Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Valutaregning Hvornår bruges regning med valuta?

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Valutaregning Hvornår bruges regning med valuta?"— Præsentationens transcript:

1 Valutaregning Hvornår bruges regning med valuta?
Hvordan regnes der med valuta? (Opgavetyper) Eksempler…

2 Hvornår bruges regning med valuta?
Valuta veksles (købes eller sælges) i banker og sparekasser (pengeinstitutter)

3 Hvornår bruges regning med valuta?
Valuta veksles (købes eller sælges) i banker og sparekasser (pengeinstitutter) Valutaregning bruger man, når man veksler fra en møntfod (kr, €, $, £) til en anden.

4 Hvornår bruges regning med valuta?
Valuta veksles (købes eller sælges) i banker og sparekasser (pengeinstitutter) Valutaregning bruger man, når man veksler fra en møntfod (kr, €, $, £) til en anden. Valuta betyder ”at være værd”, pengeværdi, et lands pengesort…

5 Hvornår bruges regning med valuta?
Valuta veksles (købes eller sælges) i banker og sparekasser (pengeinstitutter) Valutaregning bruger man, når man veksler fra en møntfod (kr, €, $, £) til en anden. Valuta betyder ”at være værd”, pengeværdi, et lands pengesort… Priserne på valutaer opgives pr. 100 – og det svarer derfor til procent, og der er forskel på om jeg sælger eller køber valuta

6 Hvornår bruges regning med valuta?
Valuta veksles (købes eller sælges) i banker og sparekasser (pengeinstitutter) Valutaregning bruger man, når man veksler fra en møntfod (kr, €, $, £) til en anden. Valuta betyder ”at være værd”, pengeværdi, et lands pengesort… Priserne på valutaer opgives pr. 100 – og det svarer derfor til procent, og der er forskel på om jeg sælger eller køber valuta Når man veksler valuta betales (ofte) vekselgebyr.

7 Kursliste (=prisliste):
Til venstre ses valutakurser fra 25. sept Når du går ind i et pengeinstitut eller ind på deres hjemmeside, kan du se en liste over deres priser på de valutaer, de forhandler. Dette er deres kursliste (prisliste) over valutaer.

8 Kursliste (=prisliste):
Til venstre ses valutakurser fra 25. sept Når du går ind i et pengeinstitut eller ind på deres hjemmeside, kan du se en liste over deres priser på de valutaer, de forhandler. Dette er deres kursliste (prisliste) over valutaer. Disse priser kan ændre sig fra dag til dag – alt efter hvordan det går (politisk og økonomisk) i de enkelte lande.

9 Kursliste (=prisliste):
Til venstre ses valutakurser fra 25. sept Bemærk, at priserne i en kursliste er opgivet ”pr 100”. Altså prisen for 100 € (EUR = Euro), for 100 $ (USD = Dollars), for 100 £ (GBP = Pund), for 100 s.kr. (SEK = Svenske kr) osv…

10 Kursliste (=prisliste):
I modsætning til et supermarked, en bager, en slagter og i øvrigt alle andre steder, hvor du handler, kan man i et pengeinstitut både købe og sælge valuta.

11 Kursliste (=prisliste):
I modsætning til et supermarked, en bager, en slagter og i øvrigt alle andre steder, hvor du handler, kan man i et pengeinstitut både købe og sælge valuta. Du køber valuta af dit pengeinstitut, når du skal rejse til udlandet og/eller købe varer i udenlandsk (fremmed) valuta.

12 Kursliste (=prisliste):
I modsætning til et supermarked, en bager, en slagter og i øvrigt alle andre steder, hvor du handler, kan man i et pengeinstitut både købe og sælge valuta. Du sælger valuta, når du har fået omvekslet for meget, da du rejste til udlandet, og derfor har udenlandsk valuta med hjem. Udlændinge kan også veksle deres valuta til danske kroner i et dansk pengeinstitut.

13 Kursliste (=prisliste):
Desværre (for dig – ikke for pengeinstituttet) er der forskel i prisen på en given valuta alt efter, om det er dig, der køber valuta af eller sælger valuta til pengeinstituttet.

14 Kursliste (=prisliste):
Desværre (for dig – ikke for pengeinstituttet) er der forskel i prisen på en given valuta alt efter, om det er dig, der køber valuta af eller sælger valuta til pengeinstituttet. Eksempel: Køber du 100 € (Euro) skal du betale 757,23 kr,

15 Kursliste (=prisliste):
Desværre (for dig – ikke for pengeinstituttet) er der forskel i prisen på en given valuta alt efter, om det er dig, der køber valuta af eller sælger valuta til pengeinstituttet. Eksempel: Køber du 100 € (Euro) skal du betale 757,23 kr, Men sælger du i stedet de 100 € til banken, får du kun 734,16 kr for dem!

16 Kursliste (=prisliste):
Desværre (for dig – ikke for pengeinstituttet) er der forskel i prisen på en given valuta alt efter, om det er dig, der køber valuta af eller sælger valuta til pengeinstituttet. Eksempel: Køber du 100 € (Euro) skal du betale 757,23 kr, Men sælger du i stedet de 100 € til banken, får du kun 734,16 kr for dem! Kursen er altid til bankens fordel!

17 De 2 regnemetoder: Som ved alle andre varer er der 2 måder at købe og sælge på:

18 De 2 regnemetoder: Som ved alle andre varer er der 2 måder at købe og sælge på: 1. at købe et antal af den udenlandske valuta (svarer til at gå ind i et supermarked og købe 2 liter mælk eller at købe 3 æbler hos grønthandleren):

19 De 2 regnemetoder: Som ved alle andre varer er der 2 måder at købe og sælge på: 1. at købe et antal af den udenlandske valuta (svarer til at gå ind i et supermarked og købe 2 liter mælk eller at købe 3 æbler hos grønthandleren): ”Jeg vil købe 245 €” ”Kan jeg købe $?”

20 De 2 regnemetoder: Som ved alle andre varer er der 2 måder at købe og sælge på: 1. at købe et antal af den udenlandske valuta (svarer til at gå ind i et supermarked og købe 2 liter mælk eller at købe 3 æbler hos grønthandleren): ”Jeg vil købe 245 €” ”Kan jeg købe $?” Her ganger man det antal valuta, man skal bruge, med prisen pr. stk. Løsning:

21 De 2 regnemetoder: Som ved alle andre varer er der 2 måder at købe og sælge på: 2. at købe for nogle kroner og så få så megen valuta for pengene som muligt (svarer til at gå i brugsen og købe for 25 kroner mælk eller for 30 kr æbler):

22 De 2 regnemetoder: Som ved alle andre varer er der 2 måder at købe og sælge på: 2. at købe for nogle kroner og så få så megen valuta for pengene som muligt (svarer til at gå i brugsen og købe for 25 kroner mælk eller for 30 kr æbler): ”Jeg vil gerne købe Yen for mine opsparede kr”

23 De 2 regnemetoder: Som ved alle andre varer er der 2 måder at købe og sælge på: 2. at købe for nogle kroner og så få så megen valuta for pengene som muligt (svarer til at gå i brugsen og købe for 25 kroner mælk eller for 30 kr æbler): ”Jeg vil gerne købe Yen for mine opsparede kr” Her dividerer man stykprisen for varen (valutaen) op i det beløb, man har til rådighed at købe for. Løsning:

24 De 2 regnemetoder: Som ved alle andre varer er der 2 måder at købe og sælge på: 1. at købe et antal af den udenlandske valuta (svarer til at gå ind i et supermarked og købe 2 liter mælk eller at købe 3 æbler hos grønthandleren): ”Jeg vil købe 245 €” ”Kan jeg købe $?” 2. at købe for nogle kroner og så få så megen valuta for pengene som muligt (svarer til at gå i brugsen og købe for 25 kroner mælk eller for 30 kr æbler): ”Jeg vil gerne købe Yen for mine opsparede kr”

25 Valuta er en vare: Altså…

26 Valuta er en vare: At købe valuta i et pengeinstitut svarer fuldstændig til at købe en hvilken som helst anden vare.

27 Valuta er en vare: At købe valuta i et pengeinstitut svarer fuldstændig til at købe en hvilken som helst anden vare. Pengeinstituttet opgiver blot altid deres priser på valutaer pr. 100, ikke for én, som du er vant til fra alle andre forretninger! (Det svarer til, at byggemarkeder opgiver prisen på en pakke med 100 søm, 100 rawlplugs, 100 skruer eller lign.)

28 Valuta er en vare: At købe valuta i et pengeinstitut svarer fuldstændig til at købe en hvilken som helst anden vare. Pengeinstituttet opgiver blot altid deres priser på valutaer pr. 100, ikke for én, som du er vant til fra alle andre forretninger! (Det svarer til, at byggemarkeder opgiver prisen på en pakke med 100 søm, 100 rawlplugs, 100 skruer eller lign.) Når du regner med valuta skal du derfor først dividere prisen i kurslisten (= kurserne) med 100 for at finde ud af, hvad ét styk koster.

29 Valuta er en vare: At købe valuta i et pengeinstitut svarer fuldstændig til at købe en hvilken som helst anden vare. Pengeinstituttet opgiver blot altid deres priser på valutaer pr. 100, ikke for én, som du er vant til fra alle andre forretninger! (Det svarer til, at byggemarkeder opgiver prisen på en pakke med 100 søm, 100 rawlplugs, 100 skruer eller lign.) Når du regner med valuta skal du derfor først dividere prisen i kurslisten (= kurserne) med 100 for at finde ud af, hvad ét styk koster. 1 € (EUR) koster dig 757,23 / 100 = 7,5723 kr 1 £ (GBP) koster dig 828,24 / 100 = 8,2824 kr osv.

30 Eksempel, metode 1: … at købe (eller sælge) et vist antal af en valuta… => gangemetoden

31 Eksempel, metode 1: Eksempel 1: Petra køber 160 €.
Hvad skal hun betale for det?

32 Eksempel, metode 1: Eksempel 1: Petra køber 160 €.
Hvad skal hun betale for det?

33 Eksempel, metode 1: Eksempel 1: Petra køber 160 €.
Hvad skal hun betale for det?

34 Eksempel, metode 1: Eksempel 1: Petra køber 160 €.
Hvad skal hun betale for det? Hun skal betale: 160 · (757,23/100)

35 Eksempel, metode 1: Eksempel 1: Petra køber 160 €.
Hvad skal hun betale for det? Hun skal betale: 160 · (757,23/100) = 160 · 7,5723 =

36 Eksempel, metode 1: Eksempel 1: Petra køber 160 €.
Hvad skal hun betale for det? Hun skal betale: 160 · (757,23/100) = 160 · 7,5723 = 1.211,57 kr

37 Eksempel, metode 1: Eksempel 2:
Bo tilbageveksler 350 $ til danske kroner. Hvor meget får han udbetalt?

38 Eksempel, metode 1: Eksempel 2:
Bo tilbageveksler 350 $ til danske kroner. Hvor meget får han udbetalt?

39 Eksempel, metode 1: Eksempel 2:
Bo tilbageveksler 350 $ til danske kroner. Hvor meget får han udbetalt? Han får udbetalt: 350 · (495,63/100) = Tilbageveksler = sælger

40 Eksempel, metode 1: Eksempel 2:
Bo tilbageveksler 350 $ til danske kroner. Hvor meget får han udbetalt? Han får udbetalt: 350 · (495,63/100) =

41 Eksempel, metode 1: Eksempel 2:
Bo tilbageveksler 350 $ til danske kroner. Hvor meget får han udbetalt? Han får udbetalt: 350 · (495,63/100) = 350 · 4,9563 =

42 Eksempel, metode 1: Eksempel 2:
Bo tilbageveksler 350 $ til danske kroner. Hvor meget får han udbetalt? Han får udbetalt: 350 · (495,63/100) = 350 · 4,9563 = 1.734,71 kr

43 Eksempel, metode 1: Eksempel 3:
Laszlo fra Ungarn er på ferie i Danmark. Han omveksler ungarske Forint til danske kroner.

44 Eksempel, metode 1: Eksempel 3:
Laszlo fra Ungarn er på ferie i Danmark. Han omveksler ungarske Forint til danske kroner.

45 Eksempel, metode 1: Eksempel 3:
Laszlo fra Ungarn er på ferie i Danmark. Han omveksler ungarske Forint til danske kroner. Han får udbetalt: · (2,6513/100) = Omveksler = sælger

46 Eksempel, metode 1: Eksempel 3:
Laszlo fra Ungarn er på ferie i Danmark. Han omveksler ungarske Forint til danske kroner. Han får udbetalt: · (2,6513/100) =

47 Eksempel, metode 1: Eksempel 3:
Laszlo fra Ungarn er på ferie i Danmark. Han omveksler ungarske Forint til danske kroner. Han får udbetalt: · (2,6513/100) = · 0, =

48 Eksempel, metode 1: Eksempel 3:
Laszlo fra Ungarn er på ferie i Danmark. Han omveksler ungarske Forint til danske kroner. Han får udbetalt: · (2,6513/100) = · 0, = 2.518,74 kr

49 Eksempel, metode 2: … at købe for nogle kroner og så få så meget valuta for pengene som muligt… => målemetoden / divideremetoden

50 Eksempel, metode 2: Eksempel 1:
Ivar køber £ (engelske pund) for kr. Hvor mange £ kan han få udbetalt?

51 Eksempel, metode 2: Eksempel 1:
Ivar køber £ (engelske pund) for kr. Hvor mange £ kan han få udbetalt?

52 Eksempel, metode 2: Eksempel 1:
Ivar køber £ (engelske pund) for kr. Hvor mange £ kan han få udbetalt? Han får udbetalt: 2.000 / (828,24/100) =

53 Eksempel, metode 2: Eksempel 1:
Ivar køber £ (engelske pund) for kr. Hvor mange £ kan han få udbetalt? Han får udbetalt: 2.000 / (828,24/100) =

54 Eksempel, metode 2: Eksempel 1:
Ivar køber £ (engelske pund) for kr. Hvor mange £ kan han få udbetalt? Han får udbetalt: 2.000 / (828,24/100) = 2.000 / 8,2824 =

55 Eksempel, metode 2: Eksempel 1:
Ivar køber £ (engelske pund) for kr. Hvor mange £ kan han få udbetalt? Han får udbetalt: 2.000 / (828,24/100) = 2.000 / 8,2824 = 241,47 £

56 Eksempel, metode 2: Eksempel 1:
Ivar køber £ (engelske pund) for kr. Hvor mange £ kan han få udbetalt? Han får udbetalt: 2.000 / (828,24/100) = 2.000 / 8,2824 = 241,47 £ (I praksis: 240 £) … da pengeinstitutter kun modtager og udleverer sedler – ikke mønter

57 Eksempel, metode 2: Eksempel 2:
George fra Sydafrika ønsker at omveksle Rand i en dansk bank, så han kan få kr udbetalt.

58 Eksempel, metode 2: Eksempel 2:
George fra Sydafrika ønsker at omveksle Rand i en dansk bank, så han kan få kr udbetalt.

59 Eksempel, metode 2: Eksempel 2:
George fra Sydafrika ønsker at omveksle Rand i en dansk bank, så han kan få kr udbetalt.

60 Eksempel, metode 2: Eksempel 2:
George fra Sydafrika ønsker at omveksle Rand i en dansk bank, så han kan få kr udbetalt. Han skal betale: 3.500 / (66,193/100) =

61 Eksempel, metode 2: Eksempel 2:
George fra Sydafrika ønsker at omveksle Rand i en dansk bank, så han kan få kr udbetalt. Han skal betale: 3.500 / (66,193/100) = 3.500 / 0,66193 =

62 Eksempel, metode 2: Eksempel 2:
George fra Sydafrika ønsker at omveksle Rand i en dansk bank, så han kan få kr udbetalt. Han skal betale: 3.500 / (66,193/100) = 3.500 / 0,66193 = 5.287,57 Rand

63 Eksempel, metode 2: Eksempel 2:
George fra Sydafrika ønsker at omveksle Rand i en dansk bank, så han kan få kr udbetalt. Han skal betale: 3.500 / (66,193/100) = 3.500 / 0,66193 = 5.287,57 Rand (I praksis Rand) … da pengeinstitutter som sagt kun modtager og udleverer sedler – ikke mønter

64 3 sidste eksempler: Eksempel A:
Urmas fra Estland er på tur i Danmark. Han omveksler (sælger) i banken Kroon.

65 3 sidste eksempler: Eksempel A:
Urmas fra Estland er på tur i Danmark. Han omveksler (sælger) i banken Kroon. Han får udbetalt: 5.200 · (45,064/100) =

66 3 sidste eksempler: Eksempel A:
Urmas fra Estland er på tur i Danmark. Han omveksler (sælger) i banken Kroon. Han får udbetalt: 5.200 · (45,064/100) = 5.200 · 0,45064 = 2.343,32 danske kr.

67 3 sidste eksempler: Eksempel B:
Per skal til Estland køber derfor i en bank Kroon.

68 3 sidste eksempler: Eksempel B:
Per skal til Estland køber derfor i en bank Kroon. Han skal betale: 5.200 · (49,701/100) =

69 3 sidste eksempler: Eksempel B:
Per skal til Estland køber derfor i en bank Kroon. Han skal betale: 5.200 · (49,701/100) = 5.200 · 0,49701 = 2.584,45 kr.

70 3 sidste eksempler: Eksempel C: Kurt køber estiske Kroon for 2.600 kr.
Hvor mange Kroon får han udbetalt?

71 3 sidste eksempler: Eksempel C: Kurt køber estiske Kroon for 2.600 kr.
Hvor mange Kroon får han udbetalt? Han får udbetalt: 2.600 / (49,701/100) =

72 3 sidste eksempler: Eksempel C: Kurt køber estiske Kroon for 2.600 kr.
Hvor mange Kroon får han udbetalt? Han får udbetalt: 2.600 / (49,701/100) = 2.600 / 0,49701 = 5.231,28 Kroon

73 3 sidste eksempler: Eksempel C: Kurt køber estiske Kroon for 2.600 kr.
Hvor mange Kroon får han udbetalt? Han får udbetalt: 2.600 / (49,701/100) = 2.600 / 0,49701 = 5.231,28 Kroon (≈ Kroon)

74 Huskeregel i Danmark: I en valutaopgave er der altid nævnt: … et beløb som skal omveksles – samt … en vekselkurs (valutakurs) Hvis beløbet er i udenlandsk valuta, skal beløbet altid ganges med valutakursen for at finde facit!

75 Huskeregel i Danmark: I en valutaopgave er der altid nævnt: … et beløb som skal omveksles – samt … en vekselkurs (valutakurs) Hvis beløbet er i udenlandsk valuta, skal beløbet altid ganges med valutakursen for at finde facit! Hvis beløbet er i danske kroner, skal beløbet altid divideres med valutakursen for at finde facit!

76 Huskeregel i Danmark: · … eller på en anden måde: Beløb i danske kr.
Beløb i udenlandsk valuta Kursen 100

77 Huskeregel - generelt:
I en valutaopgave er der altid nævnt: … et beløb som skal omveksles – samt … en vekselkurs (valutakurs) Hvis beløbet er i en fremmed valuta (i forhold til det land, hvor der veksles), skal beløbet altid ganges med valutakursen for at finde facit!

78 Huskeregel - generelt:
I en valutaopgave er der altid nævnt: … et beløb som skal omveksles – samt … en vekselkurs (valutakurs) Hvis beløbet er i en fremmed valuta (i forhold til det land, hvor der veksles), skal beløbet altid ganges med valutakursen for at finde facit! Hvis beløbet er i den valuta, der findes i det land, hvor der veksles), skal beløbet altid divideres med valutakursen for at finde facit!

79 Huskeregel generelt: · … eller på en anden måde: Beløb i indenlandsk
valuta Beløb i udenlandsk valuta Kursen 100

80 Huskeregel - alment: I en valutaopgave er der altid nævnt: … et beløb som skal omveksles – samt … en vekselkurs (valutakurs) Hvis beløbet er i en fremmed valuta (i forhold til det land, hvor der veksles), skal beløbet altid ganges med valutakursen for at finde facit! Hvis beløbet er i den valuta, der findes i det land, hvor der veksles), skal beløbet altid divideres med valutakursen for at finde facit! En tjekkisk mand køber i Tjekkiet danske Kr.: Han skal betale: · (Krone-kursen i Tjekkiet/100)

81 Huskeregel - alment: I en valutaopgave er der altid nævnt: … et beløb som skal omveksles – samt … en vekselkurs (valutakurs) Hvis beløbet er i en fremmed valuta (i forhold til det land, hvor der veksles), skal beløbet altid ganges med valutakursen for at finde facit! Hvis beløbet er i den valuta, der findes i det land, hvor der veksles), skal beløbet altid divideres med valutakursen for at finde facit! En tjekkisk kvinde omveksler i Tjekkiet Koruna til Dollars. Hun får udbetalt: / (Dollar-kursen i Tjekkiet/100)

82 Hvad så med vekselgebyr?

83 Vekselgebyr: Når man køber/sælger valuta i et pengeinstitut, skal man ofte betale et gebyr, et vekselgebyr. Det svarer til, at man skal en indgangsbillet på diskoteket, … at man skal betale porto (f.eks. 12 kr), når man skal betale et girokort … eller at man skal betale for en plasticpose til sine varer i et supermarked

84 Vekselgebyr: Når man køber/sælger valuta i et pengeinstitut, skal man ofte betale et gebyr, et vekselgebyr. Det svarer til, at man skal en indgangsbillet på diskoteket, … at man skal betale porto (f.eks. 12 kr), når man skal betale et girokort … eller at man skal betale for en plasticpose til sine varer i et supermarked Bankens gode/faste kunder skal som regel ikke betale vekselgebyr.

85 Vekselgebyr: Når man køber/sælger valuta i et pengeinstitut, skal man ofte betale et gebyr, et vekselgebyr. Det svarer til, at man skal en indgangsbillet på diskoteket, … at man skal betale porto (f.eks. 12 kr), når man skal betale et girokort … eller at man skal betale for en plasticpose til sine varer i et supermarked Bankens gode/faste kunder skal som regel ikke betale vekselgebyr. Bemærk, at vekselgebyret er et beløb, banken beholder! Når du sælger valuta, trækkes beløbet fra det beløb, du udbetales, og når du køber valuta, lægges beløbet til den pris, du skal betale for valutaen.

86 Vekselgebyr: Læg mærke til, at vekselgebyret betales i danske kroner, og det indregnes derfor i opgaven, mens opgavens beløb er i danske kroner! Den vare, vi opererer med, valutaen, er et produkt/en vare, som vi jo ikke kan trække kroner fra eller lægge kroner til. Det giver ingen mening, ligesom det heller ingen mening giver at udregne, hvad 2 liter mælk minus 4 kr er - eller hvad 3 æbler plus en gulerod er!

87 Eksempel med vekselgebyr:
Petra køber 160 €. Hvad skal hun betale for det, når hun betaler 25 kr i vekselgebyr? Hun skal betale: 160 · (757,23/100) = 160 · 7,5723 = Vekselgebyr: Hun betaler: 1.211,57 kr +25,00 kr 1.236,57 kr

88 Eksempel med vekselgebyr:
Bo tilbageveksler 350 $ til danske kroner. Hvor meget får han udbetalt, når han betaler 25 kr i vekselgebyr? Han får udbetalt: 350 · (495,63/100) = 350 · 4,9563 = Vekselgebyr: I alt: 1.734,71 kr -25,00 kr 1.711,71 kr

89 Eksempel med vekselgebyr:
Laszlo fra Ungarn er på ferie i Danmark. Han veksler Forint (HFF) til danske kr. Hvad får han udbetalt, når han betaler 25 kr. i veksling? Han får udbetalt: · (2,6513/100) = · 0, = Vekselgebyr: I alt: 2.518,74 kr -25,00 kr 2.493,74 kr

90 Eksempel med vekselgebyr:
Ivar køber £ (engelske pund) for kr. Hvor mange £ får han udbetalt, når han skal betale 25 kr i vekselgebyr? Til veksling: 1.975 kr (2.000 kr – 25 kr) Han får… 1.975 / (828,24/100) = 1.975 / 8,2824 = Afrundet… 238,45 £ 230,00 £

91 Eksempel med vekselgebyr:
George fra Sydafrika ønsker at omveksle Rand i en dansk bank, så han kan få kr udbetalt, når han betaler 25 kr i vekselgebyr. Han skal have udbetalt: 3.525 kr (3.500 kr + 25 kr) Han skal betale 3.525 / (66,193/100) = 3.525 / 0,66193 = 5325,57 R 5330,00 R

92 Eksempel med vekselgebyr:
Sidste runde om Polen: Woichech fra Polen er i Danmark. Han omveksler (sælger) i banken 960 Zloty. Han får udbetalt 960 · (172,04/100) = 1.651,58 kr – 25,00 kr I alt 1.626,04 kr

93 Eksempel med vekselgebyr:
Sidste runde om Polen: Woichech fra Polen er i Danmark. Han omveksler (sælger) i banken 960 Zloty. Han får udbetalt 960 · (172,04/100) = 1.651,58 kr – 25,00 kr I alt 1.626,04 kr André skal til Polen og køber derfor 960 Zloty i en bank. Han skal betale 960 · (186,23/100) = 1.787,81 kr + 25,00 kr I alt 1.812,81 kr

94 Eksempel med vekselgebyr:
Sidste runde om Polen: Woichech fra Polen er i Danmark. Han omveksler (sælger) i banken 960 Zloty. Han får udbetalt 960 · (172,04/100) = 1.651,58 kr – 25,00 kr I alt 1.626,04 kr André skal til Polen og køber derfor 960 Zloty i en bank. Han skal betale 960 · (186,23/100) = 1.787,81 kr + 25,00 kr I alt 1.812,81 kr Mille skal til tandlæge i Polen og køber Zloty for kr. Først fratrækkes 25,00 kr, som banken beholder til vekslingen. Tilbage til køb af Zloty er der altså kun kr Hun får / (186,23/100) = 1060,51 Zloty udbetalt. I praksis: 1.060,00 Zloty

95 Polen: Frankrig: Valuta Sydafrika: Island:


Download ppt "Valutaregning Hvornår bruges regning med valuta?"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google