Diskursanalyse i samfundsfag Kl. 10.00-10.15: Velkomst og formiddagskaffe Kl. 10.15-11.00: Introduktion til kurset: Diskursanalyse: progression og anvendelse ved Ditte Nørtoft Nielsen, S42 Kl. 11.00-12.00: Adjunkt Lasse Lindekilde, Institut for Statskundskab, AU om hans brug af diskursanalyse Kl. 12.00-12.45: Frokost i Festsalen Kl. 12.45-13.30: Workshop første runde. Kursusdeltagere vælger sig ind på én workshop. Diskursanalyse og kernestof v. Rune Valentin Gregersen, S42 Tværfag og diskursanalyse v. Jens Folke Harrits, S33 Det udvidede tekst og empiribegreb v. Claus Nivå, S31 Kl. 13.30-14.15: Workshop anden runde. I vælger Jer ind på en ny workshop. Kl. 14.15-14.45: Eftermiddagskaffe Kl. 14.45-15.00: Afrunding og det diskursanalytiske laboratorium

Diskursanalyse i samfundsfag Baggrunden for kurset: Diskursanalyse er kommet ind i læreplanen - oprindeligt på A-niveau i form af pinden om magt og politisk meningsdannelse. Forsøg på at skabe en modvægt til kravet om inddragelse af matematik – altså et forsøg på at nuancere faget. Kurset er et resultat af et FALS-udviklingsprojekt om diskursanalyse Diskursbegrebet og diskursanalyse i samfundsfagsundervisningen – fokus er på den praktiske anvendelighed på gymnasieniveau…

Diskursanalyse i samfundsfag Hensigten med kurset : Slå et slag for frugtbarheden af og muligheden for anvendelse af diskursbegrebet og diskursanalyse i samfundsfagsundervisningen Bred vifte af muligheder for anvendelse af diskursanalyse (kernestof og/eller tværfag) Udvidelse af empiri/tekstbegrebet i samfundsfag og dermed analyseobjektet for diskursanalysen (altså det udvidede kommunikationsbegreb/sprogforståelse)

Diskursanalyse i samfundsfag Øvelse: Hvad er meningen med denne bænk? Hvilken holdning til hjemløse giver denne bænk udtryk for?  

Diskursanalyse i samfundsfag Diskursanalyse: progression og anvendelse Begrebsafklaring med indlagt øvelse Diskursanalysens relevans for samfundsfagsundervisningen Rum for diskursanalyse på de forskellige faglige niveauer Progressionsniveauer – progression i anvendelse af det diskursanalytiske apparat Litteratur til indføring i diskursanalyse relevant for samfundsfagsundervisning i gymnasiet

Diskursanalyse i samfundsfag 1. Begrebsafklaring med indlagt øvelse Diskurs: den måde man ”taler” om og forstår et bestemt politisk emne. Diskursanalyse: en analyse af, på hvilken måde en afgrænset gruppe taler og tænker om verden på – altså er fokus på det sprog eller de visuelle udtryk, der bruges til at give fænomener en bestemt identitet. FairCloughs tredimensionelle model for kritisk diskursanalyse       "Tekst" (tale, skrift, billede eller blanding af det sproglige og visuelle) Diskursiv praksis: (meningshorisonten) sociale praksis (handlingshorisonten)

Begreb Definition/forklaring Hegemonisk diskurs Når en bestemt opfattelse af virkeligheden anses for at være selvindlysende – eller i hvert fald mere dominerende end andre opfattelser. Diskurs En betydningsramme indenfor hvilken et bestemt udsnit af den samfundsmæssige virkelighed forbindes med bestemte fortolkninger og heraf afledte handlinger. Dvs. en horisont for mening og handling Antagonisme Et modsætningsforhold mellem to opfattelser af virkeligheden. Dvs. der er tale om en moddiskurs, der udtrykker en opfattelse af virkeligheden, der står i modsætning til en anden diskurs. Kritisk diskursanalyse Repræsentanten for tilgang er englænderen Norman Fairclough. Den har en kritisk tilgang til samfundet og formålet er bl.a. at afsløre magtforholdene. Der arbejdes med et ”udvidet tekstbegreb”, der bl.a. kan omfatte film og TV. Diskursiv praksis Den meningshorisont, hvori ”tekster i bred forstand” skabes og forstås. Dvs. det handler om at hvor opfattelse og produktion af diskurser påvirkes af allerede eksisterende betydningsrammer. Social praksis De samfundsmæssige rammer – både socialt, økonomisk og kulturelt, hvori diskursens handlingshorisont optræder. Artikulation Den måde, hvorpå en diskurs udtrykkes og får sammenhæng. Det er et overordnet begreb, der dækker over sammenkædningen af fænomener, så de kan give en konkret sag betydning (skaber et betydningsunivers). Dette gør det muligt at adskille en konkret diskurs fra andre. Det kan være en italesættelse, talehandling eller diskursiv handling. Nodalpunkter En form for nøgleord (centralt referencepunkt), der er grundlæggende for en bestemt diskurs, og som lukker meningsdannelsen omkring dette punkt. Gennem disse nøgleord får andre ord en særlig mening, idet der skabes associationer i et betydningsunivers uden at det nødvendigvis formuleres direkte. Ækvivalenskæder ”Kæder af ligheder” og udtryk for indre logik i diskursen, der dannes ved at flere begreber fænomener/associationer knytter sig sammen via implicit reference til nodalpunkt i en bestemt diskurs.Processen får ved at fokusere på diskursens indre karakteristika/logik tilsyneladende forskelle til at forsvinde eller træde i baggrunden.

Diskursanalyse i samfundsfag 2. Diskursanalysens relevans for samfundsfagsundervisningen Normale forbehold overfor anvendelse af diskursanalyse Form fremfor indhold prioriteres Der er en udtalt relativisme indbygget som legitimerer selv de mest ekstremistiske virkelighedsopfattelser  

Diskursanalyse i samfundsfag 2. Diskursanalysens relevans for samfundsfagsundervisningen Men forståelse for og anvendelse af diskursanalyse er relevant… Redskab til dybere forståelse af forskellige kernestofområder politisk meningsdannelse forståelsen af den politiske kommunikation vigtigt værktøj, når der laves policy-analyser. sociologiske identifikationsmekanismer forstå baggrunden for opfattelse af økonomiske virkelighed Diskursanalyse giver dermed grundlag for en systematisk fortolkning af en given opfattelse af virkeligheden som bliver udtrykt (verbalt/visuelt eller via en decideret handling). Frugtbarhed af såvel viden om diskursbegrebet som evne til at mestre en egentlig diskursanalyse

Diskursanalyse i samfundsfag Eksempler på øvelser, der ikke er en decideret diskursanalyse: 1. Søg på Google og find det billede, du mener, bedst udtrykker diskursen om, at ”velfærdsstaten er under pres”

Diskursanalyse i samfundsfag Eksempler på øvelser, der ikke er en decideret diskursanalyse: 2. Konstruer en visuel ækvivalenskæde (ifht. diskursen om at velfærdsstaten er under pres)

Diskursanalyse i samfundsfag Eksempler på øvelser, der ikke er en decideret diskursanalyse: 3. Find derefter billeder, der via differens konstruer en visuel antagonisme i forhold til velfærdsstaten under pres

Diskursanalyse i samfundsfag Rum for diskursanalyse på de faglige niveauer: Samf C 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: – anvende og kombinere viden om sociologi, økonomi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå – undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold – påvise sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale mønstre – undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet – demonstrere viden om fagets identitet og metoder (…)

Diskursanalyse i samfundsfag Rum for diskursanalyse på de faglige niveauer: Samf B 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: – anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå – forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier – undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold – sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre – undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger – undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold (…)  

Diskursanalyse i samfundsfag Rum for diskursanalyse på de faglige niveauer: Samf A 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: – anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå – forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier – undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold – undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse – sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre – undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger – undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold – forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring – forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed (…)

Diskursanalyse i samfundsfag Pointen er altså, at diskursanalyse kan være et relevant redskab at anvende indenfor alle faglige niveauer og kernestofområder. Empirisk orienteret analysestrategi!!

Diskursanalyse i samfundsfag Progressionsniveauer Viden om diskurs som analysestrategi og diskursbegreber grundlæggende begrebsarbejde (mix and match) småøvelser om associationsrækker/forbindelser mellem forskellige fænomener/begreber/opfattelser     2. Skematisk anvendelse af diskursanalyse udfylde skemaer identificere/kategorisere diskurser indenfor givet emne og med givne empiriske eksempler (tekster/videoklip) nyt perspektiv på materiale/problemstillinger 3. Problemorienteret anvendelse af diskursanalyse større frihed og projektorienteret flere trin metodisk greb

Diskursanalyse i samfundsfag TRIN3: Den egentlige diskursanalyse (”nærlæsning”)   Registrering Undersøgelse/forklaring Den egentlige diskursanalyse (detaljeret) Identifikation og udvælgelse af centrale passager og begreber i teksten/centrale træk ved det visuelle udtryk Hvad er nodalpunkterne for diskursen? Opstil ækvivalenskæder Identificer eventuelle flydende betegnere Undersøg om der etableres antagonismer gennem differens Hvilke løsningsforslag præsenteres? Identifikation af konkrete løsningsforslag Hvad er artiklens prioritering og vurdering af løsningsforslagene? Forhold til andre diskurser? Identifikation af ideologiske markører (solidaritet, ansvar, frihed, lighed etc.) Har diskursen har hegemonisk status? Hvilke antagonismer/moddiskurser kan der opstilles? Er diskursen defensiv/aggressiv?

Diskursanalyse i samfundsfag Litteratur til indføring i diskursanalyse Kjeld Mazanti Sørensen: Ideologer og diskurser: Sprog, magt og politik, Columbus 2010.   Marianne Winther Jørgensen & Louise Phillips: Diskursanalyse som teori og metode, Roskilde Universitetsforlag 1999. Torben Bech Dyrberg, Allan Dreyer Hansen, Jacob Torfing (red.): Diskursteorien på arbejde, Roskilde Universitetsforlag 2001 David Howarth: Diskurs - En introduktion, Hans Reitzels Forlag 2005