Efterværn i Danmark Socialstyrelsen, Danmark

Præsentationer af emnet: "Efterværn i Danmark Socialstyrelsen, Danmark"— Præsentationens transcript:

1 Efterværn i Danmark Socialstyrelsen, Danmark
Kontoret for Sårbare Unge og Integration Fuldmægtig Jakob B. Petersen Tlf.: ( +45)

2 Efterværn i Danmark Emnerne: Anbringelses-typer, Servicelovens § 52,3
Efterværn, Serviceloven § 76 Barnets Reform, 2011 De unge i dansk forskning Antal unge med efterværn Udviklingsinitiativer og Reformer Regeringens 2020-mål og fokuspunkter

3 Hvordan gives Efterværn i Danmark?
Efterværn = social støtte efter Serviceloven § 76 (børne-§) kan tilbydes til tidligere anbragte unge I alderen år inkl. Den unge skønnes at kunne få udbytte af tilbuddet Myndigheds vurdering af potentiale for udvikling Kommunens lokale tilbud Kan afvises, og kan genoptages ved skønnet behov Kan overdrages til ny kommune, hvis den unge flytter

4 Efterværn - Et tilbud til de unge
Skabe en god overgang til selvstændig tilværelse, fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, fx selvstændig bolig. Kan genetableres efter den unges afslag/ ændret situation/nyt behov 550 unge, 2010 Antal Efterværnstype Kilde: SFI, 2012 200 En fast kontaktperson x antal timer om ugen 274 (ca. 50 %) Døgnanbringelse opretholdes/forlænges 109 Udslusningsordning på anbringelsesstedet 53 Ja, men tilbud uafklaret ved indberetning Ikke registreret Andre former lokale, støtte-café, psykologsamtaler, gruppeforløb, andet.

5 Anbringelser Hvor anbringes børn og unge i Dk?
2013 % Anbringelsesform / Type fosterhjem (ca børn = 1%) AST, 2014. 58 Plejefamilie / kommunal plejefamilie - fosterhem 14 Socialpædagogisk opholdssted (privat ’institution’, fond) 20 Døgninstitution (selvejende, offentlig) 3 Eget værelse på kollegium Kostskole, Efterskole 1 Sikret institution (lukket, Ungdomssanktionen , Straffeloven) AST, 2014: Anbringelsesstatistik, 2013. OBS: Anbringelsessteder skal være godkendt af central myndighed: Socialtilsyn - 5 Tilsynskommuner fra

6 Anbringelser Unges alder ved anbringelsens start
66 % af 98 kommuners nyanbringelser, 2013: Børn og unge i alderen år. Sammenbrud i anbringelsen: Blandt årige sker flest sammenbrud fx pga.: manglende handleplan, eller den unges psykiske tilstand/reaktion. AST, 2014 (AST, 2014)

7 Efterværn: antal unge aktuelt
I hele Danmark år: aktuelt i efterværn AST, 2013 Årligt forlader ca en anbringelse ved det 18. år SFI 2012

8 Hvorfor tænke i efterværn? Hvad siger forskning og praksiserfaringer?
Pointer Overgangsproblematikker v 18 år, mellem sociale tilbud Foranstaltningstrætte Identitetsskabelse Selvstændighed og normalitet, gruppe / individ Handleplaner og matchning - sammenbrud Uddannelser, Beskæftigelse, selvforsørgelse Tidligere anbragte: Overhyppighed blandt hjemløse og sofasovere og funktionelt hjemløse Underhyppighed blandt unge, der forsørger sig selv Pension, førtidspension, overførselsindkomster Underhyppighed blandt færdiggjort unge med uddannelse Overhyppighed blandt dømte for kriminalitet Overhyppighed Indlæggelser på somatisk eller psykiatrisk hospital

9 Initiativer til metodeudvikling i Dk Resultater..
Lige Muligheder Efterværnspakken Samarbejdsmodel Vejen til uddannelse og beskæftigelse, i alt 21 kommuner UU - ungdommens uddannelsesvejledning, Jobcenter, social myndighed Fra år Anbragte, tidligere anbragte, udsatte unge Overgangsproblematikker Socialt iværksætteri: unge på institution i praktik i privat virksomhed lokalt Frivillige organisationer yder ’efterværn’ til foranstaltningstrætte unge Begge evalueringsrapporter: SFI ultimo 2015

10 Nye reformer af lovgivningen og deres betydning for Efterværn
Kontanthjælpsreformen, Arbejdsmarkedet Hjemløse unge: kontanthjælpsydelse lav, boligudgifter høje LAB-Mentor – alternativ til efterværn Socialtilsyn, 2014 – centralt tilsyn med sociale døgntilbud Tilsyn med institutioners og plejefamiliers efterværn Pensionsreformen, 2013 – uden for arbejdsmarkedet Unge i alderen kommer i ressourceforløb, fx jobtræning Ingen under 40 år får pension Barnets Reform, 2011 (reform af §’er i Serviceloven) Nye fokuspunker på efterværn: uddannelse og job Efterværn kan genoptages på den unges behov + varieres, andre typer

11 Regeringens 2020-mål 2020-Mål færre sammenbrud på anbringelsesområdet:
aktuelt 4,5% skal ned til 3,8% 2020-mål for ungdoms og erhvervsuddannelserne mindst 50 procent af udsatte børn og unge skal som 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse. 2020-mål nedbringelse af kriminalitet 2020-mål nedbringelse af hjemløshed Fokus på hjemløse unge (tidl. Anbragte / Efterværn/ Foranstaltninger 2020-Mål for udsatte børns læsning og matematik

12 Nye initiativer i Danmark 2015-2018 Målgruppe: unge 18-23 år
Unge hjemløse - projekt i 11 kommuner Fokus: anbragte og tidligere anbragte, unge med foranstaltninger Myndigheds-koordination, dokumentation § 76 efterværn eller § 85 bostøtte: CTI, ICM Critical Time Intervention og Individual Case Management. CTI: Sikre kontinuitet før borgeren flytter i egen bolig. ICM:.Casemanagermetode ud fra et recovery-perspektiv, hvor borgeren ses som en person med potentiale til at 'komme sig' og blive (re)integreret i samfundet. ’Efterværn og Netværksgrupper’ - Pulje til udvikling af efterværn Sociale tilbud for anbragte/tidligere anbragte Grund-skole - metoder for anbragte børn i alderen 6-15 år Paired Reading/ Makkerlæsning , læsetræning The Letterbox Club/ Klub Penalhus, læsetræning og matematik Plejefamilieinitiativ – fokus på organisering

13 Kontakt: jbp@socialstyrelsen.dk
Læs mere på: SFI – / udgivelser AST – / Anbringelsesstatistik / Anbringelse Socialstyrelsen – / Unge Kilder: AST, 2014: Ankestyrelsen: Anbringelsesstatistik 2013 Rockwollfonden: Hald Andersen (red): Når man anbringer et barn, 2010 Servicestyrelsen, 2011: Håndbog om Barnets Reform SFI, 2012: ’Efterværn for tidligere anbragte unge’, af Mølholt, Stage, Pejtersen, Thomsen