Hvad består mundtlighed af? Hvad skal eleverne kunne? Hvad skal læreren kunne? Hvorfor skal vi have en mundtlighedsdidaktik?

Torsdag uge 47 Opsamling og fortsættelse fra sidste gang ved Rabo – mundtlighedsdidaktikken Fortællinger om dengang jeg fandt ud af, at… Gruppearbejde med kriteriebaseret respons Opsamling og didaktisk refleksion i plenum Portrætfortællinger Kort skrivefase/ tænkefase Gruppearbejde – dialogisk/ meddigtende Status på store fortælledag – hvad har vi styr på? Og hvad mangler vi?

Krav til eleverne om mundtlighed Eleverne skal kunne: Bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion Vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen Kunne fremlægge og formidle stof, hvor de vælger en passende form Udtrykke tanker og følelser i en sammenhængende og disponeret form Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationsforhold (Konklusion) producere, samt agere i og med, en lang række meget forskellige mundtlige kontekstbestemte tekster

Mundtlighed er: Auditivt og akustisk; det tales og lyttes til (mundtlighedens manifestation) Tone og stemme (mundtlighedens stil) Kendetegnet ved varierende intonation, tryk, stemmekvalitet, taletempo og deres indflydelse på den mundtlige teksts meningsbærende elementer Sprog, der er inddelt i enheder (ikke sætninger)

Mundtlighed versus skriftlighed Traditionel inddeling mundtlig tale er: Dialogisk, implicit, varieret og præget af høj grad af intersubjektivitet Skriftsproget er: Monologisk, eksplicit, standardiseret og præget af lav grad af intersubjektivitet

Mundtlighed versus skriftlighed Mads Th. Haugsteds inddeling: Forskellen ml. skriftlighed og mundtlighed ligger i graden af formelhed, således at: Uformel sprogform i tale og skrift er dialogisk, implicit, varieret og præget af psykologisk nærhed Formel sprogform i tale og skrift er monologisk, eksplicit, standardiseret og præget af psykologisk afstand

Refleksionsspørgsmål Hvad mener i (vi)? Hvorfor er denne inddeling nødvendig? Er der ikke en klar forskel mellem mundtligt og skriftligt sprog, der er vigtigt at holde sig for øje?

To former for mundtlighed Mads Haugsted skelner mellem: Mundtlighed i undervisningen – almendidaktisk i sit udgangspunkt Undervisning i mundtlighed – danskfagdidaktisk i sit udgangspunkt

Mundtlighed i undervisning Det dialogiske/ flerstemmige klasserum Den intenderede dialogiske samtale som undervisningens hovedgenre Et af de store dilemmaer i al undervisning; Hvordan skaber man rum for, at den ægte dialogiske samtale kan finde sted? Hvad tænker i om Haugsteds påstand om, at lærernes undervisningspraksis i høj grad er et resultat af tilpasning til kollegagruppen?

Mundtlighed i undervisning Mundtlighed og skrivepædagogik Procesorienteret skrivepædagogik Overførsel af nogle principper Fokus på tekstniveau Fokus på intention eller (projektet) Eksempler

Mundtlighed i undervisning Mundtlighed og Litteraturpædagogik Den dialogiske fortolkningssamtale Læse – skrive – tale i litteraturundervisningen Æstetiske udtryksformer som drama og teateraktiviteter Det mundtlige potentiale i skriftlige tekster Skriftlige meddigtninger m.m. får et nyt liv igennem indfølt oplæsning eller medfølt dramatisering

Undervisning i mundtlighed Pragmatik – analyse af sproget i brug med fokus på kommunikation Talesprogets karakteristika Enhedsopdelt ikke sætningsopdelt Markeret ved hjælp af betoning og pausering Fokus på forsk. mundtlige genrer (hyggesnak, fremlæggelse af sagligt stof, dialog, skænderi) Eksempler: undervisning om og med chat/sms

Undervisning i mundtlighed Retorik – fokus på afsenderen Læren om produktion og analyse af hensigtsmæssige tekster (teksters intention) Kontekstbevidsthed Det retoriske pentagram – taler, emne, tilhørere, omstændigheder og sprog Retorikkens fem faser; inventio, dispositio, elocutio, memoria og actio

Undervisning i mundtlighed Inventio ”At finde på” teksten – tekstens formål Topik: at afgrænse/ afsøge sit emne ved at stille relevante spørgsmål En topisk fremgangsmåde: 1. informationssøgning, 2. tænkning, 3. argumentation Argumentation – belæg, påstand og hjemmel

Undervisning i mundtlighed Dispositio Indledning – krop – afslutning Obs. fokus på indledning og afslutning (vigtige) Sagsfremstilling, obs. Argumentationsmodellen indgår her

Undervisning i mundtlighed Elocutio Stillejer: lav stil – mellem stil – høj stil Appelformer: logos – ethos – pathos Evidentia og commiseratio – ”jeg har været der! – kan du mærke det?” (pathos) Sprogbrug: billeder skabes ved eks. Metaforer, sammenligninger, ironi m.m. (ornatus el. evidentia) Klarhed og korrekthed Optimalt sprog i retorikken: Korrekt, klart og kreativt

Undervisning i mundtlighed Memoria Skelettet eller handlingen skal huskes Fortællingens iboende indre billeder må fremkaldes og huskes Brug af manuskript Ikke overdrevet fokus på formuleringer, ord og bestemte vendinger

Undervisning i mundtlighed Actio ”Den gode fremførelse”: Fokus på stemme og krop Opacitet og transparens Grain (Roland Barthes) Levende og nuanceret stemmeføring Tydelig og energisk artikulation Intenst og fastholdende blik Venligt, åbent og imødekommende ansigtsudtryk Roligt, behersket og naturligt kropssprog Engageret kropssprog og mimik Faste og dirigerende gestus

Undervisning i mundtlighed Actio Skal helst undgås: Monoton stemmeføring Slap artikulation Uvenlig mimik og afvisende kropssprog Diffust kropsudtryk Aggressivt kropssprog

Undervisning i mundtlighed Dramaturgi Drama er et udtryks- og erkendelsesfag Omdrejningspunktet er ”agering” inden for et fiktivt rum Dramaets tre grundelementer Etablering Agering Kommentering Læreren skal administrere alle 3 faser

Mundtlighedspædagogik Rammesætning for det mundtlige rum i klassen Tilrettelæggelse af undervisning med mundtlige tekster som undervisningens genstand Haugsted brænder for sit fag; han mener, at det halter med mundtlighedspædagogikken både i teori og praksis, især taget i betragtning, at den fornemste samværsform i vores samfund er den demokratiske og dialogiske samtale

Mundtlighedspædagogik Hvad mener I? Hvor vigtigt er det mundtlige? Hvordan hænger det sammen med danskfagets øvrige områder? Hvad mener han, når han efterlyser en mundtlighedspædagogik? Hvordan kan en sådan se ud?

Respons på fortællingerne ”God respons er konkret, konstruktiv og kærlig”

Respons på fortællingerne ”Det bedste” – start altid med en eller to ting, der fungerede rigtig godt i fremførelsen. Giv respons på fortællingen med udgangspunkt i retorikkens 5 faser: Inventio; Hvad er formålet med fortællingen? At oplyse, dele noget, underholde, påvirke eller andet. Dispositio: Hvordan er stoffet i fortællingen disponeret? Er der en indledning, en krop og en afslutning? Elocutio: Hvilken stil/ hvilket sprog benyttes? Hvordan passer det til inventio (formålet) Memoria: Kunne fremføreren huske det hele? Actio: Hvordan var kropssproget, gestik m.m.

Opsamling i plenum Hvad kan vi kalde den genre, vi lige har arbejdet med? Var der forskel på de enkeltes tekster i forhold til formelhed/ intersubjektivitet? Kan øvelsen bruges i folkeskolens danskundervisning? Eks. ”jeg vil fortælle om den bedste dag i mit liv. Det var dengang, hvor…” Hvordan gik det med responsen? Kan den retoriske arbejdsmåde og dens begreber bruges til noget? Hvad?

Portætfortællinger (M. Krabek) Alle får portrætbillede Skriv stikord (5 min.) 2-3 større grupper På omgang berettes i jeg-form som den anden Efter hver beretning interviewes personen – spørgsmål om stort og småt i personens livsstil og livsform Korte, hurtige og konkrete spørgsmål Spontane svar

Efterbehandling Inddrag ”Livets fortællinger” af M. Horsdal og ”Børn og unges fortællinger om barndommen” af Søren Smidt i forhold til de øvelser vi har været igennem Diskuter kort artiklernes indhold og de budskaber, de indeholder Vurdér i gruppen fortællingens betydning i forhold til dannelse af identitet i vores tid (senmoderne/postmoderne/ flydende moderne/ refleksiv moderne - u name it!) Diskutér mulighederne for at inddrage artiklernes pointer i danskundervisningen i skolen?