Motivation Motivationsspørgsmålet er det mest grundlæggende spørgsmål i arbejdet med mennesker. Hvad skal vi forstå ved motivation? Tre hovedtyper indenfor.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvilken afdeling på Hadsund skole går dit barn i?
Advertisements

Mentorkursus Foreningen Nydansker V/ susie skov nørregård.
Nørremarkskolen 30. oktober 2013
Kompetenceudvikling og innovation i yderområder
Barrierer for solidaritet i velfærdssamfundet
Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
Velkommen Ledelse og kommunikation ?
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
? At sige NEJ Vrede uden autopilot Integritet & Samarbejde
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Dialogisk læsning Hvorfor og hvordan.
Hvad du har lært Dine nye mentaltræningsvaner. Du har nu lært dig selv bedre at kende som løber • Du er blevet mere bevidst om den tankevirksomhed der.
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
MedarbejderUDVIKLINGSsamtale
Den motiverende samtale
Arbejdspladsudvikling
En medfølelsesfokuseret tilgang til samarbejdet med socialt udsatte Randers Kommune Motivation Ved psykolog Lena Højgård Isager Psykologhuset Kognitivt.
Chris Argyris f
Darum skole 4. november 2013.
Kommunikation i samarbejdet mellem Mentor og Mentee
Dialogisk læsning – Eksempler på spørgsmål
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Undersøgende. Indkredser situationen: Hvem gjorde hvad, hvor, hvornår, hvordan.? Hvad skete der? Hvem gjorde hvad? Hvad sagde hun? Var alle der? Hvem var.
Projektlederens rolle(r)
Vejledning og spørgsmålstyper ift. børn, kolleger og forældre
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Relationen i institutionen – MI på MultifunC V/ Sine Møller Psykolog og faglig leder af Kvalitetssikringsteam MultifunC.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Målet for os i dag ”At lære jer en simpel model, der sætter jer i stand til, at opbygge en argumentation, der giver jeg gennemslagskraft”
Loven om at dømme andre Matt 7,1-5
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Procesværktøjer.
Den Motiverende Samtale Maj 2007
Den anerkendende interviewform
Omgangstone og kollegialitet
Hvad vej skal vi?. Unge Med Anden Etnisk Baggrund End Dansk UMAEBED.
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Niveauer for læring i organisationen
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Personligheden og selvet
The KaosPilots August Arne Kleven og & friends Opgaven Introduktion til analysen Praktisk gennemførsel - personlig tilbagemelding.
Bacheloropgavens mundtlige dimension onsdag d. 4/5-11
Skuffespørgsmål Ordene: ”Hvad, hvordan og hvorfor” bør være det første ord i hovedparten af vores spørgsmål: Handling / Begivenhed: Hvad (er der sket?)
Ane Søndergaard Thomsen1 Hvorfor etik ? Den etiske fordring skal ses på baggrund af erkendelsen af, at i menneskers samvær med hinanden er den ene altid.
Motivation Landsforeningen af Væresteder Landsmøde 10.november 2009
Problemformulering En problemformulering er et sæt af åbne spørgsmål.
DEN MOTIVERENDE SAMTALE V/ PSYKOLOG KARSTEN ABEL MEDLEM AF MINT BLÅ Kors medarbejder konference 12. november 2015
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
Målrettet kommunikation
Køreteknik Sæt I gang Før du kører ud i trafikken, skal du kunne køre din knallert sikkert. Du skal kunne holde balancen, trække, sætte i gang, standse,
Hvordan motiverer vi de unge?
SUF - gevinstrealisering
Troen KAN flytte bjerge Flid har dobbelt så stor betydning for læring end intelligens.
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
Metoden fælles beslutningstagning
Sæt dit aftryk – udvikling af ideer
Kursus i Motivationssamtalen i forbindelse med udarbejdelse af Sundhedsprofiler i Health Group August 2006.
Den motiverende samtale
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

Motivation Motivationsspørgsmålet er det mest grundlæggende spørgsmål i arbejdet med mennesker. Hvad skal vi forstå ved motivation? Tre hovedtyper indenfor motivationsbegreber: De dualistiske De kausale De intentionelle

1. a. De dualistiske motivationsbegreber Mc Dougall Mennesket styres grundlæggende af medfødte egoistiske instinkter Personlighedskernen kan udvikles til en karakterstyrke, der har den fulde kontrol over medfødte uciviliserede drifter og begær Motivation er således at tage ansvar for sig selv, leve indenfor normalitetens rammer ved hjælp af kontrol over sin karakter Motivation er at ville det rigtige (fx være motiveret for at stoppe rygning) At ville det forkerte tolkes som en svaghed (fx motiveret for kontakthjælp) Motivationsarbejderens opgave er at lære praktikanten hvad der er rigtigt og hvad der er forkert

Opsamling på de dualistiske motivationsbegreber Dualiteten: ses som en kamp mellem det gode og det onde i mennesket Teorierne er normative, dvs. de tager udgangspunkt i samfundets sammenhæng og de gældende normer for adfærd Motivationsarbejderen har et stort ansvar og en stor magt over praktikanten

1. b. De dualistiske motivationsbegreber (forts.) Per Revstedt Menneskets grundlæggende natur er god. Det er konstruktivt, målrettet, socialt og aktivt Motivation er stræben efter et meningsfyldt liv, hvor disse 4. elementer indgår Den menneskelige kerne kan være spærret inde af destruktive kræfter = latent motiveret Motivationsarbejderens opgave er at hjælpe praktikanten til at finde den indespærrede positive kerne, således motivationen ændres fra latent til manifest Der lægges vægt på det personlige ansvar, dog først når der er positiv kontakt til den personlige kerne. Altså når praktikanten er manifest motiveret

2. De kausale motivationsbegreber Fastlægger lovmæssigheder for menneskelig handlen, for derefter at kunne forudsige fremtidig handlen. Motivationsarbejderens opgave er at diagnosticere eller lave prognose A.Economic man-modellen: menneskets motiv er med sine handlinger at få størst mulig og hurtigt udbytte, udfra egen interesse B. Compliant man-modellen, eller den ”sociale abe”: Menneskets motiv er i sine handlinger en maksimering af positiv selvopfattelse C. Maslows behovspyramide: Motivation er skabt af behov, der rangordnes fra neden og opefter. Basale behov først, derefter det sociale og det aktivitetsmæssige Opsamling: Kausale motivationsteorier ophæver moral og ansvar

3. De intentionelle motivationsbegreber Udgangspunktet for en handling er intentionen. Handlingen bliver ikke altid til noget, eller handlingen gøres anderledes end forventet. Menneskets mulighed for at omdefinere/ændre valg gør, at forudsigelighed er umulig. Motivation er at forstå praktikantens egen oplevelsessfære, hvad han/hun vil med sin handling(er) Motivationsarbejderens opgave er på basis af interaktion med praktikanten, at højne bevidstheden og ændre selvbilledet Opsamling: Det intentionelle motivationsbegreb er normativt forstået på den måde, at der er forventninger til praktikanten, men ikke forudsigelighed. Kilde: Carstens, Anette. (1998) Aktivering – klientsamtaler og socialpolitik.

Motivationssamtalen samtaleteknikker med udgangspunkt i det intentionelle motivationsbegreb. Åbne spørgsmål Lægger op til at udforske praktikantens egne oplevelser Opmuntrer en praktikant til at tale mest Lægger op til længere svar end ”ja” og ”nej” Via åbne spørgsmål kan vi bla: Udforske og afklare ambivalens. Fx spørg til fordele og ulemper både på kort og langt sigt Tydeliggøre uoverensstemmelser mellem nuværende funktion/vane og vigtige mål og værdier. Fx spørg til drømme/ideer til fremtiden – skab forandringsudsagn Øge ønsket, troen på egne kompetancer. Fx spørg til hvornår motivation for forandring stiger og falder Det vi siger tror vi på! Giver vi praktikanten mulighed for at høre sig selv tale om forandring, kommer hun/han tættere på rent faktisk at forandre sine vaner og funktion

Motivationssamtalen fortsat Spejle: Tonefaldet går ned. Det er ikke spørgsmål, men en måde at lytte reflekterende på. Spejling har en stor effekt, den kan mindske modstand og fremme forandring, samt give praktikanten mulighed for at korrigere. Virker ligesom et godt spørgsmål, ingen har stillet! En metode, der gør ambivalens tydelig og virker afklarende Kan være få ord til flere sætningen Spejl en praktikants egne udsagn Spejl gerne hvad praktikanten fortæller, hvad andre siger Undlad at spejle dine egne informationer, meninger og gode råd Spejl kun det, der siges, ikke praktikantens mimik eller handlinger Spejling kan have forskellige grader. Fra papegøjespejling til tolkning Papegøjespejling er når praktikantens udsagn gentages med de samme ord eller et udvalg af praktikantens ord Tolkende spejling er når meningen eller betydningen gentages, men med nogle ord, metaforer eller ordspil

Motivationssamtalen fortsat Stille skalaspørgsmål Ønsket: på en skala fra 0 -10, hvor 0 står for ” slet ikke vigtigt”, og 10 betyder ”meget vigtigt”, hvor vigtigt vil du så sige, det er for dig at øve dig i vaner? Prioritering: på en skala fra……….., hvor højt vil du sige, du prioriterer det at ændre dine vaner? -hvordan kan det være du giver det en prioritet på 7. og ikke på 6.? - Hvor parat ville du sige, du er til at ændre vaner? Troen: På en skala fra…………., hvor sikker er du på, at du kunne ændre dine vaner, hvis du ville? Kilde: Miller og Rollnick (2004)