Informationskompetence i praksis Velkommen… UCC d. 20/11-12

Velkommen indenfor Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune Læringscenterteam: 3 it-vejledere og 2 bibliotekarer Repræsenteret i vejledernetværket og teamkoordinatorgruppen Fast programpunkt ved lærernes pædagogiske dag inden skoleårets begyndelse Den dynamiske medieplan: skemalagte møder med alle årgangsteam i august/september

Medieplan undervejs 12-13

Informationskompetence Evnen til at søge information og til kritisk at vurdere og anvende samme Kunne søge og genfinde information i et udvalgt søgesystem, samt vurdere resultatet i forhold til en opstillet søgestrategi (ACRL, 2000) Andet end at være god til at google og copy paste…

Eksempel: 4. b. er på bibliotekskursus. Skønlitteraturen og faglitteraturen er gået godt. Men så skal der søges på computer og i elev-web…

Påstand Eleverne kan ikke undervises i informationskompetence

Uformel og formel læring

Eleverne er i computerspils-mode

Flow er balancen mellem kompetencer og udfordringer I realiteten er flow noget man skal træne og kæmpe sig til for at opnå kompetencer, hvorimod spillet adapterer sig hurtigere… Eleverne overfører fremdriften og tempoet til skolen

Informationer og convenience

Vi brugte først Google og andre hjemmesider, men så blev vi sendt på biblioteket og skulle finde nogle bøger om det… Google og wikipedia Svampeopgaven…

Er det smart eller snyd? Usamtidighed og traditionel dannelse i samme klasseværelse Skolens mål – elevens adgang til viden – skolens evalueringsformer (Karsten Gynther, didaktik 2.0) Fokus på produktet

Workshop: brainwriting Er bibliotekskursus en død sild?

Eksempel: Informationerne finder du i bøger og på nettet

Påstand Vejledningen foregår som brandslukning

Brandslukning (model: Kirsten Tholle, konsulent, 2012)

Aktivering eller læring? Informationskompetence er ikke blot at arbejde med IT eller at undervise i søgestrategier – men derimod et didaktisk fokus Stilladsering: tydelige mål til konkret feed back så man kan vokse

Læring - og didaktik Kompetenceniveauer i læring, Inspireret af Elin Bonde, Ringstabekk Skole, Norge

Fortid, nutid, fremtid Er det finere at bore end at zappe? Undervisningsdiskurs eller læringsdiskurs?

Workshop: Undersøg og sammenlign I hvilken grad stilles der krav til eleverne om at metakommunikere om deres egen læreproces? Hvordan kan det gøres?

Evaluering Og karakteren er… Didaktik 2.0 Konkret skal eleven kunne redegøre for og læreren evaluere følgende: Anvendelse af Information (informationskompetence) Hvordan har i undersøgt om de informationer I har fundet på nettet er korrekte? Hvilke kilder til informationsindsamling har I anvendt? Har jeres valg af kilder været hensigtsmæssige? Valg af ressourcer (didaktisk kompetence) Hvilke ressourcer og læremidler har I anvendt. (Som minimum skal ressourcelisten fremgå af slutproduktet) Hvad er de lærerudvalgte læremidler brugt til og hvad har i brugt ressourcerne fra nettet til? Fortæl med udgangspunkt i en eller flere ressourcer fra nettet, hvad de fagligt har bidraget med i dette forløb. Brug af re-mix (re-medieringskompetencer) Hvilke dele af jeres produkt har I produceret helt fra bunden? Hvilke dele er hentet fra nettet eller andre medier og kopieret eller redigeret direkte ind i produktet? Hvordan kan I dokumentere, at I ikke har krænket nogen ophavsrettigheder? Hvor oplever I, at I har lavet et spændende re-mix af andres indhold og eget indhold i jeres produkt? Didaktik 2.0 Karsten Gynther Og karakteren er…

Eksempel 3: Google translate

Påstand Der skal tæmmes nogle kæpheste!

Informationer og convenience

Paradigmet Flow og Convenience: kompetencer, færdigheder og motivation Elever ved, at det grundlæggende didaktiske design i skolen er en rutine, som de blot skal følge for at komme så let som muligt gennem skolehverdagen! (Karsten Gynther, Didaktik 2.0) Lærerens ureflekterede informationsbehandling (læs: ”fri leg på google”) skaber informations-analfabeter blandt eleverne

Eleverne er præference-orienterede de unge definerer sig ud fra, hvad de betragter som værende vigtigt, attraktivt, rart, interessant den almene viden om finkulturelle områder er afhierakiseret, og de unge beslutter i langt højere grad selv, hvilke emner, der er interessante for dem mange skoleelever finder det, der foregår i skolen absurd og meningsløst, fordi det, de oplever, ikke passer ind i deres egen verden (Thomas Ziehe)

Den mediepædagogiske vejledning (Model: De mediepædagogiske parametre, fra: Fremtidens læringscenter i et vejledernetværk, C. Wangel og M. Engholm)

Workshop: Imagination Set i ”flow-lyset” af børn og unges tilgang til opgaver, hvordan kan vi få eleverne til grundigt og roligt at sætte sig ind i nyt stof?

Pause

Tak for i dag