Badeværelser i dag - mellem oplevelse og ritual - Archived at http://orgprints.org/5826 Maj-Britt Quitzau Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse

Baggrund for oplægget: mit ph.d. projekt Titel: Kultur i badeværelset Miljømæssig udfordring Omstilling af den nuværende spildevandsinfrastruktur (fokus på toilet) Vandskyllende toilet kontra f.eks. urinseparerende toiletter og kompost toiletter Bred forståelse af sociale og kulturelle betingelser for forandring Det fasttømrede toilet Forbrugets sammensætning Badeværelsets status i dag

Disposition for oplægget Baggrund for emnet og tilgang Empiriske observationer (citater) Det sammensatte badeværelse Tre centrale badeværelsespraksisser Gå i bad Gøre sig klar Gå på toilettet Badeværelsets ramme Analytiske og tolkningsmæssige observationer ifht. nuværende status Konklusion

Et skifte set fra Bo Bedre Ser man på artikler i Bo Bedre, så ses det, hvordan badeværelset italesættes på nye måder. Desværre starter bladet først i 1960’erne, hvor skiftet formentlig allerede er undervejs, og derfor ser man kun, hvordan der tilsyneladende gøres op med tidligere tiders badeværelser. I 1960’erne: ønske om brud med det ’kedelige’ badeværelse ”...der (...) skal skubbes lidt til den indstilling, at badeværelset er færdigt fra fødslen og højst kan forsynes med lidt diskret forkromet ekstraudstyr til håndklæder og tandbørster.” (Bo Bedre, maj 1965)

Badeværelset i dag ”I mange år har vores badeværelser været rum, hvor funktionaliteten blev vægtet højere end æstetikken. At være i bad var bare noget der skulle overstås så hurtigt og effektivt som muligt. Men at bade kan også være en nydelse for krop og sjæl (...) og der er på ny blevet sat fokus på badeværelset som et rum, hvor man for en stund kan glemme en hektisk og stresset hverdag og bare slappe af. De seneste tendenser går sågar på at integrere badeværelset mere med resten af boligen med vægge, der kan skydes til side, så man pludselig ligger i sit badekar midt i stuen” (Bo Bedre, 2004)

Fornyet fokus på badeværelset Forbrugsmæssige skift Stigende forbrug knyttet til badeværelset Badeværelset følger i kølvandet på køkkenerne (renovering/investering) Betydningsmæssige skift Ændret karakter ifht. æstetik og indretning Sterilt/funktionelt til hyggeligt/pyntet Mere central positionering i hverdagslivet Før: Funktionelt og tilbagetrukket rum Nu: Øget genstand for opmærksomhed Nysgerrighed efter at forstå badeværelsets status i dagligdagen i dag herunder forstå baggrunden for denne status Badeværelset har altid set forskellige og skiftet karakter set over tid. Siden midten af det 1900-tallet lader der dog til at være sket en fornyet interesse for badeværelser. Badeværelserne i dag tiltrækker en del opmærksomhed og dette afspejles i stigende investeringer og en ændret karakter af rummet, idet det nye forbrug har sat sit præg på rammerne på forskellig vis.

Badeværelsespraksisser som tilgang Badeværelsets status observeret gennem daglige praksisser (E. Shove) Integration af praksisser snarere end selve udvikling af badeværelset Social konstruktion (følge flere parametre) snarere end stiafhængig udvikling (følge én parameter) Badeværelsespraksisser knyttet til specifikke ’tjenester’ Indlejrede forestillinger om hvad et badeværelse ’kan’ og hvordan det bruges Betydning er sammensat på tværs af materielle, sociale og meningsmæssige elementer Produktion og reproduktion af rutiner (kollektive konventioner/individuelle vaner) Hvordan afspejles denne tilgang? Rundtur i badeværelsespraksisser Badeværelset som kontekst til at forstå praksisser (bred beskrivelse) Fokus på den daglige gøren og laden – ej en enkelt parameter

Metode Gennemlæsning af Bo Bedre fra 1961 til 2000 (udvalgte årstal) Artikler og reklamer vedrørende badeværelser Besøg på udstillinger, butikker og lign. 6 kvalitative interviews med danskere om deres badeværelse Gennemført i 2004 Semi-struktureret interviewguide

Sammensatte badeværelsespraksisser Et multifunktionelt rum Flere funktioner (f.eks. bad, vask, toilet, opbevaring) Forskellige aktiviteter (f.eks. toilet, bad, gøre sig klar, rengøre) Flere betydninger (f.eks. hygiejne, afslapning, hygge) Individuel variation (de forskellige elementer) Hverdagslivets organisering spiller ind på forskellig vis Variation i hverdagens trummerum (bl.a. arbejde og familie) Variation i normer og opfattelser Gradbøjninger i forhold til bl.a. hygiejne og badets betydning Varierende kontekstuelle betingelser Forskellige typer af badeværelser Variation i tilgængelighed, udvalg af funktioner og lignende Også fælles elementer (f.eks. toilet, bad, idealer)

Gå i bad ”Det er sådan afstressende (et bad). Aaahhh, så slapper man af. Og…jeg synes også at det giver sådan en ro, når man har været i bad. Jeg synes man bliver sådan pfffff (puster ud), ikke at man bliver træt, men man slapper bare af, får noget ro i kroppen. Og det er dejligt, og aaahhh man dufter, ikke fordi det er også dejligt at dufte om morgenen, men...det gør man jo så også lidt endnu ik’. Men aaahhh, så er du ren og dejlig og så går du i seng.” (Katrine) ”Bad er sådan noget jeg skal have overstået for at komme ud og lave noget aktivt, jeg synes der er sjovt og fornuftigt, ik’.” (Mette)

Gøre sig klar ”Jeg tror man...står lidt længere tid derude fordi det er lækkert. Og der er plads til det. (…). Jeg kan jo også sætte mig ned, og det gør jeg faktisk også, så sætter jeg mig ned og ordner fødder og hård hud og alt det hersens, barberer ben, som vi kvinder gør nogle gange jo. Det sidder man også og gør. Hvor ellers har jeg gjort det på et køkkenbord før ik’. Som regel.” (Katrine) K: ”(….) jeg ved ikke om det er sådan en efterbehandlingstid eller...hvad skal man sige. De unge har lidt mere facaderenovering”. S: ”Men det er ikke så galt mere”. K: ”Nej, nej.” S: ”Nu har han været på efterskole sidste år, så man kan egentlig godt mærke, at der har man ikke tid til at gå i bad og stå derude og spejle sig i timevis, altså der er de mange om badeværelset.” (Susanne og Keld)

Gå på toilettet ”Jeg har aldrig været sådan en som kunne tage et blad med ud (på toilettet). Jeg har veninder som simpelthen har stakken liggende ude. Nå, nu kan jeg mærke, nu skal jeg stort, så er det ud med kryds og tværs’en. Det har jeg aldrig kunnet. Det der skal bare overstås.” (Katrine) K: ” Jeg kan godt sidde nogen gange derude og læse lektier. Sidde og læse avisen og sådan noget.”. S: ”Ja, for du kan godt samtidig sidde og regne og sådan noget.”. (…). K: ”Ja, man kan sige, at...det er ligesom om man bruger tiden effektivt.” (Keld og Susanne)

Badeværelsets rammer ”Men det er vel bare at det ser hjemligt ud, og jamen det er jo sådan et sted, hvor jamen det bliver brugt, og fordi det er et toilet, så kan der jo godt være en blomst. Og det kan jo godt være hyggeligt og hjemligt. Det skal ikke være...selvfølgelig skal det være rent og alt det der. Men det skal jo ikke være det der sterile. (…). Det er jo et sted hvor familien opholder sig meget. Altså hvor vi børster tænder, og vi gør alle de her hygge ting om morgenen og man har nogle forskellige ritualer.” (Katrine) V: ” Jeg kan også huske, at det har været sådan rimelig koldt på de der badeværelser (i barndommen). Det...har ikke været så rart egentligt. Køligt. Det tror jeg virkelig, i dag har meget mere sådan obs på at det skal være varmt og venligt og sådan noget ik'. Mine barndomsbadeværelser var kolde.”. I: ”Når du siger venligt, hvad mener du så?”. V: ”Ja, sådan lidt...ikke fugtigt, men...og rart sted at være ikke også. Når du ser det deroppe, så håber jeg også du kan se, at jeg har gjort hvad jeg kunne for at skabe sådan...lidt ro og lidt enkelhed, altså sådan lidt...selv om det er små rum.” (Vibeke)

Nuværende kendetegn ved praksisser Integration af oplevelse/nydelse i aktiviteter Opmærksomhed på muligheder / tilfredsstillelse af behov (søgning) Nyt element i baderutiner (større gennemsyring) Krævende personlig og kropslig pleje Øget tidsforbrug på personlig pleje (Bonke) Fokus på plejemæssige behov (f.eks. sundhed og velvære) Skønhedsidealer (krav til / behov for smukkesering) Bevidsthed om vigtighed af at være ren og lækker (teenagere) Tanke på velvære og trivsel på badeværelset Længere ophold på badeværelset (f.eks. samvær, afslapning) Badeværelsets stemning i fokus Ordentlige forhold (plads, lys, varme, venligt og rart samt være nemt) Hjemlighed/hygge, herunder være sig selv/sammen med andre

To dimensioner af badeværelsespraksisser Ritual (pligt) Gøre sig klar Hygiejne Hyppig/daglig frekvens Kort forløb (overstå) Det normale (etagevask/brus) Strukturerende (’gør man bare’) Krav Udadvendt (andre) At bruge tid (overstås) Funktionel betydning Oplevelse (nydelse) Slappe af Afstresse/tilbagetrækning Lejlighedsvis Langt forløb (forlænge) Noget ekstra (karbad) Muliggørende (ønske/drøm) Behov Indadvendt (selvet) (?!) At afsætte tid (tage sig tid) ’Oplevelses’-præget Nogle gange er der overlap. Det er også derfor, at det ikke er to aktiviteter, som står her

Nuværende status og dens baggrund Et ’omklædningsrum’ Gøre sig præsentabel, opnå social acceptans, pleje kroppen Forståelse af kroppen som afspejlning af selvidentitet, herunder normer Opholdssted Være sammen, mere ’kvalitetstid’ derude Modvirke adskillelse og følelse af løsrevne praktiske ritualer Tilbagetrækningssted Søge fred og ro, enkelthed Væk fra konstant behov for stillingtagen og ’flimmer’ i dagligdagen Et nydelsestempel Søge velvære, trivsel Modvirke stress og overanstrengelse Oplevelsessted Lægge værdi i handlinger Opløsning af traditionelle bindinger – skabe sin egen identitet

Konklusion Et nutidigt badeværelse med mange ansigter Oplevelser og ritualer Integration af nydelse, velvære og trivsel Leve op til idealer omkring hygiejne og kropspleje Individuelle livsfortællinger (gradbøjninger) Personlig søgen efter identitet/behov Personlig forholden til normer og konventioner Et udviklings-puslespil med mange små brikker Samfundets og hverdagens lag spiller ind Mikro- og makromønstre Teknologisk udvikling, hverdagslivets betingelser, normer og konventioner Stort potentiale for forandring (mange små brikker der flytter på sig)