Døgninstitutioner i et forvaltningsmæssigt perspektiv Indhold: Kort om ændringerne på anbringelsesområdet med - Anbringelsesreformen - Kommunalreformen - Barnets Reform Udviklingen på forebyggelses- og anbringelsesområdet Rune Meyer, November 2012 Rune Meyer den 7. november 2012

Anbringelsesreformen 1. januar 2006 Fokus på at styrke det faglige grundlag for at vurdere, hvordan børn, unge og deres familier bedst kan hjælpes. Særligt fokus på anbringelsestyper i forhold til de 15-17- årige(formålet er stabilitet, da forskning viser, at et stort antal af anbringelser af unge bryder sammen, hvilket skaber usammenhængende anbringelsesforløb og forværre de unges problemer fx ved skoleskift og tab af gode relationer). Fokus på løsning af børn og unges problemer i nærmiljøet og dermed større fokus på anbringelse i slægt eller netværk. Rune Meyer, November 2012

Kommunalreformen 1. januar 2007 Ændringer på døgninstitutionsområdet: Kommunerne overtog de amtslige opgaver i forhold til døgninstitutionsområdet, - med undtagelser af de specialiserede institutioner som er regionale Konsekvenserne for døgninstitutionerne: Markante målgruppeændringer – institutioner går fra specialiserede tilbud til at varetage kommunernes børn bredt Nednormeringer i antallet af pladser og lukninger af institutioner p.g.a besparelser Usikkerhed på den fremtidige drift, kan have en negativ indvirkning på det faglige miljø og de pædagogiske specialer på institutionerne. Kilde: ”Undersøgelse af døgninstitutionernes vilkår anno 2010” Rune Meyer, November 2012

Barnets Reform 1. januar 2011 Barnet eller den unge skal opleve sammenhæng i opvæksten med et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne - fokus på løsninger i netværket og inddragelse af familie og netværk Forskning fra blandt andre SFI samt erfaringer fra fx Sverige og Norge viser, at det er bedst for børnene at blive anbragt i et nært og familielignende miljø Når det handler om ”de tungeste børn” har kommunerne med Barnets Reform fået en ny type plejefamilie til at tage sig af de mest behandlingskrævende børn – ”kommunale plejefamilier” (”professionelle plejefamilier”) Styrkelse af familieplejeområdet (Øget brug af netværksanbringelser og anbringelse i plejefamilier). Fokus på stabilitet og kontinuitet i anbringelserne (Flere tiltag for at sikre den unges overgang til voksentilværelsen) Rune Meyer, November 2012

Nyt i Barnets Reform Indførelse af kommunale plejefamilier, jf. § 66, nr. 2 Mulighed for konkret godkendelse af plejefamilier, jf. § 142, stk. 1. Kommunen skal altid overveje, om anbringelse i plejefamilie vil være mest hensigtsmæssig for barnet, jf. § 68b stk. 2 Søskende skal så vidt muligt anbringes sammen, jf. § 68b, stk. 3. Anbringelsesstedet skal høres, inden der træffes afgørelse om ændringer i samvær, hjemgivelse eller ændring af anbringelsessted, jf. § 69, stk. 5. Rune Meyer, November 2012

Forebyggelsesområdet Større fokus på forebyggelse, tidlig indsats og tværfagligt samarbejde. Flere og bedre forebyggende foranstaltningstyper. Mindst mulig indgribende (besparelser i kommunerne). Mest mulig inddragelse af barnet, den unge, familie og netværk. Fokus på løsninger i barnets netværk og nærmiljø. Danske kommuner har hentet meget inspiration i Sverige og den svenske model. Rune Meyer, November 2012

Den svenske model - indsatstrappen Kilde: KREVI ”Tæt på en svensk kommune” Rune Meyer, November 2012

Anbringelser i DK, Norge og Sverige I Danmark anbragte man i 2008 ca. 50 procent af børn og unge i ikke-institutionelle tilbud (plejefamilie, netværkspleje, slægtspleje) og 50 procent på institutionelle tilbud (primært opholdssteder og døgninstitutioner) I Norge anbragte man i 2008 godt 80 procent af børn og unge i ikke-institutionelle tilbud og lidt under 20 procent på institutionelle tilbud I Sverige anbragte man i 2008 ca. 70 procent af børn og unge i ikke-institutionelle tilbud og 30 procent på institutionelle tilbud. Kilde: KREVI: Tilbud og udgifter til udsatte børn og unge, 2010 Rune Meyer, November 2012

Anbringelsesområdet Antallet af ny-anbringelse er faldet ca. 12 procent fra 2009 til 2010 Antallet af anbragte børn og unge i plejefamilie og slægtspleje er steget, mens antallet af anbragte børn på private opholdssteder og døgntilbud er faldet. I 2010 flyttede 31 procent ind i en plejefamilie som første anbringelsessted, mens det var 25 procent i 2007. Andelen af unge, der flyttede ind på eget værelse, er i samme periode steget fra 9 til 13 procent, mens andelen på døgninstitutioner er faldet fra 36 til 28 procent. Andelen af anbragte i plejefamilier er også stigende, når der ses på det totale antal anbragte børn og unge ved udgangen af året. Her er 51 procent af alle anbragt i plejefamilie, hvilket er en stigning fra 47 procent i 2007. Kilde: Ankestyrelsen Rune Meyer, November 2012

Tiltag og ideer Løbende dialog med samarbejdskommuner i forhold til deres behov og vores fremadrettede tiltag Forberede os på kortere anbringelsesforløb Gradvis ændring af institutionernes målgruppe (børn med svære problematikker) Eventuelt tilknytning af kommunale plejefamilier, som kan få socialpædagogisk supervision og vejledning af institutionens personale. Eventuelt flere akutte ophold og udredningsforløb Rune Meyer, November 2012