Kvinders Valgret.

Præsentationer af emnet: "Kvinders Valgret."— Præsentationens transcript:

1 Kvinders Valgret

2 Lidt om emnet Da grundloven blev lavet i 1849 blev Danmark et demokrati, men der var stadig mange, der ikke havde stemmeret. Folkene blev kaldt de 5 f´er: Fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige. Men fra 1880´erne begyndte kampen for kvindernes valgret, og i 1915 blev den indført ved en grundlovsændring.

3 Emnet Før 1915 havde kvinder ikke stemmeret men efter 1915 fik nogle kvinder stemmeret. Der var mange debatsider og mange kampagner.

4 Kampen for valgret I 1889 blev den første danske kvindevalgretsforrening dannet i Vestjylland. Kvinderne forsøgte med debatsider og ved møder rundt om i landet. De ville gerne føre kampagne. Valgretsbevægelsen skabte mange nye foreninger og blade.

5 Kommunale valg Socialdemokraterne og Venstre bakkede kvinderne op fra begyndelsen. Fra kom de gang på gang med forslag om kommunal valgret til kvinder

6 Nogle kunne stadig ikke stemme
Efter grundlovsændringen i 1915 var der stadig grupper af befolkningen, der ikke kunne stemme. Af de 5 F´er var der nu tre tilbage: fjolser, forbrydere og fattige. Hvis man havde modtaget fattighjælp og endnu ikke tilbagebetalt pengene, eller var dømt for såkaldt vanærende handlinger, var man ikke stemmeberettiget.

7 Eftertiden I dag kan både mænd og kvinder over atten stemme. Og i dag er det alle kvinder, der kan stemme, ikke kun de rigeste.

8 Cecilie Y, Michelle, Sofie og Sebastian LP.
Lavet af: Cecilie Y, Michelle, Sofie og Sebastian LP.