På jagt efter køn i børnehøjde

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den gode Klasse Forældresamarbejde 1. Møde i klassen.
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
Set i forældreperspektiv
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Natur og science i børnehøjde.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
At tænke iværksætteri under sin uddannelse Dette kapitel er inddelt i 5 underafsnit. 1.På pædagogstudiet •Hvad betyder Heidis forestilling om at have sit.
Nye krav og besparelser – hvordan sikrer vi kvaliteten v/ Dorte Bloch
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Lærings- og praksisfortællinger:
Buskelundskolens børnehave Fokus for år
L EGENDE I NNOVATION Fremtidskonference om mulighederne for at understøtte især 2-sprogede børns sproglige udvikling med ny teknologi Projektet Legende.
Små åbne opgaver og projekter Hvordan er det hensigtsmæssigt at gribe arbejdet an?
Er mit barn klar til skolestart ?
Fra integration til inklusion
Spejdernes Loppemarked, August 2011
1 Administrativt samarbejde – hvordan kan det lykkes? Hvilke overvejelser skal der gøres i såvel det politiske som i det administrative felt? Hvilke strategier.
Postkulturel kommunikation - fordi kultur ikke altid er vigtigst
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
Mental sundhed i skolen
Inklusion i Børneinstitution Højme
Dialogisk læsning – Eksempler på spørgsmål
for elever i komplicerede læringssituationer DPU, Aarhus Universitet
Rosenlundskolen - på vej ind i folkeskolereformen
Beboere med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
Pædagogiske overvejelser om at få mere ud af hverdagen
- Hvad kan I forvente som forældre?
Dansen omkring handicapbegrebet
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Temaeftermiddag om design af sociale læringsmiljøer.
Læringsmiljøvurdering - dynamisk udvikling af pædagogiske læringsmiljøer Svendborg den 14. marts 2013.
UNGE OG UDDANNELSE. Et væld af muligheder…. Som ungt menneske i Danmark har man et væld af muligheder for uddannelse, job og afklaring. Regeringens mål.
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Læring og inklusion i skolen
Værdigrundlag AEU Chefkursus 2007 Hold 6.
PULS - meget mere krop, bevægelse og læring Naur Sir Skole og Lyngbjerghus.
Skolens fællesskab er for alle. Hvordan arbejder vi i DH med inklusionsbegrebet ? Et paradigmeskift: Fra de gode viljer til rettigheder Fra parallelle.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Teori og praksis i pædagoguddannelsen ›V. Lene Storgaard Brok, UCC og Lisbeth Haastrup,
INDSKRIVNINGSMØDE.
Velkommen.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen
Inklusion og inkluderende processer
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012
Er foreningerne for alle – eller bare for de fleste?
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
STATENS PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIK – SAT I SPIL.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Hvad er plejepersonalets og patienters udbytte af coachtræning? Poul-Erik Kofoed og Jette Ammentorp.
Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
EVALUERING AF LÆREPLANER KRUSEDULLERNE Sociale kompetencer.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Stråle-Simon og jagten på de sure kræftceller
Inspirationsworkshop med fokus på
Danmarkspanel uge
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

På jagt efter køn i børnehøjde Jette Kofoed Lektor, ph.d. Institut for læring, DPU, Aarhus Universitet jeko@dpu.dk

Flunkerne

Den gennemsnitlige dreng og den gennemsnitlige pige Er det hensigtsmæssigt? Hvad får vi med? Hvad ’misser’ vi?

En anden forståelse af køn Køn er noget, vi gør Køn er et forståelsesredskab: Vi læser andre vha. vores forestillinger og forventninger om køn Køn er et sorteringsredskab: Vi identificerer og differentierer vha. køn Køn læses/gøres i forhold til normativiteter Køn gøres kontekstuelt og situeret Køn kan forhandles og gøres på nye måder

Normativiteter der guider børnelivet Figurer er ikke lig med konkrete mennesker

Inklusionsinspektøren vogter over normen om at inkludere alle, og at være en rummelig institution. Inspektøren er den stemme i institutionerne, der taler for plads til alle, og argumenterer for, at ingen skal skubbes ud. Det er en stemme, som også henter styrke fra et politisk system, der lægger vægt på opbygningen af inkluderende institutioner.

Camouflagekaptajnen Camouflagekaptajnen vogter over en bestemt slags maskulinitet. Mange af de drenge, der lytter til Camouflagekaptajnen iklæder sig camouflagebukser, sort og mørkt tøj, kasketter, T-shirts med afbildninger af dødningehoveder, knogler og tanks. Ikke alle drenge vil kunne genkendes som små kopier af en sådan ’kaptajn’. Drengene vil være klædt på en række forskellige måder etc, men ganske mange af måderne vil være justeret og afpasset i forhold til den stemme, som Camouflagekaptajnen har.

Perlemor Perlemor vogter over femininitet. Ligesom Camouflagekaptajnen vogter også hun over en ganske smal version af køn. Mange af de piger, der lytter til Perlemors lokkende stemme vil være klædt i prinsessekjoler, diademer, pink og lyserøde flyverdrager, pailletbesatte huer, handsker og nederdele. De vil være tilbøjelige til at takke nej til fodbold, men vil tage imod aktiviteter der styrker fin­motorik, rytmik og koncentration. Det er få piger, der vil adlyde Perlemors anvisninger for påklædning, adfærd og ordforråd hundrede procent.

Lyseslukkeren Lyseslukkeren er den figur, som piller ved børnenes engagement og især deres ret til at dyrke bestemte former for interesser og engagement. Lyseslukkeren er den, der tæmmer og begrænser potentielle udbrydere. Lyseslukkeren har en klar alliance i både Perlemor og Camouflagekaptajnen.

Hvem bliver forklaringskrævende? Ude i periferien bliver konkrete børn forklaringskrævende, fordi de ikke matcher de normer, som Camouflagekaptajnen og Perlemor vogter over.

Diversitetsdetektiven Diversitetsdetektiven er den figur, der på Sherlock Holmes-agtig vis vis går på jagt efter, hvordan der kan skabes plads til forskellighed indenfor hvert køn og på tværs af kønnene. Diversitetsdetektiven er den figur, der kunne lede efter og åbne sprækker for de forklaringskrævende børn. Den skulle lede efter kroppe, der handler på måder, der ikke kan genkendes af Camouflagekaptajnen og af Perlemor. Den skulle løsne forventningen om, at bestemte egenskaber bor i bestemte børn, og vriste såvel piger som drenge ud af forventningen om, at ’piger er stille’, og ’drenge er vilde’.

Flunkerne

Måder at håndtere mangfoldighed på Spredning: at fordele børn efter deres baggrundsvariable som f.eks. Køn og etnisk baggrund Ledelse: hvordan man gennem tilrettelæggelse af de pædagogiske tilbud giver eleverne mulighed for deltage

Hvor kan man begynde? At forstyrre institutionskulturens selvfølgeligheder når det gælder køn At rekruttere, coache og efteruddanne personale At gå i dialog med børn og medarbejdere og se på hvad de hver især er optagede af At dokumentere sin hverdag f.eks. ved hjælp af kameraer (få børnene til det) At sætte køn på møder (hvad handler dette om på et højere niveau og kunne man løse det på andre måder?) At lave kategoriudbytninger i problemsituationer