Det æstetiskes betydning i børns kultur?

Præsentationer af emnet: "Det æstetiskes betydning i børns kultur?"— Præsentationens transcript:

1 Det æstetiskes betydning i børns kultur?
19/09/2018 Det æstetiskes betydning i børns kultur? At give børn stemme Beth Juncker Professor Københavns Universitet

2

3 Mouritsens klassifikation af børnekulturtyper
19/09/2018 Mouritsens klassifikation af børnekulturtyper Kultur for børn - feltet hvor professionelle kunstnere og kulturformidlere udvikler oplevelser for børn: litterære, musikalske, billedkunstneriske, dramatiske, dansende, udstillende, spillende Kultur med børn – feltet hvor professionelle instruktører byder børn ind til skabende og formende aktiviteter: skriveværksteder, billedkunstværksteder, musikskoler, medieværksteder, sportsklubber, foreninger etc. Kultur af børn – børns egne legekulturelle kammeratskabssammenhænge, hvor de selv sætter gang i aktiviteter, de har lyst til og interesse for

4 Kultur af Børn? Hvad mente Mouritsen?
19/09/2018 Kultur af Børn? Hvad mente Mouritsen? Mente han de lege, de sandslotte, de tegninger, de hoppende, gyngende, dansende, løbende, klappende, hujende aktiviteter, børn selv sætter i gang i deres egne sammenhænge?

5 Æstetiske praksisser og processer, ikke produkter
19/09/2018 Æstetiske praksisser og processer, ikke produkter Det mente han faktisk. Problemet ved dem, er at de ikke er til på samme måde, som de to andre kategorier. Det er ikke produkterne, men selve processerne, der er centrale her. Det, der sker, mens det foregår. Det, der løfter en særlig stemning, en særlig intensitet, får kinder til at blusse og stemmer til at skingre – for en stund

6 Fra klassifikation til begrebsdannelse
19/09/2018 Fra klassifikation til begrebsdannelse Mit bidrag til begrebsdannelsen er simpelt. Det løfter børns kultur op som den afgørende faktor i mødet med kultur for børn og kultur med børn. Det er de dynamiske relationer mellem det æstetiskes betydning i børns kultur og det æstetiskes betydning i deres møder med kunst og kultur, der er afgørende for, at mødet kan gøre en forskel for dem.

7 Kulturformidling - traditionen
19/09/2018 Kulturformidling - traditionen En instrumentel formidlingsform, hvor mødet med kunst og kultur blev set som del af børns opdragelse og oplæring. Børn blev set som becomings og det æstetiske blev betragtet som fremmed land for dem. De skulle lære om kunst og kultur og de skulle lære af kunst og kultur. D et var et oplysningsgrundlag, det var filosofisk forankret og dermed kunne hente sine argumenter, værdier og kvalitetsforestillinger fra rationel filosofi og erkendelsesteori. Cogito, ergo sum

8 19/09/2018 oplysningstid Børn blev til som ’børn’, voksne som ’voksne – og barndom som den særlige pædagogiske konstruktion, der lagde rammer omkring børns opvækst i den vesteuropæiske verden Kunst blev udskilt fra håndværk og kunstinstitutionen og kunstmarkedet grundlagt som en særlig samfundsmæssig sfære/sektor - kultursektoren

9 Oplysningens dialektik
19/09/2018 Oplysningens dialektik En af illustrationerne af den er fortællingen om Odysseus og sirenernes sang. Alle ved, at sirenernes sang er det mest fortryllende, alle ved, at ingen kan modstå denne forførelse, alle ved, at den, der udsætter sig for den, er fortabt. Hvad gør Odysseus?

10 Rationalismens irrationalismeproblematik
19/09/2018 Rationalismens irrationalismeproblematik Den logisk - begrebslige analyse kom til kort, når den skulle fange kernen i kunst og kunstneriske oplevelser. Hvad der personligt blev oplevet som sublimt og betydningsfuldt, blev erkendelsesteoretisk placeret som uudviklet, naivt, vildførende – barnligt. Et oplysningstidsparadoks.

11 Aesthetica! A.G.Baumgarten
19/09/2018 Aesthetica! A.G.Baumgarten Grundlagde teorien om sensitiv kognition, de sensitive veje til oplevelse, erkendelse, viden og erfaring og skabte dermed æstetikken Et erkendelsesteoretisk felt, der både studerende sensitive erkendelsesveje og kunstneriske udtryksformer og oplevelser – æstetikkens betydning til hverdag og til fest!

12 Æstetiske praksisformer
19/09/2018 Æstetiske praksisformer Den folkelige praksis knyttet til hverdagsliv Den professionelle kunstneriske praksis knyttet til produktion af kunst Den professionelle kulturformidlingspraksis. Her styrer Oplevelsens dialektik! 

13

14 Kommunikation og kulturelle rum
19/09/2018 Kommunikation og kulturelle rum Winnicott det potentielle rum -udgangspunkt og grundlag for al kreativitet og kulturoplevelse. Vygotsky Zonen for nærmeste læring Huizinga en primær livskategori: “What (is) actually is the fun of playing? Why does the baby crow with pleasure? (…) Yet in this intensity, this absorption, this power of maddening, lies the very essence, the primordial quality of play. (…) the fun of playing resists all analysis, all logical interpretation.This fun-element that characterizes the essence of play. Here we have to do with an absolutely primary category of life (…)

15

16

17 Oplevelsens dialektik
19/09/2018 Oplevelsens dialektik Alt skervia de kulturelle udtryksformer på æstetisk- symbolske vilkår. Det er dem, der muliggør oplevelsens dialektik. Vi skal ikke udtænke rationelle sikkerhedsforanstaltninger. De kulturelle udtryksformer gør det muligt for en stund at åbne det rum, hvor alt sker, mens processen kører, men hvor intet er sket i virkeligheden De æstetisk-symbolske vilkår garanterer grundlag og sikkerhed!

18 19/09/2018 Spørgsmålet! Hvad er det kulturlivet, dets kunstneriske og kulturelle oplevelser og dets kreative formende processer selvstændigt kan, som vi – børn og unge og for den sags skyld deres institutioner– ikke kan eller bør være foruden? Hvilken selvstændig læring udspringer af kunstneriske oplevelser og deltagelse i kreative skabende processer af dramatisk, billedkunstnerisk eller musikalsk art?

19 Udviklingen fra instrumentel til ekspressiv
19/09/2018 Udviklingen fra instrumentel til ekspressiv Udviklingen kan i dag overordnet beskrives som en linje fra en dominerende instrumentel tænkning, hvor mødet med kunstneriske og kulturelle oplevelser direkte blev legitimeret af institutionernes sociale, pædagogiske og didaktiske mål Henimod en mere ekspressiv tænkning, der i dag gradvist tilkender kulturpolitikken og mødet med kunst og kultur en langt mere selvstændig værdi i børns og unges liv og en større betydning både for deres børnehave- og skoleliv.

20 En ny ekspressiv kulturpolitik
19/09/2018 En ny ekspressiv kulturpolitik Ekspression betyder udtryk – en ekspressiv kulturpolitik understøtter børn og unges mangfoldige udtryksmuligheder - deres stemmer i tale, i skrift, i billeder, i sand og sang, i toner, i krop og bevægelse. En ekspressiv kulturpolitik har som sit fornemste mål har at give børn og unge stemme. Give dem indtryk, der kan omsættes til egne udtryk – for følelser, indsigter, holdninger, værdier og overbevisninger Give dem grundlaget for de skabende og udøvende færdigheder og kompetencer, der beriger vore hverdage, når vi synger, pjatter, danser, spiller, dribler,

21

22

23

24

25

26

27

28 De afgørende æstetiske kvaliteter
19/09/2018 De afgørende æstetiske kvaliteter Det afgørende er mødet mellem kvaliteter – de kvaliteter, børn efterspørger og de kvaliteter, billedbogen kan åbne, hvis oplæseren, formidleren kan sit grej og ved: At der skal skabes et brud med hverdag og vaner Der skal skabes et rum og en tærskel, som kan overskrides Der skal finde en forvandling sted For at intensiteten, sjoven, deltagelsen og samværet kan løfte sig. Sker det, får billedbogen liv og giver mening og betydning for dem, der var med.

29 19/09/2018 Tak for ordet!