Udviklingen i butikstyperne Butikstyper i Danmark Udviklingen i butikstyperne

Før 1949 De fleste butikker i Danmark er på dette tidspunkt diskbetjent. Det vil sige, at der står en sælger bag en disk og udlevere de ønskede varer. På dette tidspunkt var varerne ikke emballeret og alle varer blev solgt i løs vægt. Vi har stadigvæk et par gamle sætninger tilbage fra denne tid i vores dagligdag. Jeg vil gerne have et pund smør eller ”et halvt rugbrød”. En betegnelse der stadigvæk bruges i supermarkederne. Ved denne metode havde man stor kontakt til kunderne og alle kendte ”Købmanden” el. ”Slagteren” og omvendt kendte disse deres kunder. Knud Hage i den 400 år gamle Købmandsgård, Kramboden

1949 Lige efter krigen dukker de første selvbetjeningsbutikker op efter amerikansk model. Derovre havde man haft denne butikstype i nogle år. Industrien fandt metoder til emballering af varer, så kunderne selv kunde vælge fra montre og hylder. Ved emballering af varerne blev det også muligt, at skabe sit eget kendetegn for varerne, det vi i dag kalder mærkevarer. På dette tidspunkt og stadigvæk i dag, kender alle til Lurpak (smør). Brugsen og IRMA var de første butikker af denne art i Danmark 30 til 50 m2 var det mest normale for butikker på dette tidspunkt Manden, der tegnede mærket, besluttede sig for at lave sammenslyngede lurer – deraf navnet: LURPAK. I 1906 blev det lovpligtigt at lurmærke smørret. Samme år blev LUR-mærket i øvrigt også varemærke for dansk bacon.

1953 De første supermarkeder så dagens lys. Den største forskel på denne type butikker og de forrige er mest størrelsen og varesortimentet samt et mindre serviceniveau. Igen var det IRMA og nu Super Brugsen der var først fremme

1960 Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet Der skete nu store forandringer i Danmark Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet Fjernsyn og biler blev et forbrugsgode Øgede indtægter i familierne Afbetalingskøb blev almindeligt, da alle ville have de nye forbrugsgoder uden reelt at have alle pengene. Mindre tid til indkøb da begge parter er på arbejdet. Alt dette bevirkede en voldsom ændring i varesortimentet, da butikkerne begyndte at tage flere og flere varer ind fra specialbutikkerne. En ny butikstype så dagens lys…

Dobbeltsupermarkeder 1960 Dobbeltsupermarkeder Brancheglidningen gjorde nu, at supermarkederne begyndte at tage hurtige nonfood vare ind i sortimentet. Dette var en direkte følge af kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, som førte til et behov for ”one stop shop”. Den første butik af denne art var Føtex i Århus Specialbutikkerne dukkede op igen men især med langvarige forbrugsgoder så som TV og rejsebureauer. Spies og Tjæreborg var på markedet nu.

1970 Lavprisvarehuse De første af denne art var BILKA som stadigvæk i dag har lavprisvarehuse rundt omkring i landet. Nogle af disse hedder A – Z og findes hovedsagelig i Jylland. Målet var at holde priserne 10 – 15% under den normale traditionelle detailhandel. Det var også på dette tidspunkt, at de første butikscentre blev åbnede med henblik på muligheden for at handle alt ind under et tag. I Kiel åbnede et storcenter i et højhus med målet, at det ikke skulle være nødvendigt at forlade huset for at købe ind.

1977 Discountbutikker Oliekrisen i 1973 gjorde at folk ikke havde så mange penge mellem hænderne og Discountbutikker dukkede op. Tyskerne var de første til at opdage markedsmulighederne for billige varer i Danmark og åbnede deres første discountbutik ALDI i 1977. Konceptet er enkelt: Billigst mulige pris, minimale lønomkostninger og varer stilles på hylder i kasser. (Den dansk ejede kæde Netto åbnede først den 1. april 1981)

1980 Døgnkiosker Krisen overstås og der kommer gang i handlen igen. Vi får mere fritid og mulighed for at handle sent. Det vi mangler er mest impulsvarer Cola, chips og i sær videofilm bliver det helt store hit. Ordet døgnkiosk var lidt misvisende, da de ofte kun havde åbent mellem 06:00 – 22:00 I dag er dette marked næste overtaget af tankstationerne som har åbent 24 timer i døgnet 7 ELEVEN kom først til i 1993 og er en del af REMA 1000 (samme ejere)

1993 Megamarked Disse butikker skulle have hele det sortiment som discountbutikkerne havde og til samme lave pris. Derudover skulle de have alt det som supermarkederne havde i deres sortiment. Det første af denne slags var Løvbjerg-kæden i Horsens. Hurtigt efterfulgt af Dagrofa A/S. I dag har disse megamarkeder udviklet sig til megacentre, hvor to af de største er: Næstved Megacenter og Kolding Cirkelcenter. I København er det Fields og Fisketorvet som topper listen.