretfærdigt kvinden ikke fik jobbet?

Når man inviterer - Gave ”Jeg var inviteret til bryllup hos et udenlandsk par. Jeg tænkte længe over, hvad jeg skulle give dem i gave. Jeg købte to ordbøger og glædede mig til de skulle åbne min gave. Men de åbnede den ikke. Under hele festen lå gaverne på et bord og ingen sagde tak. Nogle dage senere mødte jeg parret igen. Jeg sagde ”tak for sidst” og ventede på, at de sagde tak for gaven. Men de sagde aldrig noget. Det blev jeg ked af. Hvorfor kunne de ikke sige tak?” Når danskere inviterer: ofte lille gave med- fx chokolade, blomster. Det er uhøfligt, hvis man bare lægger gaven på bordet. Man skal helst åbne med det samme og sige tak Hvordan er det i jeres hjemland?

Når man inviterer ”Jeg skulle til begravelse hos en udenlandsk familie. Da jeg efter familiens hjem, satte jeg mig i stuen. Jeg tror, jeg sad der i 5 minutter. Ingen sagde noget til mig. Men jeg følte at alle kiggede på mig. Så opdagede jeg, at der kun var mænd i stuen. Jeg var den eneste kvinde. Jeg tænkte: hvor er de andre kvinder?”. Jeg rejste mig og gik ind i soveværelset. Her sad alle kvinderne. Jeg følte mig flov. Jeg havde overtrådt en uskreven regel. Men jeg vidste det ikke” Tidspunkt inviteret til sige om man skal spise eller bare drikke kaffe.. Hvis du f.eks inviterer til kl 18 eller 19, forventer danskere at spise ved ankomst. Fortæl gæster hvis jeres traditioner for at spise er anderledes (måske først kl 21) Fortæl også gæster, hvis i f.eks. Har regel om at mænd og kvinder sidder adskilt i hjemmet. Det er ikke almindeligt for danskerne og de vil ikke gøre det af sig selv Er kvinderne og mændene adskilt hjemme hos jer?

Offentlige steder: transport (tog og bus) ”I starten da jeg kom til Danmark, troede jeg, at det var forbudt at tale sammen i en bus. Nogle gange var der helt stille, og jeg turde ikke sige noget. Senere opdagede jeg, at danskerne bare ikke taler sammen. De vil helst sidde i fred. I mit hjemland taler, råber og griner man i bussen” Man må gerne tale sammen, men ikke for højt. Stillekupe i tog: ikke tale – heller ikke i mobil Hvordan er det i jeres hjemland?

Offentlige steder: Mobiltelefoner ”Jeg var i teatret med min datter på 4 år. Vi sad ved siden af en dame. Pludselig ringede hendes mobiltelefon. Hun talte i 5-10 minutter med høj stemme. Vi andre som sad tæt på hende, kunne ikke høre, hvad skuespilleren sagde. Jeg blev sur, men sagde ikke noget.” Når man snakker i mobil, skal man tænke på, man ikke forstyrrer andre- både når tlf ringer og når man snakker Fx uskreven regel at man ikke taler i tlf i biografen, teatret eller andre steder, hvor det kan forstyrre dem, der sidder ved siden af

På cafeteria, café eller restaurant Tjek om man må ryge- mange steder ”rygning forbud” Man betaler normalt hver for sig Man spiser og drikker det man bestiller og betaler selv- det er ikke uhøfligt at ryge en cigaret uden at byde andre Hvis der kun er ledigt ved bord, hvor der sidder en person i forvejen: bede om lov ”må jeg sidde her” og man skal respektere et ”nej”. De fleste er så venlige at de siger ”ja”, men man skal spørge først. Fortæl om nogle af jeres uskrevne regler (i hjemmet, når i besøger hinanden, på offentlige steder, i praktik eller andet….)

DU eller De? Undskyld, kan De vise mig vejen til togstationen? Undskyld, kan du vise mig vejen til togstationen? I gamle dage i Danmark var det almindelig at man sagde ”De” til hinanden, hvis: Man ikke kendte hinanden Til gamle mennesker På offentlige kontorer osv I dag: Du til næsten alle- nogle ældre mennesker foretrækker at sige De og hvis man bliver tiltalt med ”de” skal man også selv sige ”de” til personen. Man kan også modtage breve fra det offentlige, hvor der står ”de”, men hvis man taler sammen siger ”du” Siger i ”De” til hinanden i jeres hjemland? Hvem sige I ”De” til? Har i nogensinde sagt/hørt ”De” i Danmark?

Mænd og kvinder I Danmark rører mænd og kvinder ved hinanden- de går med hinanden i hånden eller med armene om hinanden, de kysser og knuser. Det er accepteret i Danmark, hvis man ikke forstyrrer andre – nogle, specielt ældre, kan blive generet af det, hvis det er for seksuelt. Men: mænd rører ikke mænd: ikke normalt de holder i hånd, i arm eller kysser hinanden på kinderne. Hvis de gør, vil mange tro de var homoseksuelle. Det er accepteret at være homoseksuel i Danmark (kan blive gift)- men nogle bryder sig ikke om det Kvinder: normalt at de give knus eller holder hinanden underarmen, når de går sammen på gaden. De signalerer ikke de er lesbiske Hvordan er det hos jer? Kan en mand og kvinde give hinanden et kys på offentlige steder? Rører mænd ved mænd og kvinder ved kvinder? Er det accepteret at være homoseksuel?

Opdragelse I ”Jeg har indtryk af, at mange udlændinge ikke respekterer pædagoger og lærere. Måske synes de bare, at vi går og slapper af, mens børnene leger. Men sådan er det ikke. Det er rigtigt, at vi ikke råber op, slår i bordet og slår børnene. Vi vil ikke have bange børn. Vi vil have glade børn, der respekterer vores arbejde og lærer noget, fordi de har lyst.” Opdragelse: I Danmark forsøger vi at behandle piger og drenge ens. I de fleste familier må drenge og piger de samme ting. Lærer og pædagoger opdrager drengene og pigerne ens. Både drenge og piger skal for eksempel lære at sy og strikke, lave mad, gøre rent og arbejde med træ. Det er kun forældrenes ansvar at opdrage sine børn ( i samarbejde med pædagoger og lærere). Man kan derfor ikke regne med at andre voksne ser efter ens børn, hvis de leger ude på vejen. I andre kulturer er børn alles ansvar, men ikke i Danmark. Faktisk kan danskere blive sure, hvis andre voksne blander sig i hvordan de opdrager deres børn. Det er ikke normalt, at man skælder ud på andres børn, og det er ulovligt at slå børn. Både sine andre og andres. Det blev forbudt i 1997 at slå børn. I Danmark forventes det tidligt af et barn, at det fortæller om sine følelser, tanker og behov. Og man lytter naturligt til barnet. Barnet lærer også at tale frit i børnehaven og skolen og det er ikke uhøfligt at have en anden mening end læreren. Børnene lærer at det er ok at have sin egen mening. Det er ok at tænke, tro og mene, hvad man vil. Det er en af tankerne bag demokrati. Hvad synes i om udtalelsen?

Opdragelse II Far om den frie opdragelse ”Mine børn er opdraget til frihed under ansvar. Da de var 15 år begyndte de at gå i byen om aftenen. Jeg vidste altid, hvor de var, og vi lavede en aftale om, hvornår de skulle være hjemme. Jeg tror, at de unge kan lide, at forældrene interesserer sig for dem og sætter grænser. Men jeg kontrollerer aldrig, hvad de laver, når de ikke er hjemme. Jeg viser dem tillid og tror på, at de er ærlige. Jeg tror kun, at unge får lyst til at lyve, hvis de møder mistillid” Det er op til jer hvor meget i vil opdrage efter danske normer, men måske er det godt at i kender lidt til hvordan danskerne tænker Synes I, at danskerne opdrager for frit?

At vise følelser ”Jeg havde på et tidspunkt en elev i min klasse, som ikke ville svare, når jeg stillede ham et spørgsmål. Han var meget uhøflig. Han talte meget hårdt til mig og begyndte at true mig. Jeg blev bange og begyndte at græde. Jeg havde holdt mine følelser tilbage, men nu kunne jeg ikke mere. Så skiftede min elev i samme sekund. Han sagde undskyld og blev meget ked af det, Så sagde han ” jeg troede ikke, danskerne følte noget. Jeg troede, at I alle var kolde”. Han havde slet ikke set, hvor vred og bange jeg var. Fordi jeg talte pænt og høfligt til ham, troede han jeg ingen følelser havde” Danskerne bruger ikke så store armbevægelser - giver f.eks. ikke meget udtryk for vrede. Viser ikke deres følelser tydeligt ved kropssprog og stemme- vi har lært at holde følelser tilbage. Vi viser dem mest sammen med nære venner og familie i hjemmet Hvordan opfatter i danskerne? Synes i, vi virker kolde?

Ironi Ironi er en måde at udtrykke sig på, hvor man siger det modsatte af, hvad man faktisk mener. Dette kan man vælge at gøre med henblik på fx at drille, lave sjov eller demonstrere uholdbarheden af et synspunkt på en måde, der virker mindre aggressiv end en direkte tilbagevisning.

Berøring En del af kropssporget er berøring. Det kan let misforståes Hvis man er usikker er det bedst at lade være med at røre ved hinanden. Kindkys og knus bruges ikke, hvis man kun kender hiananden lidt. Det er én uskreven regel, at man ikke rører en person mod dennes vilje

Kropssprog ”En dansk sagsbehandler skal modtage en gruppe flygtninge fra Sri Lanka. Hun har nogle informationer, hun gerne vil give dem og hun begynder at fortælle. Hun spørger om de forstår. Sri Lankanerne vipper med hovedet fra side til side og hun tror at det betyder ”Nej, vi har ikke forstået”. Hun gentager informationen igen og igen. Det viser sig, at når de vipper hovedet fra side til side siger de ”ja, vi forstår” ” To forskellige lande har ikke kun forskellige sprog, de har også forskellige kropssprog. Det er derfor vigtigt at forstå kropssproget i Danmark

Ansigtet - Hvad betyder det? Lav bevægelsen og lad dem gætte før de får svaret.: Rysten på hovedet = nej Nikken = ja Biden i underlæben = jeg er usikker Pegefinger ved tinding = en person eller noget er skørt Kys på fingrene = noget er lækkert Blinken med et øje = vi har en hemmelighed eller man flirter Man gnider sig på hagen nedad = man tænker over noget

Hænder, skuldre, fingre og arme Hurtigt løft med skuldre = jeg ved det ikke Fingrene vifter med håndfladen frem = farvel eller goddag Hånden vinker hen mod personen selv med fingrene opad = kom Hånden vinker væk fra personen selv = gå væk Pegefingeren vinker hen mod personen selv = kom Pegefingeren lige frem, man peger på en person = det er dig, jeg mener Pegefingeren op i vejret = jeg vil gerne sige noget Knyttet hånd som man bevæger = man er vred, man truer nogen Rund cirkel med tommel og pegefinger = noget er godt eller ok Man krydser fingrene foran sig = man ønsker held og lykke Tommelfinger op ad på en gade = jeg vil gerne have et lift Tommelfinger op ad = det gik godt Tommelfinger ned ad = det gik dårligt Tommelfinger gnider mod penge og langfinger = mange penge Langemand opad, mens resten af fingrene bøjes indad mod personens ansigt = skråt op, jeg er ligeglad (meget uhøfligt) Tommelfinger mod øre, lillefinger mod mund = nogen taler i tlf Klappen på ens skulder = vi er venner, eller du har klaret det godt Fingrene op for munden, mens man siger ”sshh” = vær stille Knyttet hånd slås mod bordet = jeg er vred Fingrene trommer på bordet fra pegefinger til lillefinger = jeg er utålmodig Klap på kind og hoved = du er sød (bruges til børn) eller man trøster både børn og voksne Berøring af arm og skulder = vi er venner, jeg vil have kontakt Man rækker hånden frem = man vil hilse

Kropssprog som er uhøfligt i nogle lande, men ikke i Danmark At sætte pegefingeren for munden og sige ”shh” At vinke en person hen til sig med pegefingeren At sidde med fodsålerne frem mod andre At klappe et barn på hovedet At se andre direkte i øjnene At krydse fingre foran kroppen

Kropssprog som er høfligt i nogle lande,, men uhøfligt i Danmark Hovedet kastet tilbage, mens man smælder med tungen Bøvsen ved bordet Smasken ved bordet At stå meget tæt på en person og tale

Det virker negativt: Et svagt håndtryk En usikker eller svag stemme En lukket kropsholdning Ingen øjenkontakt Et surt eller lukket ansigt

Det virker positivt: Et fast håndtryk En sikker og tydelig stemme En åben kropsholdning God øjenkontakt Et smil og et åbent ansigt