Æstetik i praksis æstetisk praksis Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi

Kulturskole? ”Der er ingen resultater med “kulturskole” i Ordbog over det danske Sprog.”

Billedskole? ”Måske mente du: Balletskole Billedsøjle ”

Billedskole/billedkunstskole? ”skole hvor der undervises i at analysere og fremstille billedkunst”: ”TV-avisens sidste indslag orienterede om en billedskole i Kolding, i hvilken eleverne lærer at forstå billeder” (JyP85)

Musikskole, ODS 1932 samling af øvelser til brug ved undervisning i musik. MR.1831. og om retning inden for musik(kunst).

Kodeord Analyse, fremstilling, forståelse

Skole 1) i egl. bet., om undervisningsanstalt olgn. (om særlige præp.-forb. se bet. 2).    1.1) institution, der meddeler planmæssig undervisning; nu især om institution, hvor en ell. flere lærere (paa et dertil indrettet sted; jf. bet. 1.4) søger at meddele (skolepligtige) børn og unge (skoledisciple, -elever; jf. bet. 1.3) visse til alm. dygtiggørelse tjenende kundskaber og færdigheder (jf. bet. 1.2); dels om den til et enkelt sted knyttede institution, dels som fællesbetegnelse for (et lands) samtlige institutioner af denne art; ogs. om institution med andet undervisningsformaal (uden for skolepligtens omraade), som almenundervisning af ældre (jf. Aften-, Efter-, Fortsættelses-, Højskole ofl.) ell. uddannelse inden for særlige faglige omraader (jf. Arkitektur-, Danse-, Fag-, Fægte-, Gymnastik-, Haandgernings-, Handels-, Havebrugs-, Husholdnings-, Jærnbane-, Kornet-, Købmands-, Køre-, Landbrugs-, Missions-, Model-, Navigations-, Officers-, Præste-, Rekrut-, Ride-, Sy-, Synge-, Tegneskole osv.).

Sagen er at børn kommer både til oplevelser og til aktiviteter og processer, drevet af interesse og af lyst! Det er interessesstyret! at det ikke er undervisning, der foregår her. Det er møder, det er deltagelse, det er omvendte læreprocesser. at børn ikke nødvendigvis lærer at danse, spille, synge, ride, tegne, male, sy. at de måske lærer at danse, spille, ride, male, tegne, synge og sy, fordi de processer, de involveres i, kræver det. at de gennem disse oplevelser og kreative processer får mulighed for at møde dimensioner af vores fælles tilværelse, de ellers aldrig ville møde. er også, at de gennem disse møder, møder sig selv og andre, udvikler æstetisk erkendelse og erfaring.

Breughel 1560

Frikvarter, 2013

Frikvarter, 2013

Børneleg, Breughel 1560

Kunstnerens børn

Bing og Grøndahl

Læselyst

Biblioteksbarn, læsebarn

Den kulturelle frisættelse Har gjort dagens børneværelser til børns og unges største kulturinstitution. Her kan læses, ses, kigges, spilles, sukkes, grædes, gyses og grines, her kommunikeres og produceres. Her er modsætningerne mellem formidling og marked er opløst, hierarkierne mellem det fine og det folkelige, det elitære og det populære er faldet. Her er underholdning i høj kurs som indgang til oplevelse, til betydning, til mening. Kvaliteterne går på tværs. Børn og unge møder kunst og kultur her både som oplevere, deltagere og skabere.

Gutenbergparentesen Gaslyset satte fokus på scenen, kunsten i lys og på piedestal, det mørkelagde og stilnede deltagerne. Omskabte dem fra deltagere til tavse oplevere – det vi i dag forstår ved et publikum. Gutenberg nedlagde den mundtlige deltagerkultur, satte bog, læsning og dermed individ i centrum for oplysning og dannelse. Siden da har vi levet i en skriftkultur, hvor selv de små orale fora, der samlede os på tværs i kulturelle offentlige arenaer, er blevet støbt i individets, tilhørerens, beskuerens, lytterens tavse kodex. Host ikke. Klap ikke mellem satser. Tal ikke højt på museet. Eller biblioteket. Sig ikke noget – slet ikke din mening – alt er jo allerede kvalitetsstemplet! Det er den kultur, der nu udfordres.

Jenkins og Bertozzi “These young people are passionate about emerging forms of expression, which allow no fixed hierarchy, no standardized criteria for evaluation, and little inherited canon. (…) Often, young people come away with a new appreciation of such works once they have a chance to make their own media. They do object to the mystification of art – to an attitude that demands quiet contemplation and distanced admiration. (…) Arts institutions need to keep up with these changes or they will be left behind.

1700 Børn blev til som ’børn’, voksne som ’voksne – og barndom som den særlige pædagogiske konstruktion, der lagde rammer omkring børns opvækst i den vesteuropæiske verden Kunst blev udskilt fra håndværk og kunstinstitutionen og kunstmarkedet grundlagt som en særlig samfundsmæssig sfære/sektor

Oplysningens dialektik Betvinge natur og naturbetingelser gennem systematisk logisk tænkning

Rationalismens irrationalismeproblematik Den logisk - begrebslige analyse kom til kort, når den skulle fange kernen i kunst og kunstneriske oplevelser. Hvad der personligt blev oplevet som sublimt og betydningsfuldt, blev erkendelsesteoretisk placeret som uudviklet, naivt, vildførende – barnligt. Et oplysningstidsparadoks.

Æstetik Et erkendelsesteoretisk felt. Her studeres de dimensioner af menneskeligt liv, der unddrager sig rationelle erkendelsesveje.

3 æstetiske praksisformer Den folkelige praksis knyttet til hverdagsliv den professionelle kunstneriske praksis knyttet til produktion af kunst den professionelle kulturformidlingspraksis. På alle disse centrale kulturelle praksisområder styrer oplevelsens dialektik!

Det potentielle rum. Winnicott

Vygotsky Zonen for nærmeste læring

Mikcentmyhaily Flow!

Intensitet

Huizinga Primær livskategori “What (is) actually is the fun of playing? Why does the baby crow with pleasure? (…) This intensity of, this absorption in play finds no explanation in biological analysis. Yet in this intensity, this absorption, this power of maddening, lies the very essence, the primordial quality of play. (…) the fun of playing resists all analysis, all logical interpretation. As a concept, it cannot be reduced to any other mental category. (…) It is precisely this fun-element that characterizes the essence of play. Here we have to do with an absolutely primary category of life (…) We may call play a “totality” in the modern sense of the word, and it is as a totality that we must try to understand and evaluate it.”  

Metakulturer, deltagelseskulturer Metakulturer er selvstændige, autoteliske kulturelle systemer, som ikke henter deres betydning og mening uden for sig selv. De opretholder deres egen realitet, der er ligeværdig med al anden virkelighed.

Oplevelsens dialektik at her kan man være i krig, man kan myrde, man kan dø, man kan miste – uden at blive sat fast som morder, uden at dø, uden at miste. Alt sker nemlig via de kulturelle udtryksformer på æstetisk-symbolske vilkår. Her skal vi ikke udtænke rationelle sikkerhedsforanstaltninger. De kulturelle udtryksformer, vi besidder, gør det muligt for en stund at åbne de rum, hvor alt sker, mens processen kører, men hvor intet er sket i virkeligheden – de æstetisk-symbolske vilkår garanterer grundlag og sikkerhed! Det er oplevelsens dialektik!

TAK!