Unge og demokrati Nordisk Storbykonference Odense 7. oktober 2007

Hvad er demokrati?  Politisk styreform og dermed politisk deltagelse og indflydelse  Livsform og medborgerskab  Sammenhængskraft og fælles referenceramme  - fravalg af demokratisk deltagelse rækker langt ud og dybt ind i samfundet

Politisk styreform  Den liberale tradition  Individet er den politiske enhed  frihedsrettigheder  Valghandlingen er deltagelsen  Den republikanske tradition  De sociale og politiske fællesskaber  Civil demokratisk kontrol  Deltagelse i den politiske proces

Unges politiske engagement  Göteborg undersøgelsen 2004  pct. af de årige interesser sig for partipolitik  Magtudredningen 2004  11 pct. af de årige har forventninger om at deltage i demokratiske aktiviteter  Det ser ud som om der mangler tro på værdien af deltagelse

En truende udvikling?  Ja – overfladisk betragtet - for der sker ingen fornyelse af de demokratiske institutioner  Ja – for det er ikke kun de unge, der er grundigt trætte af det politiske spil  Nej – for vi er i gang med en omstilling af samfundet og skal finde nye veje

Unges fravalg af traditionel deltagelse  ”Unge melder sig ud af Forenings-Danmark” (Mandag Morgen 2000)  ”Teenagere lever deres eget medieliv”: de foretrækker MTV frem for DR (spørgeskemaundersøgelse 2001)  ”Teenagere zapper væk fra fællesskabet”  Unge fravælger traditionelle job (ungdomsforsker Birgitte Simonsen)

Unge stiller nye krav til jobbet  Ønsker frit valg på alle hylder  Søger oplevelse på jobbet  Går både efter job og virksomhed  Lægger vægt på det sociale miljø  Vil ud at rejse i deres job  Kræver opmærksomhed  Søger sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv

Opbrudssamfundet  De store paraplyer er borte  Normsvækkelse  De ”politiske siloer” har mistet troværdighed  Individualisering – ”zapper-kultur”  Fællesskabet trues af opløsning – eller gør det?  Hvor er de fælles referencer?

Gruppefællesskaber  Vi identificerer os med dem, vi ligner  - både lokalt og internationalt  Her er referencerammen  Og solidariteten  Men brister så engagementet i det demokratiske fællesskab?

Frisat generation – med sig selv i centrum  ”…generationen, der er vokset op med MTV, Internet, roller skates og ansvar for egen læring, er blevet præcis så fri, som--- Thomas Ziehe i 1984 forudså den ville blive. De unge er frisatte, frie til at være forskellige – og frie til at vælge selv. Det gør de så. Men de gør mere end det: de vælger selv – og vælger sig selv….. Det personlige projekt. Den individualiserede livsstil. Den skræddersyede identitet”. Mandag Morgen. Hvem vinder kampen om kompetencerne? Januar 2001

Forskellige ungdomskulturer  Universitetsstuderende  ”nørderne”  Unge i medie- og populærkulturen  De autonome og aktivisterne  Unge omkring Ungdomshuset  Fonden Jagtvej 69  De vil bidrage – på deres egne præmisser

Er medieverdenen modellen?  ”Magtbalancen er skiftet fra dem, der kontrollerer medierne - til dem, der vælger medier”  ”The daily me” Cass Sunstein i ”Republic.com”  Massekommunikationen preller af, deer skal satses direkte  Underholdning  Dialogorienteret  Markedsføring for snævre grupper

Skolens rolle  Skolen er en bærende værdiformidler i det åbne samfund  Lykkes formidlingen af demokrati?  Magtudredningen i Danmark 2004  Klassedemokratiet fungerer  Elevrådet fungerer ikke!  Elev-portalen i Odense  Elevrådet dybt afhængig af læreren

Elevrådsportalen  Elevrådsarbejdet  ”værktøjskasse”  Klassens tid  Leksikon  Til læreren  Om sitet  Jeg synes portalen er godt lavet, der står meget godt – men den er lidt kedelig

Hvordan gik det?  Kontaktlærer: jeg kan ikke rigtig gøre den vedkommende for dem  Elev: jeg har ikke direkte brugt den…  Elev: man oplæres ikke til demokrati – nærmest det modsatte  Konklusion: portalen styrker ikke i sig selv elevrådet, der skal andre initiativer til  Perspektiv: kan portalen være forum i et direkte elev-demokrati?

Demokrati i skolen  Den autokratiske model: læreren ved bedst  Systemmodellen: elevrådet indgår og er ledelsens forlængede arm  Elevråd er træningslokale: eleverne orienteres og ”køres” af kontaktlæreren  Frirumsmodellen: eleverne styrer og kontaktlæreren er deres ”advokat”  Det direkte demokrati via internet

Synes elever de har indflydelse?  HBSC undersøgelsen  elever i 2002  11, 13 og 15 årige  ”På vores skole er eleverne med til at lave reglerne”

…vi er med til at lave reglerne

En svensk undersøgelse 2006  Almgren, E. : Att fostra demokrater. Ph.D. Uppsala  Demokratiske holdninger antages at hænge sammen med integration og indflydelse  6000 elever år indgår  Et bevidst åbent klassemiljø har en positiv effekt på elevernes politiske holdning  Direkte elevindflydelse har negativ effekt på elevernes politiske holdning  Der er social skævhed i elevernes viden og holdning  Hvad kan skolen gøre?

Demokratiet skal fornyes  Demokrati forudsætter en offentlighed med debat og holdninger  - og fælles referencerammer  Det kræver også reel uddelegering af magt og beslutninger  Kan direkte demokrati være en af vejene?  Erfaringer med det digitale folkestyre

Ufordringen  Unge afspejler problemet i forstærket form  Den manglende referenceramme  Behovet for nye former for demokratiet  Derfor udvikle nye institutioner  Borgermøder, det digitale demokrati,  Folkeafstemninger blandt unge i lokalområdet  Tidl. stemmeret til unge nationalt  Skolen  Opdrage til demokrati: ”den politiske kanon”  Direkte indflydelse

Sokrates´ mareridt  Oldtidens mundtlige kultur udviklede demokratiet i nærkontakt og dialog  Her lå Sokrates´ store vision  Middelalderens skriftkultur nuancerede og skabte afstand  Nutidens digitale kultur har teknificeret  Har vi nået en karikatur, der ville give Sokrates mareridt?