Fødekæden i havet TRIN 1: Fødekæden

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Anvendelse af slam på.
Advertisements

SPÆKHUGGERE.
Vektorer i planen Regneregler Definition Begreber Definition af:
HAV- OG FISKERIBIOLOGI
Thomas. B. Pedersen Lærer: Martin Glud
Velkommen til matematikkonference 7/3-13
Biobact Tabs.
Renseanlæg TRIN 1: Renseanlægget
Styrk dit immunforsvar
Gavnlige mikroorganismer
Måling af effekt af undervisningsforløb med ’Hvad er økologi?’
Moderne genteknologi Celler som fabrikker.
’opfundet’ af Dr. Spencer Kagan
Radioaktivitet  - stråling: Består af en alfa partikel
Søens Tilstand Søens tilstand, Grundejerforeningen Nysøgård - Generalforsamling 25/
Evolution.
Hvad er mikroorganismer?
Hvad er mikroorganismer?.
 Det jeg har gjort er, at jeg har lavet en tast der starter det hele (mellemrum), derefter har jeg sat nogle lyde ind, og fået dem til at gentage sig.
Vurdering af naturmæssige konsekvenser I
Eksamens navn Dit navn. Oversigt  Spørgsmål nummer 1 Spørgsmål nummer 1  Spørgsmål nummer 2 Spørgsmål nummer 2  Spørgsmål nummer 3 Spørgsmål nummer.
Enzymer.
Animation af tekst og pile
Fysik/kemi – hvad er det?
Trin 1: Undergrunden Til brug i din PowerPoint-præsentation har du her et tværsnit af jorden, som det kunne se ud et sted i Danmark. Placer navnene på.
Regelaften Hulspilsregler 4 hurtige spørgsmål
Den menneskelige hjerne …
VITAMINER OG MINERALER
Affald til jordbrugsformål. Hvorfor fører vi tilsyn? ?
Ældre Sagen ”Gem som” - et dokument Følg numrene osv.
Fra vejledning til biologi c
Biologiske nicher Februar 2008 © Tommy Rasmussen.
1.Lektion: Identitet i forandring
Nikolaj Mannering Læge
Vandets vej fra hav til land
SWOT Analyse Styrker Svagheder Muligheder Trusler Potential
Repetition - naturfag © Tommy Rasmussen.
Dine fritidsinteresser kan skaffe dig job I tilfælde, hvor du står lige med dine ”rivaler” til et job, kan dine fritidsinteresser blive dét, der afgør,
Klik på nummerne i den rigtige rækkefølge
DMU – Afdeling for Terrestrisk Økologi og Afdeling for Ferskvandsøkologi Planteproduktion Plantebeskyttelse, overfladevand og natur Effekt af pesticider.
Hvad er modydelsen ved at ændre
Økologiske grundbegreber 2
Lavet af Sofie Holland Søndergaard og Michela Svartzengren
TIBRGA Eksamen. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 af 5 Pensum Pensum uddrages fra lektionsplanen ALT der er angivet med betegnelsen ”Pensum” er pensum.
ET TO TRE FIRE FEM SEKS SYV OTTE NI TI KLIK PÅ MUMRENE I RÆKKEFØLGE.
Udeskole – baseret på erfaringer fra den nyeste forskning - samt opbygget viden i 100 år. Skolehaven var jo den første egentlige udeskole i Danmark.
Jordvarme og grundvandsbeskyttelse – et spørgsmål om plads….
Navn på underviser 1.  Navn  Lidt om underviserens faglige baggrund  Beskrivelse og mål for kurset 2.
Personer med psykiatrisk handicap er også en HR-udfordring Stig Langvad, formand 2. oktober 2008 Fastholdelse og integration af handicappede i virksomhederne.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Dokumentationskrav ved.
Trin 1: Undergrunden Til brug i din PowerPoint-præsentation har du her et tværsnit af jorden, som det kunne se ud et sted i Danmark. Placer navnene på.
Rensningsanlæg Brunshåb.
Naturfag Bjergsnæs Efterskole
Kapitel 5: Tabeller og sammenhænge
Plantekongres 2005 Hvad betyder tungmetaller for jordkvaliteten?
Kolonisering  af Mars Anna Rosa, Laura, Linda.
Forårsrengøring med Fabrikam
Videnskabeligt projekt
SLET DENNE SIDE TIL SIDST SÆT X
SN – Fysik/Kemi – Hjemly Idrætsefterskole
Kjeld Resen Projektarbejde og PowerPoint
KROPPENS FORSVAR.
emne erklæring SmartArt-grafik med billeder på rød baggrund
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Skulderartroskopi Kikkertoperation i skulderen
Græsningsfødekæde Nedbryderfødekæde
Resultater fra overvågning – overfladevand og luft
Vistfrøði Økologi.
Vistfrøði Økologi.
Præsentationens transcript:

Fødekæden i havet TRIN 1: Fødekæden Her er seks typer organismer i vilkårlig rækkefølge, der alle indgår i havets fødekæde. Cirklerne med spørgsmålstegn er to områder, der er absolut nødvendige for fødekæden, og som du skal finde frem til. Placer organismerne, som de indgår i fødekæden, og placer og skriv navnet i de sidste to cirkler. Sæt pile mellem cirklerne, der viser, hvem der spiser hvad. Gør pilene tykkere fra de organismegrupper, der er flest af og tyndere fra de organismer, der er færrest af. Alger Fredfisk Bakterier ? Rovfisk Dyreplankton Mennesker ? NB! pilene herover kan drejes i alle retninger 1. Når du fortæller om havets fødekæde, start da med grundlaget for fødekæden. Fødekæden er nemlig afhængig af specielt én gruppe organismer. Nævn denne gruppe og kom herunder ind på, hvad disse organismer behøver for at vokse og blive til flere (indholdet i de to cirkler med spørgsmålstegn).  2. Nævn to eller flere næringsstoffer, der er livsvigtige for fødekæden. Hvordan ender næringsstof fra vandet i rovfisk og os mennesker? 3. Hvorfor opbruges alt næringsstoffet ikke til sidst i vandet – hvordan returneres nyt næringsstof tilbage til vandet? (nævn to måder) 4. Fortæl hvilke organismer i fødekæden (der kan kaldes for nedbrydere eller naturens skraldemænd), der sørger for at fjerne døde dyr og planter og returnere næringsstoffer tilbage til vandet og fødekæden? 5. Indsæt grønne pile i jeres præsentation, der viser næringsstof-kredsløbet i fødekæden. 6. Udover næringsstof og organisk stof (kulstof) har næsten alle organismer i fødekæden brug for et livsvigtigt molekyle? Indtegn denne del som bittesmå bobler i midten af hav-billedet. Tegn røde pile herfra ud til de organismer, der bruger dette molekyle. 7. Hvordan kommer der hele tiden nye molekyler tilbage til vandet? Nævn to måder og indsæt blå pile i jeres billede med fødekæden, der viser, hvor molekylerne kommer fra. 8. Fortæl om fotosyntesen? Hvad er altafgørende for, at den kan forløbe? Hvad dannes ved fotosyntesen? Supplerende spørgsmål: 1. Hvordan ender kulstof (fra CO2) fra vandet i planterne? Hvordan ender det i rovfisk og os mennesker? 2. Hvilke to ting udover sollys behøves for at fotosyntesen kan forløbe? Skriv reaktionsligningen for fotosyntesen. 3. Hvordan opbygger dyr og mennesker, der ikke kan lave fotosyntese ligesom planterne, deres organiske stof (primært kulstof)?

Forurening og iltsvind TRIN 2: Forurening og iltsvind (Slet den hvide baggrundsboks) Mange alger Rovfisk Dyreplankton Alger Bakterier Tilførsel af for store mængder næringsstof til havet fører til at ilten forsvinder i vandet. Det er en lidt kompliceret historie, der udover bakterierne på havbunden involverer de mikroskopiske alger ved overfladen. Lav en billedserie i PowerPoint, der viser hvordan udledning af for store mængder næringsstof, ændrer den naturlige balance i vandmiljøet til skade for de organismerne i fødekæden. Slide1:  På første slide indsættes spildevandskloakken og næringsstoftilførslen fra landbruget (gyllesprederen), samt alger og fisk, m.m.. Fortæl hvad næringsstofferne ’fosfor’ og ’nitrogen’ (også kaldet kvælstof) er, og hvor den udledte mængde primært stammer fra.  Gør jer klart at næringsstof ikke er skadeligt i sig selv (tværtimod alle levende organismer behøver det), men at det i store mængder kan være det. Slide 2:  Vis nu hvad der sker med antallet af alger i overfladen, når store mængder fosfor og nitrogen (der virker som gødning) udledes til vandmiljøet. Kopier algerne og sæt dem ind, så de dækker det meste af havoverfladen. Slide 3: Ligesom alle andre levende organismer dør algerne naturligt, hvis ikke de bliver spist. De store mængder døde alger synker til bunds. Lav en pil fra algerne og ned mod bunden. Slide 4: På næste slide indsættes bakterierne på bunden. Fortæl hvad de behøver for at leve. Fortæl hvorfor de vokser meget hurtigt i antal. Slide 5:  Kopier bakterierne og sæt dem ind, så de dækker det meste af havbunden. Slide 6:  Sæt ilten (boblerne) ind i midten af billedet. Fortæl at de fleste bakterier behøver ilt for at leve (ligesom os). Med rigtig mange bakterier øges deres iltforbrug samtidig drastisk. Vis med en tyk rød pil bakteriernes iltforbrug (sæt evt. tynde røde pile ud til de øvrige organismer i fødekæden). Slide 7:  Vis nogle døde fisk i overfladen af billedet (eller google jer til fotos af døde fisk med bugen i vejret). Fredfisk

Supplerende spørgsmål 1. Nævn fire hovedområder (inkl. organisk stof og næringsstof), der kan medføre forurening af vandmiljøet. Hvilke konsekvenser for vandmiljøet fører de fire typer med sig? 2. Hvorfor kan bakterier i spildevandet være et problem? 3. Hvorfor er tungmetaller et problem for vandmiljøet. Hvorfor kan selv små mængder tungmetal i vandmiljøet ende med at blive et problem? Hvordan ender tungmetallerne i vores føde? Giv et par eksempler på tungmetaller. 4. Hvilke metoder benytter biologerne til at bedømme forureningsgraden af et vandområde? Beskriv hvordan de forskellige metoder virker.